Læserbrev

S er faret vild i EU-politikken

12. december 2016

Socialdemokratiets gruppeformand og chefstrateg Henrik Sass Larsen slår nu til lyd for mindre union, selv om vi som et af de mindre lande har brug for mere union.

Tiden kalder på internationale løsninger og ikke nationale eller chauvinistiske. Derfor er gruppeformandens udtalelser bekymrende – også set i lyset af, at Socialdemokratiet kan få regeringsansvaret, før vi aner det.

Henrik Sass Larsen mener, at Bruxelles burde skamme sig over, at EU ikke har evnet at løse flygtninge- og indvandrerspørgsmålet. Men han glemmer, at det er medlemslandene, der har svigtet – og ikke mindst Danmark. Socialdemokratiet afviser fortsat en fælles europæisk politik med en kvoteordning for fordeling af flygtninge. På trods af at det er den eneste holdbare løsning.

Derudover nedgør Henrik Sass Larsen også Parlamentet og Kommissionen uden tanke for, at disse institutioner er de mindre landes bedste allierede. Begge institutioner favoriserer de mindre lande på bekostning af de større. Og Parlamentet har betydet, at EU er blevet det mest demokratiske internationale samarbejde.

I virkeligheden består unionens demokratiske underskud i, at det er svært at få truffet bindende beslutninger for alle. Men her er det igen Danmark, der er problemet på grund af vores EU-forbehold.

Nogen ros skal Henrik Sass Larsen dog have: Hans forslag om en minimumsløn til alle i Europa og om fælles mindstestandarder, så landene ikke udkonkurrerer hinanden på dårlige arbejdsforhold er visionært. Det er også positivt, at han foreslår en etablering af en egentlig skatteunion med minimumssatser for selskabsskatter og afgifter med videre.

Men nu gruppeformanden er i gang, burde han medtage tanken om en international finansskat. Alt sammen kunne udgøre et udmærket afsæt for en ny socialdemokratisk EU-politik. Det er dog tilsyneladende gået helt hen over hovedet på Henrik Sass Larsen, at disse initiativer vil forudsætte mere – og ikke mindre – union.

Socialdemokratiets negative EU-kurs er ikke af helt ny dato. Efter nejet til dansk deltagelse i dele af EU’s retspolitik sidste år, lød partiets formand nærmest som et opkog af Dansk Folkeparti: Nu skal vi lytte til befolkningen, tage vælgernes bekymringer alvorligt og adressere samarbejdets problemer. Det var politikersprog for en mere skeptisk, fodslæbende og fodnotepræget EU-kurs. Partiet flirtede endda en overgang med Storbritanniens flagrende EU-kurs.

Det ville være bedre, hvis Socialdemokratiet fastholdt 45 års positiv EF- og EU-politik. Fra Krag, Lykketoft og Nyrup Rasmussen til Thorning har Socialdemokratiet arbejdet for, at Danmark kunne komme så tæt på kernen af det europæiske samarbejde som muligt, og man har altid betonet, at vejen til dansk indflydelse i verden går via EU.

Erik Boel er tidligere landsformand for Europabevægelsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Falstoft
Ole Falstoft anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Erik Boel

Du rammer i den grad hovedet på sømmet, når du præciserer, at det er medlemslandene - og især Danmark, der står helt udenfor - der i uskøn mangel på solidaritet overlader det til middelhavslandene selv at håndtere indstrømningen af flygtninge og indvandrere.

Danmark har oven i købet stoppet modtagelsen af flygtninge gennem FN’s Flygtningehøjkommissariat, hvor vi hidtil har modtaget 500 mennesker pr. år til genbosættelse.

Det tjener os ikke til ære.

Tak Erik for en fin kommentar, der langer ud efter de mange håbløse meldinger i den danske EU-debat, på det seneste ikke mindst hos socialdemokraterne. Det er en central pointe at der hele tiden bliver skældt ud på EU for manglende løsning af flygtningekrisen, når problemet - som du skriver - beror hos alle de skræmte nationalstater der snakker om solidaritet, men ikke vil ofre en bid af deres suverænitet for at bidrage til de fælles løsninger der flittigt foreslås af Kommissionen. I det hele taget er det jo en ulykkelig erkendelse at det overstatslige princip som hele EU-samarbejdet fra starten har været baseret på, ikke for alvor er blevet rodfæstet hos hverken regeringer eller befolkninger. Og desværre trækker de nye medlemslande fra øst her i den forkerte retning.