Læsetid 1 min.

Drop arrogancen mod Grønland, Samuelsen

Læserbrev
8. december 2016

Den nye udenrigsminister, Anders Samuelsen (LA), overtager en betændt sag i rigsfællesskabet.

I takt med at klimaforandringerne får isen til at smelte i Arktis, dukker fortidens synder op til overfladen.

De amerikanske militærbaser på Grønland flyder fortsat med giftigt affald, årtier efter de blev forladt.

I Camp Century i det allernordligste Grønland flyder i omegnen af 9.200 ton fysisk affald, 200.000 liter dieselolie og PCB samt 24.000.000 liter kloakvand og lavradioaktivt spildevand.

Militærbaserne blev i sin tid aftalt med Danmark. Den netop afgåede udenrigsminister Kristian Jensen (V) har imidlertid hentydet til, at Grønland i 1989 hjemtog miljøområdet og derfor kan have et medansvar for oprydningen.

Det fik helt forståeligt grønlandske politikere og borgere op i det røde felt. På lederplads i den grønlandske avis AG beskyldtes Kristian Jensen og Danmark for arrogance.

Den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, rettede i Berlingske tillige anklage om brud på internationale konventioner og truede med at indbringe sagen for FN.

Danmark bør ikke dække sig ind med, at isen foreløbigt holder det giftige affald tilbage fra at sprede sig i miljøet. I stedet bør regeringen råde bod på, at danske politikere for mange år siden tillod det amerikanske militær at efterlade en kolossal mængde forurenet affald i Grønlands sårbare arktiske miljø.

Greenpeace opfordrer Anders Samuelsen til at mande sig op som nyudnævnt udenrigsminister. Danmark bør erkende sit historiske ansvar, give Grønland en undskyldning og sørge for, at der bliver ryddet op.

Jon Burgwald er Arktis-ansvarlig i Greenpeace

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu