Folk

FOLK

Debat
17. december 2016

Danskhed

Danskhed blev fredag kåret til årets ord. De andre nominerede var: Brexit. Ekkokammer. Eliten. Faktaresistens. Fuck. Gyllegate. Mikroplast. Opbrud. Shitstorm. Skræmmeklovn. Smykkelov. Og trumpisme. Tillykke til danskhed. Well done.

Skønhedskommission

Alternativets folketingskandidat Henrik Marstald afslørede torsdag i Deadline, at han vil nedsætte en skønhedskommission, der skal undersøge, om man kan lave love, der gør livet lettere for grimme mennesker. Helt seriøst.

Penisknogle

Forskere har undersøgt, hvorfor mennesket ikke har penisknogler som mange andre aber. Det skyldes, at vi er (relativt) monogame og derfor kan nøjes med (relativt) korte samlejer. Vi har derfor ikke behov for ekstra afstivelse.

AGF

Optimismen er intakt blandt Informations mange AGF-fans. Selv om ’GF overvintrer på 11. pladsen, er der kun syv point op til slutspilspladserne. Forårets program er overkommeligt (Aab, Viborg, Sønderjyske, Randers og OB). Vi tror på det!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her