Læserbrev

Kapitalismen kan ikke være ordentlig

31. december 2016

Under overskriften »Vi har brug for en puritansk udgave af kapitalismen« (den 23. december) argumenterer Per Stig Møller for, at den sociale uretfærdighed i dag skyldes en særlig amoralsk form for kapitalisme, der ser stort på konservative dyder som ordentlighed og pligt over for samfundet.

Men »kapitalismen er ikke fjenden, for den kan jo reformeres«, mener Møller. Han foreslår en tilbagevenden til en »puritansk kapitalisme«, hvor »du har friheden til at bevæge dig frem og op i livet, men også et socialt ansvar for at holde døren åben for andre. Det betyder også, at du ikke skal tjene en helvedes masse penge blot for at sende dem i skattely«.

Men den sociale uretfærdighed skyldes ikke en særlig amoralsk udgave af kapitalismen, som tillader skattesnyd. Tværtimod er den sociale uretfærdighed kernen i kapitalismen.

Vinderne af samfundskonkurrencen er ejerne af de virksomheder, taberne arbejder for. Når medarbejderne skaber et overskud, går det til aktionærerne. Aktionærerne geninvesterer deres penge og bliver endnu rigere. Konkurrencen skaber en ulighedsspiral, hvor rigdomme samles på de stærkestes hænder, mens vi andre må fordele resterne.

Det er ikke alle, der har friheden til at bevæge sig »frem og op i livet«. Denne frihed tilfalder dem, der gennem genetik, opvækst og tilfældigheder har fået det mest favorable udgangspunkt.

Det er en utopi, at samfundet bliver mere fair af en såkaldt puritansk kapitalisme, når ulighed i sig selv er uretfærdigt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben Skov
  • Niels Duus Nielsen
  • Bill Atkins
Torben Skov, Niels Duus Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu