Kommentar

Hvorfor hører vi ikke fra de østeuropæiske ambassadører, når deres landsmænd tigger i gaderne

Forpligtelsen til at skride ind over for hjemløshed ligger ikke kun hos de byer og lande, der huser de udenlandske udsatte. Ansvaret må også ligge hos de udenlandske tiggeres hjemlande
17. december 2016

Hvis man tænker sig, at 500 danske hjemløse levede i Londons gader, er det svært at forestille sig, at vi ikke fra dansk side ville forsøge at udbedre problemet; at vi ikke ville tage hånd om vores landsmænd, der var kommet så voldsomt i uføre og tilmed i så højt et antal.

Det ville være skamfuldt for os, at Danmark på den måde lå London til last. Det ville også være uværdigt for os herhjemme blot at se til, mens vores landsmænd gik for lud og koldt vand.

Når man oplever, de mange hjemløse, fra eksempelvis Rumænien, der grundet fattigdom holder til på gaden i København, kan det undre, at deres hjemlande ikke viser en sådan omsorg for deres egne. Vi har valgt at være i et fællesskab, via vores medlemskab af EU, men EU er sat i verden for bl.a. at sikre arbejdskraftens fri bevægelighed, ikke hjemløshedens.

Utryghed

Trods det, har vi stadig i Danmark forpligtelser over for østeuropæiske hjemløse, og gudskelov for det. Det må altid være en menneskepligt at hjælpe folk i nød. Uanset pasfarve eller sprog. Desværre kommer der stadig flere udenlandske hjemløse til Danmark. Det skaber utryghed og truer med at bryde rammerne for, hvad man økonomisk og menneskeligt kan kapere.

Beretninger fra politiet vidner om etablering af store lejre, hvor særligt de udenlandske hjemløse holder til. Det er ikke et problem, der skal håndteres af politiet alene. Det kræver en større koordinering og håndtering på EU-niveau og medlemslandene imellem. Vi har, ikke kun som medmennesker, men også som medlemslande i EU et socialt ansvar.

Her tillader vi os at rejse spørgsmålet: Føler de lande, hvis borgere må tigge sig vej gennem resten af Europas storbyer, sig også bundet af dette fælles sociale ansvar? Det er der desværre ikke meget synligt bevis for.

Når det tilmed viser sig, at nogle af fattigdomsflygtningene, har taget deres børn med, bliver problematikken ekstra udfordrende. I Danmark skal børn ikke bo på gaden, tigge og samle flasker – børn skal gå i skole og have tag over hovedet.

Både politikere og et utal af oftest frivilligt drevne organisationer står på hovedet for at finde løsninger på hjemløseproblematikken. Men det er ikke nemt, tværtimod. Det arbejde, som de frivillige organisationer gør, fortjener respekt og støtte. Større støtte end vi ser i dag, og helst fra flere sider end i dag.

Hjemlandene skal tage ansvar

Vi mener, at forpligtelsen til at skride ind over for hjemløshed ikke kun ligger hos de byer og lande, der huser de udenlandske udsatte. Ansvaret må også ligge hos de udenlandske tiggeres hjemlande. Her, må vi desværre rejse en begrundet tvivl om, hvorvidt disse mennesker reelt regnes som fuldbyrdede statsborgere i deres eget land.

Det er et faktum, at mange af de f.eks. rumænske borgere, der skaffer til dagen og vejen i København ved hjælp af tiggeri, er romaer. Vi savner en dialog om, hvordan vi håndterer denne specifikke og særligt udsatte gruppe. Det nytter simpelthen ikke at have så stor en befolkningsgruppe, som ingen vil tage ansvar for eller kendes ved.

Man ser det ved selvsyn, når man bevæger sig rundt i København. Og det undrer os, at vi ikke har hørt et kvæk fra vores østeuropæiske ambassadører om, hvordan de har tænkt sig at bidrage til problemløsningen og hjælpe deres landsmænd på benene. Derfor vil vi gerne opfordre og indbyde til samarbejde med f.eks. den rumænske ambassadør og andre, der ud fra en rimelighedsbetragtning, har en forpligtelse over for deres egne statsborgere, der lever i fattigdom og på kanten af det danske samfund.

Udfordringen med hjemløshed ser ikke ud til at blive mindre i de kommende år. Derfor må det være i alles interesse, at modtagere og afsenderlande finder en langsigtet løsning. I den Europæiske Unions DNA ligger der, at vi ikke blot handler med hinanden, men også at vi i fællesskab passer på hinanden og sikrer et værdigt liv.

Vi mener, at EU skal være en union af stærke velfærdsstater, der kan tage vare om egne borgere – ikke være en velfærdsunion, hvor socialt udsatte skubbes rundt mellem landene. Det arbejder vi for både på Rådhuset og i Europa-Parlamentet.

Jeppe Kofod er gruppeformand for Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet

Henrik Appel er medlem af Borgerrepræsentationen i København og Sundhedsordfører

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er disse stater da totalt ligeglade med, og er de nu også reelt hjemløse alle de fremmede? I Sverige vrimler det med rumænere, over 4.000 fordelt over hele det store land. De ankommer i busser og sidder på gader og i indkøbscentre og "hygger" sig med smøger og mobiltelefoner. Er det det vi vil have?

Niels Duus Nielsen

Ole Andersen: "...er de nu også reelt hjemløse alle de fremmede?"

De to rumænere, der jævnligt sover nede i porten ved Føtex, er sgu nok reelt hjemløse, for du tror vel ikke, at de gør det for sjov? Og hvad med alle dem, der holder til under buskene på Christianshavns Vold, tror du også de bare er på campingferie?

Synes lige at det bør nævnes, at alle disse hjemløse - Danske som østeuropæiske -har en vigtig funktion, som jeg er sikker på at alle partier(måske bortset fra Enhedslisten)sætter stor pris på:de er med til at skræmme alle os andre. Med til at minde os om hvor galt det kan gå, hvis ikke vi "retter ind" i konkurrencestatens hellige navn.

Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Søren Fosberg, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

De rumænske tiggere (romaerne) er i bund og grund organiseret tiggeri/kriminalitet. Der sidder folk i Rumænien som skummer fløden og tiggerne selv får ikke særlig meget. Giver man til dem støtter man i virkeligheden organiseret kriminalitet. Og ja, det kan da godt være at der er ganske få som er reelle tiggere, men det er et fåtal.
Jeg snakkede med en rumænsk kollega for et par år siden om, hvordan det foregik og det er organiseret ned til mindste detalje. Selv hvordan de skal se mest sørgelige ud eller udgive sig for at have en skavank.

For nogle år siden sagde en rumænsk politiker (eller var det bulgarsk?): "andre lande har en mafia. Hos os er det mafiaen der har landet"