Læsetid 4 min.

Vil man familiesammenføres, har man brug for en advokat

Der findes ikke kun et sæt af familiesammenføringsregler – der findes mange. Og de ændrer sig hele tiden. De, der ansøgte om familiesammenføring én uge efter min mand og jeg, skulle opfylde nogle helt andre krav, end vi skulle. Og søgte man syv måneder senere var der igen andre krav
Udlændinge - og Integrationsminister Inger Støjberg og Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til  3. behandling af forslag til lov om ændring af udlændingeloven i Folketingssalen på Christiansborg tidligere på året.

Udlændinge - og Integrationsminister Inger Støjberg og Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til  3. behandling af forslag til lov om ændring af udlændingeloven i Folketingssalen på Christiansborg tidligere på året.

Jens Dresling
19. december 2016

Udlændingeloven bliver ændret hver tredje måned i gennemsnit. Den bliver ændret så tit, at selv uddannede jurister har svært ved at finde rundt i den.

At det også er svært for almindelige mennesker, ses af, at godt 20 procent af de familiesammenføringsansøgninger, der indgives af danske statsborgere, og godt 60 procent af de ansøgninger, der indgives af folk med permanent opholdstilladelse, hvert år bliver afvist.

Man kan ikke tale i telefon med sin sagsbehandler. De vil som regel heller ikke besvare emails. Det er måske forståeligt, at man ikke vil kommunikere med sine brugere, når man rutinemæssigt knuser deres drømme, men det gør bestemt ikke systemet mere overskueligt, og det formindsker heller ikke ligefrem risikoen for sagsbehandlingsfejl, at man kun kan ringe op til en tilfældig person, som skriver et notat. Man har ingen kontrol over, hvad de skriver.

Dagens kronikørs udenlandske mand forsøger at få tilkendt permanent opholdtilladelse, men kravene ændrer sig hurtigere, end de kan nå at leve op til dem.
Læs også

Der er ikke kun ét sæt familiesammenføringsregler. Der er dem, der gælder for flygtninge. De har ikke noget med reglerne for danske statsborgere at gøre. Og så er der nogle FN-konventioner, som Danmark skal overholde. De gælder forhold som retten til et familieliv og børns ret til en forsørger. Endelig er der de danske regler.

De bliver hele tiden ændret: De, der ansøgte om familiesammenføring én uge efter min mand og mig, skulle opfylde nogle helt andre krav, end vi skulle. Og de, der søgte syv måneder senere, skulle opfylde nogle andre krav igen.

Så er der EU-reglerne. Dem kan man bruge, hvis man har boet i et EU-land med sin ægtefælle. De rettigheder, man efterfølgende har i Danmark, afhænger af det opholdsgrundlag, man havde i det andet EU-land.

På sagsbehandlerens nåde

Nogle af de krav, man skal opfylde efter de danske regler, er styret af den lovgivning, der gjaldt, da man ansøgte om familiesammenføring første gang, f.eks. reglerne for økonomisk sikkerhedsstillelse.

Halvdelen af vores sikkerhedsstillelse (knap 64.000 kroner) blev tilbageholdt, da min mand bestod sin sidste danskprøve. Resten får vi den dag, han får permanent opholdstilladelse. De, der søgte syv måneder senere, får gradvist deres sikkerhedsstillelse tilbage, og ender med at have knap 11.000 kroner stående.

Man kan få dispensation for nogle af reglerne, hvis man har mindreårige børn med en anden (særbørn), men kun, hvis man har samvær med særbørnene. Hvad ’samvær’ betyder, er op til ens sagsbehandler. F.eks. fik en mand afslag på dispensation, fordi han så sine særbørn hver anden weekend i stedet for hver anden weekend og én aften om ugen.

familiesammenføring højtuddannede
Læs også

Nogle af de krav, man skal opfylde, er styret af den lov, der gælder på det nye ansøgningstidspunkt, f.eks. reglerne for permanent opholdstilladelse. De regler er blevet ændret fire gange på de sidste fem år. Og regeringen har varslet, at den vil ændre dem igen.

Når man er familiesammenført efter de danske regler, skal man have forlænget sin opholdstilladelse med få års mellemrum.

Hvor længe en opholdstilladelse gælder, afhænger af fire forhold: den lovgivning, der gjaldt, da man ansøgte; hvor længe ens pas er gyldigt; om man har fået en dispensation, der bortfalder; hvor længe ens økonomiske sikkerhed løber. Til gengæld vil det som regel først få konsekvenser, hvis man ikke længere opfylder kravene, når man næste gang skal søge forlængelse.

Fem måneder i helvede

Så er der de administrative ændringer. F.eks. kunne ens opholdstilladelse godt blive forlænget ud over gyldighedsperioden af den økonomiske sikkerhed for tre år siden. Det kan den ikke nu.

Det tager i øjeblikket Udlændingestyrelsen fem måneder at tjekke, om man stadig er gift, stadig bor sammen i en passende bolig, stadig ikke har modtaget nogle ydelser efter aktivloven og har forlænget den økonomiske sikkerhed.

Det er fem måneder i helvede, fordi man ikke ved, om man er købt eller solgt, og fordi proceduren altid er en anden end sidste gang. Der skal oplyses nye ting og vedhæftes andre dokumenter, og man er bange for at være kommet til at lave nogle fejl, der vil trække sagen i langdrag.

For hurtige beslutninger og symbolpolitik er nogle af årsagerne til, at lovgivningen på udlændingeområdet ændres oftere end hver tredje måned, mener kritikere, som kalder de mange justeringer et problem for retssikkerheden. Venstres udlændingeordfører finder ændringerne nødvendige på grund af flygtningekrisen og vil ikke afvise, at man i fremtiden skal have boet i Danmark i 20 år for at få permanent ophold
Læs også

Hvis man er familiesammenført efter EU-reglerne, skal man ikke have forlænget opholdstilladelsen, og man får (næsten) automatisk permanent opholdstilladelse efter fem år. Til gengæld får det øjeblikkeligt konsekvenser, hvis man ikke opfylder kravene.

Hvis man har opholdt sig som arbejdstager, har ens ægtefælle ret til overførselsindkomster i Danmark, men hvis man har opholdt sig som selvforsørgende, har de ikke. Og skulle man komme til at søge om SU til ægtefællen, selv om man har været selvforsørgende, bliver ægtefællen udvist.

Forvirret? Det er de også inde i Udlændingestyrelsen, og det sker ofte, at de giver svar, der viser sig ikke at være rigtige. Det burde ikke være sådan, at man har brug for en advokat for at holde styr på sine familieforhold, men det er virkeligheden for mange familiesammenførte.

Signe Hermann er fuldmægtig

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Pia Qu
    Pia Qu
  • Brugerbillede for Anders Hald
    Anders Hald
  • Brugerbillede for Henrik Wagner
    Henrik Wagner
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Pia Qu, Anders Hald, Henrik Wagner og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anders Hald

Den danske udlændinge-lovgivningen og dens stadige ændringer har som "bagmænd" Dansk Folkeparti.
Desuden medvirker en del øvrige partier - blandt andet af opportunistiske grunde.
Den samlede indsats af Udlændingestyrelsen er i et kortsigtet lys en administrativ skandale.
Og den kalder på undersøgelse af Ombudsmanden idet Udlændingestyrelsens aktuelle forfarende giver mindelser om Tamilsagen.
I et langsigtet lys er lovgivningen unationalt og samfundsnedbrydende på grund af dens konsekvente virkelighedsfornægtelse.

Brugerbillede for Christopher Gyldenkærne
Christopher Gyldenkærne

Efter at have gennemgået ventetiden på 1 år med en fuldstændig ukompliceret sag kan jeg bevidne, at det er en kafaksk proces uden sidestykke.
Krænkende og så nedslidende, som det kan blive.