Kommentar

Ingen stærk offentlighed uden tidsskrifter

Tidsskrifterne er ikke en erstatning for dagbladenes vigtige aktualitetsorienterede kritik, men et uundværligt grundlagsarbejde, som forpligter sig på samtiden og litteraturens videre liv
Debat
17. december 2016

Hvordan skal en kritisk litterær offentlighed se ud i fremtiden? Det var grundlæggende det spørgsmål, som Information satte sig for at finde svar på, da avisen forrige uge bragte hele tre artikler og en kommentar om emnet, den sidste skrevet af anmelder René Jean Jensen.

Desværre blev det aldrig helt klart, hvilken rolle tidsskrifterne spiller i det hierarki af publiceringskanaler, der også tæller aviser og blogs. Er det ikke netop tidsskrifterne, som har fremtiden foran sig?

I Jean Jensens kommentar, hvor jeg selv blev citeret, kunne man læse, at det ville forstærke den kritiske litterære offentlighed, hvis blot vi havde et digitalt samlingssted med alle avisernes anmeldelser, og hvor læsere og skribenter vil kunne mødes og gå i »clinch med hinanden«.

Ifølge Jean Jensen savner den kritiske offentlighed mere »dialog, åbenhed for feedback, selvkritik« – kort sagt, et sted hvor vi kan mødes og prøve hinandens argumenter af.

Men er det virkelig det, vi savner: Hurtig stillingtagen og flere meningsudvekslinger? Jo, det vil altid være tiltrængt med seriøse og kvalificerede diskussioner af litteraturen og kulturens fremkomster, men her stiller Facebook og avisernes kommentarspor for så vidt allerede teknologien til rådighed.

Vil man have mere debat, handler det, set fra mit ståsted, mere om at kaste sig engageret ind i samtalerne og selv bidrage til, at vi har en kultur, hvor andres synspunkter bliver taget alvorligt, når de fortjener det.

For lidt kritik

Måske er det i stedet her, vi har problemet: Der skrives for lidt kritik, der – f.eks. med forbillede i New York Review of Books –har ambitiøse tanker om litteraturen og gør den til midtpunktet for diskussionerne om det samfund, vi lever i.

Kritik er ikke bare holdninger eller tydelige værdidomme, den må også bestræbe sig på at forme en indsigt og tilvejebringe nye perspektiver på kunsten og samfundet.

Det er her, tidsskrifterne kommer ind i billedet. I f.eks. Salon 55 og Vagant bedrives en type kritik, hvor der er plads til, at man følger tanken til dørs og kommer med dristige, men eftertænksomme bud på, hvad der rør sig i litteraturen.

På salon55.dk publicerer vi essays og længere kritiske artikler fremfor anmeldelser, fordi vi mener, at det er det, den danske offentlighed savner. I Vagant, hvor ressourcerne er lidt flere, har man omfangsrige bogessays om både svensk, dansk og norsk litteratur.

Ikke erstatning for dagbladene

Tidsskrifterne er derfor ikke en erstatning for dagbladenes vigtige aktualitetsorienterede kritik, men et uundværligt grundlagsarbejde, som forpligter sig på samtiden og litteraturens videre liv. Det, vi mangler, er ikke korte anmeldelser og hurtige indskydelser, men tekster, der med en gennemgribende analyse forsøger at tage den kunstneriske samtale nye steder hen.

Arbejdet med sådanne tekster kræver både fordybelse og tid og derfor også økonomiske midler. For at vi kan opretholde og udvikle en litterær offentlighed, må der investeres flere ressourcer i tidsskrifterne.

Sammen udgør de et vækstlag, som avler tanker, idéer og skribenter til aviserne. Mange anmeldere, som i dag skriver for aviserne, har ofte sat deres mest ambitiøse tekster på tryk i tidsskrifterne. Ressourcer investeret her er derfor ikke bare ressourcer investeret i enkelttekster, men også i de redaktionsfællesskaber og skribenter, som skal sikre fremtidens kritiske offentlighed.

Den nye kulturminister har gjort det til sin sag at støtte vækstlaget i dansk kulturliv. Lad os håbe, at hun får øjnene op for tidsskrifterne.

Christian Johannes Idskov, ansv. redaktør for Salon 55

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her