Interview

’Mine forældre holder jul og spiser karrysild og sviner mig til for at være en danskertøs’

Danmarkskanonen har genrejst spørgsmålet: Hvad vil det sige at være dansk? For Esras familie med tyrkiske rødder har det bl.a. handlet om at tage maden, sproget og julen til sig. Men så blev hun kæreste med Peter – og ’dansk’ gik fra plusord til skændsel i forældrenes optik
For Esra er integrationskampen for længst flyttet helt ind i familielivet. Men hvordan kan ’det danske’ gå fra at være succeskriterium til en skændsel for hendes forældre, der på overfladen er assimileret i det danske samfund med gode job og etnisk danske kolleger og venner?

For Esra er integrationskampen for længst flyttet helt ind i familielivet. Men hvordan kan ’det danske’ gå fra at være succeskriterium til en skændsel for hendes forældre, der på overfladen er assimileret i det danske samfund med gode job og etnisk danske kolleger og venner?

Sille Veilmark

17. december 2016

Esra føler sig som en kliché. Minoritetspigen, der er blevet udstødt af sit bagland for at være en ’danskertøs’.

Det begyndte i gymnasiet på grund af festerne, og det eskalerede, da hun for knap to år siden fortalte sine forældre, at hun var blevet kæreste med Peter.

En etnisk dansk kæreste var mere, end hendes forældre kunne tolerere – familiens ære var krænket, og de forbød hende at se sine søskende.

Den samme gamle fortælling i medierne om den ’brune pige’, der vælger frisindet og gør oprør mod sine forældre, fordi de modarbejder alt det danske.

Og så alligevel ikke helt.

»Siden mine bedsteforældre kom til landet, har min families selvforståelse været, at vi var velintegrerede og progressive,« siger 25-årige Esra.

»Vi har holdt jul, set Huset på Christianshavn og spist karrysild. Da jeg var barn, frydede mine forældre sig over, at vi var de mest strålende succesperler i hele kongeriget Danmark.«

Hvad vil det sige at være dansker? Hvad er reglerne, forventningerne og dyderne i det danske fællesskab? Debatten blusser op med jævne mellemrum. Tidligere i år med den nye indfødsretsprøve og senest med Danmarkskanonen, der udkom i mandags.

For Esra er integrationskampen for længst flyttet helt ind i familielivet. Men hvordan kan ’det danske’ gå fra at være succeskriterium til en skændsel for hendes forældre, der på overfladen er assimileret i det danske samfund med gode job og etnisk danske kolleger og venner?

»Det er sådan lidt skizofrent,« som hun siger, da Information møder hende i en treværelseslejlighed i København.

»Min familie er beviset på, at man kan spise nok så mange karrysild, danse rundt om juletræet og forsage tørklæder, uden at man er dansk af den grund. Dansk bliver man først, når man respekterer andres frihed. Det er her vi bør sætte ind, hvis integrationen skal lykkes.«

Boksershorts og p-piller

– Kom dine forældres reaktion på bag på dig, da du fortalte dem om Peter?

»Selve graden af den udstødelse, der gik i gang, overraskede mig. Vi har haft konflikter i min familie før. Da jeg flyttede hjemmefra, reagerede mine forældre også ved at sige, at så måtte jeg ikke komme i deres hjem længere. Men dengang mente de det ikke – fire dage efter lå min far og hjalp mig med at samle IKEA-skabet i min nye lejlighed.«

Sille Veilmark

»Da jeg fortalte, at jeg var blevet kæreste med Peter, kunne jeg med det samme mærke, at det var mere alvorligt.«

– Hvordan?

»Nu sagde min far, at jeg ikke skulle komme til hans begravelse. Min mor kørte psykisk terror på mig over mobilen med beskeder om, at hun ville hoppe ud foran et tog. På et tidspunkt lukkede hun sig ind i min lejlighed og fandt boksershorts og p-piller i mine skuffer. Så blev der virkelig pisket en stemning op.«

»I starten kunne jeg slet ikke genkende mig selv i det, når mine veninder postulerede, at jeg var udsat for social kontrol. Men det var jeg jo – det er jeg jo – og da det først gik op for mig, tænkte jeg: Gud, hvor ulækkert! Er jeg med i en film? Lige pludselige var det point of no return. Der var mange dage, hvor jeg bare lå i sengen og stirrede op i luften. Jeg dumpede også en eksamen på det.«

Et paradoks

Da afgående kulturminister Bertel Haarder (V) i mandags udkom med Danmarkskanonen og de 10 bud på danske værdier, som Danmark bygger på i dag og bør bygges på i fremtiden, havde han en kronik i Jyllands-Posten.

Her udlagde han sin egen topfem – ytringsfriheden, frisindet, ligestillingen, foreningerne og tillidskulturen –­ og kaldte disse værdier »helt centrale, hvis integrationen nogensinde skal lykkes«.

Esra er enig.

»Bertel Haarder har ret, når han spørger: ’Hvorfor har vi ikke været langt mere tydelige på disse punkter fra det sekund, indvandrere og flygtninge sætter foden på dansk jord?’ Det kunne sikkert have gjort meget for min frihed til at vælge, hvem jeg vil være sammen med i dag,« siger hun.

»For alt for mange handler integration meget mere om, hvad man putter i munden.«

Esras bedsteforældre kom til Danmark i 1970’erne som led i Jens Otto Krags (S) ønske om at hente arbejdskraft fra udlandet. Familien har altid brystet sig af at være mere velintegreret og lig deres danske medborgere end de indvandrere og flygtninge, der kom til Danmark i 1980’erne og 90’erne, fortæller hun.

»Jeg er vokset op med eventyret om farfar, der som en af de første gæstearbejdere fik sit rødbedefarvede pas stukket i hånden. Og om farmor, der i Danmark kunne gå i den ene lårkorte nederdel efter den anden.«

»Da jeg var lille, fik jeg besked på altid at svare ’Danmark’, hvis nogen spurgte, hvor jeg kommer fra. Og da mine forældre syntes, at der var for mange tosprogede elever i min folkeskoleklasse, flyttede de mig over i en katolsk privatskole,« siger Esra.

– Så har jeg lidt svært ved at forstå deres reaktion på dit valg af kæreste …

»Det er også kæmpe paradoks.«

– Hvad siger de til dig?

»De siger, at jeg har trådt for meget ved siden af nu. At jeg har været mere privilegeret og fået mere frihed end mange andre piger af anden etnisk herkomst, men at der alligevel er en grænse. At de er bange for, jeg bliver rodløs; at de vil redde mig fra forvirringen ved at være sammen med en mand med en anden etnicitet; at de bare vil give mig de bedste forudsætninger og bla bla bla.«

»Men hvad havde de egentlig regnet med? De har bosat sig i et andet land, og så er det ikke særlig plausibelt, at jeg finder en mand med samme baggrund som mig selv.«

– Hvad svarer de, når du siger det til dem?

»Så siger min mor noget med, at jøderne også stadig gifter sig med hinanden, og selv om de er assimilerede, betyder deres sammenhold og tilhørsforhold, at de ikke vil bryde ud af cirklen.«

40 rigtige

I JP-kronikken undrer Bertel Haarder sig over, hvorfor værdierne fra Danmarkskanonen ikke står centralt i indfødsretsprøven.

»Det burde de,« mener Esra.

»Løsningen på integrationsproblemer er ikke at sætte danskheden på en formel, der fordrer viden om, hvornår den første Olsen Banden-film kom i biografen, eller at man fejrer jul. Den slags resulterer ikke nødvendigvis i reelt medborgerskab.«

»Jeg siger ikke, at man skal gå helt væk fra at teste faktuel viden, når man skal vurdere, om folk skal have statsborgerskab. Men man burde fokusere mere på ligestilling og frihedsrettigheder. Eksempelvis ved også at sende nytilkomne på kurser i ligestilling og nordisk seksualmoral – ligesom man har gjort i Norge.«

Esra tog for nylig den omdiskuterede indfødsretsprøve sammen med sin kæreste. Peter fik 32 rigtige svar, mens hun svarede korrekt på samtlige af prøvens 40 spørgsmål.

»Han siger altid, at jeg er meget mere dansk end ham. Og det er jeg også på de parametre, som indfødsretsprøven måler. Det samme gælder mine forældre. Og de har opdraget mig til at elske dansk film, litteratur og madkultur. Men de har kørt et dobbeltspil og samtidig fastholdt nogle kulturelle særtræk inden for husets fire vægge, som er sindssygt begrænsende for mig. Kort sagt: De holder jul og spiser karrysild og sviner mig til for at være en danskertøs.«

»Det udfordrer samfundets sammenhængskraft, hvis en pige som mig ikke har råderet over sin egen krop, sine følelser og seksuelle relationer. «

Ligeglad med gudsforhold

Familiens fordømmelse handler ikke om religion, siger Esra.

»Peter foreslog faktisk, at han kunne konvertere til islam for at score billige point hos mine forældre. Men da vi fik imamen til at ringe til min mor, beskyldte hun ham bare for at være ude efter konvertitter og sagde, at Peter alligevel aldrig ville kunne konvertere til vores kultur. Hun er dybest set ligeglad med min kærestes gudsforhold. Hun er jo selv gift med min far, som ikke tror på en skid. Og han siger, at jeg heller ikke må finde sammen med en araber. De er dumme, siger han.«

»Mine forældre argumenterer altid ved at sige ’vores kultur er anderledes’. De har været gode til at opretholde en næsten usynlig grænse mellem ’os og dem’. Selv om de taler sproget perfekt og alt det der, afviser de jo stadig afgørende elementer af dansk mentalitet derhjemme. Det er sindssygt abstrakt, og det er endnu sværere at argumentere imod kultur end religion.«

– Har du så tænkt dig at sende en Danmarkskanon med posten til dine forældre?

»Jeg tror, det er for sent til den slags, desværre. Kanonen vil formentlig ikke rykke så meget ved deres generation. De vil sige: ’Nå, hvad så, hvad skal det gøre godt for?’« siger Esra.

»Problemet med Danmarkskanonen er måske også, at det er lidt uklart, hvad den helt præcis skal bruges til. De tidligere kanoner er eksempelvis blevet implementeret i undervisning – skal man også det med den her? Hvis den ingen politiske konsekvenser får, risikerer den at fremstå som et lidt abstrakt, elitært projekt.«

Er der slet ikke udsigt til bedring i forholdet til dine forældre?

»Altså, vi taler faktisk ret meget sammen, men jeg er hele tiden nødt til at lyve. Jeg ser dem som ofre for deres kultur. De har aldrig fået lov til at gøre oprør mod mine bedsteforældre, der stadig trækker i trådene.«

»I England siger man, at det kræver tre generationer at blive en gentleman. Jeg tror på samme måde, at for nogen skal der tre generationer til, før man får en helt igennem dansk forståelse af tingene. Derfor er den i min familie først kommet med mig.«

Af hensyn til Esras familieforhold er hendes og kærestens navne ændret. Redaktionen er bekendt med deres rigtige identitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Flemming Berger
  • ulrik mortensen
  • Lars Riber
  • Viggo Okholm
  • Torben Skov
  • Klaus Seistrup
  • Niels Duus Nielsen
Flemming Berger, ulrik mortensen, Lars Riber , Viggo Okholm, Torben Skov, Klaus Seistrup og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

"Forældre kan opdrages til at forstå,
men så må man også ha' haft dem fra små."
(Kumbel)

Torben K L Jensen, Flemming Berger, Lars Riber , Janus Agerbo, Benny Jensen, Søren Kristensen og Egon Stich anbefalede denne kommentar

Lidt anakronisme, men var det ikke de blå, der begyndte at importere fremmedarbejdere, som de blev kaldt. Jens Otto havde vist ikke så meget med det at gøre. Anker indførte indvandrerstop i 1973.

Flemming S. Andersen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

"Dansk bliver man først, når man respekterer andres frihed"

Det er jeg helt enig i, og i samme ombæring kan jeg jo så hævde, at med den definition er der visse politikere (jeg behøver vist ikke nævne navne, vel?), der ikke er rigtigt danske....... ;-) ;-)

Flemming Berger, Ole Frank, Lise Lotte Rahbek, June Beltoft, Christel Gruner-Olesen, Torben Skov, Ole Henriksen, Jens Pedersen, Carsten Mortensen, Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese, Martin Madsen, Niels Duus Nielsen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar

Der står noget lidt faktuelt forkert i den her artikel. Det var ikke statsminister Jens Otto Krag, der "indførte arbejdskraft fra udlandet". Ganske vist kom de første tyrkiske gæstearbejdere til DK i1967 under statsminister Jens Otto Krag, men historisk forskning og dokumentation viser faktisk med al ønskelig tydelighed, at det var VKR-regeringen (1968-1971), der sørgede for at ophæve de (få) begrænsninger, der rent faktisk var, når der gjaldt om at få så mange tyrkiske, jugoslaviske og pakistanske gæstearbejdere til DK som muligt. De gjorde det, fordi Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Arbejdsgiverforening bad dem om at gøre det - også dengang ville det borgerlige Danmark nemlig bruge gæstearbejderne (som de blev kaldt i 1960erne og 1970erne) som løntrykkere ift. de danske lønninger. (om det kan man forvisse sig ved at læse Dea Trier Mørchs bog "Vinterbørn" hvor en mor spørger en ung tyrkisk mor om hvor hendes mand arbejder. Hun siger 'fin fin fabrik' 'mand får 10 kr. i timen'....)

Mange synes at have glemt, at Socialdemokraterne, og Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) var imod at lukke (alt for) mange gæstearbejdere ind fra fremmede lande, se her:
http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hanne-reint...

Her er nogle citater fra Hanne Reintofts tale:

"Den eneste måde, de lavtlønnede får forbedrede forhold på, det ved vi fra mange, mange års arbejdskamp, er, at de stærkeste fagområder trækker lønnen i vejret og derefter trækker de lavtlønnede med. Men hvis det er ministerens hensigt, at vi skal have så mange fremmedarbejdere som muligt ind som ekstra løntrykkere, så løser vi jo aldrig lavtlønsproblemet, og så må vi henstille, at man indstiller de medlidende og tilsyneladende sociale taler om det, som man ikke mener."

Og et citat mere:

"Lad mig igen henstille, at vi ved en eventuel tilgang af fremmedarbejdere holder os til visse sprogområder, så vi kan intensivere sprogundervisningen, og at man inden indvandringen giver virkelige oplysninger om vores inflation, vores kæmpeskatter og vores bolignød. Hr. Aksel Larsen var inde på, at de måske ikke ønskede sig boliger af standard som vore. Det tror jeg nok de gør, men de skal i hvert fald inden have besked på, hvad de koster, for det kan jo godt være, det afskrækker nogle fra at tage herop. Der bliver ganske rigtigt ikke meget tilovers, når huslejen og skatten er betalt."

Og et sidste citat:

"Og så vil vi i øvrigt gerne endnu en gang fremhæve kravet om et øjeblikkeligt stop for indvandring af flere fremmedarbejdere."

Er det ikke interessant, at stort set de samme argumenter hører vi igen og igen - her - næsten 50 år efter, at de første fremmedarbejdere kom til landet i 1967....

Torben K L Jensen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Flemming S. Andersen, Jan Kønig, Torben - Nielsen, Torben Skov, Jens Pedersen, John S. Hansen, Carsten Mortensen, Palle Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvad med at holde sig til det hun siger i stedet for at slås om hvem der inviterede gæstearbejderne!

Flemming Berger, Viggo Okholm, Jørn Andersen, Hans Aagaard og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Torben Pedersen

Det plejer ellers at være ok hvis manden konverterer. Der er her ikke tale om den sædvanlige muslimske chauvinisme men om simpel racisme.

Ole Andersen, Torben Skov, Hans Aagaard, Jesper Nielsen og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Beretninger om forældre, som i den bedste mening blander sig i deres voksne børns valg af ægtefæller/samlevere med fatale følger for sig selv og arvingerne, er mildest talt ingen nyhed i Kongeriget Danmark. Jævnfør fx Steen Blichers novelle 'Hosekræmmeren' fra 1829 og Henri Nathansens skuespil 'Indenfor Murene' fra 1912.

I modsætning til den arme Cecil i 'Hosekræmmeren' og Esther i 'Indenfor Murene' er 'minoritetspigen Esra' i John Fabers historie i dagbladet Informations weekendudgave ikke mere bundet af sine forældres accept af det valg af ægtefælle/samlever, hun har truffet på egen hånd, end de af hendes (lovfæstede) ret til at springe op og falde ned på, hvad far og mor mener, og flytte sammen med den, hun elsker og ønsker at dele seng og bord med, indtil døden eller 'gemytternes uoverensstemmelse' skiller dem ad.

Flemming Berger, Henrik Brøndum, Torben Skov, Steffen Gliese, Ole Henriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Torben Pedersen

Grethe Preisler

Velkommen til nutiden! Men du har en indirekte pointe, mange muslimer lever som for 200 år siden.

Ole Andersen, Jesper Nielsen og Christel Larsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvis man holder sig til Hosekræmmeren, så går det jo netop galt fordi forældrene forsøger at tvinge Cecil ind i et ægteskab. Den er næsten 200 år gammel og er vel strengt taget et skrig til himlen om at ikke at gøre de unge fortræd!! Hvorfor skal de mennesker der lever i dag altid rives i næsen, at sådan har det også været her. Godt nok for 100, 200 eller 500 år siden. Det er rigtigt at små minoriteter er stærkt imod at man gifter sige uden for kredsen, og det er som bekendt svært for fx Jehovas Vidners medlemmer at komme helskindet ud af sekten. Det er naturligvis et problem for alle der forsøger at bryde ud og det hjælper dem næppe ret meget at få at vide at Cecil blev sindsyg og slog sin kærlighed ihjel. Interviewet giver et indblik i fortvivlede følelser, som i dette tilfælde er langt stærkere end den altid lidt kiksede svigersøn/datter ellers giver i familien, for hvad skal/kan man med retten når man står helt alene ?

Grethe Preisler

P.S. I øvrigt er jeg enig med Esra i, at det næppe vil bidrage til løsningen af hendes problem med sine forældre at forære dem et eksemplar af 'Bertel Haarders Danmarkskanon' i julegave. I hvert fald ikke mere end at forære hendes far et kasse cigarer med knaldperler fra Spøg og Skæmt-afdelingen i ToysRus og hendes mor en kogebog med opskrifter på gamle danske egnsretter baseret på kød fra økologisk opdrættede danske svin.

Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Jens Peter Hansen,

Esra siger det jo selv så klart, som det kan siges: "Altså, vi taler faktisk ret meget sammen, men jeg er hele tiden nødt til at lyve".

Det er mildest talt ikke et problem, som er unikt for unge fra muslimske minoritetsfamiler, men et generelt problem. Som næppe kan løses v.hj.a. nok så mange 'kulturkanoner' fabrikeret af nok så mange folkevalgte politikere og 'eksperter' fra den fjerde statsmagt med kronisk kløe i aftrækkerfingeren efter noget, der kan bruges til at rejse et 'folkeligt krav' om flere lovinitiativer til benefice for deres egne private meninger om, hvordan kagen skal skæres på Christiansborg.

Jo, det er faktisk ret vigtigt at holde fast i at det var det borgerlige Danmark, der fra 1968-1971, inviterede en el række gæstearbejdere til DK. Hvorfor insisterer jeg vedholdende på det? Fordi samtlige partier på højrefløjen i DK har glemt dette! De tror stadig, at det er venstrefløjen, der i 1960erne og 1970erne inviterede alle gæstearbejdere til DK; det er - og var det ikke!

Flemming Berger, Kim Houmøller, Ole Andersen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

P-.S. Jens Peter Hansen,
Jeg skelner ikke mellem 'små' og 'store' minoriteter. Minoritetsgrupper er i sagens natur 'små - hvis ikke må de medregnes til 'majoriteten' og finde sig i at blive slået i hartkorn med denne.

jens peter hansen

Jamen det gør jeg, fx og en minoritet er blot en gruppe der er mindre end 50 % , uden man dog af den grund kan kalde den lille, men det er jo heller ikke pointen. Den sociale kontrol har hele tiden været stærk i især religiøse/nationale bevægelser, som føler sig truet og masser af tilfælde især når begge dele er på spil. Pakistanere gifter sig sjældent med tyrkere etc.

Grethe Preisler

@Søren Kristensen 18. december 2016, - 13:32
"Karrysild ja, men hvad med flæskestegen?"

Det må du nok spørge om!
- skal flæskestegen også ophøjes til en 'dansk værdi' i 'den danske kulturkanon', før medlemmerne af udlændinge- og integrationsordfører Martin Henriksensen danske folkeparti kan føle sig trygge ved at lukke flygtninge og indvandrere af 'anden etnisk oprindelse' ind i kongeriget?

- Og jeg læser netop på DR:
"- Mit bedste råd er at købe en dyr Ripasso eller en Cabernet Sauvignon, gerne fra Californien til maden. Og køb så en god Amarone til mere end 200 kroner og drik den inde ved pejsen, mens I pakker gaver op, lyder det fra vinekspert Brian Anthonsen."

Flemming Berger, Eva Bertram, Flemming S. Andersen, Jan Kønig og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Ja Anker Nielsen,

De danske medlemmer af den globale kulturelle og økonomiske elite har mange problemer at slås med. Problemer som ikke trykker medlemmerne af det danske kulturelle og økonomiske pjalteproletariat, de så gerne vil råde og vejlede om, hvordan man holder 'rigtig dansk jul' med 'rigtig dansk julemad' uden at få sure opstød af den traditionelle danske nisseøl til grøden og flæskestegen. Før dansen går om den smagfuldt pyntede ædelgran i patricervillaen på Strandvejen, og gaverne pakkes op inde ved pejsen med et glas god Amarone til at tage den bitre smag af skuffelse over, at der heller ikke i år var luft på budgettet til et gavekort på en Ferrari fra Far & Mor til Junior under træet.

Flemming Berger, Flemming S. Andersen og Jan Kønig anbefalede denne kommentar

Jørn Andersen: Har du læst i terviewet? Esra understreger, at hendes forældre ikke er religiøse, men at det handler om kultur.

Grethe Preisler

Og så ikke et ondt ord om vinekspert og vingrosserer Brian Anthonsen, som lever at videresælge de sikkert udmærkede vine, han importerer, til her i landet bosatte konsumenter af samme. Formentlig uden at kræve dokumentation af nogen art for kundens patriotiske sindelag og partipolitiske tilhørsforhold som betingelse for at slå en handel af med ham, før han langer varerne over disken og indkasserer sin betaling for ulejligheden.

Flemming S. Andersen

Jeg var tidligere meget positiv i forventningen til integration.
Måske fordi jeg dengang ikke havde nogen stor berøringsflade til indvandrere fra andre kulturer, og derfor havde en selvfølgelig overbevisning om at "de" selvfølgelig så "lyset" i den danske velfærdsstat og adopterede den i egen interesse.

Da jeg senere fik ret stor berøring med miljøet, blev jeg i første omgang bekræftet i min overbevisning.
Jeg kunne se de unge piger og kvinder fra invandremiljøet klæde sig i vestlig stil, tørklæde eller ikke, helt tydelig udstille at de ikke ville være kønsundertrykte og efterleve det gamle lands kultur.
Aviserne fortalte om at indvandrerpigerne havde flotte karakterer og studerede og nærmest tvang den mandlige mere utilpassede del til at opføre sig mindre håbløst, hvis de ville gøre sig nogen forhåbninger.
Fænomenet er jo velkendt af de der vedkender sig kvinders magt, at mænd lærer at være det stærke køn indenfor de rammer kæresten sætter.

Senere observerede jeg tre søstre med indvandrerbaggrund i en meget glad samtale over den glædelige begivenhed at den ene af dem var blevet mor.
De to søstre pjattede og beundrede den lille ny verdensborger i deres meget selvbevidste dress, med ret udfordrende moderigtig påklædning, et mønstereksempel på et par tilpassede tilkomne.
Den nybagte mor sad indhyllet i sin mors traditionelle klædedragt, uden et gram sminke.
Og vist var de alle tre glade sammen, men der var ingen tvivl om at den ene med moderrollen havde forladt den uforpligtende, opsøgende og lidt eksperimenterende vestligt inspirerede rolle og havde påtaget sig den alvorlige traditionelle moderrolle.

Jeg har siden set det samme flere gange og har erkendt at integration måske slet ikke er et realistisk mål.
Måske skal vi bare lære at respektere reelle forskelle, for at kunne bedømme hvad vi ønske og for at kunne forstå hvad det er muligt at opnå for os.

Den historie her er meget slem, men det betyder jo ikke vi skal generalisere eller gå tilbage i historien. Her er mennesker som mangler indsigt og empati og ikke mindst at gøre op med en fortid. Vi kan bare ikke blande os, for hvis vi måtte eller nogen måtte skulle disse forældre have tildelt en meget alvorlig samtale !

Sej kvinde! Håber de klarer at klinke skårene med forstokkede forældre eller klarer sig uden, især sygeligt dominerende moder.. True med selvmord pga datters valg af (dansk) kæreste!?
Hvor hårdt må det ikke være blandt religiøst bundne parabol-familier med patriarkalske mønstre?

For verdensåbne danskere med reel og praktisk indsigt i nytilkomne og efterfølgende generationers integrationsproblemer er det overraskende med artiklens budbringer, men især hvor hurtigt en eventuel debat blandt disse "landets klogeste hoveder" lynhurtigt ender med relativering, bortforklaringer og lidt dæmonisering istedet for eksempelvis KVINFO & tilhængere bidrager med begavede indlæg...
Åben fordomsfri debat contra ideologisk tunnelsyn?

Stadig nogen af jer priviligerede der finder ubehag ved for mange "højreorienterede" blander sig i debatten, eller seriøst undrer sig over højresvinget blandt danske vælgere?
(.. ligesom i resten af Europas ellers stabilt demokratiske lande)

Torben Pedersen

Esras far siger at arabere er dumme og Esras bagland siger hun er en danskertøs. Er det kultur eller er det racisme??

Grethe Preisler

Hvorfor dog altid så misundelig og jantelovsagtig over for folk, som har større succes end os selv?

Kan vi dog i det mindste ikke af hjertet glæde os over, at der i årets næstsidste måned blev skaffet luft på finansloven til indkøb af nye ministerbiler til seks ud af de i alt tretten folkevalgte medlemmer af rigets lovgivende forsamling fra Liberal Alliances stålsatte folketingsgruppe?