Kommentar

Der er så mange løsninger for landbruget, vi ikke hører om 

Information har gennem en artikelserie og en bogudgivelse beskrevet, hvordan en række aktuelle problemstillinger udfordrer landbruget – men hvor bliver løsningerne af?
Information har gennem en artikelserie og en bogudgivelse beskrevet, hvordan en række aktuelle problemstillinger udfordrer landbruget – men hvor bliver løsningerne af?

Sille Veilmark

13. december 2016

Journalist ved Information Jørgen Steen Nielsen foreslår i sin bog Hvad skal vi med landbruget?, at landbrugsproduktionen gøres mere modstandsdygtig ved at orientere den mod hjemmemarkedet.

Én løsning kunne være Community Supported Agriculture (CSA). I en CSA-ordning betaler borgere landmanden i såsæsonen mod grøntsags- og kødleverancer i høstsæsonen. Ordningen er udbredt i Japan, USA, Tyskland, Frankrig og er godt på vej i Norge. Ved at sikre landmanden en indkomst styrkes landmandens økonomi og dermed lokaløkonomien i landdistrikterne, mens borgerne får lokale fødevarer.

En anden mulighed er, at virksomheder går foran og etablerer CSA-ordninger, som medarbejderne kan melde sig ind i, hvilket også styrker virksomhedernes CSR (Corporate Social Responsibility). Eksempelvis opfordres der i New York Citys fødevarestrategi til, at kommunale afdelinger og private virksomheder går foran og etablerer CSA-ordninger til deres medarbejdere. Det internationale netværk for CSA (URGENCI) anslår, at der er omkring 3.000 CSA-organiserede landbrug og en halv million CSA-kunder i Europa.

Men hvorfor beskriver Information ikke, hvordan en CSA-ordning kan startes op? Hvordan finder borgere og landmænd hinanden? Hvilke erfaringer har landmænd i andre lande gjort sig? Eksempelvis findes der netværk, som forbinder landmænd og borgere i Tyskland, Belgien, Frankrig, Schweiz og Norge.

Sociale opgaver

Jørgen Steen Nielsen beskriver også i sin bog, hvordan landmanden i dag er udskældt af bybefolkningen, som er skeptisk over for landmandens forvaltning af dyr og natur.

I den sammenhæng er sociale opgaver i landbruget interessant. Det kan eksempelvis være arbejdspladser, praktik eller uddannelsesforløb i landbruget for borgere med mentale, fysiske eller andre udfordringer. Det kan både være langtidsledige, flygtninge, udviklingshæmmede eller unge, der er kørt sur i skolen, som tilbydes plads i landbruget med sigte på at komme i job, i bedring eller i gang i uddannelsessystemet.

Anne-Christine Dittmann arbejder som frivillig på økogården Yduns Have på Samsø. Jordbrugsfonden på Samsø er et af de eksempler på håb og handlekraft, som Jørgen Steen Nielsen fremhæver i bogen ’Hvad skal vi med landbruget?’
Læs også

Information burde skrive noget mere om, at integration af landbrug og sociale opgaver binder by- og landbefolkning tættere sammen og bidrager til at forbedre landbrugets image blandt bybefolkningen ved at give landmanden en anden samfundsrolle end blot en kommerciel fødevareproducent.

Såkaldte sociale landbrug gør det muligt for landmanden at blive involveret i andre sektorer såsom uddannelses, sundheds- og socialsektoren, hvor landmanden kan opbygge nye netværk og generere en ny indtægt, mens han/hun tilbyder et meningsfuldt arbejde til udsatte borgere. Ligeledes kan landmanden etablere nye afsætningskanaler for fødevarer produceret på socialøkonomiske vilkår.

Kig til Holland

Der er masser af europæiske initiativer, som Information bør beskæftige sig noget mere med, så de kan tjene til inspiration herhjemme.

Studier fra Holland viser, at sociale landbrug genererede 600 job i landdistrikterne i 2006. Derudover er andelen af landbrug, der bliver overtaget af en anden landmand ved pensionering, højere blandt landmænd med sociale landbrug end hos konventionelle landmænd i Holland (henholdsvis 79 og 60 procent).

I Holland er sociale landbrug blevet officielt anerkendt, og antallet er steget fra 75 i 1998 til 720 i 2006. I Belgien er sociale landbrug ligeledes officielt anerkendt og støttes politisk. Landmænd bliver opfordret til at varetage sociale opgaver på deres landbrug af myndighederne, og der er afsat landdistriktsmidler til at lønne private landmænd, der varetager sociale opgaver.

Ligeledes er der oprettet et støttecenter, som forbinder landmænd og sociale myndigheder, samt udviklet en guide til, hvordan kvaliteten af sociale landbrug kan forbedres. Guiden har også dannet grundlag for et uddannelsesprogram, der to gange årligt samler landmænd med sociale landbrug til udveksling af erfaringer.

På europæisk plan er der fokus på sociale opgaver i landbruget. Der er forsket i, hvad landbruget kan tilbyde udsatte borgere i det internationale forskningsnetværk European Cooperation in Science and Technology siden 2006, og projektet Multifunctional Agriculture in Europe har skabt en erfaringsplatform på baggrund af samarbejde mellem forskningsinstitutter, uddannelsesinstitutioner og organisationer fra Italien, Finland, Bulgarien, Tjekkiet, Portugal, Holland og Tyskland.

Rugbrødsarbejde

Information har ligeledes beskrevet udfordringerne med finansieringen i landbruget. I andre europæiske lande findes også eksempler på nye løsninger gennem nye ejerskabsformer.

Netværket Access to Land (der er EU-finansieret) arbejder for at undgå, at jord går tabt for landbruget, hjælper den unge generation ind i landbruget samt opbygger borger- og lokalstøtte til landbruget. Access to Land har projektpartnere i Frankrig, Rumænien, Belgien, England, Tyskland og Italien.

Fælles for alle beskrevne udviklingsveje er, at de kræver langvarigt og vedholdende rugbrødsarbejde. Der skal opbygges netværk, etableres samarbejder på tværs af fagområder og mobiliseres interesse i lokalsamfund.

Ved konkret at beskrive, hvordan landbruget udvikles i alternative retninger i andre europæiske lande kunne Information bidrage til en debat om mulighederne for landbrugsudviklingen i Danmark samt inspirere landmænd, NGO’er, landboforeninger, forskere på universiteterne, politikere, borgere m.fl. til at tænke i nye baner.

Mille Renée Larsen er cand. scient. i Agricultural Development

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Nils Sørensen
Kurt Nielsen og Nils Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Dansk politik og fake news.

FAKE NEWS.
"Svine-MRSA CC398 er ikke særlig farlig for danskerne og smitten er under kontrol"

Men nu er realiteterne, som de nu engang er, udfordringerne er anselige og det er ikke muligt, at lade som om udfordringerne ikke er der, men Statsministeren er stadigvæk et lille barn, der aldrig har prøvet, at blive sat rigtigt på plads og tvunget til, at lære af sine fejl, det må vi se at få lavet om på.

Fra artikel:
"Sociale opgaver.
Jørgen Steen Nielsen beskriver også i sin bog, hvordan landmanden i dag er udskældt af bybefolkningen, som er skeptisk over for landmandens forvaltning af dyr og natur."

Fakta:
MRSA er en politisk skandale, hvor regeringen og specielt med Liberal Alliance er i centrum af mørklægningen.

Svine-MRSA CC398 er ekstremt farlig, Svine-MRSA CC398 smitter mellem mennesker og er ved, at komme helt ud af kontrol.

Den politiske undertrykkelse og mørklægning af videnskablig ekspertise, en videnskablig ekspertise, der med overvældende og konstant kritik af den politiske skandaløse behandling af videnskaben og dennes advarsler om Svine-MRSA CC398, er symptomatisk for regeringen, Statsministeren og Liberal Alliance's økonomiske, anti videnskablig copy and paste økonomisk interesse-baserede reklame landbrugspolitik, der er helt uden fakta og er livsfarlig.

Samarbejde bygger på tillid.