Kommentar

Den identitetspolitiske venstrefløj kan takke sig selv for højrepopulismen

Venstrefløjen har haft travlt med at påtale krænkelser af minoriteter, men afvist at udvise tolerance over for bekymringer hos dem, de er uenige med. Dermed har de dumpet demokratitesten og har kompromitteret den europæiske liberalismes fremskridt
Venstrefløjen har haft travlt med at påtale krænkelser af minoriteter, men afvist at udvise tolerance over for bekymringer hos dem, de er uenige med. Dermed har de dumpet demokratitesten og har kompromitteret den europæiske liberalismes fremskridt

John Minchillo

3. december 2016

De liberale demokratiers landskab er under dramatisk forvandling. Gamle skillelinjer rives ned og erstattes af nye. Granatchokkede soldater vandrer forvildet rundt på slagmarken og slikker deres sår. Det liberale demokratis centrum kan ikke holde. Gamle klicheer om venstre og højre mister gyldighed og hæderkronede institutioner deres sikkerhed.

Selv i Frankrig og Italien er Den Europæiske Union faldet i unåde. En højreorienteret amerikansk præsident vinder valget ved at spille på venstrefløjstemaer. I Storbritannien kan UKIP hævde at have fortrængt Labour. En Tory-premierminister angriber kapitalismen. Labour stemmer for at forny Trident-atomvåbenprogrammet. Der er ikke noget at sige til, at Castro gav op og døde.

I dag er ’centrumvenstre’ kastet ud i forvirring og blevet berøvet orienteringssansen. Folkedybets jubelbrøl over Brexit, Donald Trumps valgsejr og Europas nye højre har væltet den venstreliberale konsensus ned fra den høje moralske hest, den troede, at den skulle ride til evig tid. Og detroniseringens instrument var ikke engang den konservative højrefløj, men en undertrykt underklasse, der var så fræk at pege fingre ad en venstreliberal establishment-elite.

Stammevælde

Paul Krugman, feltmarskal for USA’s centrumvenstre, stod i sidste uge på sin hårdt beskadigede kampvogn, New York Times, og jamrede: »Jeg fatter ikke forurettelsen hos Trumps vælgere. Hvorfor gav de fattige ikke pengemændene og de konservative eliter skylden for deres kvide?«

Han måtte søge svaret i den store nye forklaring: I venstrefløjens omfavnelse af identitetspolitik. 20 år er gået, siden filosoffen Richard Rorty forudsagde, at en Trump-agtig ’stærk mand’ ville træde frem og fortælle Amerika, hvad »dårligt uddannede amerikanere synes om at få dikteret, hvad de skal tænke, føle og gøre af universitetskandidater«.

Den forudsigelse er nu blevet til virkelighed. Der er også historikeren Arthur Schlesingers advarsel om, at ’politisk korrekthed’ og stigende intolerance på campus over for ’krænkelsesforbrydelser’ har svækket sammehængskraften i Amerika: dets kollektive liberale bevidsthed.

Den seneste guru, der vil fortælle os, ’hvad Trump betyder’, er den politiske psykolog, Jonathan Haidt. På et debatmøde i London i sidste uge fik han igen og igen stillet Krugmans spørgsmål: »Hvorfor stemmer fattige højreorienteret?«

Svaret var, at opdelingen højreorienteret og venstreorienteret ikke findes længere. Hvad der findes, er nationer og stammer i nationer, der begge bliver stadig mere selvbevidste og opsatte på at hævde deres identitet.

For Haidt skal Trumps succes forklares med hans talent for at appellere til grupper, der føler sig fremmedgjorte af konkurrerende grupper. Identitetsvenstrefløjen ophøjer ’det hellige offer’ – etniske minoriteter, der er hævet over enhver kritik; kvinder; homoseksuelle og indvandrere, kort sagt alle de grupper, som Hillary Clinton i alle sine taler udviste ærbødighed overfor. Men at favorisere udvalgte grupper er at udelukke fravalgte grupper – i dette tilfælde de såkaldte left-behinders, identificeret som pale, stale, male – og failed.

Blinde værdikrigere

I Amerika og Europa er ældre, hvide mænd den eneste gruppe, som venstreliberale straffrit kan falde over og udstøde. Det er en gruppe, som er klart dominerende i små byer og i det såkaldte rustbælter, hvorfra de på afstand kan betragte de fjerne storbyer, globaliserede, digitaliserede, universitetsuddannede og politisk korrekte.

I den fattigste valgkreds i Amerika med ikke-spansktalende hvidt flertal, Clay County i Kentucky, stemte 87 procent på Trump. For Clintons liberale var det en fatal fejl at glemme denne gruppe – en fejl, der nu kan udløse et omfattende politiske paradigmeskift i vestlig politik.

I sidste uge bidrog den amerikanske akademiske humanioraprofessor Mark Lilla med sin analyse af ’identitetsliberalisme’ som »en slags moralsk panik i forhold til race, køn og seksuel identitet«. Den tildeler selektive rettigheder og privilegier, men aldrig pligter. »Den er ekspressiv, ikke argumenterende … og den forvrænger liberalismens budskab og hindrer den i at blive en samlende kraft.«

Lilla leverer en sønderlemmende kritik af såkaldte whitelash-undskyldninger, som giver venstreliberale friløb til at stemple tilhængere af Trump og Brexit som racister og afvise kritikken af politisk korrekthed som endnu en højreorienteret sammensværgelse.

For ham er disse vælgere fattige mennesker, der har gode grunde til at frygte for integriteten i deres samfund, og som er kommet til at se globalisme som et fupnummer på deres bekostning. De tager muligvis fejl, men det betyder ikke, at de er onde.

Med hensyn til fremtiden håber Haidt og Lilla på en ’post-identitær’ liberalisme, der skal opbygges med genoprettelsen af nationalstaten som ramme for konsensuelle grundværdier. Det kan betyde, at vi bliver nødt til at acceptere folkeflertallets bekymring over for tempoet i indvandringen.

Identitetsapostlene så det autoritære hos de andre, men ikke hos sig selv. De så diskrimination hos de andre, men ikke hos deres egne. Ved at vogte over egne udvalgte stammer bestod de ikke demokratiets ultimative test: At udvise tolerance over for bekymringer hos dem, med hvem man er uenig.

Med deres tunnelsyn har de kompromitteret alle de fremskridt, som den europæiske liberalisme har opnået i det sidste halve århundrede. Den har fået en blodtud, og flere er på vej.

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian De Thurah
  • Britt Kristensen
  • Martin Lund
  • Espen Bøgh
  • Troels Brøgger
  • Benny Jensen
  • Peter Møllgaard
  • Flemming S. Andersen
Christian De Thurah, Britt Kristensen, Martin Lund, Espen Bøgh, Troels Brøgger, Benny Jensen, Peter Møllgaard og Flemming S. Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dårlige undskyldninger. LIberalismen har taget pengene og trygheden fra folk, det vækker de værste egenskaber i enhver.
Liberalismen skjuler,hvad et samfund er og går ud på: at sikre alle i det en materiel tryghed. Det er ikke i sig selv meningen at støtte vækst eller fremskridt, men det bliver uafvendeligt konsekvensen af trygheden og overskuddet. Hvad der dog ikke er råd til, er enorme indkomstforskelle, baseret på ejendomsret.

Michael Reves, Leif Høybye, Tony Thomsen, Egon Stich, Ervin Lazar, Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins, Thomas Bindesbøll, Torben Kjeldsen, Kurt Nielsen, Espen Bøgh, Flemming Berger, kjeld jensen, erik winberg, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar

Nu er nogle af de mest rabiate idetitære bevægelser højrefløjsbevægelser. Især i Europa og Tyskland hvor den 'Identitære Bevægelse' bliver overvåget som mulig terrorbevægelse.

Allan Stampe Kristiansen, Jens Falkenberg, Kurt Nielsen, Espen Bøgh, Gert Romme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Når politikerne "glemmer" hvad statens opgaver er, når de begynder at betragte demokratiet som for besværligt, når venstrefløjen søger magt og kontrol mere end at repræsentere de vælgere der har vist politikerne tillid, så søger vælgerne efter andre muligheder.

De andre muligheder der tilbydes kan man så efter behag kalde populister eller hvad man nu har lyst til, men de udgør ikke desto mindre en anden mulighed end de politikere, der har vist sig magtfuldkomne, men enorm evne til at løse egne jobproblemer før andres, ligesom de sørger for egen forfordeling o.s.v. o.s.v..
Om populisterne kan levere varen bedre end de kasserede politikere kan kun fremtiden vise, men samfund som det i USA levner ikke vælgerne uden fremtid anden mulighed end at forsøge andre veje.
Vil man det anderledes her i landet, så må man sørge for at trygheden til stadighed er til stede her i landet, ellers er der kun samme mulighed her, at forsøge andre veje.

Og hvordan går det så med tryghedens projekt her i landet??

Allan Stampe Kristiansen, Britt Kristensen, Arne Thomsen, Egon Stich, Ervin Lazar, Kurt Nielsen, Flemming Berger, kjeld jensen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Meget enig, Michael Pedersen. Det er et trade-off, som også ses i et valg af den første (halvt) sorte amerikanske præsident, der nødvendigvis må være ekstremt mainstream - hvad den første kvindelige præsident også nødvendigvis måtte blive. Når forandringen kommer, er det igennem en helt almindelig, men idealistisk hvid heteroseksuel mand, som flertallet kan spejle sig i. Det så vi med en lang række socialdemokratiske statministre i det 20. århundrede, indtil en af dem fejlfortolkede samfundet fatalt og bragte os ud på dette skred mod afgrunden.
Problemet er, at politikere tror, at samfundet flytter sig, og at ting i samfundet uafvendeligt overstås, for reelt er der tale om at måtte opretholde og forbedre løsningen af konstante problemstillinger, som samfundet simpelthen igennem sine institutioner er indrettet på løse.

Allan Stampe Kristiansen, Britt Kristensen, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen, Karsten Aaen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

Det her er nok den mest korrekte analyse af trenden jeg har læst...den identitetsbaserede venstrefløj har gejlet hinanden op og ud af en tangent med kønsneutrale toiletter, mansplaining/spreading og Black Lives Matter. Dermed har de mistet forbindelsen til en stor del af befolkningen.

Af samme grund kunne INGEN skandale ramme Trump - folk stemte ikke på ham, men derimod imod dem der presser deres værdier ned i halsen på dem. Jo mere vulgær og plebejerisk Trump fremstod, jo større fuckfinger til hans modstandere (se hvor meget vi hader jer) = jo bedre for denne befolkningsgruppe.

Allan Stampe Kristiansen, Morten P. Nielsen, ´Kurt Hansen, Jens Falkenberg, Britt Kristensen, Arne Thomsen, Egon Stich, Jesper Nielsen, Morten Pedersen, Morten Jespersen og Benny Jensen anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese, "en helt almindelig, men idealistisk hvid heteroseksuel mand, som flertallet kan spejle sig"
Det var så ikke lige resultatet - der er plads til fejlfortolkninger der - meget!

Masser af mennesker er blevet mere "selvstændige" i deres politiske holdninger, hvilket vel er i modsætning til tidligere tiders "åndsløse" tilslutning til bare et bestemt parti.

Vores samfund består bl a af en række forskellige "politik-områder" ( sundhed, uddannelse, fødevarer, arbejdsmiljø, klima, energi, infrastruktur , udenrigsforhold, skatter og afgifter, ulandsbistand , arbejdsmarked, forsvar, velfærdsydelser, overførselsindkomster o m a) .

På ét område er man enig med et parti, på et andet område er man enig med et andet pati o s v - man kan være enig med f eks EL på et enkelte områder og med K eller V på andre områder o s v.

Partierne kan ikke mere regne med at have "monopol" på en fast del af vælgerbestanden og kan ikke mere "servicere" en vælger 100% på alle politik-områder.

Så de hidtidige "kasser" med venstrefløj, højrefløj, socialdemokrat ,venstremand m v er blevet til åbne "hyttefade", som "fiskene" hopper frem og tilbage i - det bliver sværere og sværere at være spindokter/politisk guru/samfundsforsker m v.

Anne Eriksen, de valgte ham jo heller ikke. De gik på limpinden og identificerede sig med løgneren. Alle vidste, han var løgner, men hvad han løj om, havde hans mange underklassevælgere ikke forstået: at han gav dem en sang fra de varme lande for at få magt til at føre en helt anden og nedrig politik. De forstod ikke, at han var villig til at sige hvad som helst for på vegne af Corporate America endegyldigt at tage magten.

Allan Stampe Kristiansen, Michael Reves, Kurt Nielsen, Torben K L Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Robert Kroll, problemet med den udvikling, du måske hylder, er, at det bliver de vattede og vægelsindede, der bestemmer. De eneste, man kan være sikre på ikke vil få indflydelse, er de trofaste partimedlemmer.

Allan Stampe Kristiansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Donald Trump taler til den indre svinehund, der ikke vil finde sig i, at klimaforandringer skal ændre vores liv, men accept af fakta betaler ikke regningerne, vi må forholde sig til hver eneste måned.

Det er sikkert ikke uden grund, at de menneskeskabte klimaforandringer og store dele af republikanernes holdning til dette faktum, udelades af artiklen, for når vandet eller tørken for alvor sætter sit præg på verden, vil de lærde fra universiteterne blive jagtet vildt, for deres samarbejde med politikerne.

På et tidspunkt, inden det er for sent, bør politikere og jounalister, addressere dette og sige det højt offentligt, men naturligvis skal det begynde med, at tage problemet alvorligt.

Vivi Rindom, Kurt Nielsen, Karsten Aaen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Jeg syntes, de skal svare, som føler sig truffet af artiklen.

Men jeg syntes til gengæld, det er noget underligt rodet makværk, som The Guardian og nu også Information her lancerer. For hvor er egentlig den såkaldte venstrefløjs ansvar for, at grådige liberalister skævvrider samfundene økonomisk og socialt, ved at udsuge penge fra samfundene og derefter flytte kapitalen til skattely.

Jeg skal da blot her minde om, at 1% (en enkelt procent) af den danske befolkning i dag ejer 25% af alle værdier. Og at denne ene procent fortsat bliver hastigt rigere, medens de 25% fattigste danskere har fået reduceret deres - i øvrigt ganske små formuer gennem de sidste 10 år.
- Mener The Guardian og Information virkelig, at dette skyldes venstrefløjen?

Steffen Gliese, Estermarie Mandelquist, Carsten Mortensen, Troels Brøgger og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Måske skal "venstrefløjen" kæmpe med næb og klør mod vandkanoner og tåregas for at ændre billedet? - At tro på, at stemmer kan gøre forskellen, det kan man iagttage for tiden med vores nye "smidige" regering, det er ret svært at forudsige...

Egon Stich, Chris R. B., Thomas Bindesbøll og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Problemet er også, at de gamle venstrefløjspartier er blevet borgerlige, og at de nye ikke har magtet at stå sammen og være internationale inden for EU men har insisteret på at være nationale.

Det har givet højrefløjens populisme adgang til at spille på alle udlændinge som en trussel mod de danske arbejdere, istedet for at disse har set polakker og rumænere som kampfæller for en bedre fremtid. Og alene har de ikke haft en chance.

Jens Falkenberg, Egon Stich, Steffen Gliese, Thomas Bindesbøll, Anne Eriksen, Karsten Aaen og Chris R. B. anbefalede denne kommentar

Gert Romme 13:48
Du misser pointen med at det er identitetspolitik der er blevet en central markør for hvordan folk stemmer. Den ene procent deler en stor del af identitetspolitikken med venstrefløjen, (eller sådan bliver det opfattet hos den brede del af befolkningen, enhedslistens opgør med Asma Abdul-Hammid, og den unge kronikør der for nylig fik nogle hug, fortæller muligvis en anden historie) og eftersom det er det man stemmer efter, er det eneste valg, for folk der er uenige, at flytte sig mod højre.

Gert 13:48
Ja, og med rette. Venstrefløjen bruger al krudt på at sniksnakke om at forbrydere ikke skal udvises. Om at homoseksuelle skal kunne giftes, at afviste asylansøgere ikke skal sendes hjem og at kvinder har ret til dette og hint.
Og det skal den naturligvis. Problemet er, at det ikke interesserer underklassen en døjt. Og det kan vel for pokker heller ikke være venstrefløjens projekt at holde hånden over utilpassede rabiate religionsfanatikere. Man skulle hellere prøve at finde ud af, hvordan socialismen kan definere lykken.

Jens Falkenberg, Flemming S. Andersen, Arne Thomsen, Torben Pedersen, Finn Thøgersen, Morten Pedersen, Kurt Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

"Partier må kunne sevicere vælgerne 100%" Castro er et eksempel, den der har medecin og lægehjælpen som er vigtigt at servicere befolkningen med. Det er helt naturligt fordi enhver fejl eller mangel i et behov skaber" ubalance" mens den delvis tilfredsstillelse skaber mere ubalance. Det var meget klogt fra Castro ´s side at satse på at det skal en læge ved siden af madbordet. Sådan var det også i Antikken og hos araberne altid alt(mad, sundhed, undervisning etc) herfra "læge løfte" kommer fra i Oldtiden. Hvad egntlige der har drevet Vikinger dengang?

Troels Brøgger

Jeg synes artiklens pointe er god, den er bare ikke dækkende. Det er ikke kun venstrefløjen der er skyld i det her. Som flere herinde skriver, har den amokløbende grådighed og mangel på medmenneskelig omsorg været kraftigt medvirkende til at gøde jorden for at had kan opstå.
Det gode ved at rette kanonen mod venstrefløjen er at det er herfra forandringen skal komme, og det er så sandt som det er skrevet, at mange i venstre-og midterspektret har mistet evnen til at tale med andre end deres egen slags.
Det er også sandt at al denne homo- invandrer- transkønnet- og racebeskyttelsestale ligner en vældig afladsdans, som kommer af at man i virkeligheden ikke vil have snavs på fingrene ved at have med "taberne" indenfor sin egen art at gøre. Det er det der er det jammerlige, og det er her centrum venstre mennesker skal til at tage sig sammen kaste frygten overbord og finde næstekærligheden frem - også overfor dem der ikke er "elskværdige"

Michael Reves, Jonathan Smith, Britt Kristensen, Thomas Bindesbøll, Torben Kjeldsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Måske har jeg misforstået noget, men er den amerikanske venstrefløj ikke nærmest at sammenligne med Venstre og Konservative herhjemme? I så fald er der vel ingen grund til at bebrejde EL eller SF eller Soc.dem. for den sags skyld.

Nej, du har ikke misforstået noget. Hvis vi taler USA er der folk der er så meget til højre, at det får Nye Borgerliges Danskernes Partis synspunkter til at ligne en søndagsskole-udflugt! Taler vi om den amerikanske venstrefløj er der folk, der er så langt til venstre, at de næsten er ved at nå højre om igen.
Forstået på den måde, at i USA har man en hel del radikale ekstreme personer på venstrefløjen, der ikke vil have noget med staten at gøre overhovedet! De er så langt til venstre (set fra en dansk skala ift. det her), at Enhedlistens synspunkter er mainstream vil de mene. Ude på den amerikanske højrefløj har man så personer, der hader den amerikanske stat af et godt hjerte. Og jeg mener godt - for vi skal huske på, at USA som stat er en stat, der netop er grundlagt på frygt - frygt for statens indgribende og gennemgribende magt i samfundet! USA er grundlagt på et opgør med de gamle adelige privilegier og de gamle monarkers/kongers enevældige magt!

Kigger vi, i USA, på det Demokratiske Partis venstrefløj dækker den noget meget godt over Socialdemokraternes højrefløj i DK og måske lidt ind i SF også. Kigger vi, i USA, på det Republikanske partis, GOP's, venstrefløj, dækker den spektret fra Konservative og en del af Venstre mm.

Men som sagt: der er personer på begge fløje i USA, der hader staten....den ene fløj ud fra en idé, en tankeforestilling om personlig frihed, den anden ud fra en idé om selvforsyning mm.

Anne Eriksen, Thomas Bindesbøll og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Man kan så spørge hvad der overhovedet er definitionen på "venstrefløj" og "højrefløj" p.t.
Her et forsøg i mangel af bedre (hvor alvorligt man vil tage det må andre afgøre). Højre er på andre sprog f.eks. right, recht. Dem der har ret. Når de selv skal sige det. Det vil enhver der ser sig som del af venstrefløjen protestere mod. Mon ikke der for "den rigtige venstrefløj" kan siges det samme som for Paven: Den er ufejlbarlig (når den selv skal sige det). Hvis der er fejl må det være den "falske venstrefløj" der gjorde/sagde det. Også selv om det for andre kan se ud som om "fløjen" har lavet masser af fejl (fra nogles "højresnoedes" synspunkt er en stor fejl).

Touhami Bennour

Teori er godt men ikke nok. Du sætte hundert pape eller dyr sammen men de vil ikke gøre en hilary eller en trump. Der mangler "størrelsen" til. USA er en supermagt i dag, og dette element´virker på enhver amerikaner, rig som fattig,; derfor spørger man en : hvor kommer du fra? og det er mest de almindelige mennesker der spørge om : hvor kommer du fra?

De gamle centrum-partier repræsenterer en styringstanke, som prøver at rationalisere statens drift ved et stadig mere omfattende og differentieret bureaukrati. Systemet er blevet så kompliceret, at delmålene for subsystemerne modvirker hinanden og modvirker de politisk erklærede værdier. ALLE partierne taler om afbureaukratisering, men ingen formår at skære igennem. Borgerne mærker systemfejlene som effektiviseringspres, rutinemæssig sagsbehandling uden menneskelige hensyn, fortravlet ineffektivitet. Nogle idealistiske politikere lover forandring, men bliver fanget ind af systemernes kompleksitet. Nogle politiske demagoger forskyder systemfejlene til syndebukke - mexicanerne, muslimerne, romaerne og lover enkle løsninger. Nogle vælgere stemmer på provokatører, ikke på grund af det de siger, men fordi de måske kan rokke lidt ved systemet.

Allan Stampe Kristiansen, Leo Nygaard, Troels Brøgger, Arne Thomsen, Martin Lund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Ole Riis, så længe det er vigtigere at opfinde job fremfor at få opgaverne løst, vil det være sådan.

Allan Stampe Kristiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

mere latterligt kan det vel ikke blive med venstrefløjs-bashing.
En af de mest hykleriske artikler jeg har læst om emnet.
Det begynder med at betegne Krugman som en venstrefløjs korsridder. Der findes i USA en Bernie Sanders og muligvis vil der danne sig et venstrefløj omkring ham, men ellers har der ikke eksisteret en venstrefløj i USA siden Kommunistpartiets afgang i 50'erne.
Også EU bliver her fremstillet som et venstrefløjs projekt.

Tal om postfaktuel samfund hvor AL vrøvl kan blive til en sandhed i løbet af timer, bare det får nok "likes"

erik winberg, Karsten Aaen og Michael Reves anbefalede denne kommentar

@ Benny Jensen,

"Ja, og med rette. Venstrefløjen bruger al krudt på at sniksnakke om at forbrydere ikke skal udvises. Om at homoseksuelle skal kunne giftes, at afviste asylansøgere ikke skal sendes hjem og at kvinder har ret til dette og hint".

Tak for din kommentar, Benny Jensen. Man kan jo altid blive klogere, for jeg har faktisk aldrig regnet mig for at tilhøre den såkaldte venstrefløj - eller for den sags skyld nogle andre fløje, og på nogle områder vil jeg nok også anses som liberal.

Men mit verdensbillede rumme faktisk alle slags mennesker, - også "forbrydere, homoseksuelle samt kvinder", som du nævner. Jeg anser således også alle - altså "forbrydere, homoseksuelle samt kvinder" som fuldstændig ligeberettigede og med helt lige rettigheder. Og jeg håber ikke, det ryster dig, men jeg ser altså ikke, at nogen har mere ret end andre.

Jeg bor ikke i Danmark, som jeg i øvrigt betaler skat til. Men jeg føler, at jeg har præcis de samme rettigheder i de 2 andre lande, som jeg har personnummer til. - Også selv om jeg ikke har stemmeret, da jeg ikke betaler skat til dem. Men det har jeg faktisk heller ikke i det land, der gerne modtager mine skat.

- Syntes du virkelig, at mit kvinde og menneskesyn, gør, at jeg tilhører venstrefløjen?

Gert Romme:
Du bør rive dig ud af den vildfarelse, at der existerer en venstrefløj i dag.
Men nok et narcissistisk sammenrend af personager, der sidder i designede møbelgrupper, knævrende op om, hvad de vil gøre for alle staklerne omkring "Kakkelbordene".

Michael Reves, Flemming S. Andersen og Benny Jensen anbefalede denne kommentar

@Gert Romme
Jeg kunne da i vore dage aldrig finde på at kalde folk venstreorienterede og dermed heller ikke dig. Jeg kalder kun mig selv ræverød, når jeg er alene med familie. Jeg har forbudt min søn at fortælle offentligt, hvad han virkelig mener, hvis det har et strejf af venstresnoethed. Det kommer der intet godt ud af.
Mit svar var mere møntet på dit sidste spørgsmål om Information & Guardian, mener venstrefløjen har skyld. Og det har den. Masser.

Socialisme skal vel ikke definere lykke, men derimod definere en retfærdig fordeling af samfundets basisforbrug.

At definere lykke må vi nok overlade til liberalpopulisterne.

Egon Stich, Michael Reves og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar

Benny Jensen, ent sludder, 17:05. Hvis folk har deres basale behov sikret, så kan de sagtens skabe sig deres egen lykke. Nu må du jo ikke tage hele initiativet fra individet.

De venstreliberale (dansk oversættelse af "liberals", hvis man kigger på Simon Jenkins oprindelige artikel i The Guardian) bliver (med rette) beskyldt for at have fokuseret enormt meget på splinten i de andres øjne, mens de har overset bjælken i deres eget. Det hedder fx:

"Identitetsapostlene så det autoritære hos de andre, men ikke hos sig selv. De så diskrimination hos de andre, men ikke hos deres egne. Ved at vogte over egne udvalgte stammer bestod de ikke demokratiets ultimative test: At udvise tolerance over for bekymringer hos dem, med hvem man er uenig."

Men andetsteds i artiklen hedder det samtidig (når der spørges: »Hvorfor stemmer fattige højreorienteret?«), at:

"Svaret var (ifølge den politiske psykolog, Jonathan Haidt), at opdelingen højreorienteret og venstreorienteret ikke findes længere. Hvad der findes, er nationer og stammer i nationer, der begge bliver stadig mere selvbevidste og opsatte på at hævde deres identitet."

Så er det, at jeg spørger mig selv: Når nu vi altså har alle disse stammer, hvorfor er det så, at man forventer, at den venstreliberale stamme skal "udvise tolerance over for bekymringer hos dem, med hvem man er uenig"? Er de venstreliberale ikke bare "stadig mere selvbevidste og opsatte på at hævde deres identitet"? Det er sandt, at de venstreliberale fokuserer meget på "etniske minoriteter, der er hævet over enhver kritik; kvinder; homoseksuelle og indvandrere", mens de "straffrit kan falde over og udstøde" ældre, hvide mænd. Men er denne adfærd så meget anderledes end den, som deres modparter (Trump-støtter, Brexit-tilhængere etc.) udviser?

Kort sagt: Er det ikke meget menneskeligt, at man støtter sin egen stamme? (Og dermed mere eller mindre direkte udfordrer andre stammer?) Og er det venstreliberale menneske ikke netop dét: et menneske som alle andre?

Når det er sagt, så kan jeg godt se det problematiske i, at de venstreliberale har tegnet et meget selvretfærdigt billede af sig selv. Sandheden er nok snarere, at de er engageret i en kamp om interesser - med og mod alle andre interessenter i samfundet. Og p.t. går det ikke så godt for de (venstre)liberale: De "har fået en blodtud, og flere er på vej." Og det er måske meget sundt. (Omend Østrig vistnok i skrivende stund er gået 'den politisk korrekte vej'.)

I øvrigt kan jeg heller ikke lade være med at overveje, hvorvidt "demokratiets ultimative test: At udvise tolerance over for bekymringer hos dem, med hvem man er uenig", ikke er en utopi? Det kommer selvfølgelig an på, hvad man lægger i denne "tolerance over for bekymringer". At blive mere lydhør over for sine modparter lyder meget fornuftigt, men dermed fjerner man ikke den politiske uenighed. Et magtvakuum vil (siger den historiske erfaring) altid blive udfyldt af nogle, som er uenige med nogle andre. Og denne uenighed vil bl.a. handle om graden og vigtigheden af diverse bekymringer i samfundet. Sådan må det være ifølge den politiske logik: Det er politikkens nødvendighed, at den polariserer forskellige samfundsgrupper.

Man (jeg?) bør som venstreliberal måske netop blive overbevist om, at man ikke ligger inde med den nødvendige sandhed, men at det venstreliberale blot er ét blandt mange forskellige bud på samfundets indretning. Og selvretfærdigheden må vi arbejde på: Måske hjælper det at ihukomme advarslen om, at " vi // Som ville skabe grobund for venlighed // Kunne ikke selv være venlige." (Bertolt Brecht, Til efterkommerne.)

Randi Christiansen

Dette ret ufattelige at højrefløjen lykkes med at hverve vælgere, hvis sag de ikke er ægte solidariske med, må vække til selvransagelse hos de, som mener at være denne gruppe vælgeres ægte forkæmpere.

Steffen Gliese, erik winberg og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Man må dog også erkende, at i og med magtens politik efterlader visse grupper i sumpen, er disse efterladtes miljø-og socioøkonomi udsultet i en grad, at de er nemme ofre for forførerisk retorik. En grum klassiker som vi sidst? mødte for fuld skrue i hitlertyskland.

Den identitetspolitiske venstrefløj kan takke sig selv for højrepopulismen

…eller hvordan den herskende meningselite forsøger at forvirrer de politiske begreber, så den ikke afsløres som Frankensteinmonsterets egentlige skaber, og oven i købet kastes skylden på de venstreorienterede, som meningseliten ellers sulter med hensyn til ytringsadgang til deres medieflader. Patetisk.

Næh. Det er som om 'det globale folk' - verdenbærmen - er nået til en fælles erkendelse af betydningen af, at bevare roen og ikke lade sig splitte på det væsentlige: Retten til et værdigt liv. Det må være en rystende erkendelse for 'den ødslende klasse'.

Karsten Aaen, Randi Christiansen og Egon Stich anbefalede denne kommentar

randi christiansen, den gruppe der i tilfælde af et økonomisk kollaps "efterlades i sumpen" er så enorm at den udgør et knusende flertal.

erik winberg, Randi Christiansen og Michael Reves anbefalede denne kommentar

Overskriftskommentering : Ja det kan den ... men de globalister der lokkede de glade 'internationalister' ud i multisumpen .. var ikke særlig venstreorienterede, de var bare smarte, og nu må i gerne snart vågne op. Vi kan jo sp her til morgen more isw lidt over snirkletheden i den sikkert snarligt kommende automatpilot : 'mindretal mod identitære'.

Begrænset til vores eget land : Læs Riis` indlæg 4.51 igen.
Det har intet med ismerne at gøre, men et bevidstløst, irrationelt samfund, som ingen har styr på og ingen er skyld i.
De mere bevidste med en mening herom står magtesløse ved den kørende maskine og kan ikke finde knappen - "Stop verden - jeg vil af". Og hvem skal jeg så stemme på ?

Har lige lyttet til Det røde Felt, hvor Lars Trier Mogensen (erklæret venstresnoet) og gæsten Henrik Dahl (LA) forbrødredes om modstanden mod bureaukratiet og den herskende klasse.
Glistrup og Jørgen Dich (Den Herskende Klasse) med mindelser fra 70`erne blev nævnt.
Vi grinede af Glistrup : "Minister for afskaffelse af offentlig virksomhed". Og vi glemte Dich.
Nu kan "selv mimrende gammelsyn" (PH) og begge ender af det politiske spektrum se, at den er gal.
Så skal der ikke grines, men gøres noget, kære hele folketinget.

Randi Christiansen

Leo : "Det har intet med ismerne at gøre, men et bevidstløst, irrationelt samfund, som ingen har styr på og ingen er skyld i"

Den ansvarsfralæggelse er nu lige flot nok. Jeg forklarer mig bedst med en gengivelse af mit indlæg fra en anden tråd om filosofi

05. december, 2016 - 12:16
Filosofi - kærlighed til visdom. Som man ved, når man har og derfor søger, til man har fundet. Alle ens egne og andres spændende betragtninger på vejen er vej-eller vildvejvisere. Men mon ikke det er således, at udfordringer leder til visdom - vejen dertil kan dog virkelig være et helvede, men den kollektive opvågnen er i gang. Det bedste, vi kan gøre, er på individuelt og kollektivt niveau efter bedste evne at søge at bidrage til denne opvågnen.
Mht visdom som samlende faktor i den ydre verden er vort kollektive samfund i hungersnød, men jeg er af den faste overbevisning, at fordi vi er en del af helheden, har vi også adgang til fuld viden om den. Mht om bevidsthed kommer før formen eller omvendt, mener jeg nok, at det er klarlagt, at bevidsthed definerer formen, at bevidsthed manifesterer sig vha formen. Det er altså således, at den ydre verden er et manifest af den indre verden, og at fred derfor begynder med et bevidst fokus på fred. Hvor bevidste er vi?
Jeg læser pt med stort udbytte en antologi af bo heimann ’hvad er ego - samtaler om sindets natur’ med repræsentanter for henholdsvis en østlig og en vestlig tilgang til emnet.

Randi - Når åbenbart du synes, at nogen har ansvaret for 50 års samlede udvikling, må du kunne udpege synderen.
Jeg mente nemlig det samlede hele og ikke detaljer, som er ansvarsfuldt varetaget af dedikerede mennesker.
For at finde ud af dette kræves rationelle hjerner og ikke efterrationaliserende filosofi, som risikerer at føre til religiøs tro og medløbende overtro.
Måske der kommer en reaktion fra folket også her i landet - en Trumf effekt med ringe i vandet.
Håber dette giver mening.

Randi Christiansen

Leo, jeg finder det hensigtsmæssigt med et forsøg på at identificere problemets ophav. I tilfældet 'verdens problem' beskriver jeg mit syn herpå i indlægget 5/12 fra anden tråd. Det vil sige, at den enkelte må gøre op med sig selv, hvori eget ansvar består. Som du uden tvivl har bemærket, mener jeg, at tilhængere af konkurrencestaten i høj grad er ansvarlige for verdens uorden.

Randi - I det emne, der stå øverst på din liste, er vi på globalt plan. Så bliver det mere vanskeligt.

Begrænset til vores land - aktuelle sager beskrivende for hele samfundsstyringen - kontanthjælpsloft, arbejdsprøvninger, fødeklinikker, plejehjem,.......osv. Langsomt udviklet gennem mange år.
Ingen vil nægte, at det går skidt, men hvem vil tage ansvaret helt generelt.
Når så en skæv ældreminister antyder noget nyt, bliver hun nedsablet.
Føler de sig truffet ? Pådrager DE sig ansvaret, de der har siddet der længe ? Nej.

I min kommune kunne en åbenlys urimelighed i centrale regler ikke undgås. Borgmester og forvaltningschef ville ikke vente på ændring og besluttede at begå civil ulydighed og selv afgøre sagen imod reglerne. Der har været tavshed siden - i medierne.

Randi Christiansen

Man kan ikke tage et generelt ansvar, kun et specifikt. Og som sagt, de, der i en eller anden form har promoveret konkurrencesamfundet i stedet for samarbejdssamfundet, har pådraget sig et medansvar for verdens problem. Og hvis jeg skal være specifik og tale om mit personlige ansvar, må jeg sige, at konkurrencesamfundet altid har været mig vederstyggeligt, og at jeg har forsøgt men ikke magtet at blive pisket rundt i den manege. Betyder det, at jeg er skyldfri i verdens problem? Det er måske mere konstruktivt at spørge, om jeg søger at realisere visdom. Og jeg mener, at dette ønske er vigtigere end tidligere skyld. Du ved, den om den fortabte søn, som modtages med stor glæde. Man må tage sit ansvar på sig, og for at kunne det, må man kende det. Så kan man blive befriet for sin skyld og vende sorg til glæde.

I samfundstilrettelægningen har vi personligt ikke ansvar for noget, der ikke har været på dagsordenen og på valg.
Hvem sætter dagsordenen i et land, der ikke holder folkeafstemninger - medmindre det er krævet i grundloven. Det gør alle partiernes såkaldt ansvarlige politikere.
Derfor initiativet med folkeafstemninger ved påkrav fra en vist antal borgere.

Hvad bliver det næste jeg skal læse i information; at tæsk skal tilbage i skolerne, genindfør kadaverdiciplin i hæren eller kvinder tilbage til kødgryderne....
- De fattige uudanndede har de vise sten og det har de bevist ved at stemme Donald Trump til magten.....information er ved at være langt ude...
- Der er intet galt i at være politisk korrekt, at være politisk ukorrekt er bare en systematisk undergravning af god tone, der ender i kaos, hvor ens avis er fyldt med smarte "oneliners" og falske nyheder og de enste er der har gavn af det kaos er den type, der vil skide på reglerne og gør hvad de kan for at udnytte dem der er svagere end dem selv.

Man får ikke pigelus af at være politisk korrekt tværtimod. Nu kræver det desværre hår på brystet at stå på mål for en rationel tanke gang.... sad...barnerøve.:-(
- En kvinde stiller op til præsident uha jeg må hellere gå helt fra snøvsen og stemme på en idiot...