Gymnasierne har ikke råd til de dygtige
»Vi skal have arbejdet med at få de dygtigste integreret bedre i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne,« sagde undervisningsminister Merete Riisager (LA) i artiklen »Merete Riisager: Vi har meget lidt fokus på de dygtige« (den 19. december).
Selvfølgelig skal gymnasierne udfordre de dygtigste elever mere i deres daglige undervisning, men hvordan i alverden hænger den intention sammen med de massive nedskæringer, som gymnasierne udsættes for?
Bare næste år skal STX-gymnasierne skære 5,7 procent af budgettet. Og grønthøsteren fortsætter til og med 2020.
De dygtige elever får i dag besked på at opsøge udfordringer uden for skoletiden, slappe af eller »vente til uni«. Det er et problem. Men hvordan forventer regeringen, at skolerne skal løse problemet og sikre den enkelte udfordringer, når der samtidig skal skæres så massivt?
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »