Kommentar

På Ærø vil vi gerne beholde vores asyldrenge

Udlændingestyrelsen vil lukke asylcenteret for uledsagede unge på Ærø trods høje protester fra drengene og os lokale. Hvordan kan en regering, der bryster sig af omsorg for udkanten, stå fast på den beslutning?
Debat
23. december 2016

For nylig holdt de uledsagede mindreårige drenge, der bor og har boet på asylcentrene på Ærø, ’Tak for velkomsten på Ærø’- fest i Marstal. Der var digtoplæsning, musik og udstilling af tegninger og fotos, som asyldrengene havde lavet.

Desværre har Udlændingestyrelsen besluttet, at de to centre på Ærø skal lukke øjeblikkeligt. Begrundelsen er, at der ikke kommer så mange flygtninge til Danmark længere, at man vil reducere antallet af børnecentre, og at Ærø ikke kan opfylde styrelsens ønske om at skabe store centre.

Personalet på centrene og de frivillige havde skrevet en sang til drengene, på melodien De smukke unge mennesker af Kim Larsen. Der blev fældet tårer! Vi var ca. 250 mennesker fra alle verdenshjørner, der skiftevis tudede og dansede, til vi var helt svimle. Mange af os gammeldanskere har vist aldrig haft så god en fest helt uden alkohol!

Vi ærøboere vil ikke af med vores drenge, og drengene vil ikke væk fra Ærø. Men Udlændingestyrelsen er ikke til at hugge eller stikke i, de er vist ligeglade med drengenes livskvalitet og med arbejdspladser på øen.

Det er en uendelig trist beslutning for alle parter, vi er alle helt uforstående, nogle er kede af det og mange er vrede. Vi er indtil videre fire husstande, der er i gang med at undersøge mulighederne for hver at have en dreng boende.

Stor gave

Asylcentrene på Ærø for uledsagede drenge er ikke kun en gevinst for Ærø, fordi de skaber arbejdspladser. Her er også mange pensionister og efterlønnere, som har en fest med forskelligt frivilligt arbejde. At hjælpe med at integrere flygtninge er en stor gave.

Man får mulighed for at lære mennesker at kende fra en helt anden kultur og får sin egen kultur sat i relief. Man bliver klogere og gladere, selv om der selvfølgelig også er alvorlige stunder.

Vi har også sportsforeninger og frivillige instruktører, som har haft stor glæde af asyldrengenes tilstedeværelse. For nylig vandt en af drengene en medalje ved et større badmintonstævne – han blev rollemodel for øens andre spillere.

Også blandt vores børnefamilier har man sat pris på muligheden for at blive klogere på den store verden uden for Danmarks grænser og dermed også på Danmark. F.eks. er der blevet stillet spørgsmål som: Hvorfor får de fleste familier her ikke mere end to børn? Hvorfor fejrer vi jul, påske og pinse? Hvorfor betaler vi skat? Hvilken rolle har religion i et samfund?

Kan man være et godt menneske uden at være religiøs? Er der håb for menneskeheden trods krig, fattigdom og nød? Vi har haft mange gode samtaler. Nogle af os har børnebørn, og de kan ikke forstå, at deres nye legeonkler ikke kan komme på besøg længere.

Input udefra

I et lille øsamfund som Ærø, er det en stor gave at få besøg fra mennesker, som har rejst, oplevet andre dele af verden og kan fortælle om det. Det kan både være søfartsfolk, langturssejlere, kunstnere og flygtninge. Alle er de med til at bidrage til, at kulturen er åben og ikke lukker sig om sig selv.

Alt dette kan måske lyde som et eventyr, hvor alle er lykkelige, og der ikke findes problemer. Men som i de rigtige eventyr, har der også været udfordringer her. Da en af drengene fik at vide, han skulle videre og dermed væk fra Ærø med det samme, måtte vores søde lokalbetjente køre en tur forbi og berolige vedkommende.

Forresten har politiet her som rutineopgave at besøge på centrene en gang om dagen. Sjældent har så mange unge mennesker været så begejstret for en politibil og en politimand i uniform! De kappes om at være de første, der tager selfies med bil og betjent.

For døve øren

Ærøs borgmester og et byrådsmedlem har været på besøg i Udlændingestyrelsen for at fortælle, hvor positivt det har været for Ærø at have de to asylcentre. Styrelsen har også været på besøg på Ærø. Men det var åbenbart ikke for at lytte og se, men for at begrunde beslutningen om lukningen.

Vi er godt klar over, at det offentlige ikke bare kan bruge løs og hele tiden skal tage stilling til økonomien.

Vi ved også, at dårligt fungerende centre er blevet lukket. Men på Ærø har flygtningedrengene, som de også selv har forklaret i et brev til Inger Støjberg, mulighed for at have en god tid med venner, sport og aktiviteter i naturen, mens de venter på at få asyl.

Hvorfor er det så svært i hovedstaden at forstå, der er en stor forskel på Ærø, Sønderjylland og Langeland? Hvorfor vælger man ikke at fortsætte med at bevare de velfungerende centre?

Det er mærkeligt, at en regering, som bryster sig af at ville udviklingen i udkanten, ikke kan forstå værdien, som asylcenteret har for vores ø.

Mette S. Pedersen er pensionist

Rita Kjelsmark er køkkenleder

Per Kjelsmark er pensionist

De er alle bosat på Ærø

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dejligt med et indspark hvor det er hjertet der taler. Jeg kender Ærø idet jeg har boet der. Ingen tvivl om at det har været en oase for disse drenge. De er blevet mødt af mange med åbent sind og hjerte, udfordringer er bleve taget op, og som altid, så er der også torne. De ville også have været der om de havde boet i Valby eller Gl. Vrå. Hvor ellers har der stået mennesker og budt velkommen med Dannebrog, når bussen trillede ind over kommunegrænsen, her i form af når færgen ankom til Ærøskøbing. Det er måske meget mere værd, lige der i nuet for disse unge mennesker, som har gået så meget grusomt igennem. Deres rejse ud i livet og væk fra Ærø, perlen i sydhavet, kom uanset når de fyldte 18, men så havde de i livets rygsæk oplevelsen af tryghed for en stund. Ærø har sandsynligvis ikke kunnet mønstre den optimale besætning, set i forhold til uddannet personale, men de har, og det er er jeg ikke et sekund i tvivl om, kunnet mønstre at præstere en fin tidslomme. En tidslomme hvor hjerterummet har haft højsæde og som har skubbet alvoren væk for en stund. Som handlingen betjenten der sad på motorvejen med den lille pige udførte.

Det er trist at det ikke er en del af dagsordenen, ikke mindst for de unge som kommer hertil alene.

Steffen Gliese, Klaus Eggert og Mette Scharling Pedersen anbefalede denne kommentar

Det er vel ikke blot hjertet, der taler hér - men også en ganske udmærket forstand på hvad der kan være både nødvendigt og gavnligt, når vanskelige relationer skal opbygges og sårbare mennesker skal beskyttes, så de kan opbygge integritet og evne til at drage omsorg for både sig selv og hin anden.

Men det ser for dyrt ud - og har ikke den rette karakter af opbevarende tremmesvinsstald, som jo i sidste instans skal skille får fra bukke; lære de slemme at man skal rette ind ... og konfirmere at de gode nu også duer - så de kan sendes rette sted hen (og hér er Dannevang primært en mulighed, hvis man er i stand til at bidrage til BNP og dansk xenofobi).

Styring og distribution; fabrikken må og skal kunne fungere - ellers bliver investorkredsene utilfredse med forretningen Danmark.