Klumme

Regeringens mediepolitik er rendyrket værdipolitik

Dagbladenes interesseorganisation har forført et spinkelt politisk flertal til bombastisk at erklære, at DR nærmest er roden til alt ondt. Det er svært at forstå, at man tilsyneladende tror, at en voldsom nedskæring af DR – der tales om en 25 procent over fire år – vil løse dagspressens problemer
Dagbladenes interesseorganisation har forført et spinkelt politisk flertal til bombastisk at erklære, at DR nærmest er roden til alt ondt. Det er svært at forstå, at man tilsyneladende tror, at en voldsom nedskæring af DR – der tales om en 25 procent over fire år – vil løse dagspressens problemer

Finn Frandsen

28. december 2016

Danmarks største kulturinstitution står overfor en af de største kriser i sin nyere historie. Et spinkelt politisk flertal med både den forhenværende og den nuværende kulturminister i spidsen har ladet sig forføre af en medieinteresseorganisation til bombastisk at erklære, at DR nærmest er roden til alt ondt i medieverdenen, og at en voldsom nedskæring af den licensfinansierede såkaldte gigant står for døren.

Interesseorganisationen er Danske Medier, hvis hovedkraft er dagblade, der konstant ser deres oplag og indtjening falde. De leder efter nye forretningsmodeller, der kan få borgerne til at betale en fair pris for de aviser, der også er uundværlige for demokratiet.

Det er svært at forstå, at man tilsyneladende tror, at en voldsom nedskæring af DR – der tales om 25 procent over fire år – vil løse dagspressens problemer. Der er ingen undersøgelser her eller i udlandet, der kan påvise, at Public Service-stationerne undergraver de private mediers økonomi, og selvom kravet om en voldsom nedskæring af DR begrundes med »sund fornuft«, og at tusinder af danskerne herefter vil bruge en eventuel licensnedsættelse til at købe dagbladsjournalistik for.

Der er ikke meget i det moderne medieforbrug, der styres af »sund fornuft«, hvad det så end er. Forbrugerne – og ikke mindst de yngre af dem – er alle på vej væk fra traditionelle medier, væk fra flow-tv og desværre også væk fra journalistikken. Det er disruption i stor stil.

I dag betaler vi en medielicens på 2.477 kroner årligt. Det glemmes belejligt, at den – i modsætning til abonnementer til trykte aviser – er belagt med moms. Staten tjener altså næsten 500 kroner på hver eneste årlig licensindbetaling. En reduktion af licensen vil medføre en tilsvarende nedgang i statens indtægter.

Hvis vi leger, at licensen reduceres med 20 procent, vil hver licensbetaler spare omkring 500 kroner. Man kommer ikke langt med det beløb, hvis det skal bruges på at købe aviser. Dagbladet Information ligger i den billige ende, så de 500 kroner dækker to måneders abonnement.

Alle avisers årsabonnement ligger pænt over en enkelt medielicens. Og det er svært, næsten umuligt, at forestille sig andet end at dette ret beskedne beløb vil gøre nogen forskel på den fundamentale forretningskrise, som dagbladene er midt i.

Danske Medier lægger vægt på, at statens rolle i medieverdenen skal reduceres. Den er også for stor, og det skyldes det særligt danske fænomen, som hedder TV 2. Landets største tv-virksomhed er kommerciel, men ejes og kontrolleres af staten.

Et salg af TV 2 er heldigvis også en del af det nye regeringsgrundlag. Et sådant salg vil med et slag reducere statens rolle på tv-markedet (og det digitale nyhedsmarked) voldsomt. Hvis TV 2 ikke sælges og DR nedskæres, vil den onde stat stadig spille en meget stor rolle.

Den danske mediedebat og regeringens erklærede mediepolitik er rendyrket værdipolitik. I modsætning til vore nærmeste naboer, Sverige og Norge, handler den om den onde stat og truslen fra DR. Ikke om den egentlige trussel, som kommer udefra – fra Google, Facebook, Apple, Netflix og Amazon. Det er her, mediemillarderne ruller den forkerte vej, hvilket både svenskere og nordmænd har indset.

DR bærer selv en meget stor del af skylden for, at debatten er hoppet af sporet. Med en vi-alene-vide-holdning og en vognborgs-mentalitet har DR – hverken direktion eller politikervalgt bestyrelse – været i stand til at etablere en åben dialog med tilhængere eller modstandere. DR’s kommercialisering har skabt seerfremgang og bredde, men også usikkerhed om kursen.

2. juledags dybt kommercielle og tomme ’Året der gik’-show fra DR’s koncertsal kunne være sendt på en ren kommerciel kanal. I sin stræben efter bredde og seertal glemmer DR alt for ofte, at Public Service ikke kun indebærer bredde, men også perspektiv og kritisk tilgang. Og det kan sagtens gøres underholdende.

På den led ligger DR, som de har redt. Men det bør ikke være grund til en licensmassakre på 25 procent. Betydeligt mindre kan gøre det – for det er også vigtigt at sende et signal til landets største Public Service-institution om at finde den rigtige balance mellem det brede og det smalle.

Lasse Jensen er mediejournalist

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Torben K L Jensen
  • Steen Sohn
  • Jørn Andersen
  • Ib Christensen
  • Dorte Sørensen
Mikael Velschow-Rasmussen, Torben K L Jensen, Steen Sohn, Jørn Andersen, Ib Christensen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er problemet med dagbladene ikke den samme som i de øvrige kommercielle erhverv.
Toppen er blevet for fed og doven, og tynger med deres vægt resten af pyramiden i selskabet i knæ.

Vi har i mange år skulle høre på at der er krise. Alligevel så vi gang på gang at de samme mennesker sad og lavede bugetter hvori de ikke udviste kendskab til nogen krise ang. deres egen vækst i profit.

Spørg toppen hvor meget krisen har skåret i deres profit. Er der ingen spor af krise, så hyler de kun op fordi de nu står på den jord de selv har brændt. De har høstet alt der kunne høstes, og forventer nu at skatteyderne skal levere til den forsatte profit vækst.

Egon Stich, Torben Bruhn Andersen, Malan Helge, Anne Eriksen, Torben K L Jensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

DR har i årevis været udsat for pervers styring, men hvordan kan det være anderledes når der ingen folkelig indflydelse er på lortet? Man må undres - og alligevel ikke - over al denne kommers over en ganske forudsigelig udvikling, som primært beror på at forvaltning tranformeres til forretning.

Torben K L Jensen

Sandheden er at de har mistet profit-monopolet på nyheder og reklamer. - Idiotisk er det så efterfølgende at ødelægge det eneste tilbageværende troværdige public-service medie der efterhånden dækker danskerne behov for informationer der ikke er ødelagt af "fake-news"
Omstilling til internettets præmisser er det eneste der KAN gøres og her hjælper det ikke at ødelægge det sidste bolværk mod den fascistiske populisme der breder sig over hele verden før og efter valget i USA. Fatter ikke hvor danske medier finder deres ledere - det er en dårlig investering at udbetale hyre og bonus til en flok indlysende idioter.

Egon Stich, Malan Helge og Mikael Velschow-Rasmussen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

DR kunne godt trænge til at blive slanket lidt,
- jeg tror dog ikke det vil forbedre dagbladenes kvalitet.

Igen og igen ser vi vores politikere mestendels fra højre i salen kritisere DR - det sjove er at de ofte glemmer eget ansvar for at DR ikke er som de gerne vil have..men det er jo næsten også gratis at kritisere DR.. som sjældent forsvarer sig da det jo er politikerne i DR's ledelse som styrer.
DR laver mange programmer og det er nemt at falde over enkelte af dem som det sker i artiklen herover (mere gratis kritik) og kritisere men som helhed tror jeg at de fleste er tilfredse med udbuddet af public service programmer. Underholdning er det jo smag og behag.. der afgør om man syntes noget er kvalitet.
At private interesser vil have DR beskåret er klart fordi DR er dygtige konkurrenter hvem vil ikke ha sin værste konkurrent lukket - og tænk hvis man selv kunne få lidt mere mediestøtte eller del i licenskronerne og det er måske i virkeligheden hvad det hele drejer sig om - del i kagen!

Jeg forstår heller ikke koblingen, men der er mange ting omkring DR jeg ikke forstår. Da jeg ikke længere rigtig benytter mig af DR må de for min skyld gerne reducere DR med 50% eller mere, for som det er nu, så er DR mig totalt ligegyldig. Jeg så noget af det sidste : Kender du typen - i aftes, to nissedrenge, hvor den store konstant moppede den lille. Det var direkte ubehageligt. Dernæst en dansk spillefilm om bøsser af Susanne Bier. Thja... hvad skal man sige.

Anne Eriksen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar

DR og dagbladene er wellness for dem med en astronomisk sund bankkonto, men behøver vi så mange dagblade som skriver om Trump, popstjerner og et par resturantbesøg?

Det er på tide, at politikerne holder op med i det hele taget at lefle for det private erhvervsliv. Danskerne ejer i fællesskab nogle institutioner, som vi har valgt nogle politikere til at sikre driften af på bedste måde. Det er deres forpligtelse. Hvis der ved siden af dette er plads til privat foretagsomhed, skal den være velkommen; men vi forlanger altså, at der tages hånd om vores ejendom.

Egon Stich, Malan Helge, Torben K L Jensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

Interesseorganisationerne er de nye vælgere.

Vi lever i Neo-demokratiets tidsalder, både Ruslands præsident og USA's kommende er milliardærer. Ved hjælp af medievirksomheder som milliardærerne har opkøbt, lobbyvirksomheder samt direkte skamløst køb af politikere, er det lykkes at hjernevaske hele befolkninger til at tro at de - milliardærerne bedst varetager folkets interesser, og således sætte demokratiet 150 år tilbage.

USA træder i 2017 officielt ind i rækken af lande som regeres af milliardær klubben. Finansen har i flere årtier afgjort hvem som bliver valgt til præsidentembedet, men dette har i medierne været underspillet - indtil nu.

EU regeres reelt af lobbyorganisationer og milliardærerne, dvs ejerne af de største virksomheder bestemer hvilke love der fremlægges, TTIP er ikke folkets ønske. Næste gang der er valg så køb en lottoseddel i stedet for.

DR er blevet ligegyldig underholdning, som i den grad kan undværes - radio er blevet et evigt japperi, en konkurrence i hvem, der får sagt mest. Hvis man da ikke snakker om hvad aviserne skriver eller hvad nogen har sagt eller gjort på Twitter eller Facebook.
10 - 15% er rigeligt til at holde sig orienteret...

Licensen er asocial og bør helt afskaffes. Gement at forlange 2500 kr om året pr. hustand. Ligegyldigheder og genudsendelser i en uendelighed.

Mikael Velschow-Rasmussen

Jeg må tilstå, at jeg synes DR gør det nogenlunde.

I de senere par år lytter jeg fx mere og mere til P1, (og trods personlige uenigheder etc., synes jeg der er en udmærket bredde i musik, kultur, politik etc.)

Og på TV siden synes jeg, at DR - trods mange fejl og mangler - er stort set det eneste danske medie, hvor fx. nyhedssiden bli'r dækket uden alt for meget manipulering, propaganda og 'fake news'. (I modsætning til fx. TV2 News, som vel stort set ikke er i stand til at fremstille noget som helst sandfærdigt og objektivt).

Nedskæringer af DR er vel fra den borgerliges side udelukkende ideologisk baseret:
- "Det er nødvendigt, at holde befolkningen hen i uvidenhed, og hvis de skulle få den ide at opsøge viden, skal den da i hvertfald kun bestå af manipulerende propaganda og 'fake news' ".
- "Vi kan da ikke ha' sådan noget som et offentligt uafhængigt organ der præsenterer objektiv viden !"

NB:
DR selv går selvfølgelig ikke helt fri, idet de - synes jeg - meget ofte baserer deres 'fakta' på information de stort set kun modtager fra andre vestlige mainstream medier, hvis troværdighed man vist godt kan begynde at stille spørgsmålstegn ved på grund af deres ejerforhold og ideologi og værdikamp.
Men en nedskæring af DR vil kun stille demokratiet i Danmark ringere og ikke have nogen som helst positive effekter.

Torben K L Jensen, Kristen Carsten Munk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Desværre, Mikael Welschow-Rasmussen, kan man i dag læse i Kristeligt Dagblad, at de mange magasinprogrammer på P1 må lade livet for en mere "ung" flade. Som om vi ikke har nok af det allerede!
Jeg tænker, at de mange unge uddannede vel også er mere interesserede i lødig og no-nonsense oplysning.

Philip B. Johnsen

PS.
Populisterne vil lukke munden på pressen og verificeret forskningsresultater fra forskere.

Der er Skat, hvor politikerene forsøger, at lukket munden på Statsrevisionen.
3/2015 "Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Skatteministeriet ikke har sikret rammer og grundlag for en tilfredsstillende opgaveløsning i SKAT. SKATs drift og styring er ikke tilstrækkelig effektiv og sikker."
Fra link: statsrevisorernes Beretning om Skatteministeriets økonomistyring 3/2015

Link: http://www.ft.dk/Statsrevisorerne/Nyheder/2015/11/~/media/Statsrevisorer...økonomistyring.pdf.ashx

Det er i naturligvis modsætning til, hvad det populistiske Danmark forsøger indirekte, at forklare befolkningen, med 'religiøse besparelser i Skat' sund fornuft og rigtigt, at betale og opkræve både moms og skat for den sag skyld.

Danmark mf. kan med fordel stoppe virksomhederne der snyder i porten, til fordel for retfærdig skat og momsbetalende velfungerende virksomhedder, der tjener borgerne til gavn.
Alternativet til inddrivelse af retsmæssige moms og skat, er afvikling af velfærdsstaten, demokrati og retsstat.

Til sammen skylder danskerne knap 90 milliarder kroner til det offentlige.

Der var landbrugspakken, hvor politikere tydeligvis er ligeglade borgernes miljø og gav forskere mundkurv på, så de ikke fortalte om de verificeret forskningsresultater.

Der er MRSA CC398 de multiresistente bakterier, hvor politikerne er ligeglade med borgernes sundhed, hvor politikerene har fjernet forskeres anbefalninger, de selv har bedt om.

Der er de Menneskeskabte klimaforandringer, som den rige del af verden har 99% af ansvaret for, som af UN/FN estimerede vil resultere i 200-250 millioner klimaflygtninge i verden de kommende få årtier, politikerne i Danmark og i EU, de lader som luft, hele den etablerede forskningsverden ryster på hovederne.

Hvor der er kritik af populismen, bliver munden lukket på eksperterne, det er hvad DR nedskæringerne handler om og det virker.

Torben Morten Lund

Danskerne og Danmark er væltet omkuld af en revanchistisk bølge rettet mod 60’ernes landvindinger. Mennesker og meninger overrules af markedstænkning: køb og sælg, producér og forbrug.
Således også Danmarks Radio, der ellers blev skabt for at udgøre et frirum fra denne herskerideologi. Ikke kommercielle tilgange tåles ikke fordi de er undergravende.
Ud røg vidende fagjournalister med forberedte indslag og ressourcepersoners statements, ind kom snakkende selvfedhed og afbrydende præsentationsfanfarer, hurtige klip og skæve vinkler, der aldrig kommer over kanten.
Imens mæsker ledelsens sig på parnasset.

Mikkel Kristensen

det er ærgeligt, at der har været held fra borgerlige partier, at få fokus på nedskæring i DR, joh der findes nok i DR mange underlige lederkurser og udlandsrejser man som offentlighed burde involveres noget mere i, men småpenge set i lyset af det samlede budget - hvis "borgerligheden" eller fordummelsespartierne lykkes med denne manøvre - så vil der ikke blive solgt en eneste ekstra Avis, som Poul Madsen og andre desværre tror - nej der vil bare blive kigget mere TV2, TV3 HBO eller Netflix. facebook debatten vil stige i takt med klogskaben og videns niveauet forsvinder, os der læser Information og måske til dels politiken vil stå tilbage med endnu et nederlag til Lars Løkke og hans kumpaner, et nederlagt der aldrig kan rettes op - som vi nu snart har set med SKAT med DSB, de offentlige sygehuse - snart Danske Spil og snart vores Vand, hvorfor er det så let, at få sat en borgerlig dagsorden, og hvorfor er det så svært, at se gevinsterne i det vi har der virker - det undre mig