Kommentar

Fri mig for forældet snak om fritidsrøveri

Stop kritikken af, at lange skoledage stjæler børns fritid. Forstå i stedet skolen som et sted med fri tid til eleverne. Ideen om fri tid i skolen er den vigtigste liberalistiske og opdragelsesmæssige idé i dag
Stop kritikken af, at lange skoledage stjæler børns fritid. Forstå i stedet skolen som et sted med fri tid til eleverne. Ideen om fri tid i skolen er den vigtigste liberalistiske og opdragelsesmæssige idé i dag

Mads Nissen

12. december 2016

Da Liberal Alliances Merete Riisager tiltrådte som ny undervisningsminister, fik det medierne til at puste nyt liv i kritikken af de lange skoledage. Er folkeskolereformens lange skoledage ikke et røveri af børnenes fritid? Er lange skoledage lig med antiliberalisme?

Sådan lød nogle af spørgsmålene til den nye minister. Spørgsmålene er trættende. Ikke alene er de forkert stillet, de er også fantasi- og fremtidsforladte.

Sagen er nemlig den, at indretning af folkeskolen sker, eller burde ske, ud fra en ny og tidssvarende idé om moderne lærere og elevers frihed i en helhedsskole. Hvorfor? Jo, fordi det var en grundidé med folkeskolereformen.

Den tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S) konkretiserede ideen, da hun i et interview til Politiken tilbage i 2014 udråbte efterskolen som det bedste billede på en god skole. Ikke fordi efterskolen kan kopieres, men fordi efterskolens pædagogiske tilgange kan inspirere os til, hvordan folkeskolen bliver til en god helhedsskole. Mere liberal og med mere frihed – det vil sige med mere fri tid – end nogensinde før.

Opgør med industriel logik

Hvis inspirationen skal kunne flyde frit fra efterskole til folkeskole til gavn for lærere og elever, er et opgør med en forældet frihedsforestilling nødvendig.

Kritikken af skolereformen som en ond og frihedsberøvende – eller mere præcist fritidsberøvende – reform bygger på en frihedsopfattelse, hvor man forstår fritid som frihed fra skole, undervisning og læring.

Denne negative forestilling tilhører det gamle industrisamfund med klare og standardiserede afgrænsninger af, hvad der var (skole)arbejde, fritid og sovetid fordelt på tre gang otte timer hen over døgnet.

I modsætning til industrisamfundets standardopdeling er ideen med folkeskolereformen at forberede de næste generationer på et andet og nyt samfunds frihedsforestilling. En forestilling, der knytter sig til udtrykket fri tid i skolen. Ikke fritid som modsætning til skolen.

For fri tid i skolen peger på, at den enkelte elev sammen med andre elever og lærere har disponibel tid, hvor de frit kan realisere, hvad de synes er værdifuldt – og som ikke nødvendigvis falder sammen med et mål om at optimere elevens læringsudbytte.

Omvendt står læring ikke nødvendigvis i modsætning til fri tid. Legende læring kan for eksempel både være sjovt i sig selv og lærerigt på samme tid. Og læring kan være legende, ikke kun i dagtilbud, også i skolen.

Det sjove læringsliv

På landets efterskoler praktiserer man allerede det sjove læringsliv, uden at dagen i skolen bliver lang, hård eller kedelig. Her benytter man sig af pædagogiske tilgange, som unge har lyst til. De har ganske enkelt lyst til efterskolen som en kostskole, der kombinerer undervisning og samvær. I døgndrift. Det kan folkeskolen trods alt ikke tilbyde – end ikke med lange dage.

Alligevel er der inspiration at hente for folkeskolen hos efterskolen. For det første ved at studere efterskolernes krav til disciplineret samvær med det formål, at eleverne lærer at deltage i et relativt struktureret lærende liv.

For det andet ved at se nærmere på det såkaldte undervisende og vejledende samvær i efterskolen: Et samvær, der dels foregår i alle mulige sammenhænge; i timerne, ved fællesmøder, foredrag, projekter, temadage, studieture, mv., dels fører et stort og bredt udbytte med sig. Ikke kun læringsudbytte, også et opdragelsesudbytte og en personlig holdningsdannelse.

De fleste unge oplever ikke dagene på en efterskole som for lange eller for lydighedsprægede. Tværtimod har rigtig mange af dem lyst til at forpligte sig på en sådan helhedsskole. Det kan også lade sig gøre i folkeskolen.

Hvis skoledagen i folkeskolen føles for lang, så er det ikke reformens ideal om fri tid i en helhedsskole, der er noget galt med. Problemet ligger derimod i den enkelte skole eller læreres mulighed for at indfri dem på inspireret, kompetent og ressourceforsynet vis.

Det stærkeste liberalistiske træk Merete Riisager kan foretage sig er at slippe inspirationen fra efterskolen løs i folkeskolen. Fri tid til folket – det er den vigtigste liberalistiske idé i dag.

Claus Holm er institutleder og lektor, DPU, Aarhus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fri mig for lektorvrøvl.
Tænk at en lektor ved en pædagogisk uddannelsesinstitution kan docer, at man ikke skal tage hensyn til forældrene.

Bettina Jensen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Arne Lund, Jørn Andersen, Einar Carstensen, Egon Stich, Torben Bruhn Andersen, Vibeke Hansen, Steffen Gliese, lars søgaard-jensen, June Beltoft, Rolf Andersen, Flemming S. Andersen og Erik Feenstra anbefalede denne kommentar

Mine læseproblemer, forvekslede forældet med forældre. Men stadig er den gode lektor uden sans og samling.
For det første er der ingen reel mulighed for at sammenligne efterskole aktiviteter med folkeskoler. Man kan hente inspiration hos hinanden, men det er noget andet.
Folkeskolen er en lokal institution, der dækker op til 11 års skolegang.
Efterskoler er typisk mellem et og to år i de ældste klasser.
Efterskoler er ikke lokale, men kan vælge et tema, der tiltrækker elever fra et meget stort område.
På efterskoler er elevernes dagsrutiner brudt, hvilket giver en anden tilgang til fællesskabet, som ikke kan genskabes i folkeskolen, lige som du ikke kan genskabe militærtjeneste og kasserne stemning med deltagelse i hjemmeværnet.
Efterskoler kan og praktiserer frasortering af elever med ikke accepteret adfærd.
Og med hensyn til min læses fejl. Den kommer af, at et stort flertal af forældrene ikke er tilfredse med de lange skoledage.

Jens Thaarup Nyberg, Bettina Jensen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Steffen Gliese, Einar Carstensen, Egon Stich, Torben Bruhn Andersen, lars søgaard-jensen, Rolf Andersen, Flemming S. Andersen og Erik Feenstra anbefalede denne kommentar

Det er altid smukt at opleve en Claus Holm, frit fabulerende uden nogen virkelighed til at stå i vejen for hans harangue. Og jeg kan kun bifalde hans opfordring til at lade aanden fra efterskolerne - hvor man legende lærer sin seksuelle orientering og spiritustolerance bedre at kende, 24/7 (pik, patter og promiller) - at lade denne aand gennemsive folkeskolen ned til de mindste klasser.

Bettina Jensen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Einar Carstensen, Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

I modsætning til industrisamfundets standardopdeling er ideen med folkeskolereformen at forberede de næste generationer på et andet og nyt samfunds frihedsforestilling. En forestilling, der knytter sig til udtrykket fri tid i skolen. Ikke fritid som modsætning til skolen.

Og i forlængelse heraf, må man formode, 'fri tid i arbejdet', hvor mennesket endelig og endegyldigt kan frigøres fra sine forældede forestillinger om 'frihed', og i stedet lade sig indskrive i arbejdslejren.

Jeg er mildest talt rystet over både tonen og visionerne i dette indlæg. Alle disse systembyggere, som åbenbart ikke kan se skoven for bare træer. Kan vi ikke snart blive fri for dem?

Niels sauer, Morten P. Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Esben Lykke, Jørn Andersen, Erik Feenstra, Finn Bendixen, Jens Illum, Torben Skov, Lasse Glavind, Anders Reinholdt, Einar Carstensen, Egon Stich, Ib Christensen, Steffen Gliese, Bo Klindt Poulsen , lars søgaard-jensen, June Beltoft, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Rolf Andersen, Peter Knap, Martin Madsen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar

Konkurrencestatens små fodsoldater behøver ikke fritid, men må lære at opfatte slaveriet som en gave.

Niels sauer, Karsten Aaen, Arne Lund, Finn Bendixen, Torben Skov, Lasse Glavind, Hans Larsen, Anders Reinholdt, Einar Carstensen, Torben Bruhn Andersen, Ib Christensen, Kim Øverup, Steffen Gliese, lars søgaard-jensen, June Beltoft og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Det forstår jeg overhovedet ikke. Jeg støtter en stærk fokeskole og jeg er imod nedskæringerne, men hvorfor skoledagen skal være så lang fatter jeg ikke. Det er en underlig ensretning og nedprioritering af fritid, sport og naturlig motivation som erstattes af topstyring. Sammen med finansøkonomien, militariseringen af vores udenrigspolitik og støt stigende ulighed i samfundet er Danmark, og den vestlige verden generelt, historisk op linie med alle tidligere, døende imperier. De forkaster den virkelighedsbasereed klassiske økonomi og stirrer sig i stedet blinde på neoklassisk økonomi, som IKKE er baseret på virkeligheden.

Antorini sagde til Berligske at Danmark er så lille at "vi kan tillade os at bruge det som et laboratorie for uddannelse"; underforstået at de kloge i folketinget ved nok hvordan børnefamilierne skal indrettte sig og blive til produktive DJØFer med syn for bundlinien. For det første var hendes reform en katrastrofe. For et andet er det utroligt arrogant at se 5.5 millioner borgere som sin egen lille testrun.

Niels sauer, Vivi Rindom, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Torben Skov, Anders Reinholdt, Torben Bruhn Andersen, Steffen Gliese, lars søgaard-jensen og June Beltoft anbefalede denne kommentar

Suk...

Såkaldt "fri tid" er jo aldrig mere "frit" end at der vil være voksne der udstikker rammerne for hvad den enkelte elev kan og må foretage sig - og hvor.

"Fri tid" giver for eksempel ikke plads til at den enkelte elev kan dyrke en særlig fritidsinteresse i den anden ende af byen eller passe et fritidsjob.

Så jeg har svært ved at få øje på den ellers så højt besungne liberale "frihed" i Claus Holms indlæg. Det ligner mere Sovjetunionen eller Kina.

Morten P. Nielsen, Bettina Jensen, Christian De Thurah, Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Karsten Aaen, Torben Skov, Egon Stich, Ib Christensen, Vibeke Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Sagen er nemlig den, at indretning af folkeskolen sker, eller burde ske, ud fra en ny og tidssvarende idé om moderne lærere og elevers frihed i en helhedsskole. Hvorfor? Jo, fordi det var en grundidé med folkeskolereformen."

Lyder underligt at så mange har problemer med at finde grundideen repræsenteret i slut resultatet?

"Ideen om fri tid i skolen er den vigtigste liberalistiske og opdragelsesmæssige idé i dag"
Har man her problemer med, at munden render over med hvad hjertet er fuld af.?
Var det ikke viden skolen skulle have i prioritet i stedet for "opdragelse"? Det var ikke "og uddannelsesmæssige ide" der kom ud af munden. Er skole reformen reelt set et forsøg på at fremhæve en speciel politiks opfattelses, mens de er mest sårbare udenfor deres egern familie.

Ja overdrivelse fremmer forståelsen, men med nogle af de udtalelser der falder, har jeg min tvivl om "grundideen" er så officiel som de gerne giver udtryk for.

Jeg har undret mig meget over, at "Ronja Røverdatter" er blevet sådan en populær familieforestilling i disse sæsoner - men det er tydeligvis en drømmeforestiling, der udtrykkes i de to børns, Ronjas og Birks, liv i skoven, hvor de i frihed lærer at klare sig overfor de farer, deres tilværelse byder på.
Ligesom kriminalromanen i dag for mange lønmodtagere udtrykker det opgør med autoriteterne, man gerne som ansvarlig ansat ønsker at udøve, så man kan lave sit arbejde istedet for at skrive om det.

Jens Thaarup Nyberg, Anne Schøtt, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Den beskreven fri tid der nævnes her, bringer minder til AFR's store interesse for borgernes frie valg.
Det skal se ud som om skolereformen giver fri tid, mens den i virkelighed reducerer valgmulighederne.
Igen overdrivelse fremmer:
Der er stadig 24 timer i døgnet, og de kan frit vælge mellem V ungdoms arrangementer og rengøring af trappeopgange. Vi blander os skam ikke i folks frie valg.

Torben Bruhn Andersen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar

SÅ har jeg set det med. En ledende skikkelse i dansk pædagogisk åndsliv anno 2016, der udstiller en grad af mangel på indsigt i børnelivet og virkeligheden omkring det, som jeg troede, man skulle tilbage til den sorte skole for at opleve. Tilmed iklædt en nedladende og bedrevidende selvsikkerhed, der står i skærende kontrast til hans letkøbte og overfladiske ræsonnementer. Manden har fx end ikke gjort sig klart, at unge mennesker selv VÆLGER efterskolernes 24/7 fællesskab, mens folkeskolen er en tvang, børn ned til 5-årsalderen underlægges. 82 pct af eleverne i folkeskolen har netop meddelt i en SFI-undersøgelse, at deres skoledage er for lange, og Holm ænser det overhovedet ikke. Hvad de børn og voksne, der befinder sig i den virkelighed, han kloger sig på, mener, rager ham en høstblomst. At den slags mennesker findes, vidste jeg godt. Men at de sidder på toppen af vores pædagogiske parnas og lufter deres uvidenhed, havde jeg faktisk ikke troet muligt. Jeg er målløs.

Heidi & Nicolas Bay Schunck, Olav Bo Hessellund, Bettina Jensen, Niels Duus Nielsen, Ulla Søgaard, Torben Bruhn Andersen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Lasse Hillerøe Petersen

"War is peace. Freedom is slavery. Ignorance is strength."
Jeg kan ikke læse Claus Holms ord som andet end en variant af det andet slogan herover.
Sammenligningen med efterskoler er også helt hen i vejret - et efterskoleophold er et frit valg man træffer. Mine børn er heldigvis ude af folkeskolesystemet.

Christian De Thurah, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Arne Lund, peter mikkelsen, Torben Skov, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Egon Stich og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

Skolereformens grundlæggende problem er at den er en spareøvelse, der skal presse timer ud af lærere og pædagoger, og børnene oplever det som flere opbevaringsmoduler.
Politikere har travlt med at tale reformen op og dæmpe kritikere. Reelt har kun mere velstillede familer alternativer i form af privatskoler, rosset må bare finde sig idet.
Vi ser samme mønster andre steder i samfundet, fx. 1813, sundhedsplatform og gymnasiereform.

Hvis man ytrer sig kritisk bliver man verfet ud på et sidespor.

Med venlig hilsen
Lennart

Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Man kan ogå kalde det en moderne opdragelses anstalt....men sprøgsmålet er om man kan kalde det en moderne skole!!!!
Jeg vil gerne høre om nogen alternativer istedet fo kun at høre om det, som politikerne lige præcis har trukket ned over hovedet på os.....kan vi få et alternativ!!!

Torben Skov, Karsten Aaen, Flemming Berger, Adam Ørvad og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
John Alex Hvidlykke

Claus Holm tager fejl på mindst ét, grundlæggende punkt: Efterskolen kan give eleverne "et spændende læringsliv", fordi de er i stand til at tilbyde eleverne fordybelse i noget, som de er interesserede i.

Der findes i Danmark et rigt varieret udbud af efterskoler, der tilsammen dækker ethvert behov og enhver interesse. Boksning og højniveau-fransk i kombination? Intet problem!

Det magter grundskolen ikke, da den er nødt til at være generel. Den itu-reformerede skole kan til nød opfylde de bredeste og mest almindelige behov og interesser hos nogle af eleverne, imens de, hvis evner, interesser eller behov adskiller sig blot en smule fra gennemsnittet, sidder tilbage i et læringsfængsel, hvor inspiration, læring og ny viden må indhentes i de sene timer, efter skoletid.

Bettina Jensen, Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Lennart Kampmann anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

@ Peter Møllgaard
ja, begge poderne er i folkeskolen.
med venlig hilsen
Lennart

Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Flemming Berger, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@Peter Møllegaard: Hvorfor spørgsmålet?
(Jeg er udd. lærer - mor til to på 9 og 13, som indtil for 9 måneder siden gik i en dansk folkeskole)

Jeg kan blive noget så forbandet utryg, når et højtuddannet menneske som Hr. Holm kan snakke sig varm på så vigtigt et emne, uden nogen hold i virkeligheden.
Bevares, jeg har prøvet det selv, at tankerne løber løbsk eller at man en sen nattetime oplever, at alle de fine ord pludselig strømmer ned på papiret, som noget større end en selv, og lyder så forbandet godt, at man tænker, at man har set lyset.
Næste morgen, når man har sovet lidt på det, må man jo så ryste på hovedet af det. Den euforiserende oplevelse, der kan ramme en ud på de sene nattetimer, stikker nemt af, når man sidder dér alene.

Fri?
Ingen er jo 100% fri. Det er klart nok. Men at man kan kalde samvær med 28 børn og 1 voksen i et lokale med læringsmålstyringens gennemsyring af skolen for frie tanker for "fri tid" eller "fritid", er lige til at grine over, hvis ikke det var et voksent menneske, der havde skrevet det.

En skole kan godt blive friere - som en SFO eller en børnehave. Hvis man annullerer de 3000 mål, gør FSA mere fri som projektopgaven eller gør mere plads til det enkelte barn, ved at sænke klassekvotienten.

Alt andet er snik-snak.
Kald mig bare forældet - jeg føler mig som en dinosaurus til tider i en alder af blot 42.
Men det må vel stå enhver klart, at udvikling har det med at gentage sig selv.
Når barnet er blevet smidt ud med badevandet i en alt for fri skole, så søger man tilbage og strammer op. Måske strammer lidt for meget og løsner så igen.

Men som pendulet, der svinger fra side til side, svinger det do mindre og mindre og finder til sidst ro. Det har folkeskolen ikke haft længe!
Der er en naturlig udvikling i den måde, vi har skole på. Den har fundet mere og mere ro. Det giver mening at kunne lukke døren. Det giver mening at have undervisning afbrudt af pauser med frisk luft og lidt at spise. Det giver mening at have et arbejdsliv og fritid - med de tilhørende faciliteter, man her skal bruge. Tørsvømning bliver aldrig bedre end at svømme i vand!

Så smid nu ikke barnet ud med badevandet endnu engang. Tag udgangspunkt i det, vi er så gode til. Lad nu være med at slippe jordforbindelsen. Vi har stadigvæk og har altid haft den viden, der er fundamentet i vores måde at tænke skole på. Den holder med sikkerhed også til fremtiden!

Niels Duus Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Viggo Okholm og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Det hele giver fin mening, når blot man accepterer den præmis, at fri tid ikke behøver være tid, vi selv bestemmer over.

At frihed er at bestemme selv, må være en "forældet frihedsforestilling."

Vildt nok.

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Erik Feenstra og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
peter mikkelsen

I Finland går børnene dagligt kortere tid i skole end i andre europæiske lande - og markant kortere end i Danmark. Og de har længere ferier. Som den finske undervisningsminister siger: "De skal have lov til at være børn". De spilder heller ikke tiden på at lære et bestemt (kedeligt) pensum, men lærer ud fra individuel motivation. Til gengæld fokuserer man stærkt på de ting, der udvikler hjernen, fx musik, bevægelse, poesi, samarbejde, kreativitet mm. Som vi ved, ligger de finske børn fagligt i top i alle undersøgelser.

Anne Schøtt, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Torben Bruhn Andersen, Viggo Okholm, Karsten Aaen, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Poul Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvordan kan et menneske, der tydeligvis ikke ænser børns behov, sidde på toppen af det pædagogiske parnas anno 2016? En mand, der tror, at man kan sammenligne frivillige efterskoler for unge med den obligatoriske folkeskole? Hans bedrevidende attitude er intet mindre end latterlig.

Torben Bruhn Andersen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Arne Lund, Anders Reinholdt, Hans Larsen, Erik Feenstra, peter mikkelsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Hvad manden skriver, er reelt så langt ude, ude af trit med virkelihed, fornuft, logik, at det forekommer mig meget svært at tro på, at han faktisk selv tror på det, han skriver.
Har han noget i klemme, prestigemæssigt, økonomisk, i forhold til skolereformen, siden han tilsyneladende er tvunget til at gribe til denne type fuldemandssnak for at forsvare den?

Torben Bruhn Andersen, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Karsten Aaen, Erik Feenstra, Hans Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Peter Mikkelsen: "Til gengæld fokuserer man stærkt på de ting, der udvikler hjernen, fx musik, bevægelse, poesi, samarbejde, kreativitet mm."
Ja, det er jo netop det, som reformen åbner mulighed for.
Det, som kritikerne tydeligt ønsker, er central styring af folkeskolen. Glemt er, at 90 procent af de yngste gik i til kl. 16-17. At titusindvis har valgt efterskole/heldøgnsskole til deres ældste børn. Og at eliten har penge og kræfter til at finde privatskoler til deres børn, hvor de får lov at rendyrke deres særlige talenter og interesser. Og fortrængt bliver, at alt for mange børn faktisk ikke får lov at være 'børn', når de kommer hjem, men sidder alene ved hver deres blå skærme.
Dertil kommer de mange, som må finde sig i at gå til sport, mens andre spiser aftensmad eller endda endnu senere, som pigen, der i Politiken klagede over, at hun nu ikke længere kunne sove om eftermiddagen - det havde hun brug for, fordi hun gik til basketball til ud på aftenen langt fra hjemmet.
Peter, der er brug for en udvikling i retning af det, du er inde på. Og reformen åbner netop for, at ledelse, lærere og forældre kan arbejde for en afvekslende skole- og aktivitetsdag, hvorefter børnene har mulighed for at slappe af med familie og venner fra aftensmadstid uden stress og pligt-lektier.

Karl Aage Thomsen

Jeg vil gerne høre forfatteren til det her fritidsvrøvl, hvad han vil sige til, hvis hans arbejdsgiver sagde. Ja, når du har fri her kl. 15, så skal du lige nyde din fritid ved at blive her til kl. 18, for så bliver du mere glad for dit arbejde.
Katho

Torben Bruhn Andersen, Bettina Jensen, Niels Duus Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Arne Lund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Karl Aage Thomsen: Du forholder dig jo ikke konkret til børnenes virkelighed. Langt de fleste har ikke bare fri tid efter skole. Og mange har alene-tid.
Spørgsmålet er ikke kvantiteten af tiden, men kvaliteten af den. Og børns tid er mildest talt ikke optimalt tilrettelagt i den tid, som i forvejen er programsat.
Det er på tide, at dagen indrettes mere på børnenes præmisser, og det åbner reformen mulighed for, at den enkelte skole kan arbejde på.

Teknokratvolapyk! Jeg har et par børnebørn, der går i en særdeles kreativ folkeskole (den ligger vist blandt de 50 bedste i en eller anden landtest). Jeg kan se hvordan de, efter skolereformen blev indført, er langt mere trætte når de kommer hjem sidst på eftermiddagen. Så er der ikke megen
energi til at gå på fritidshjem, til spil eller sport, og her træffe andre kammerater, end dem de ser til hverdag i skolen.
Børn kan og bør hente visdom og erfaringer uden for skolen, og for lære hvordan de manøvrerer på egen hånd, i stedet for hele tiden, at være under opsyn af enten lærere eller forældre.
Er det ikke værdifuldt, at børnene kommer i kontakt med børn fra andre miljøer, end dem de møder i skolen? Mon ikke også børn - ganske som voksen - har behov for så bred en vifte af venner og bekendte, for ikke at blive ensporet konkurrencesoldater som Ove Kaj Petersen og Antorini vil
have det

Bettina Jensen, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Arne Lund: Din analyse er for overfladisk. 'En særdeles kreativ folkeskole', som er 'bedst i en eller anden landstest'. En test i kreativitet?
Hvad med at være lidt konkret? Hvornår kommer de hjem og efter hvilken skoledag? Skal de virkelig både på fritidshjem og til spil og sport? Hvad med lektierne?
Mener du virkelig, at børn er uden opsyn, når de er beskæftiget med de aktiviteter, du nævner?
Og hvor får du fra, at Petersen og Antorini vil have 'ensporede konkurrencesoldater'? Der lægges jo tværtimod op til, at skolen skal kunne 'afspore' den ensporede dag med tværgående kreativitet efter egne ønsker. Og hvor man netop kan inddrage andre miljøer end skolens eget.

Martin Kristensen

Der hvor børn lærer mest er når de har 100% fri og det er dem selv der sætter dagsordenen.

Både alene men også i høj grad med venner når der ikke er nogen til at sætte reglerne (var den inde eller var den ude?)

Det er der man udvikler sig som menneske. I Kina hvor jeg bor der er børnene i skole hele dagen, til sent om aftenen. Så går de i træningscenter for alt muligt. Piano, Kaligrafi, Engelsk og matematik er de 4 mest nødvændige. Spørger du en 10 årig kineser hvad han/hun har lavet den sidste uge vil det første de siger helt sikkert være "lavet lektier".

Men det der slår mig når jeg er hjemme i Danmark er den enorme forskel i danske og kinesiske børns evne til at være selvstændige i en ung alder hvor danske børn er flere år foran i udviklingen som "mennesker" og ikke små faktarobotter. Det er jeg overbevist skyldes at danske børn har så meget tid de selv skal fylde ud.

Karsten Aaen, Ole Falstoft, Anders Reinholdt og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Folkeskolen gør nu det, der er galt med hele Socialdemokratiets velfærdstænkning igennem mange år: at man køber folks frihed ved at give dem offentlige tilbud. Overfor det står det, som de fleste vil have: at det er borgerrne, der har initiativet og det offentlige, der betaler ud af de skattepenge, folk har betalt.
Vi har en fantastisk skoletradition, den har gjort os frie, rige og lige - så det er dumt at gå bort fra det til noget, som tydeligvis er meget ringere.

Karsten Aaen, Torben Bruhn Andersen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Skolen er en forberedelse til livet i samfundet. Fritiden skal derfor tilbringes i skolen, så eleverne som kommende samfundsborgere vænner sig til, at fritid ikke er noget, man selv bestemmer over. Lediggang er roden til alt ondt og Arbeit macht Frei.

Samme tankegang gennemsyrer den sociale lovgivning; Troel Lund Poulsen udtaler i avisen.dk: "Så kan de tjene penge og betale skat med et job, hvor de er en del af fællesskabet." Arbejdsfællesskabet mener han, for der findes jo ikke andre former for fællesskab end sammen at tjene penge, vel?

Det næste bliver vel, at man inddrager sommerferien.

Stakkels unger.

Karsten Aaen, Torben Bruhn Andersen, Lise Lotte Rahbek, Jens Thaarup Nyberg, Leo Nygaard og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Parnasset tynger- og udsulter Folkeskolen. Dem der har råd flygter til både privatskoler og efterskoler. Man forstår det, selvom man måske ikke billiger denne praksis.

Finn Dalgård-
Min kommentar gav sig ikke ud for at være en "analyse", men var ment som en kort beskrivelse af hvordan skoledagen opleves af børnebørnene - og den slags tæller vel også i en tråd som denne?
Men ad hensyn til prins Knud… På nettet ligger der hitlister over hvordan landets folkeskoler "performer", som det hedder på nutids teknokratdansk. Her ligger skolen flot mht. gennemsnitlige, noget er bedre, andet lidt ringere. Men alt i alt: vist nok som nr. 46 eller der omkring. Er du tilfreds med det?

Børnene møder kl. 8.10 hver dag. Den ældste på 13 er færdig de fleste dage kl. 1430-15. Ons- og fredag kl 14. Den yngste er lige startet - han går hjem kl 12, men det stiger i løbet af få år, og snart går også i skole til kl 14. Og det er længe for børn i den alder.

Som de fleste andre børn i den alder, så går de både til spil og sport, ikke hver dag, men 2-3 gange om ugen. Plus det løse. Og som sagt vil de også gerne være sammen med andre børn, end dem de ser til hverdag i skolen.
Og så fremdeles….Jeg ved ikke om du selv har børn? Hvis du har, så spørg dem ad, og så hvor trætte de kan være efter en lang skoledag.
I en tid hvor stedse flere forældre tager deres børn ud af folkeskolen, og sætter dem i skoler, med elever, der ofte ligner dem selv, så isoleres mange børn fra det tvær-sociale miljø som folkeskolen er. På den måde afskæres stedse flere børn fra at komme i kontakt med børn fra miljøer, de ellers ikke kender. Vil du bestride det?
At Ove Kaj Petersen, Corydon, Antorini m.fl. ønsker at opdrage børnene til at være fodfolk i konkurrencestatens hær - skulle vel være almen kendt for folk der åbner en avis til daglig.
Ik?

Karsten Aaen, Torben Bruhn Andersen, Lise Lotte Rahbek og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Alt er vist sagt til dette flop.
Vi må hellere invitere Trumf til at tale om modstanden mod den stigende elitestyring.
NPM infiltrerer alt, også folkeskolen, også ifølge denne "pædagog", som ser for sig "Den Danske Heltidsefterskole" med weekendophold hos forældre.
" Fri tid til folket – det er den vigtigste liberalistiske idé i dag."
Hurra ! Hvorfor taler manden så om det modsatte ?

Jeg forventer en forsvarsreplik fra Holm.

Jens Thaarup Nyberg

@arne lund
Tak for en øjenåbner:
"Børnene møder kl. 8.10 hver dag. Den ældste på 13 er færdig de fleste dage kl. 1430-15. Ons- og fredag kl 14. Den yngste er lige startet - han går hjem kl 12, men det stiger i løbet af få år, og snart går også i skole til kl 14. Og det er længe for børn i den alder."
Det ligner min egen skoltid, hvor vi så også havde lørdag til 12.00 med. Og så var der hjemmearbejde/lektier. Jo, vi lærte træthed at kende.
Lektorens argumenter føjer sig fint ind i den liberale vurdering af arbejde og fritid som ligeværdige, og egentlig uskelnelige i forestillingen "en god dag", men jeg tvivler på at det vil være til fordel for de, lønarbejdet venter efter skolen - med mindre lønarbejde ændres til en form for slavekontrakt.

Jens Thaarup Nyberg
Nu ved jeg ikke hvornår du gik i skole,,,,? I min skoletid gik vi hjem kl. 14 - ikke kl 1530. Vi havde timer a 45 min og 15 min frikvarter. Vi oplevede ikke en så stresset skoledag, som nutidens børn. At vore skoler så ofte var det rene røv og nøgler er en anden sag. Jeg kan da godt misunde børn i dag fordi deres undervisning er langt mere relevant og givende, end hvad vi blev budt på tilbage i 50'erne.
Det, der er min hovedanke ved skolereformen, er, at børn alt for tidligt og i for store mængder tvinges i én lang læringsrproces, og staten stjæler legen fra børnene. At der ikke er ret meget plads til Pippi Langstrømpe.

Niels Duus Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, Torben Bruhn Andersen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Børn skal ha` frihed til at lege og udvikles i eget tempo - ikke overfaldes af voksnes ambitioner om at komme først og blive størst, hurtigst og klogest - og smukkest.
Mobberi blandt børn arves fra de voksne.

Karsten Aaen, Jens Thaarup Nyberg, Arne Lund og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

@arne lund
´59 - ´68, på en kommuneskole i Københavs centrum, hvor børn fra alle samfundslag var repræsenteret.
Det er kun lidt jeg ved om nutidens skole; men relevant hér, er det mit indtryk, den lange skoledag skal bruges til lektiearbejde/legemsøvelser - ?. Jeg ved så heller ikke, hvor meget mere relevant nutidens undervisning er, i forhold til den vi fik; men de unge skulle da gerne komme ud nogenlunde på højde med det vi ældre har anammet siden skolen. Ja, sessioner ud over 45-50 min. er spild af tid, det er forlængst fastslået i forskningen. Da 5 dgs. ugen blev indført måtte lørdagsundervisningen fordeles, et par dage blev til 15.00 og ingen dage tidligere end 14.00.

For mig har mantra "læring for livet" eller " vi lærer ikke for skolen, men for livet" egentlig aldrig været mantra, men det jeg gjorde: levede og lærte, det nødvendige og det spændende. Hvad skolen havde at byde på, tog jeg med i det omfang jeg havde forudsætninger for at begribe det. Og de forudsætninger fik jeg udenfor skolen, i mit lokale miljø, familie, slægt og venner, nyheder og oplevelser med kammerater - ude i samfundet. Så, i det omfang skolereformen spærrer for oplevelser udenfor skolen, vil den være kontraproduktiv idet vi som børn udmærket kan lære teori, men at det kan knibe med den rette brug og betydning.

Hvad politikerne har gang i, er opmærksomhed på globaliseringen og den intensiverede internationale konkurrence, hvor lille dk skal klare sig med det eneste råstof landet er i besiddelse af, og således, hensynet til den enkelte med skolereformen. Men det er så også klart, at det antiautoritære islæt á la Pippi Langstrømpe, vi alle er i besiddelse af, har svære vilkår, og får anledning til mindre flatterende udtryk, skulkere, ungdomskriminelle, drop outs.

Konkret kan jeg forholde mig til klassekvotienten, som jeg mener er for høj når den når over 18.

Arne Lund, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Leo N, en forsvarsreplik fra Holm? det kan du godt glemme alt om. Samtale er et fremmedord i hans ordbog. Han holder KUN enetaler.

For de nostalgiske : Børnelivet udenfor skolen - og uden mobiler og de små uden børnehaven for de fleste - var så meget anderledes, at nutidens børn slet ikke ville kunne forstå det.
Men jeg er overbevist om, at de ville synes om friheden og lære at være sammen på en helt anden måde.
At sammenligne er naturligvis spildt energi. Det bliver jo ikke anderledes - men værre.

Jens Thaarup Nyberg

@arne lund
Undskyld, 5-dages ugen blev først indført i ´73; men jeg ved at vi havde undervisning til 15.00 mindst een dag om ugen i de ældre skoleklasser, 5. kls og frem, og lørdag med 4 timer. Måske det skyldes skemalægningen, som så gav fritimer til lektielæsning.

Jens Thaarup Nyberg

"»Og på efterskolerne er der jo ikke nogen, der taler om den onde heldagsskole, selv om man har et skema fra 8 til 17«, fortæller hun fra ministerkontoret ved Frederiksholms Kanal i København."

Næh, men efterskole er også frivillig, så derfor er

"»... de unge er jo vilde med at være der, og det mener jeg er på grund af efterskolens tætte, forpligtende fællesskab. Man får lov til at prøve forskellige ting – om det så er drama, idræt eller naturliv, samtidig med at man har sine faglige fag. Så det handler om, hvordan man skruer dagen sammen. Og ikke antallet af timer«, siger hun."
Men det kan da aldrig være et argument for at forlænge folkeskoleelevernes dag, når de ikke interesserer sig for drama, idræt eller naturliv, eller gør det i anden sammenhæng, end skolen.
Må familien nu ikke længere skrue dagen sammen som det passer dén - det var måske smartere med efterskole for alle, eet år, frem for ni år med 9 daglige timer i en institution.