Som teoretisk fysiker tilknyttet Cambridge har jeg levet mit liv i en overordentlig privilegeret boble. Cambridge er en usædvanlig by, bygget op omkring et af verdens mest prestigefulde universiteter. Og inden for denne by er det særlige forskersamfund, som jeg blev del af fra tyveårsalderen, endnu mere ophøjet.
Inden for dette forskersamfund kunne jeg og den lille gruppe af internationale teoretiske fysikere, som jeg har tilbragt mit arbejdsliv med, være fristet til at betragte os selv som en absolut intellektuel avantgarde.
Og ikke nok med det. Med den berømmelse, som jeg har fået gennem mine bøger, og med den isolation, som jeg er blevet påtvunget af min sygdom, føler jeg det, som om mit eget elfenbenstårn bliver stadig højere.
Så de seneste afvisninger af eliterne i både USA og Storbritannien må givet være rettet lige så meget imod mig som imod nogen anden. Hvad end vi mener om det britiske vælgerflertals beslutning om at forkaste medlemskab af Den Europæiske Union eller om det flertal af amerikanske stater, der har ønsket Donald Trump som deres næste præsident, er der ingen tvivl at spore hos kommentatorerne: Det var to vredesskrig fra befolkningsgrupper, der følte, at de er ladt i stikken af deres ledere.
Det var, således er den almindelige mening, det øjeblik, da de glemte og oversete talte og sagde fra – da de fandt deres stemmer og brugte dem til at afvise de råd og den ledelse, som eksperter og eliter tilbød dem i alle sammenhænge.
Advarsler ignoreret
Jeg er ikke en undtagelse fra denne regel. Jeg advarede før den britiske EU-afstemning om, at et Brexit ville skade den videnskabelige forskning i Storbritannien, og at et Brexit ville være et generelt tilbageskridt på mange planer.
Alligevel tog vælgerne – eller i det mindste en tilstrækkelig stor del af dem – ikke det mindste notits af hverken min eller de tilsvarende anbefalinger, der kom nogle fra de andre ’elitemennesker’: politiske ledere, fagforeningsformænd, prominente kunstnere, videnskabsfolk, forretningsfolk og berømtheder – alle gav vi det samme råd til resten af landet, uden at vi formåede at overbevise flertallet.
Det, som er afgørende – langt mere afgørende end de to valgresultater i sig selv – er, hvordan eliterne fremover vil reagere.
Skal vi på vores, elitens, side afvise disse signaler fra vælgerflertallet som udslip fra mennesker forført af en rå populisme, der ikke evner at forholde sig til faktiske forhold, og derfor stræbe efter at omgå, inddæmme eller begrænse de valg, som forholdene er udtryk for? En sådan reaktion vil efter min opfattelse være fatalt forkert.
De bekymringer, som findes bag disse stemmer for globaliseringens og den accelererende teknologiske udviklings økonomiske konsekvenser er fuldt forståelige.
Automatiseringen af fabrikker har allerede decimeret udbuddet af jobs inden for den traditionelle fremstilingssektor, og i takt med at nye kunstige intelligenssystemer vinder frem, er det sandsynligt, at overflødiggørelsen af mange flere jobs vil fortsætte og gøre indhug langt ind i middelklassen og kun lade kun de mest omsorgsgivende, kreative eller superviserende funktioner tilbage.
Ekstravagante eliter
Denne udvikling vil yderligere forstærke den voksende økonomiske ulighed verden over. Internettet og dets platforme muliggør, at meget små grupper af personer kan skabe sig enorme profitter og nøjes med at ansætte ganske få mennesker. Denne proces er uafvendelig. Den repræsenterer nok et fremskridt. Men den har også socialt ødelæggende konsekvenser.
Vi er nødt til at holde os dette for øje, også når vi ser tilbage på det finansielle krak, som tydeliggjorde for os, at de meget få personer, der arbejder i den finansielle sektor, kan tilvende sig enorme belønninger, men resten af os er henvist til at være garanter for denne ekstravagance og så for øvrigt kan få lov til at samle regningen op, når deres grådighed fører os alle på afveje.
Så samlet set må vi sige, at vi lever i en verden, hvor den økonomisk ulighed ikke aftager, men forøges – og hvor stadig flere ikke bare ser deres levestandarder forringes, men sågar også oplever, at deres evne til i det hele taget at tjene til livets ophold forsvinder. Det er derfor ikke så underligt, at de søger efter en eller anden ny aftale, som Trump og Brexit måske forekom dem at repræsentere.
Det forholder sig også således, at en anden utilsigtet konsekvens af den globale spredning af internettet og sociale medier er, at disse uligheders barske natur bliver tydeligere eksponeret end førhen.
For mig har evnen til at bruge avanceret teknologi til at kommunikere været en befriende og positiv oplevelse. Uden denne ville jeg ikke have været i stand til at fortsætte mit arbejde igennem de sidste mange år.
Ulighedens fælde
Men kommunikationsteknologien betyder også, at de rigeste menneskers livform i de mest velstående dele af verden bliver smerteligt synlig for alle, uanset hvor fattige de er, hvis blot de har adgang til en smartphone.
Og da der nu findes flere mennesker med mobiltelefon end personer med adgang til rent vand i Afrika syd for Sahara, vil næsten alle på vores stadig mere overfyldte planet inden længe skulle forholde sig til, at de ikke er i stand til at undslippe den ulighed, de er ofre for.
Konsekvenserne af dette er allerede tydelige: Den fattige landbefolkning strømmer til byerne, til slumbyerne, drevet af håb. For kun, som oftest, at måtte konstatere, at det attråede Instagram-nirvana heller ikke er tilgængeligt her, hvorefter stadig flere desperat vil søge det i udlandet og slutte sig til det stadigt voksende antal økonomiske migranter, der jagter et bedre liv.
Disse migranter sætter den sociale infrastruktur og økonomierne i de lande, hvortil de ankommer, under pres, underminerer tolerancen og giver yderligere næring til politisk populisme.
For mig er det virkeligt bekymrende aspekt ved alt dette, at vi nu – mere end på noget andet tidspunkt i menneskehedens historie – har brug for arbejde sammen. Vi står som art over for enorme miljømæssige udfordringer: klimaændringer, fødevareproduktion, overbefolkning, decimering af andre arter, epidemisk sygdom, forsuring af havene.
Planetarisk fællesskab
Til sammen er alle disse foruroligende udviklinger en påmindelse om, at vi befinder os på det farligste øjeblik i den menneskelige civilisations historie. Vi har nu teknologien til at ødelægge den planet, vi lever på, men har endnu ikke udviklet teknologien til at undslippe vores jord.
Måske vil vi om par hundrede år have etableret menneskelige kolonier i verdensrummet omgivet af stjerner, men lige nu har vi kun én planet – og vi er nødt til at arbejde sammen for at beskytte den.
Skal vi lykkes med dette, bliver vi nødt til at nedbryde, ikke opbygge, barrierer inden for og mellem nationerne. Og skal vi have en chance for at slå ind på den kurs, må verdens ledere nødvendigvis erkende, at de har svigtet og stadig svigter de mange. Med ressourcer, der i stigende grad koncentreres i hænderne på de ganske få, bliver vi nødt til at blive langt bedre til at dele, end vi er i dag.
I en situation, hvor ikke kun jobs, men hele industrier forsvinder, må vi hjælpe folk ved at omskole dem til en ny verden og støtte dem økonomisk, mens de er på vej. Hvis samfund og økonomier ikke kan klare den nuværende indvandring, må vi gøre mere for at fremme den globale udvikling, for der findes ikke andre måder, hvorpå de migrerende millioner kan overbevises om, at de må søge at skabe deres fremtid i deres hjemlande.
Teknisk set er vi fuldt ud i stand til at gøre dette. Jeg er enorm optimist på min arts vegne. Men det vil som minimum kræve, at eliten, fra London til Harvard, fra Cambridge til Hollywood, tager ved lære af de politiske rystelser, vi har set i år. Og frem for alt: At den lærer sig selv at udvise et vist mål af ydmyghed.
Stephen Hawking er teoretisk fysiker
© The Guardian og Information.
Oversat af Niels Ivar Larsen
Vi kommer nok ikke til at ødelægge planeten med vores kultur og teknologi, men vi kommer sandsynligvis til at ødelægge muligheden for at der kan leve mennesker her. Kloden skal nu nok klare sig og livet vil nok også fortsætte, når omgivelserne får fred for os.
Hvis professoren vil tillade mig den lille korrigerende indskydelse..
De 'ekstravagante eliter' har endnu ikke fundet ud af, at det ikke mere drejer sig om utilfredshed, men direkte had - en præ 1789 tilstand ...
"De ’ekstravagante eliter’ " har skam lugtet lunten.
Hvorfor har de ellers, især politikere, udstyret sig med bevæbnede barnepiger?
Mon ikke det er fordi de er begyndt at frygte den befolkning, de sjofler?
Jan W.,
og hvem er så den nye jacobinske elite der styrer masserne?
Stephen Hawking
- en lysende begavelse og en stjerne på den teoretiske fysiks firmament. Spærret inde i en krop, der langsomt og ubønhørligt nedbrydes af en sygdom, lægevidenskaben endnu ikke har fundet midler til at helbrede, og af egen erfaring vidende om, hvor afhængige af andres velvilje, omsorg og empati, mennesker under dette og tilsvarende vilkår er stillet.
Hvis ikke han er værd at lytte til, når han en sjælden gang udtaler sig offentligt om ting, der ligger uden for det naturvidenskabelige gebet, han gennem et langt liv har bidraget til forståelsen for og udviklingen af, hvem skulle man da kunne fæste lid til, når det handler om eksistensfilosofiske spørgsmål som politik?
I dag kan man på CNN's hjemmeside se et par gummisko til 920.779,- Det virker umiddelbart en smule absurd, at noget menneske har så meget overskud på kontoen, at de vil smide en lille million efter et par fucking gummisko.
Forleden så jeg et forfærdeligt billede af et barn som var ved at dø af kræft. Billedet var taget af barnets far, som havde brugt en æstetik, der mindede mig lidt om de plakater man kunne købe i starten af Strøget i 90'erne. Sort/hvid, med stram komposition og masser af "lækker" kontrast skabt af hårdt sidelys. Billedet spredte sig som en løbeild på nettet. Det rammer de fleste af os hårdt, når vi hører om børn som dør. Især når vi får virkeligheden lige i fjæset med et billede. Mindre når det "bare" er tal i et Ritzay telegram. Jeg prøvede at regne lidt og nåede frem til at det måtte ske hvert 8. sekund. Senere læste jeg at bare i Afrika sker det hvert 5. sekund. Så er det man får lyst til at lave en Maude.
Jeg kom til at tænke på den gode gamle med at "hvis vi bare fordelte goderne kan kloden sagtens brødføde alle". Der er bare et eller andet som ikke hænger sammen. Hvis man tager alle lystjagterne i Monaco og skærer dem op i 7,5 millarder lige store stykker, bliver det ikke til ret meget lystjagt til hver af os. Selvom f.eks. Bill Gates har ufatteligt store summer stående på hans konto, bruger han dem jo ikke allesammen. De står bare der på kontoen, selvom han deler ud af dem, og mange af dem er investeret i alt muligt.
Den hjælpepakke på 4540 millarder kroner USA tildelte de rige efter at de rige havde været for grådige i 2008 ville, hvis man fordelte den til de 1,2 millarder mennesker som lever for under 1,25$ om dagen, række som en skrædder i helvede. Penge er bare et redskab vi bruger til at fordele og omfordele ressourcerne vi har. Selv hvis en flink filantrop fandt en gigantisk Onkel Joakim pengetank fyldt med tusindedollarsedler, ville sedlerne kun have værdi, hvis filantropen kunne købe goder for dem som kunne fordeles. Ellers ville de bare være papir.
Selvfølgelig holder regnestykkerne ikke helt. I stedet kom jeg så i tanke om gode gamle Maslow. Hvis vi nu startede helt nede i bunden af hans pyramide og fordelte ressourcerne der. Laveste niveau i pyramiden taler om mad, vand, varme og hvile. Lidt googlen rundt ledte mig til en artikel på Guardian, hvor der stod at vi i 2015 opbrugte de ressourcer vi havde til rådighed det år, allerede i august måned. Resten af året brugte vi af næste års ressourcer, og det har vi gjort siden de tidlige 70'ere. I 2030 regner den uafhængige tanketank Global Footprint Network med at vi vil bruge dobbelt så mange ressourcer pr. år som vi reelt har.
Som Hawking påpeger lever vi på en stor stenkugle i det ydre rum. Den er det eneste vi har, og tanken om at vi bare skal lave en masse rumskibe og rejse væk herfra er utopisk. En anden fysiker, Richard Feynman, skrev engang:
"Stands at the sea, wonders at wondering: I, a universe of atoms, an atom in the universe."
Universet er uendeligt stort, og Jorden betyder uendeligt lidt for Universet, men uendeligt meget for os mennesker.
Vi ved dybest set godt at vi er fucked. Det er bare ufatteligt svært at finde en løsning på vores problemer. Nogle vælger den utopiske løsning og stemmer på Trump, Farage eller Grillo i håb om at de har et alternativ til de politikere som både har spillet fallit, og som samtidig klamrer sig til deres troner og taburetter, i frygt for at havne i brødkøen med alle dem de har været med til at gøre fattige. Andre bruger deres sidste tyver på et skrabelod.
Som økonomen Kenneth Boulding citeres for at have sagt: "Anyone who believes exponential growth can go on forever in a finite world is either a madman or an economist". Alligevel tror rundt regnet samtlige politikere på at vækst er løsningen på alt.
Det er svært ikke at få den tanke at vi er blevet for mange mennesker. I min levetid er Jordens befolkning mere end fordoblet. Fysikeren Albert Bartlett nævner i hans "berømte" forelæsning at alle de ting vi sætter pris på: Fred, længere levetid, sundhed, børn osv. kun forøger befolkningstallet på kloden. For Bartlett ligger løsningen på befolkningstallet mere på den modsatte negativliste: Krig, hungersnød, pandemi, katastrofer, børnedødelighed mm. Som han morbidt påpeger er der frit valg på første række.
Go søndag! :)
Imponerende, at en mand med et så omfattende fysisk handicap, finder overskud til at tænke og skrive om også disse emner.
Imponerende er det også, at Hawkins har en stor humoristisk sans. Han har f.eks. optrådt flere gange i komedieserien 'The big bang theory': https://www.youtube.com/watch?v=wlrOKpQ6UBI
"Eliten" synes at være en ret diffus størrelse/ sammensætning. Mennesket er født med ens behov og har de egenskaber, det indtil videre har opnået.
Hvordan skal "eliten" se de eksistentielle behov hos masserne på bekostning af egne behov i denne tid med så store økonomiske interesser? At Hawkings ser faren og mulige løsninger er ikke forbavsende, idet netop hans sygdom sætter en dagsorden.
"Med ressourcer, der i stigende grad koncentreres i hænderne på de ganske få, bliver vi nødt til at blive langt bedre til at dele, end vi er i dag."
Hvis det bare er så enkelt. I så fald handler det jo bare om politisk vilje. Min bekymring er dog at problemet måske stikker dybere. Hvad hvis problemet er at vi simpelthen er for mange mennesker på kloden i forhold til ressourcerne? Hvad hvis der ikke er nok penge til at løfte den fattige del af verden, selv efter vi har lænset den ene procent for alle deres, værdier?
"I en situation, hvor ikke kun jobs, men hele industrier forsvinder, må vi hjælpe folk ved at omskole dem til en ny verden og støtte dem økonomisk, mens de er på vej."
Uddannelse er helt klart en god ting, men virkeligheden er at vi står med et presset skole og uddannelsessystem, der har svært ved at videregive befolkningen bare basale kompetencer. Så konkrete forslag modtages hellere end floskler om solidaritet.
"Hvis samfund og økonomier ikke kan klare den nuværende indvandring, må vi gøre mere for at fremme den globale udvikling, for der findes ikke andre måder, hvorpå de migrerende millioner kan overbevises om, at de må søge at skabe deres fremtid i deres hjemlande."
Jeg er principielt enig, men det er nemmere sagt end gjort. Regeringer og andre magthavere i ulandene har jo gennem årtier bevist at de ikke er i stand til at løfte deres lande ud af fattigdom. Samtidig er den rige, velfungerende del af verden i demografisk og økonomisk tilbagegang, og har derfor nok dårligere ressourcer end nogensinde til at gribe ind. Hvilket i øvrigt også ville blive stemplet som neokolonialisme.
Så konkrete bud på hvor udviklingen skal komme fra ville være meget velkomment.
Et første skridt i den rigtige retning ville være at indse, at privatprofitering på og indbyrdes konkurrence om naturressourcerne, som er fælleseje, er samfundsundergravende, fordi konkurrencesamfundets dna er konflikt, og et hus i strid med sig selv, er et svagt hus. Derfor må en overbevisende model for globalt samarbejde findes. Det er naturligvis muligt. Det eneste, som står i vejen herfor, er manglende vilje, som igen skyldes manglende forståelse for, hvorfor det er nødvendigt.
Vi lever med resterne af en fortidig dødsejler, med et antikveret syn på verden som tilsiger ubegrænsede muligheder for individuel udfoldelse i et konkurrencesamfund. Det er stupidt.
Så når morten balling mener, at den ene procents overflod ikke vil kunne genoprette den miljø-og socioøkonomiske ubalance i verden, mener jeg, at han tager fejl. Selvfølgelig kan man ikke dele mia ud i kroner øre til den enkelte. Det vil være afgørende, at de ressourcer, vi som menneskehed har til rådighed, bliver anvendt økonomisk stringent og målrettet til gode for helheden og ikke som nu, hvor den ene procent hjernedødt kan skalte og valte med fællesejet efter eget stupide forgodtbefindende.
Løsningen er positiv: Giv menneskene mulighed for (ved økonomiske investeringer i), stabilt, at producere og dække deres egne basale behov: Bolig, incl. sanitære installationer, rindende vand, og elektricitet, samt fødevare, sundheds- og undervisningssystem, og hertil en pensionsordning, - og verdens befolkningstal vil falde brat. ...begyndende allerede den dag beslutningen tages.
Hej Randi
Ja, du kender jo mig og mine tendenser til at kaste bolden lidt provokerende ;)
Du har helt klart fat i et eller andet, men det er ikke bare at tage den ene procents dyre gummisko og den fine skalpel. Vi er allesammen nødt til at forstå situationens alvor. Jeg kan ikke huske hvor, formentlig her på siden, men jeg læste en beskrive, hvordan han havde fundet en side, hvor han kunne beregne hans ressourceforbrug, og selvom han var en ægte økoflipper, kunne han simpelthen ikke komme ned under grænsen for ressource/snude.
Samtidig kan jeg ikke fortænke personen fra Ækvatorial Guinea, som lever af soltørrede rotter, men som også har fået Facebook, i at pakke de ikke eksisterende pakkenelliker og vender næsen mod den del af Verden, hvor de har råd til diamantbesatte gummisko, og lystjagter med to helikopterdæk. Det ville jeg også gøre i den situation.
I Ækvatorial Guinea, bor der ikke særligt mange mannesker, men landet er rigt på bla. olie. Så rigt, at hvis præsidenten ikke scorede pengene selv, men i stedet delte dem ud til folket, ville hver indbygger i landet kunne få ca. 20.000,- skattefrit om måneden. Man kan bare ikke spise olie eller penge, så derfor er soltørrede rotter den daglige spise for mange. Og derudover skal præsidenten jo have penge til hans fly og biler, mm.
I Kina og Indien har man skelet til Vestens levestandard og konkluderet at den er federe end den de var vant til. Det kan jeg egentlig også godt forstå, men der er simpelthen ikke ressourcer til at den ikke vestlige verden kan komme op på vores levestandard. Så drukner vi i lort, mens vi dør af sult.
Ergo skal vi gå ned i levestandard for at give resten af Verden mulighed for at forøge deres, og som sagt er dét svært, selv for en økoflipper med hjertet på rette sted, og hovedet fuldt af gode intentioner.
Alternativt skal vi være færre mennesker til de ressourcer der er. Vi kan også satse på at vi kan udnytte ressourcerne bedre, men dér er vi simpelthen ikke endnu. Så længe der findes fossile brændstoffer bliver der ikke forsket rigtigt seriøst i solenergi, fussionsreaktorer mm. Vi kan f.eks. også tisse i bukserne, og omstille energiproduktionen til "atomkraft", men med Bartlett's simple formler er det ret enkelt at regne sig frem til at vi så løber tør for uran om ca. 30 år.
Der findes dog antydninger af håb:
https://www.ted.com/talks/hans_rosling_shows_the_best_stats_you_ve_ever_...
Sorry, forkert link:
https://www.youtube.com/watch?v=JPTwE0qIuNA
Morten, det er rigtig herligt, når du gider lege havkatten i hyttefadet.
"Ergo skal vi gå ned i levestandard for at give resten af Verden mulighed for at forøge deres, og som sagt er dét svært, selv for en økoflipper med hjertet på rette sted, og hovedet fuldt af gode intentioner."
Svært ja, men ikke umuligt. Det er en logistisk opgave båret af nødvendighed. Alle må tage deres niveau for levestandard op til overvejelse, og det er min påstand, som jeg mener bakkes op af seriøse forskere, at så er der nok til alle. Men det er klart, at det vil kræve samarbejde på et hidtil uset niveau. At opgive er ikke en mulighed.
Ved en tydelig indsats vil en af de første positive effekter være en balancering af de nuværende sociale uroligheder. Stephen hawking har helt ret, når han siger "Med ressourcer, der i stigende grad koncentreres i hænderne på de ganske få, bliver vi nødt til at blive langt bedre til at dele, end vi er i dag."
Demokratiets dage er talte.
Den demokratiske løsning:
FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon prøvede i 2011, at få lidt fornuft i foretagendet World Economic Forum i Davos om emnet, men desværre uden noget resultat, fornuften blev dengang fejet af bordet, det var en fejl, det skal der rettes op på hvis der er nogen der ønsker demokrati i fremtiden.
Fra link:
"It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life."
Der er ingen måde der i de demokratiske lande, vil kunne skaffes flertal for at gå kollektivt ned i levestandard for, at sikre andre mennesker en vej ud af fattigdom og stoppe befolkningstilvækst i verden af den vej, alternativet til overlevelse for vores demokrati er, at magthavere afskaffer demokratiet, løser udfordringerne og indføre demokrati igen på den anden side af løsningen.
Det er vi er på vej imod, det er der heller ingen der ønsker, men hvem skal forhindre det?
PS.
Det er den korte version.
@Randi
For ikke så lang tid siden så jeg filmen Slingshot om Dean Kamen. Ham opfinderen af Segway, og nej han er ikke død. Kamen havde fundet ud af at lave en maskine som kunne lave rent vand. Han havde regnet ud, at hvis alle i Verden fik adgang til rent drikkevand, ville man kunne tømme halvdelen af alle de fyldte hospitalssenge på ca en uge.
Det lyder jo umiddelbart som en glimragende opfindelse. Sådan en man bliver glad og varm i hjertet af at høre om. Så kom jeg i tanke om Bartlett, og derpå om en scene i TV serien Utopia, hvor en forsker helt glad i låget fortæller at han har fundet en kur mod kræft, hvorpå en anden pointerer at det ikke er nogen særligt god ide.
Spoiler allert!
Utopia handler bla. om problematikken med overbefolkning. En gruppe fra "eliten" har besluttet sig for at løse problemet en gang for alle, med en ide som får Churchill et al's eugenics til fremstå nærmest "uskyldig", og så kommer der en idiot med en kur mod kræft?
Helt ærligt synes jeg Kamen's idé er fed, og at han er en sympatisk fætter, men han lægger også brænde på bålet.
Det er som du skriver ikke umuligt at redde menneskeheden hvis vi virkelig vil. Der er stadig mange ting at finde på. Det er bare lidt som det med klimaet. Så længe de kun får alvorligt våde fødder på Tuvalu går det jo nok for os andre, og så er der alle os gamle som blev født efter P-pillen og før AIDS. Vi har jo alligevel nok været igennem vores gode år, og så kan man jo godt blive lidt træt af hele tiden at skulle redde Verden, du ved... Derudover skal vi jo have råbt magthaverne op. Det plejer altid at ende i noget grisseri med høtyve og afhuggede hoveder før de lytter, og så går der alligevel kun kort tid før nålen kører i samme rille igen.
Personligt har jeg ikke givet op. Jeg har stadig en form for empati med ungerne. Til gengæld er det virkeligt svært at råbe de voksne op. Det er jo ikke noget populært emne. Lidt som at ville diskutere døden til en julefrokost. Er der mere snaps? :)
Selv om det er rigtigt, hvad Stephen Hawking skriver, er det ikke en ny, opsigtsvækkende indsigt, han giver i artiklen - mere eller mindre det samme har været skrevet før.
Hvad der i mine øjne til gengæld er mere opsigtsvækkende, er, at en "hardcore-naturvidenskabsperson" har fået spalteplads i flere aviser til at udtale sig om problemstillinger, som man ellers alt for ofte kun stiller økonomer m.fl. Lad os få mere af den slags. :-)
Venlig hilsen fra en "hardcore-naturvidenskabsperson"
Morten Balling: "glimragende".
Dette udtryk hørte jeg første gang i slutfirserne, aa jeg deltog i opsætningen af de legendariske Christianshavnerrevyer. Vi havde en pressechef, der hed Morten Balling, var det dig?
Det er for så vidt et udmærket indlæg fra Hawkins, men mange af pointerne er blevet fremført utallige gange af en række af sociologer og økologer, desværre uden at det har slået igennem i den bredere offentlighed, politisk og økonomisk. Problemet er et katastrofalt fravær af en grundlæggende husholdningstankegang. Indføres princippet om levedygtige husholdninger (OIKOS), som hovedprincip for al samfundsorganisering og relationer til naturen i alle lande på kloden så vil alle disse problemer forsvinde! Nogle af argumenterne findes heri:
http://vbn.aau.dk/da/publications/resiliens-mellem-individ-og-livsform(534afa5f-eb91-41c0-bd3e-4bab8a195e99).html
"Vi står som art over for enorme miljømæssige udfordringer: klimaændringer, fødevareproduktion, overbefolkning, decimering af andre arter, epidemisk sygdom, forsuring af havene."
Hvem kan ikke være enig med det? En meget generisk udtalelse.
"Til sammen er alle disse foruroligende udviklinger en påmindelse om, at vi befinder os på det farligste øjeblik i den menneskelige civilisations historie.."
Med denne udtalelse burde Stephen Hawking studere lidt mere historie i stedet for teoretisk fysik.
Alene I min levetid (1977+) var der langt farligere øjeblikke for den "menneskelige civilisation" end i 2016.
Lad os kigge på 1919 lige efter 1. Verdenskrig, bare for at sætte tingene i perspektiv:
50-100 millioner er døde af Den Spanske Syge. 18 millioner er døde i den mest omfattende krig, verden til den tid, havde set.
"Vi har nu teknologien til at ødelægge den planet, vi lever på, men har endnu ikke udviklet teknologien til at undslippe vores jord"
Vi har haft muligheden til destruere vores planet siden 1945 og især 1952 (brintbombens opfindelse).
@Morten Balling, spøjst at se mig beskrevet som 'ægte økoflipper' :)
Det må være denne kommentar, du genkaldte dig:
https://www.information.dk/comment/1149264#comment-1149264
"We're all individuals..."
"WE'RE ALL INDIVIDUALS!"
"I'm not..."
@Niels
Nej, det var ikke mig. Til gengæld kan jeg huske første gang jeg sagde glimragende engang i starten af firserne. Jeg ombestemte mig midt i at sige glimrende, og ville sige fremragende, og en af mine veninder syntes glimragende var et sjovt ord og begyndte at bruge det.
Jeg har også en anekdote omkring CG, hvor jeg var til fest i de samme startfirsere, og var havnet på formningslokalet med en sød pige, og pludseligt så et maleri som var signeret Morten Balling. Dengang troede jeg at jeg var den eneste med det navn, så det var lidt som en mild udgave af at møde sin dobbeltgænger. Jeg har aldrig før fået forklaringen på hvorfor nogen havde signeret billedet med mit navn, så tak for info. So much wiser now :)
@Erik og Martin
Hawking er jo sådan en form for den nulevende Einstein, og det giver hans ord en form for vægt i den brede befolkning. Derudover tror jeg han er oprigtigt bekymret på menneskehedens vegne, og det kan man ikke fortænke ham i. Man skal ikke kimse af Hawking. Han er både et menneske med skarpe iagttagelser og holdninger udenfor fysikken, og han er ikke bange for at provokere "lidt". Derudover har han en knastør drillende humor, hvilket bla. provokerede hans ven Leonard Susskind til at bruge en del tid på at finde en mulig løsning på Hawking Paradokset, og førte til Susskind's bog "The Black Hole War: My Battle with Stephen Hawking to Make the World Safe for Quantum Mechanics".
Morten Balling:
Jeg kan da oplyse dig om, at der ifølge Danmarks Statistiks navnedatabase findes ikke færre end fire personer i Danmark lydende dit smukke navn. Så udover dig selv er (eller var?) der en kunstmaler samt Niels Nielsens gamle pressechef. Så mangler vi bare at finde den fjerde (under den antagelse at maleren og pressechefen stadig er iblandt os...).
@Henrik
Jeg tror der efterhånden er flere. Der er også en professor og en håndboldspiller. Jeg er egentlig født Nielsen, men da vores underbo også hed Nielsen fik de al vores post, og derfor valgte mine forældre at skifte til min mors oprindelige efternavn. I dag synes jeg fint om navnet, men hvis jeg havde er krone for hver gang jeg er blevet kaldt røvballing osv. som barn, så havde jeg råd til en temmeligt fed bil. Sådan en CO2 osende en, der går maks. 5 på literen, for at komme tilbage til emnet :)
Morten Balling:
I følge Danmarks Statistik var der fire stk. Morten Balling boende i Danmark den 1. januar, 2016 - og ikke flere (men der kan naturligvis være flere her hen mod slutningen af året...). Du kan se nærmere på: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/navne/HvorMange?da
Du var et fantastisk menneske.
Hvil i fred
Hawking, Trump, May og ulven.
Esben Lunde Larsen er bange for ulven!
Venstres mand i svine MARSA-land, som dræber børn i flæng siger, at Lunde er bange for ulven!
Venstres politik er en smitsom politisk sygdom, der modstandsdygtig over for alle fakta!
Venstres politik er, hvad der er betalt for i multiresistent svine MARSA-land.
Hawking, Trump og May er blot kopier, der på økonomisk forbrugsdrevet vækst, skabt ved olie, gas og kul afbrænding, skaber de menneskeskabte klimaforandringer.
Hawking, Trump og May er sammen med alle os andre tabere, vi har tabt på ‘deres religion’ og der ‘er’ advaret i mere end hundrede år om konsekvenserne, det er en religion, der har taget brødet ud af munden på bl.a. den amerikanske og britiske stål arbejder.
Hawking, Trump, May og deres religion eller eliten om man vil, har svigtet og vi mennesker, har alle tabt.
Så døde Hawking, og verden blev en lille smule dummere. Sikke et liv, sikke et livsværk.
RIP.