Daværende undervisningsminister Margrethe Vestager (R) var klar i spyttet, da man i 1998 lagde an til de første PISA-undersøgelser.
»Vi vil blive jagtet rundt i manegen af internationale undersøgelser, som ikke måler kvaliteten i den danske folkeskole,« konstaterede hun.
Hun fik ret. Danmark har i væsentlig grad reageret, omlagt og indrettet sit skolesystem efter PISA-resultaterne.
Læs også: Kan fællesskab i skolen måles?
Hver gang de har vist sig dårligere, end man havde håbet, har reformlysten spirret, og man har forsøgt at indrette sig, så testene kunne klares bedre næste gang.
Nationale test, skolereform, konceptpædagogik og læringsmålstyret undervisning er signifikante billeder herpå. Men spørgsmålet er, om det er den rigtige vej at gå. Hvor meget vil vi lade internationale sammenligninger styre vores skolesystem?
Gennemsnitlige Danmark
I dag offentliggør OECD deres højtprofilerede PISA-undersøgelse fra 2015. Det er sjette gang, undersøgelsen gennemføres, og kort fortalt har den til hensigt at måle og benchmarke 15-16-årige elevers kvalifikationer på primært tre områder, læsning, matematik og naturvidenskab.
For politikerne er den danske placering på listen vigtig. Og frem for alt let at få medieopmærksomhed på.
Er vi gået lidt frem på listerne, kan man nemt udtale sig positivt, og måske endda komme med en bemærkning om, at folkeskolereformen begynder at virke – velvidende (eller uvidende om), at da PISA-undersøgelsen blev lavet, havde de danske 9.-klasse-elever, der deltog i testen, kun gået i skole under reformen i ganske få måneder.
Hvis det går tilbage på listerne for Danmark, er det – gætter jeg på – ganske opportunt at sige, at det jo er alarmerende, men at reformen lige skal have tid til at virke. Det er med andre ord en ren win-win for ordførere, som skal udtale sig.
Jeg vil tro, at Danmarks placering på listerne formentlig vil være tæt på status quo. Altså en placering, der på alle tre ovennævnte områder placerer Danmark i midterfeltet. Måske lidt over – måske lidt under.
Læs også: ’Big data’ har fået nærmest guddommelig magt over skolen
Min antagelse bygger på, at Danmark ikke ved de seneste PISA-undersøgelser har flyttet sig væsentligt fra midterpositionen. Er det så godt nok? Tja, de færreste vil vel mene, at det er flatterende at være gennemsnitlig, men i det her tilfælde er det faktisk ganske okay.
Det vil nemlig være ganske urimeligt – grænsende til det tåbelige – hvis man vil måle den danske folkeskoles succes på PISA-resultater. Det er der mindst to indlysende årsager til.
For det første måler PISA ikke på de faglige mål, som de danske elever skal nå, og som er beskrevet i læseplanerne for de enkelte fag. For det andet måler den slet ikke på det brede dannelsesperspektiv, som er en væsentlig del af folkeskolens formål. PISA måler derimod via en to-timers test en række 15-åriges (ca. 9.000 i Danmark) færdigheder og viden inden for et afgrænset fagligt område.
Opgavetyperne er de samme i alle lande, og vil opleves mere relevante og tilgængelige i nogle lande end i andre. ’PISA-ister’ argumenterer for, at bredden og mængden af opgaver gør, at man godt kan foretage sammenligninger mellem landene. Og selvfølgelig kan man det. Spørgsmålet er bare, hvor valide de er.
Overklasse-kinesere
Kina er flere gange blevet hædret i PISA-undersøgelserne. Kineserne styrter frem – og de skal tælles i millioner, så det er med at ruste sig til den globale konkurrence, kan man forstå på de seneste mange års PISA-debat.
Men selv for et ambitiøst projekt som PISA er det for omfattende at lave test over hele Kina. Så testene er indtil 2015 udelukkende taget i Shanghai, hvor et befolkningstal på 23 millioner vel også burde borge for en vis validitet? Det gør det bare ikke.
I Kina har man i mange år haft det såkaldte Hukou-system, hvilket kort fortalt betyder, at en meget stor del af de kinesiske børn, som reelt bor i Shanghai, er registreret i landdistrikterne, og derfor skolemæssigt hører hjemme her. Det betyder, at kun de børn, som har forældre, der kan betale for de dyre privatskoler, får lov til at fortsætte deres skolegang i Shanghai.
På det tidspunkt i skoleforløbet, hvor PISA-testene tages, er en stor del således sendt tilbage til landdistrikterne, hvilket selvsagt giver en enorm socioøkonomisk slagside, hvor det kun er børn af de absolut mest velstillede, som testes.
Dermed ikke være sagt, at kineserne ikke er dygtige, men ovennævnte er næppe en uvæsentlig faktor, når man skal forholde sig til, at Shanghai-Kina i 2012 lå nummer et i både læsning, matematik og naturfag. Der er behov for at kende til nuancer – og det er ikke PISA’s spidskompetence.
I 2015 er der medtaget tre millionbyer i Kina, men om det neutraliserer effekten af Hokou-systemets opdeling, er tvivlsomt.
PISA er en sprinteretape
Og apropos sammenligninger: PISA kan måske i virkeligheden anskues lidt som en sprinteretape i Tour de France. Der er nogle enkelte, som har specialiseret sig i den form for etaper, og som næsten altid ligger i top fem, men bagefter kommer resten af feltet susende, og hvem der bliver nummer otte eller nummer 27, er i virkeligheden ret ligegyldigt, da forskellen er marginal.
Hvis man kigger på PISA fra 2012, kan man f.eks. i naturfag se, at forskellen mellem ottende pladsen og en placering som nummer 27 (Danmarks placering) er beskeden. Det er i det interne PISA-system ganske få point, der adskiller.
Og for nu at blive lidt ved Tour de France-metaforen, så ved de fleste, at sprinterne kun vinder på enkelte etaper. På andre sakker de langt bagud, og de ender aldrig i toppen i den samlede stilling.
Hvad kan PISA så bruges til? Det er fristende at svare: ingenting. Men igen: Lad mig prøve med en nuancering.
PISA kan godt bruges til at give et fingerpeg om, hvordan det går med elevernes indlæring, men fordi PISA måler meget snævert, vil en placering i det brede midterfelt rent faktisk være godkendt, eftersom der jo kun bliver målt på en endog meget lille del af det, den danske folkeskole, har som formål.
Pyt
Hvis man har en fetish for internationale sammenligninger, kan man jo glæde sig over, at danske elever faktisk klarer sig særdeles godt i adskillige internationale undersøgelser. Her kan bl.a. nævnes PIRLS (læsning for elever i 4. klasse) og ICIL (it-kompetencer) og ikke mindst ICCS, der måler, om skolen er i stand til at forberede eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere i en globaliseret verden.
I sidstnævnte undersøgelse ligger vi såmænd nummer. 1. Og så sent som i november påviste en undersøgelse fra OECD, at danske unge også ligger nr. 1, når det gælder om at være politisk interesserede.
Nuvel, disse sammenligninger har bestemt også svagheder. Så måske skal man bare være lidt bedre til at sige ’pyt’, når det gælder internationale benchmarks – uanset om det går lidt op eller lidt ned.
Læs også: De bløde værdier i skolen er opskriften på succes
I de kommende år vil skolefolk, forældre og beslutningstagere m.fl. komme til at diskutere, hvad vi vil med skolen. Vil vi trække mere i retning af den curriculum-inspirerede angelsaksiske skolekultur, der er domineret af test? Eller vil vi bevare og styrke den kultur og de værdier, som den danske skoletradition hidtil har bygget på?
Her er det værd at bemærke, at flere af de højtplacerede lande i PISA-undersøgelsen har sendt delegationer til Danmark for at lære af det danske skolesystem, som bl.a. er kendt for, at eleverne er glade for at gå i skole, motiverede for at lære og parate til at tage del i samfundslivet.
Det skal ikke forstås således, at vores skolesystem er perfekt. Der er sandelig plads til forbedringer. Men ændringerne bør foretages på baggrund af et kvalificeret samarbejde mellem skoleforskere, fagprofessionelle og beslutningstagere, og ikke dikteres af internationale ranglister.
Niels Lynnerup er lærer, medlem af Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening og medlem af kredsstyrelsen i Herningegnens Lærerforening
God artikel Niels Lynnerup. Men som man kan forstå på den nyeste debat om plejehjem, er staten nødt til at have et fast greb om tingene. Til det brug skal der indsamler en mængde data, for på hvilket grundlag skal man ellers kunne lede?
At give ansvar og økonomi til lokalområder går ikke an,
for selv med vores store demokratiske sindelag tror vi ikke rigtigt det kan fungere i lokalområder. Der skal styring til, og styres det bliver der. Kursen????
Og hvad blev der af Vestagers sjældent berettigede kritik? Intet.
Vi er mange gange blevet informeret om at der er helt grundlæggende problemer med såvel PISA-systemet som dét at anvende test i en større skala i vores grundskole, men det er lidt ligesom med indkøb af voldsomt dyre, defekte jagerfly; der sker ikke rigtigt noget. Tåbelighederne kan rulle frit, uanset hvilken kritik, der rejses.
Her er Kreiner om PISA-testenes ubrugelighed tilbage i 2013:
http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2006758/forsker-pisa-test-er-u...
Hvordan var det lige det gik med statistikprofessoer Svend kreiners kritik af PISA undersøgelsernes metode. Kritikken blev bakket op af en anden statistikprofessoer Peter Allerup. PISA er ikke i stand til at lave opgaver af samme sværhedsgrad til forskellige lande/skulturer. Leder af PISA undersøgelserne I Danmark (Professor Niels Egelund) opgav selv af afvise kritikken, for selv han havde ikke adgang til baggrundsmaterialet, eller han var faglig underbemandet i PISA test/statistik.
PISA testenes rangordning afgøres af de opgaver man/nogen vælger at bruge = tilfældigheder. Det er Kejseren Nye Klæder om igen.
Fundamentet under Pisa - at alle opgaver er lige og lette og svære i alle lande - holder ikke, påviser Svend Kreiner
Eksamensangsten og testfobien har stadig kronede dage her i landet. Hvis pisa kan være med til, at vi opprioriterer fagligheden frem for klippeklistre tilgangen i uddannelserne, kan vi nok godt leve med lidt unøjagtighed eller uretfærdighed i pizzaen.
Kunne vi ikke bare få det finske skolesystem?
Nu er Pisa den eneste anerkendte test som vi er raslet ned af i adskillige år. Nu er vi på rette vej igen hvilket jo er positivt. Skrevet af en far til 3 i folkeskolen som er stor tilhænger af reformen. Det er mine børn også. Håber det bedres mht Pisa i mange år fremover da vi lever af viden i lille dumme Danmark
Peter Ole Kvint. Jeg tror, det bedste ved det finske skolesystem er befolkningens holdning til skolesystemet.
Hvis du ser på det skolesystemet skal, nemlig give befolkningen livslang viden og dannelse, er der intet, der peger i retni g af at det danske skolesystem er ringe eller midel. Danskere rundt om i verden klarer sig sublimt godt.
Så det vi mangler, er samfundsledernes fulde opbakning til det fantastiske arbejde undervisningssektoren yder på alle niveauer.
Peter Bækgaard. Jeg er imponeret over dine argumenter styrke. Lad mig prøve at modgå dem med samme styrke.
Nu er det igen dokumenteret at Pias testresultater ikke er valid og det er en skandale at den bliver brugt på trods af sagkundskaben undsigelse af testen.
Testen forblinder blot uvidende personer så de tror de har en viden.
I øvrig er de seneste ændringer af undervisningssystemet fejlagtigt benævnt som reformer. De gavner intet og virker belastende på mange børn. Det synes mine tre børnebørn også. Lad os rulle de sidste næsten 40 års upædagogiske hovsalovgivning tilbage. Intet af det har virket efter hensigten, og for at redde sig indføres indnu flere uheldife ændringer. Sagt af en bedstefar til 3 børnebørn.
Peter Knap, jeg medgiver at testen har sine fejl, såvel som enhver test eller eksamen - du kan ikke sætte 100 % identiske prøver op for enhver person der måtte gå til en eksamen på en skole, og det samme gælder i Pisa.
Pisa er nu en gang den eneste målestok vi har på internationalt plan, og den har vi raslet ned af i årtier. Lærerne har haft frie hænder i generationer uden de ønskede resultater ifm. uddannelsesniveau. Når en medarbejdere med udpræget selvstyre ikke formår at hæve kvalitetsniveauet i en virksomhed så kan der ske en række ting: virksomheden acceptere situationen, virksomheden fratager medarbejderne deres selvstyre, eller opsiger medarbejderne.
I det her tilfælde blev medarbejderne til dels frataget deres selvstyre fordi de ikke kunne holde det ønskelige niveau - det er skisme ikke videnskab - det er logik.
Det her er lige så meget en ynk for lærerne og deres tabte kamp mod staten som det er et angreb på pisa. Nu er pisa bare den målestok hvor vi også kan måle lærernes generelle indsats i deres job.
jeg holder fast i mit synspunkt at pisa testen er den eneste målestok der pt. giver os et billede af vores niveau og at der er positiv fremgang. Dejligt.
Så kom der sørme følelser og subjektive meninger ind 2 gange Peter :) Længere oppe var der en sarkastisk bemærkning om klippe klistre. Det sidste kan altså godt være meget kreativt og ikke nødvendigvis dumt.
Hvorfor skal livet være så effektivt? Bør det ikke bare være så længe der bare er en smule retfærdighed og menneskesyn? Børn er generelt nysgerrige og de vil gerne lære, men så ikke altid når det passer ind i systemet. Det system skal tilsyneladende målrettes helt efter et bestemt menneskesyn: børn og mennesker er til for systemets skyld og ikke systemet der er til for menneskets skyld! Ok groft sagt, men jeg er bl.a. dybt uenig med guruen Niels Egelunds menneskesyn
Viggo Okholm, vi er dybt uenige. Jeg fornægter ikke præmissen om at børn er nysgerrige, men jeg mener at skolesystemet har fejlet eklatant igennem generationer, hvor lærerne ikke har formået at løfte opgaven. Nu skal du huske på at vi 5,5 mio danskere har en verden udenfor som vi skal kunne konkurrere imod, og det gør vi primært på at være idérige og dygtige rent vidensmæssigt.
Min holdning er at børn der har gået i folkeskolen gerne skal komme ud som vidende unge, og gerne smartere end vores naboer. Det nytter ikke noget at tro at vores folkeskole har gjort et stort stykke arbejde de seneste 20-30 år - det viser verden omkring os jo med al tydelighed. Vi skal være bedre til at lære børn fagligt stof.
Det er ikke nok at vi er effektive - vi skal være mere effektive end andre. Det er bl.a. derfor at vi kan opretholde den levestandard vi har herhjemme med det lønniveau og skattetryk som er en realitet.
Vi kan godt tillade os at blive dummere, men så skal løn og velfærd dælme også ned, for så kan vi da slet ikke konkurrere på eksporten. Eksporten er jo som bekendt den der betaler velfærdsstaten - det er ikke de offentlige ansatte der betaler den.
Angående skolereformen: det er helt urimeligt at mine to sønner på 9 og 10 år tilbringer hhv 30 og 33 timer om ugen på skolebænken. Det er en uhyggelig stor del af deres tid der er planlagt og struktureret fra centralt hold. Udover at det frarøver dem tid til fri leg, kan en af konsekvenserne meget vel blive, at de kun lærer at være reaktive og arbejde inden for rammer der er sat af andre. Det er ikke just befordrende for initiativ, kreativitet og innovation.
Angående PISA-undersøgelserne: det er vel fint nok at teste eleverne fra tid til anden og måle dem op mod sig selv for at se om de forbedrer sig på udvalgte parametre. Men med den fokus der de senere år har ligget på PISA-undersøgelser og nationale tests, så bidrager man kraftigt til at skabe en præstationskultur, hvor snævert definerede, målbare resultater former elevernes forståelse af læring - og ikke mindst deres selvforståelse.
Teknokraterne i magtapparatet burde parkere statistikken i bogreolen og finde skønlitteraturen frem istedet.
Peter: Det ved jeg så godt vi er og den uenighed ligger nok dybt et eller andet sted i vores menneske-og livssyn, fred være med det og du er en stærk debattør og saglig. Men som Grundtvig vist sagde: mennesket lever ikke af brød alene og jeg ville godt have lidt mindre luksus og vækst, hvis det kunne give plads til en større menneskelig frihed. Jeg er ikke bekymret for børn og unges viden, men jeg er måske bekymret for et par generationer af forældre og andre, som glemmer almindelig viden og en dybde i livet bare for at race der ud af efter en lykke som kun giver lidelse, da den er tom.
Viggo min anvendelse af klippe klistre begrebet var på ingen måde sarkastisk ment, men skulle illustrere modsætningen til fagligheden i undervisningen generelt. Jeg forstår ikke den udbredte modvilje mod faglig viden i form af matematik, fysik og astronomi. Det er vore tidligere generationers videbegærlighed, som er fundamentet under vores nuværende trygge og velstående tilværelse med mad nok og store udfoldelsesmuligheder i forhold til tiden før oplysningstiden. Jo flere generationer der ikke tilfredsstilles med hensyn til naturvidenskabelig indsigt, jo færre muligheder giver vi videre til vore børn. Rigdom og velstand er frugterne på nysgerrighedens træ.
Virkeligheden er at vi er nødt til at være klogere og mere produktive pr. person end vores naboer. Denne nødvendighed er affødt af et stort velfærdssamfund og en høj timeløn i forhold til de lande vi møder globalt. Vi er ikke villige til at give køb på hverken velfærd eller løn, i så stor udstrækning at vi reducerer enhedsomkostningerne på det vi eksporterer. Derfor skal vi gøre det via smartere løsninger. Det gælder naturligvis kun hvis vi ønsker et overskud på handelsbalancen. Hvis vi derimod er ligeglade med dette, så ender vi som enhver anden socialistisk stat - vi render tør for penge til at betale gildet.
Når en historisk figur som Grundvig drages ind i det her, og hans postulat om at mennesket ikke kan leve af brød alene, så tilhørte han bestemt ikke den del af samfundet som kæmpede for at få mad på bordet hver dag - han havde den luksus at kunne tænke disse tanker.
Hvis vi fortsætter med at tro at træerne vokser ind i himlen, så kommer vi til et punkt hvor det eneste vi tænker på er at skaffe brød på bordet.
Det handler om en balance, hvor børn er børn, men også hvor børn skal lære - det er skolens opgave, og den har lærerne i alt for stor grad ikke vist sig at være i stand til at opfylde.
PISA er pt. den målestok der bruges og vi har ikke brilieret her. Samtidig marcherer det ene curling barn efter det andet ind på jobmarkedet, og der går realiteterne endelig op for dem - at de sgu´ ikke er så unikke som mor og far har bildt dem ind.
Er det en skandale at sige til sit barn " det der er du ikke så god til, så enten mander du dig op, eller også finder du noget andet du er bedre til!"? Jeg håber det bedste for mine børn, og de har hver i sær deres styrker og svagheder. Det har vi da talt om, og jeg har sågar sagt til min yngste at han nok ikke skal regne med at blive ingeniør, og hvis han vil, så skal han dælme anstrenge sig. Det er jo en realitet som man lige så godt kan forholde sig til nu i stedet for at stå med studenterhuen på og et eksamensbevis der er så elendigt at det svarer til 3 spildte år.
Peter Bækgaard. Hvis vi antager, at Pisa rent faktisk siger noget om danske skolers standpunkt, hvordan kan du så ud fra de opnåede resultater dokumentere, at skolerne "rasler ned"?
det kan vi fordi ved indførelsen og frem til den seneste så har danske skoler ikke gået frem og må derfor stå i stampe eller falde i niveau i forhold til andre. rasler er måske voldsomt ladet, men faktum er at vi ikke har udviklet os i en positiv retning på målingen, i min verden kan det kun betyde at vi står stille og bliver overhalet af andre, eller at vi slet og ret falder i niveau...
Ja så.