Klumme

Også i Dragør kan man sige, hvad man vil

Annoncørerne krænker ytringsfriheden, når de fravælger Den Korte Avis, klager Ralf Pittelkow. Information burde melde sig i koret: Hvorfor er der ingen storbanker eller megashoppingcentre, som annoncerer i den mindst ringe? Det må da være et forsøg på at lukke munden på venstrefløjen
Annoncørerne krænker ytringsfriheden, når de fravælger Den Korte Avis, klager Ralf Pittelkow. Information burde melde sig i koret: Hvorfor er der ingen storbanker eller megashoppingcentre, som annoncerer i den mindst ringe? Det må da være et forsøg på at lukke munden på venstrefløjen

Peter Hove Olesen

14. december 2016

Ytringsfriheden trues! Nødskriget lyder denne gang fra Dragør, hvorfra den forhenværende flerpartipolitiker Karen Jespersen (VS, S, V og nu længere til højre) og hendes mand, forhenværende medieforsker, Nyrup-rådgiver, kommentator og foredragsholder Ralf Pittelkow, der udgiver weborganet Den Korte Avis.

Det begyndte med, at en Facebook-bruger bad om en forklaring på, at Nordea annoncerede i Pittelkows organ. Så begyndte shitstormen, og så fandt en tåbelig P3-medarbejder på at opfordre til en annonce-boykot af den såkaldte avis. Han har berettiget fået en alvorlig irettesættelse af sin chef Naja Nielsen.

Jespersen og Pittelkow, der er yderst aktive pensionister, er i deres livslange bevægelse mod højre nået til den foreløbige konklusion, at muslimske flygtninge og indvandrere er skyld i (næsten) alt ondt her i verden. Resten af al dårligdommen skyldes det, de kalder »journalistisk venstreparti«. Primært ansat på de to blodrøde institutioner DR og TV 2.

Jespersen og Pittelkow mener, at der er tale om et »uhørt angreb på ytringsfriheden«, når firmaer som Nordea, Just Eat, Telia, Yousee, IKEA, Elgiganten og Momondo har erklæret, at de vil ophøre med at annoncere på Den Korte Avis af politiske grunde.

Fyens Stiftstidendes chefredaktør Troels Mylenberg skrev mandag på Twitter og Facebook: »Nyt angreb på ytringsfriheden: Den Korte Avis forbigået på Danmarkskanonen. Boykot?«. Og ja, de følsomme pensionister i Dragør bør behandles stærkt sarkastisk.

Hvis Pittelkow og Jespersens nødråb skulle tages alvorligt, er der mange andre medier, der for længst burde have råbt vagt i gevær på ytringsfrihedens vegne. Denne avis, for eksempel. Har bankerne f.eks. boykottet Information for at knægte avisens ytringsfrihed. Og hvor er de store annoncører, der køber spalteplads i de store aviser?

Information fra i mandags viser, hvor omfattende og uhørt ytringsfriheden undertrykkes, og hvor brutalt erhvervslivets store annoncører går til værks. Her er ikke helsidesannoncer for mobiltelefoner, ingen annoncer for forsikringsselskaber, ingen annoncer fra Coop eller Bilka.

Den sparsomme annoncemængde er koncentreret omkring tre ting: Tilbuds-vin fra Skjold Burne, høreapparater og dejlige ru lammeskind, som Informations papirlæsere kan svøbe om de slidte ben, mens de tager sig et glas billig rødvin og skruer op eller ned for høreapparatet efter behov.

Hvis de ringer efter Flextrafik, så kørestolen kan komme med, vil de læsere, der bor i nærheden, kunne nå udstillingerne i kunstmuseet Aros, der har en annonce på bagsiden af den mindst ringe.

Det er krænkelse af ytringsfriheden af værste skuffe. Er det i virkeligheden aldersdiskrimination? Skyldes den utilstedelige boykot, at Information er for venstreorienteret? Man kunne overveje at starte en shitstorm.

Sagen er den, at placeringen af annoncer er annoncørernes eget suveræne valg, selv om mange af dem faktisk aldrig træffer den slags beslutninger. Det overlader de til Mediebureauer, der udelukkende placerer annoncer for at ramme de rigtige købere eller interessenter. Det er iskolde beregninger, ikke politiske handlinger.

Det har intet med ytringsfrihed at gøre. Eller politik. Det handler om, hvad der bedst kan betale sig.

Men Jespersen og Pittelkow er ikke i tvivl: Ytringsfriheden er i fare! Og det kan de ytre frit uden risiko for straf eller censur.

Den Korte Avis har ovenikøbet en slags selvvalgt udvidet ytringsfrihed, fordi dens udgivere har valgt ikke at registrere websitet i Pressenævnet, således at snærende bånd som de presseetiske regler ikke gælder for dem.

De kan skrive etisk uhæmmet, hvilket de også gør. Med en årlig statsstøtte på 147.178,55 kroner.

Hvis man vælger at være dybt bekymret for, om medierne overlever annoncørernes flugt, er det ikke Den korte Avis, man skal være bekymret for. Den vil helt sikkert overleve. Det er alle danske privat- eller fondsejede medier, der trues, når annoncørerne i de seneste år har flyttet et par milliarder kroner fra danske dag- og ugeblade til Facebooks og Googles skattely i Irland.

Det er en trussel, der er håndgribelig og reel. Den handler bare ikke om ytringsfrihed, men om ytringsmulighed.

Lasse Jensen er mediejournalist

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Strøh
  • Torben Skov
  • Carsten Mortensen
  • Dorte Sørensen
  • Thomas Bindesbøll
  • Niels Duus Nielsen
  • Erik Karlsen
  • Tue Romanow
  • Trille Hassager
  • Lars Rasmussen
  • Alan Strandbygaard
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • David Zennaro
  • Holger Madsen
  • Ole Frank
  • odd bjertnes
  • Christian Mondrup
  • Lise Lotte Rahbek
  • Hans Larsen
  • jørgen djørup
  • Benno Hansen
Kim Strøh, Torben Skov, Carsten Mortensen, Dorte Sørensen, Thomas Bindesbøll, Niels Duus Nielsen, Erik Karlsen, Tue Romanow, Trille Hassager, Lars Rasmussen, Alan Strandbygaard, Klaus Lundahl Engelholt, David Zennaro, Holger Madsen, Ole Frank, odd bjertnes, Christian Mondrup, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen, jørgen djørup og Benno Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen, der får begrænset deres ytringsfrihed i dette land. Enhver kan frit oprette en hjemmeside og fylde den med skriverier og tegninger uden staten blander sig, untage ved injurier og nogle former for statsfjentlig virksomhed.
Du kan lave en hjemmeside og der udgive alle de tegninger af Muhammed du lyster, uden du resikere fængsel eller bøder.
Du kan lege avis lige så meget du lyster.
Men du har ikke krav på at få penge for det.
Hvis Den korte Avis ønsker okonomisk udbytte, kunne de oprette en betalingsmur. Med alle de læsere den påstår at have, ville et årsabonnement på 10 kr vel kunne dække både omkostninger og aflønning til to personer.
At din nabo bliver sur og skyder dig, gør naboen kriminel, men det kan ikke klandres det lovgivende samfund.

Kim Strøh, Dana Hansen, Lars Rasmussen, Vibeke Hansen, Karsten Aaen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
jørgen djørup

En lille parentes.
Hvis Naja Nielsen skal til at irettesætte P3 medarbejdere for dumhed, får hun travlt.

Martin Kristensen, Carsten Mortensen, Hans Aagaard, Tue Romanow, Lars Rasmussen, Steffen Gliese, Jørn Andersen, Vibeke Hansen, Jens Erik Starup, odd bjertnes og Margit Tang anbefalede denne kommentar

Peter Knap, der er vel ingen "der forlanger at få penge" i den her sag, men nogen der mener at penge er vitale i demokrati- og ytringsprocesserne i det kapitalistiske system, og at en diskussion om pengemagtens anvendelse af disse midler sker i alsidighedens interesse. Altså en diskussion om hvilke kundegrupper der trædes over tæerne når erhvervslivets penge anvendes til at påvirke samfundet.

Bill Atkins. Det virker ganske fornuftigt at anlægge det syn. Det for mig irriterende er ikke så meget pengespørgsmålet, men trykkefriheden, der som et eksorkistens kors bæres frem i tide og især utide.
Vi har trykkefriheden og vi er beskyttet af loven. Trykker du noget, der fremkalder injurerende eller trusler mod dig, eller går de så vidt som fysisk overgreb, gør loven sit bedste for at beskytte dig.
Men fordi man driver et bogtrykkeri, en avis, et firma har man ingen forpligtigelse over for det du ønsker offentliggjort. Har du ikke andre muligheder kan du med fire tegnestifter slå det op på feks nærmeste kirkedør. Har vist sig virksomt før.
Men om en avis eller et firma ønsker at støtte en bestemt holdning er helt op til dem. De har nemlig også frihed til at sige og trykke hvad de vil.

Marie Jensen, Lars Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

I Karen Jespersens og Ralf Pittelkows oprindelige indlæg (som Lasse Jensen citerer fra i sin artikel) hedder det bl.a.:

"Det står naturligvis enhver virksomhed frit for, hvor den vil annoncere. Men de pågældende virksomheders begrundelse for at stoppe deres annoncering udgør en af de alvorligste trusler mod ytringsfriheden, vi har set her i landet i mange år.

Nordeas marketingchef siger det helt direkte: De vil ikke annoncere hos Den Korte Avis på grund af, hvad vi skriver om indvandring og islam."

Jeg må indrømme, at jeg finder argumentationen besynderlig: Vi må således forstå, at det er "en af de alvorligste trusler mod ytringsfriheden", at Nordeas marketingchef siger, at de "ikke (vil) annoncere hos Den Korte Avis på grund af, hvad vi (Den Korte Avis) skriver om indvandring og islam." Men umiddelbart før denne sætning, hedder det, at ""Det står naturligvis enhver virksomhed frit for, hvor den vil annoncere" (!).

For at skære min undren ind til benet: De skriver, at 'problemet' er "de pågældende virksomheders begrundelse for at stoppe deres annoncering", men jeg kan altså ikke se, at dette 'problem' har noget med ytringsfrihed at gøre. Måske er jeg tungnem?

Faktisk lader Jespersen og Pittelkow også til at indrømme, at ytringsfriheden ikke er på spil. I stedet lader det til, at de er utilfredse med, "at der først og fremmest er tale om en politisk aktion fra de pågældende virksomheder." Og videre hedder det, at denne politiske reaktion er instigeret af "et klart mindretal", der forsøger "at få ram på vores synspunkter" ved at lægge "pres på virksomheders annoncepolitik." Men det har vel ikke noget med et angreb på ytringsfriheden at gøre? (I stedet er 'problemet' måske den ytringsfrihed som "et klart mindretal" udøver...?)

Man får lyst til at anbefale en tudekiks til pensionistparrets aftenkaffe.

(P.S. Jeg faldt over denne lille perle fra Abdel Aziz Mahmoud inde på det længdemæssigt udfordrede medies hjemmeside. Hvis du kun skal læse en artikel fra Den Korte Avis i dette årtusinde, så lad det blive denne. Og ikke denne!)

Peter Knap. Proportionssans. Kirkedøren eller mediegiganten JP/Politikens Hus? Sammenligningen jo grotesk.

Naturligvis er erhvervslivets ytringsfrihed qua deres opkøb og monopolisering af mediehuse, samt deres styring af annoncering og reklamemidler de facto langt langt større end alle andres og til skade for den demokratiske proces.

I pågældende tilfælde må tilhængere af ytringsfriheden overveje om de vil være kunder i Nordea, Just Eat, Telia, Yousee, IKEA, Elgiganten og Momondo.

Jesper Graugaard

hvorfor læser Martin Henriksen og Marie Krarup kke også Information ? Det ærgrer mig faktisk..Så jeg har smidt linket til denne artikel på deres facebook sider.

Rannvig. Du har selvfølgelig ret. Intet er helt perfekt og der vil altid være sorte pletter. For at sikre os bedst muligt netop i sådanne situationer er magten tredelt. Altså ikke sikre os, men sikre os bedst muligt. Men et system bliver aldrig perfekt, og der vil altid være brug for folk som dig til at råbe vagt i gevær.
Igen er der så spørgsmålet om ytringsfrihed er ret til hvor som helst at ytre sig om hvadsom helst.

Bill Atkinson. Ytringsfriheden er en lov om at du har ret til at udtale eller skrive om dine holdninger uden at blive retsforfulgt.
Det er ikke en ret til at ytre sig i det medie du finder bedst egnet.
At du mener, hvis jeg forstå "proportionssans", der også skal være en ret til lige udbredelse af budskabet er helt i orden.
Vi har jo heldigvis ytringsfrihed.

Allan Nørgaard Andersen

Det helt vidunderlige er at Jespersen og Pittelkow indledte deres politiske liv i tilslutning til en venstrefløj, som netop var kritisk over for at privatkapitalistiske virksomheder via annoncekroner kan påvirke medierne form og indhold. Den slags kapitalistismekritiske holdninger har de to så forladt og tilslutter sig nu helhjertet det system. Men finder det oprørende at systemet så faktisk fungerer på den måde, de ikke længere finder kritisabelt. Jamen altså! Det er da forrygende morsomt.

Peter Knap og Allan Nørgaard Andersen, Det her er skam en diskussion til fordel for ytringsfriheden ...ikke om ytringsfriheden. Den er ikke om demokrati - men den ér demokrati. Substans istedet for meta.

Sagen er endnu et eksempel på den nye magtfaktor ved navn Facebook Parliament. Det digitale demokrati på godt og ondt med folkelig retfærdighed eller shitstorms og lynchings.

Faktisk, Peter Knap, er det alene et spørgsmål om ikke på forhånd at blive censureret. Ytringsfriheden er selvfølgelig begrænset af visse paragraffer, hvor vi ofte fokuserer på §266b, men hvor tavshedspligten vel i realiteten er mere indgribende og konsekvens-fremkaldende.

Henrik Petersen

Alle som tjener mere end en million kroner skal tvinges til at støtte Enhedslisten.
Ligesom olieindustrien skal tvinges til at betale penge til Greenpeace.

Og så burde alle muslimer finde en jøde, som de kan give en krammer.

Og må julefreden så sænke sig over vores smukke land.

Henrik Petersen, den "tvang" du taler om er noget så demokratisk, som at vælge sine produkter frit *), og i den forbindelse opfordre "den korte avis" ytringsfrihedselskerne til at undgå at handle med Nordea, Just Eat, Telia, Yousee, IKEA, Elgiganten og Momondo, fordi disse virksomheder forsøger at begrænse "den korte avis".

At det kan få den borgerlige del af venstrefløjen til at reagere ...det undre mig dybt.

*) kun Staten skal kunne begrænse det frie forbrugsvalg i et demokrati.

Steffen Gliese. Hvis du laver et projekt med en partner, og I aftaler ind til videre at holde det hemmeligt, så er det vel kun et problem, hvis man ønsker at gøre det til et problem.

Sagens kerne ignoreres flittigt.
Den er da selvsagt det foruroligende i medløberiet omkring politisk korrekthed.
Man har da en mangel som demokrat, hvis man ikke ser ligheden med tidligere og mere primitive tiders forskellige former for heksejagter og anden marginalisering.
At man ikke ser at der er tale om et generisk tilfælde af at visse kredse i samfundet får påtvunget alle andre deres egen snævre moral- og anstændighedsopfattelse, må skyldes at man er enig i at det konkrete rent faktisk er umoralsk og så ikke evner at se principielt på det.

Henrik Petersen

Bill Atkins: Jeg ironiserer over sammenstødet mellem "frihed" og "tvang".

På den ene side påkalder en avis sig friheden til at gøre og mene, hvad den vil. Men den giver ikke dens kunder samme frihed.

Et af problemerne med frihed er, at vi ikke kan bestemme, hvad andre skal bruge deres frihed til.

Søren Ferling - den "mangel" vil de fleste med en smule klarsyn og omløb i hovedet sikkert gerne leve med. Giv du dig bare til at støtte alt fra information og Arbejderen til den alt for lange avis. Det må jo i din optik være dybt umoralsk at forholde sig passivt til alle disse medier.

Henrik Petersen, jeg ser ikke nogen magt eller tvang - faktisk udelukkende forhandling, og forhandlingsobjektet er "offentlig omtale". Det er vel demokratisk nok i sin natur. Hvis virksomhederne føler sig tvunget, er det fordi deres kunder tager stilling.