Folk

FOLK

12. december 2016

Snydepelse

Jérôme Cahuzac var den franske præsident Hollandes særlige superminister for bekæmpelse af skattesnyd og –ly. Cahuzac blev i torsdags i Paris idømt tre års fængsel. Hans forbrydelse? Cahuzac snød for millioner af euro i skat og stak dem i ly.

Medskyldige

Cahuzacs tidligere hustru, Patricia Ménard, fik to års fængsel. Sammen har de to gennem de seneste årtier skjult de mange penge, som de tjente på deres eksklusive saloner for hårtransplantationer. Cahuzac har i det franske parlament hårdnakket benægtet alt.

Vellevned

I retten har Cahuzac forklaret, at han og hustruen begik deres bedragerier for at opretholde familiens levefod – med ejerlejligheder i Paris og London til deres børn og med hyppige rejser til den franske luksusferieø Mauritius i Det Indiske Ocean.

Vanærede

For François Hollande og hans socialistiske parti har 2013-afsløringerne omkring Cahuzac – som partiet længe søgte at dække over – været en katastrofe. Den skal ses som en medårsag til, at Hollande forleden meddelte, at han ikke genopstiller som præsident.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu