Folk

FOLK

16. december 2016

Gourmanden

Claus Oman Jensen, Venstres 46-årige borgmester i Randers, plejer at afrunde byrådsmøderne med et vellavet måltid tilberedt af rådhusets kantine. Men det kan være slut nu, hvis det står til byrådets repræsentant for Velfærdslisten.

Spoileren

Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslistens enlige byrådsmedlem, har i et åbent brev til borgmesteren foreslået, at byrådet fremover på hvert andet møde skal delikatere sig med den færdiglavede mad, som kommunen serverer på byens plejehjem.

Løgfristeren

Hvis ikke politikerne på egne smagsløg prøver den mad, kommunen serverer for de ældre, kræver det mere end god fantasi at sætte sig ind i, hvordan det må være at leve af kommunens madordning hver eneste dag, hedder det i brevet.

Færdigretten

Bliver forslaget gennemført, kan byrådet se frem til at vælge mellem retter som boller i selleri, kødrand med lys sovs, pandestegte frikadeller med brun sovs, indianergryde med majsblanding og medisterpølse med rødkål og brun sovs.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu