Læsetid 6 min.

Efterhånden som teknologierne bliver mere intelligente, bliver vi selv mere som ting

Vi bruger nye intelligente teknologier for at gøre vores liv lettere og slippe for de sure pligter. Men af frygt for, at de udnytter data om vores adfærd imod vores egne interesser, ændrer vi handlemønstre. Så i stedet for at blive frisat af teknologien kan vi ende med at bygge et fængsel for os selv
Vi bruger nye intelligente teknologier for at gøre vores liv lettere og slippe for de sure pligter. Men af frygt for, at de udnytter data om vores adfærd imod vores egne interesser, ændrer vi handlemønstre. Så i stedet for at blive frisat af teknologien kan vi ende med at bygge et fængsel for os selv
Nilas Røpke Driessen
27. december 2016

I årets gavehøst kan de nybagte forældre glæde sig over at have fået en sparkedragt, som overvåger babys vejrtrækning, kropstemperatur, og selv kan regulere temperaturen i børneværelset.

Peter på 10 år kan fryde sig over sit nye aktivitetsur, der kan fortælle, hvor mange skridt han går om dagen, og huske ham på at lave lektier og børste tænder. Far og mor er vilde med deres nye digitale butler, som kan sætte musik på ved hjælp af stemmestyring, komponere en indkøbsliste og sørge for, at varerne bliver bestilt og leveret.

Dette er ikke et fremtidscenarium – det er virkeligheden i 2016. De intelligente ting er på allerede på markedet og udgør krumtappen i det såkaldte spirende Internet of Things, som på dansk går under betegnelserne IoT eller Tingenes Internet, og som i en artikel i The New Yorker betyder, at »mennesker er tal, algoritmer definerer reglerne og virkeligheden er, hvad data fortæller os«.

Frihed eller overvågning?

Mange hylder udviklingen. De internetforbundne teknologier kan skabe mere frihed og hjælpe os med at klare de praktiske hverdagsopgaver. Hvem ville ikke gerne altid have frisk mælk i køleskabet uden at skulle tænke på, hvordan den havner der?

Andre ser mere pessimistisk på udviklingen og frygter, at IoT er endnu et skridt på vejen mod et overvågningssamfund. De frygter, at vi ikke længere vil reflektere over vores valg, fordi beslutninger allerede er taget for os på baggrund af de data, der konstant indsamles om os. 

I debatten bliver det ofte glemt, at vi som mennesker har et valg i forhold til, hvilke teknologier og tjenester vi vil invitere inden for i vores liv. Hvordan vi lever med internettet, er ikke givet. Men for at vi kan beslutte, hvordan vi vil leve sammen med teknologien, skal vi forstå den gensidige påvirkning mellem mennesker og teknologi.

Vi ændrer vores adfærd

Vi har alle prøvet at stå og vifte med hænderne under en automatisk vandhane, uden at vandet af den grund begynder at løbe. Vi vifter hænderne til venstre, til højre, lidt op og ned, indtil vi finder den vinkel, som vandhanens sensor kan aflæse. Vi ved nemlig godt, at sensoren aflæser vores bevægelser, og det er netop, hvad vi ønsker.

På nettet, og når det drejer sig om internetopkoblede teknologier, er det ikke helt så ligetil. Vi ved ikke, hvornår vi aflæses, eller hvor de data, der opsamles, ender henne. Vi ved heller ikke, hvad disse data præcist bruges til.

Mange firmaer ser data som ’den nye olie’ – et råstof, der kan bruges til at øge indtjeningen, for eksempel ved at kategorisere kunderne i højere grad end tidligere.

Men hvad betyder det for mig, at en virksomhed laver en profil af mig? For en sikkerheds skyld lader jeg måske være med at købe den ekstra store popcorn på mit kundekort til biografen. For hvis jeg nu kan aflæses som sådan én, der drikker Cola XL og spiser den store bøtte med popcorn, gider forsikringsselskaberne måske ikke at have mig som kunde? Eller måske sætter de prisen op?

Amazon har opfundet en platform, som kan spille musik, besvare spørgsmål, give nyheder og vejret. Reklamefilm viser, hvordan den hjælper en familie. Men platformen, som hedder Amazon Echo, giver også Amazon adgang til familiens personlige data. Foto fra Amazon-reklamefilm
Læs også

Hvis man aldrig ved, hvem der kigger med, begrænser man sin adfærd. I tilfældet med popcorn og cola er det måske ikke fatalt, men tænk tanken til ende. Risikoen er, at vi bygger et fængsel for os selv, hvis de teknologier, der skulle hjælpe os i hverdagen, ender med at styre vores adfærd.

For der er gode grunde til at bekymre sig om, hvad data bruges til.

Dine energidata kan fortælle, om du er typen, der husker at slukke lyset, og om du står for længe under bruseren. Din stemmestyrede butler kan fortælle en masse om dig. Hvilken type kunde du er, og hvem du er som person. Butleren er intelligent, men er den også diskret? Den er nøglen til dit privatliv … også de dele, du aldrig aktivt har taget stilling til.

Og hvad nu, hvis banken har opsamlet data, der ifølge deres analyse viser, at du er i højrisikogruppen af kunder, der ikke tilbagebetaler lån – hvad gør banken så?

Det problem er velkendt i USA, hvor man skal have foretaget en såkaldt credit report for at kunne optage lån. Kunderne ved imidlertid ikke, hvilke data rapporten er baseret på. Flere har endda oplevet, at deres navn var blevet byttet rundt med en anden kundes, hvilket indvirkede negativt på deres kreditværdighed. Men det var der ikke noget at gøre ved.

Vi bliver produktet

Alle de data, der opsamles fra internetopkoblede teknologier har værdi for de virksomheder, der har lavet produktet eller udbyder tjenesten. Hypotesen er, at man ud fra store datamængder vil kunne forudsige, hvem der er en god kunde, og hvem der ikke er.

Ud fra data kan det også fastslås statistisk, hvornår en kvinde føler sig mindst tiltrækkende. Ved man, hvornår usikkerheden er højst, er det måske netop dér, hun skal modtage en reklame for makeup og ny shampoo på Facebook.

Er det relevant for denne kvinde at modtage den slags reklamer? Hvem beslutter det? Det gør naturligvis firmaerne, der bygger deres forretningsmodel på de data, de indsamler og sammenstiller.

Her er det vigtigt, at vi spørger os selv, hvornår IoT understøtter det, der er vigtigt for menneskeheden, og hvornår det mest af alt er en genvej til en bedre bundlinje for de virksomheder, der af den ene eller den anden grund er datavelhavende.

Med Social Fabric-projektet kan forskerne blandt andet blive klogere på, hvilken betydning de studerendes sociale relationer har for, hvordan de klarer studierne.
Læs også

Mange vil mene, at når beslutninger tages væk fra mennesker og i stedet træffes af teknologier, vil de være mere objektive. Teknologier er jo ikke styret af følelser, som mennesker er.

Men teknologier er opfundet af mennesker, og de bruges til bestemte formål. Teknologier påvirkes af den tid og sammenhæng, de er skabt i. Teknologier er således ikke politisk neutrale. 

Som den digitale butler kan genkende stemmer, kan computerprogrammer gennemgå tusindvis af fotos på ingen tid og genkende ansigter. Det har dog vist sig, at programmerne ikke er neutrale, men nemmere genkender hvide ansigter. På samme måde er der en stor risiko for, at IoT viderefører kønsstereotype og endda racistiske holdninger.

Teknologien er ikke objektiv, hvordan skulle den kunne være det? Hvis vi stoler på, at den vil os alle sammen det bedste, og at data kender sandheden om os, risikerer vi at skabe et dybt konservativt samfund. Skal vi undgå det, må vi engagere os i, hvordan data er indsamlet, og turde spekulere i, hvad data fortæller. 

Stil krav

Vi gør os umage for at få IoT til at virke, så det kan give os det, vi gerne vil opnå: frihed og bekvemmelighed. Men friheden og bekvemmeligheden har en pris. I takt med, at teknonologierne bliver mere intelligente, bliver vi selv mere som ting.

Vi søger efter teknologi, der kan frigøre os, men tilpasser os samtidig utilstrækkelige produkter og tjenester. Mens vi delegerer mere arbejde til dem, glemmer vi, at tingene ikke er samfundsintelligente. Tingenes intelligens er stærkt betinget af, at vi er kloge, når vi inviterer dem inden for i vores tilværelse.

Vi kan alle stille spørgsmål til virksomheder og deres produkter om, hvor alle de data, vi hele tiden skaber, ender henne. Vi kan også stille krav til politikerne om, hvordan data må bruges. Det behøver man ikke have teknisk snilde for at gøre. Som borgere er vi alt andet end teknisk ukvalificerede.

Vi har et ansvar for at vælge de produkter, der passer på vores data, men virksomhederne har også et samfundsansvar for den måde deres produkter indsamler og bruger data på. Selvbestemmelse gennem databeskyttelse er måske, hvad vi i virkeligheden burde have ønsket os til jul.

Brit Ross Winthereik og Nanna Gorm forsker ved IT Universitetet i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for lars søgaard-jensen
    lars søgaard-jensen
  • Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll
    Anne-Marie Krogsbøll
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Steen Bahnsen
    Steen Bahnsen
  • Brugerbillede for Nils Sørensen
    Nils Sørensen
lars søgaard-jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Lise Lotte Rahbek, Steen Bahnsen og Nils Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Leo Nygaard

Det gælder om at være med på det sidste nye, for de fleste, ikke mig. Jeg finder mig ikke i at få påduttet et behov jeg ikke har. Men på mange felter i dagligdagen er vi tvunget med.
Hvem har gavn af udviklingen ? Producenterne naturligvis. De skovler penge ind på at ting forældes og skabe nye behov. Hvem ville lide, hvis udviklingen stoppede ? Ikke forbrugerne, for det der ikke findes, savnes ikke. Nej, men producenterne...........de ville miste guldet og verden ville blive bedre.
Naturen ville overleve og mennesker ville få tid til andre sundere sysler - som før verden gik amok.

Det er på tide at vort skattesystem rettes mod grådigheden og rovdriften på klodens rigdomme !

Per Torbensen, Kirsten Lindemark, Egon Stich, morten rosendahl larsen, Lise Lotte Rahbek, Arne Lund og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Fremtidens (læs: nutidens) digitale teknik kommer til at bestemme hvem du er. Og så kan du i øvrigt intet stille op i mod det. Har du først fået en digital "diagnose" hænger du på den livet ud. Intet bliver glemt. Tvært i mod vil den digitale datastrøm om netop dig begynde at stille prognoser om dig som du slet ikke kan forstå, hvor de dog kommer fra.

...Snart vil du ikke længere kunne genkende dig selv.

Men det er der så "heldigvis" for dig andre som mener de kan. Og det ikke kun på dine uskyldige shopping vaner, men også personlige informationer om din politiske stå sted, religion, seksualitet, helbred, økonomi for at nævne de mest nærliggende.

For det magt fulde vil det for fremtiden blive så let som at knipse med fingrene at udpege venner og fjender. Før i de gode gamle dage var det kun naboerne og hvad de syntes om dig du skulle forholde dig til. Og de kunne kun se det du viste dem. At opretholde en "facade" bliver/er umuligt i den digitale tidsalder og vil derfor helt sikkert komme til at regulære vores adfærd ned i den mindste detalje og gøre mennesket overfladisk, apatisk og uden empati.

Men det er jo et drømme scenarie for den politiske og økonomiske magt elite, som for fuld "demokratisk" kontrol over dig.

...Hvad der i første omgang ser godt ud bliver et mareridt når man kommer tæt på.

Per Torbensen, Kirsten Lindemark og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

I forlængelse af Leo Nygårds bem - Enhver produktion anses for at være et gode i sig selv. Kun sjældent om overhovedet spørges det, om det, der fremstilles er nyttigt, opfylder basale behov, og sker uden mærkbare miljøbelastninger.
I Finansministeriets og djøf'ernes optik så ses produktion af forsølvede dåseåbnede eller nye dimser til BMW'en til ham/hende, der har alt, for at være lige så samfundsgavnlig som fødevareproduktion og de serviceydelser, som off. ansatte leverer.
I takt med at den tekniske intelligens er med til at tingsliggøre bruger (os), så blive vi også markant dummere, fordi vi holder op med at tænke os om. Fx selvkørende biler vil fratager bilisterne evnen til at kunne handle auto-nomt, den dag teknikken ikke virker.
Eller hvordan vaskes tøjet den dag den fuldautomatiske Bosch-vaskemaskine går i udu.
Og det er vel også derfor der sælges den flom af kogebøger fordi "de unge" ikke aner hvordan de skal koge et æg eller lave omelet.
Nå, jeg er vis bare en skide Jeronimus, der ikke vil tilpasse mig Modern Times?

lars søgaard-jensen, Kirsten Lindemark, Lise Lotte Rahbek og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

...Men der, hvor det for alvor halter er lovgivningen på det digitale område. Hvis vi siger år nul for den digitale tidsalder er 2004, hvor Google blev børsnoteret og den digitale tidsalder ellers bare er drønet derudad lige siden, så er der i det væsentlige ikke sket noget på lovgivningsområdet andet end tiltag som overvågning af borgernes internet og mobil aktiviteter. Men beskyttelse af udnyttelse af en data er det rene vildtvest.

Brugerbillede for Peter Knap

"Far og mor er vilde med deres nye digitale butler, som kan sætte musik på ved hjælp af stemmestyring, komponere en indkøbsliste og sørge for, at varerne bliver bestilt og leveret."
Ok, men efter min opfattelse ikke voldsom intelligent demonstration. Det gør dog ikke det centrale emne i artiklen mindre relevant, trekantdramaet robotternes hersker, robotterne og os andre.
Ting bliver vi nok ikke til men vi kan sagtens blive værdiløse. Daglejere, tyende og sligt havde kun værdi hvis de kunne arbejde. Slaver kunne desuden have en handelsværdi, men alt det har i grunden ikke noget med robotter at gøre. Det handler mere om nogle få mennesker med alt for megen magt og alt for store rigdomme.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Hertil kommer hele den praktiske (i mangel af bedre ord) side: civilicerede landområder uden mobildækning, den elendige digitale lyd, skærme man kun kan "touche" og knapper man ikke kan dreje på, samt alle de firmaer som man kun kan kommunikere med gennem FAQ, selv om man abonnerer på deres produkter. Jeg kalder det det digitale helvede og det er allerede ankommet.

lars søgaard-jensen, Per Torbensen, Ulla Holger, Kirsten Lindemark, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Louise Svendsen
Louise Svendsen

Europa og resten af den vestlige verden er håbløst bagud når det gælder lovgivning om brug af data, digitale vare osv. det er virkelig sørgeligt at der er ikke er nogen lov der beskytter brugere.
I Kina og Syd Korea lovgiver de bl.a. omkring computerspil så forbrugeren bliver bedre beskyttet noget vi så sørgeligt mangler. Hvad hjælper det at man skal trykke OK til cookies når det nu bare er noget man gør på alle sider og mange ved slet ikke hvad en cookie gør.
Der er behov for oplysning så vel som lovgivning hvad angår nettet og dets mange muligheder på godt og ondt.

Brugerbillede for Troels Rasmussen
Troels Rasmussen

@Leo Nygaard: Men hvad, hvis man skal have et nyt husholdningsapparat, og det eneste man kan anskaffe sig er et, der overvåger een, og som ikke kan repareres, hvis det går i stykker. Hvordan kan man lade være at finde sig i ikke at på påduttet ny teknologi da?