’Hvis din interesse havde bestået i at ligge på sofaen, så havde vi ikke bakket dig op’

Jacob Holme Baadsgaard, 40 år, er uddannet kok og arbejder nu selvstændigt som sælger. Han voksede op i Hørsholm med en lægefar og en lærermor og nåede selv at starte på CBS, inden han fandt ud af, at han skulle noget helt andet end sine forældre.

Jacobs far, Preben Holme, har altid syntes, at uddannelse er vigtig – men præcis hvilken uddannelse, sønnen fik, betød ikke så meget.

Jacob Baadsgaard: »Jeg kan huske, at jeg i mange år i folkeskolen havde en drøm om, at jeg skulle være styrmand. Vi havde en god og meget hyggelig nabo, der havde haft nogle fantastiske job både i Mærsk og DFDS, og det syntes jeg var spændende. Så i 8. eller 9. klasse skulle vi til studievejleder, og hun spurgte, hvad jeg kunne tænke mig. ’Jamen, jeg vil gerne være styrmand’, svarede jeg, og så var hun ved at falde ned af stolen. »Arh, hvad så med gymnasiet?’ sagde hun så.

– Så det var ikke et bevidst valg, du tog om at gå i gymnasiet – det var bare noget, man gjorde?

Jacob Baadsgaard: Ja.

– Er du glad for, at du tog gymnasiet?

Jacob Baadsgaard: »Ud over at jeg fik nogle gode kammerater, så nej. Egentlig ikke. Det der med, at så har man noget at falde tilbage på, det er noget vrøvl i min verden. Oldtidskundskab og alt det der, det gav mig intet indhold. Jeg ryddede op den anden dag og fandt mit eksamensbevis, og det var faktisk værre, end jeg huskede – det må jeg sige.«

Det lykkedes lige akkurat Jacob at få en studentereksamen – til forældrenes tilfredshed.

Preben Holme: »Både der, hvor jeg er opvokset, og der, hvor Jacob er opvokset, der gik man i skole, og så gik man i gymnasiet. Og vi syntes, det var ganske udmærket at få en studentereksamen, for der er mange muligheder derefter.«

Og Jacob Baadsgaard prøvede da også forskellige muligheder af efter gymnasiet.

Jacob Baadsgaard: »Jeg tror aldrig, skole har interesseret mig voldsomt meget – gymnasiet var ikke noget fantastisk for mig, og så gik der nogle år efter gymnasiet, hvor jeg var skibums, cykelbud, tjener – i arbejde på forskellige måder.«

»Efter et par år, brugte jeg så mit snit til det, det nu kunne bruges til, og det var sådan en almen HA på CBS. Det varede i tre-fire måneder, og så flygtede jeg skrigende bort. Det var absolut ikke det, det skulle være. Så der gik ikke ret lang tid, før jeg tog fat i min gamle chef, som jeg har arbejdet for, siden jeg var en 16-17 år som opvasker, og spurgte, om han havde nogle gode kontakter til en læreplads.«

»Jeg har altid godt kunne lide at arbejde med noget, hvor man kunne set et resultat med det samme. Afviklingen af et godt selskab, glade gæster i en restaurant – det teamwork, der er på den type arbejdsplads, det tiltaler mig enormt meget.«

– Preben, hvordan var det for en læge og en lærer at have en søn, der valgte at stoppe på CBS for at gå i lære som kok?

Preben Holme: »Det har vi aldrig haft nogle følelser i den ene eller anden retning for. Vores udgangspunkt har været, at vores drenge skulle være glade og have et godt liv. Selvfølgelig syntes jeg, det var vigtigt, at de fik en uddannelse, men hvilken uddannelse har vi ikke lagt så megen vægt på.«

Jacob Baadsgaard: »Jeg har forsøgt at gå mine egne veje og gøre, hvad der er faldet mig ind. Og mine forældre har bestemt bakket mig op. F.eks. fik jeg den vanvittige idé, da jeg stod i lære, at jeg skulle have en virksomhed samtidig, hvor jeg tog ud og grillede. Min mor har været med ude at grille nogle sene nattetimer.«

Preben Holme: »Vi har bakket op, så længe der blev gået til sagen. Hvis det nu havde været sådan, at din interesse havde bestået i at ligge på sofaen, så havde vi ikke bakket dig op. Så længe der bare er fremdrift, så længe der er engagement, så kunne vi ikke andet end at bakke dig op.«