Læserbrev

Kom nu ud af sovjettiden, Enhedslisten

5. december 2016

Fredag den 25. november døde Fidel Castro. Dermed blev der sat punktum for én af Latinamerikas mest brutale og kyniske personligheder, der i revolutionens navn legitimerede vold og terrorisme.

Man skulle derfor tro, at de obligatoriske høflighedsfraser fra politikere og verdensledere ville gå hånd i hånd med en utvetydig fordømmelse af manden.

Men jeg må chokeret konstatere, at Enhedslistens udviklingsordfører Christian Juhl tværtimod benytter anledningen til den 26. november at hylde diktatoren på sin Facebook-profil.

Juhl skriver, at han »(…) hælder et glas rom op og skåler for cubanernes forsøg på at opbygge et anderledes samfund, trods den barske blokade fra USA«.

Ikke et eneste ord om Fidel Castros frygtelige magtanvendelse over for tusindvis af regimets modstandere. Ikke et eneste ord om de mange politiske fanger, som Castro smed i torturprægede fangehuller. Ikke et eneste ord om manglen på demokrati og frihed.

Det eneste, Christian Juhl havde på programmet, var eksponering af den USA-rettede cubanske propaganda – og så en markering af Castros sociale investeringer.

Det er endnu et klart og tydeligt eksempel på, at Enhedslisten som demokratisk parti stadig ikke er brudt ud af sine bindende og belastende sovjet-lænker. Det er rystende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hold nu op med at kaste mudder på venstrefløjen, socialdemokrater! I bliver nødt til at tage skeen i den anden hånd, hvis I vil bringe partiet tilbage til fordums magt og herlighed: langt mere venstreorienteret og anti-liberalt, end I desværre er blevet.

Palle Yndal-Olsen, Carsten Wienholtz, Hans Larsen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Ro på, Frederik. Og prøv at se lidt historisk på sagen. Castro blev jo udsat for stribevis af USA-forsøg på at rulle revolutionen tilbage. Invasionen i Svinebugten. De mange mordforsøg. Den totale blokade. Castro havde alt for mange gode grunde til at holde et yderst vågent øje med de cubanere der havde deres grunde til at drømme sig tilbage til Batista-tiden. Man kan kritisere Castro for mange ting, men næppe at de udviste rettidig omhu i omgangen med deres politiske modstandere. Det var det Allende forsømte.

Palle Yndal-Olsen, Karsten Aaen, Torben Skov og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Käre Frederik.
Når du har fået vennerne til at lukke deres kz lejr i Guantanamo kan du komme tilbage og beläre os om brutalitet.
Så er der en chance for at vi har glemt Pinochet, Videla, Stroessner, Batista, Somoza, Papa Doc, Baby Doc, Noriega,...

Palle Yndal-Olsen, Flemming S. Andersen, Henning Egholk, Niels Vest-Hansen, Christian Mondrup, Hans Larsen, Torben Skov, Carsten Wienholtz og Peder Meyhoff anbefalede denne kommentar

Frederik Vad Nielsens læserbrev er et udtryk for en helt personlig ureflekteret og udokumenteret opfattelse af styret i Cuba, som placerer ham i kategorien, 'bevidst kommunisthader'. En sjælden kategori i tidens reflekterende debatmiljø. Ganske morsomt.

Palle Yndal-Olsen, Karsten Aaen, Henning Egholk, Hans Larsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Hr. Nielsen: Hvad har Cuba dog med Sovjet/Sovjet-tiden at gøre? Og så vidt jeg er orienteret har EL intet med hverken Sovjet eller Rusland at gøre.
Nej Cuba eller Fidel C var ikke perfekt! Men du kender vel da forhistorien med diktatoren Batista, spillecasinoerne og gangsterne (mafiaen) og den massive undertrykkelse af det cubanske folk? Og ved du hvad..... Et undertrykt folk har altid ret. Castro befriede Cuba fra åget samt USA's dominans. Så fulgte en handelsblokade der sendte Cuba i armene på Sovjet. Cuba har fri uddannelse og sundhedsvæsen, det har USA ikke engang. Castro var alt andet lige god for Cuba.

Flemming S. Andersen

Hvorfor hulen mænger Socialdemokraterne sig med, eller har øje for venstrefløjens aktiviteter når man politisk har skiftet standpunkt til den blå neoliberale blok, hvor man måske kan presse sig ned imellem DF og LA??

Er man på vej med endnu et nyt standpunkt