Interview

’Det er slet ikke rigtigt, at Danmark er ved at knække over’

Danmark har tidligere være præget af langt dybere splittelse end den, vi ser i dag. Tidligere tiders ideologiske kampe var voldsommere end de kulturelle stridigheder, der aktuelt får debattører til at frygte for amerikanske tilstande, mener professor emeritus Ove Korsgaard
Ove Korsgaard mener, at befolkningsgrupperne i 1920’erne og 30’erne var langt mere splittede end i dag: ’Hvis nogen skulle komme med den påstand, at Danmark aldrig har været så delt som i dag, ville jegsige, at de er helt ude i hampen.’ Her er han fotograferet ved sit hjem i Viby Sjælland.

Ove Korsgaard mener, at befolkningsgrupperne i 1920’erne og 30’erne var langt mere splittede end i dag: ’Hvis nogen skulle komme med den påstand, at Danmark aldrig har været så delt som i dag, ville jegsige, at de er helt ude i hampen.’ Her er han fotograferet ved sit hjem i Viby Sjælland.

9. december 2016

For bondedrengen Ove Korsgaard fra Mors var den årlige fodboldkamp mellem provinsen og hovedstaden det helt store tilløbsstykke.

»Det var to jævnbyrdige modstandere. Kampene understregede, hvor meget selvværd vi havde i provinsen dengang. Vi følte, at det var os, der var grundlaget for Danmarks velstand,« siger den 73-årige professor emeritus ved Institut for Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, da Information ringer ham op i udkanten af Viby Sjælland for at tale om sammenhængskræft.

»Men i dag er stoltheden væk.«

Siden provinsen ifølge DR slog hovedstaden 5-1 den 26. august 1954 i landets første direkte tv-transmission, er Danmark nemlig blevet ramt af globaliseringen. Provins er blevet til udkant, og medierne beretter om et delt land og en sammenhængskraft, der er væk.

»Danmark er ved at knække over og kan ende som to folk,« lød det fra Folketingets formand, Pia Kjærsgaard i august. I et interview til Berlingske argumenterede hun for, at landet kan ende med at være »splittet af en økse lavet af globalisering og multikultur og delt mellem en overlegen storbyelite og en underkendt provins«.

Den udbredte tolkning er, at det Det Gule Danmarks oprør, amerikanernes valg af Trump, briternes farvel til EU, Gert Wilders’ medvind i Holland, Alternative für Deutschlands (AFP) fremgang i Tyskland – og listen fortsætter – er symptomer på den samme sygdom.

Og så skulle man måske tro, at Ove Korsgaard – forfatter til blandt andet »Kampen om folket« og en kronik i Information om medier, »der svælger i manipulerede portrætter af ressourcesvage i provinsens mørke« – ville stemme i. At han også mener, at sammenhængskraften er ved at smuldre. At Danmark ligesom mange andre lande i Vesten er ved at blive delt i to.

Men det gør han ikke. Tværtimod.

»Intet indikerer, at landet er ved at gå i opløsning. Selvfølgelig er der spændinger mellem provinsen og de større byer, men det er slet ikke rigtigt, at Danmark er ved at knække over. Den påstand holder ikke,« siger Ove Korsgaard.

Hånet og nedgjort

– Hvad bygger du det på?

»Historien. Vi har generelt været meget mere delt, end vi er i dag. Både i forhold til den nære historie – det kan jeg vende tilbage til – men også, hvis vi går længere tilbage. Man glemmer ofte, at vi før 1849 levede i det, som Grundtvig kaldte et kastesystem. Der var forskellige love, rettigheder og pligter knyttet til henholdsvis aristokratiet, de gejstlige, borgerskabet og bønderne. Hvad, der blev sagt og skrevet om bønderne i 1700-tallet, er hårrejsende. Vi taler om 80 procent af befolkningen, der blev hånet og nedgjort. Opdelingen i samfundet dengang tåler slet ingen sammenligning med i dag.«

»I dag er der mange ting, vi er fælles om i Danmark. Der er lighed for loven og en udbredt følelse af, at vi tilhører det samme politiske fællesskab.«

– Hvorfor hører jeg så hele tiden om et splittet land i medierne? Lars Løkke Rasmussen (V) har også udtalt, at han er ’bekymret for et delt Danmark’ …

»Det er klart, at der ligger nogle objektive samfundsændringer bag den retorik. Når globalisering og urbanisering får folk til at flytte til de store byer, hvor arbejdspladserne og væksten er, så efterlader det selvfølgelig områder i landet med en følelse af at være udkant. Så jo, selvfølgelig er der en grund til, at mange oplever, at vi er mere delt i Danmark end nogensinde. Men set i historisk perspektiv står det ikke så slemt til.«

– Hvad binder os sammen?

»I Danmark er der stor tilslutning til demokratiet. Og professor Christian Albrekt Larsen fra Aalborg Universitet har vist, at mange forbinder det at være dansker med, at vi har en velfærdsstat. Om den så er blevet for dyr og skal reduceres og effektiviseres, det er selvfølgelig en løbende politisk diskussion, men grundlæggende står danskerne bag velfærdsstaten. Den er med til at binde os sammen.«

– Hvilken del af vores historie længes folk så efter, når de taler om sammenhængskraften, der forsvinder?

»Netop opbygningen af velfærdsstaten i de første årtier efter Anden Verdenskrig er den gyldne æra i den danske nationalstats historie. Vi har aldrig været så homogene som i 1950’erne og 60’erne. Men selv dengang var landet delt på flere måder. Tænk bare på ideen om borgerlig dannelse – det var en måde at opdele befolkningen på gennem gymnasiet. De dannede skulle have finkultur og lærte Guldhornene udenad i gymnasiet, mens alle de andre fik massekultur. Det var først med ungdomsoprøret, at der blev slået hul i den forestilling.«

»Og så må vi jo heller ikke glemme, at velfærdsstaten opstod på baggrund af stærke spændinger mellem bønder og arbejdere og markante ideologiske skillelinjer mellem liberalisme og socialisme.«

»Dengang var fronten først og fremmest ideologisk, mens den i dag i højere grad er kulturel og social og går mellem land og by og knytter sig til følelsen af at være kørt ud på et sidespor – men det ændrer ikke ved, at i 1920’erne og 1930’erne var befolkningsgrupperne langt mere splittede end i dag. Så hvis nogen skulle komme med den påstand, at Danmark aldrig har været så delt som i dag, vil jeg sige, at de er helt ude i hampen.«

Forskellige svar

I en kommentar i Berlingske i forrige uge sammenlignede tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) populismens og højreradikalismens fremgang i flere vestlige lande med situationen herhjemme, hvor befolkningen bliver delt op i to: »dem ’deroppe’, og alle os andre«. Derfor giver borgerne »ved førstkommende lejlighed deres politikere ’fingeren’, om det så er ved lokalvalg, præsidentvalg, folketingsvalg eller folkeafstemninger«, skrev han.

– Ove Korsgaard, hvordan vil du sammenligne udviklingen i Danmark med de lande omkring os, hvor højrepopulismen er i fremmarch?

»At der er grund til bekymring over den generelle udvikling i Vesten, det må være hævet over en enhver tvivl. Jeg er særdeles foruroliget, når det gælder nedbrydningen af de ideer og de institutioner, som blev bygget op i USA og Europa efter Anden Verdenskrig. Men selv om vi mærker de samme populistiske strømninger herhjemme, så tror jeg på, vi kan håndtere dem. Jeg tror ikke, at Danmark risikerer noget, der bare minder om det, vi har sat i USA med valget af Trump.«

– Hvorfor ikke?

»De samme udfordringer kan blive mødt med forskellige svar. Og i Danmark har vi en historisk tradition for at møde kriser med samarbejde. Man så det i 1933 med Kanslergadeforliget, hvor bønderne og arbejderne lagde deres uenigheder til side og kom med et socialt, demokratisk svar på den økonomiske krise efter Wall Street-krakket i 1929. Samme aften som Stauning bød på snaps i sit hjem i Kanslergade – den 30. januar 1933 – kom Hitler meget symbolsk til magten i Tyskland. Altså, helt forskellige svar på krisen.«

»I Norden håndterede vi dengang problemerne på en helt anden måde, end de gjorde i store lande som Tyskland, Frankrig og Storbritannien.«

»Og i dag er vi så igen i en tid med økonomisk krise, og mange danskere er ramt af globaliseringen med udflytninger af arbejdspladser osv. Derfor er det også naturligt, at de retter blikket mod politikerne. Nogen må gøre et eller andet.«

– Og hvad kan den nye VLAK-regering så gøre?

»Det er ikke så nemt endda. Politikerne prøver hele tiden at imødekomme to tendenser. På den ene side er der nærhedsprincippet: Som borger vil man gerne have f.eks. et sygehus i lokalområdet. Men på den ene side vil man også gerne have den bedst mulige ekspertise, de bedste specialister, når man har brug for lægebehandling. Og det trækker så i den anden retning, i retning af supersygehuse.«

»Befolkningen er splittet i de her spørgsmål. Konflikten går ned igennem hver enkelt af os, og det skal politikerne hele tiden forsøge at imødegå. Det er derfor, man både ser udflytning af statslige arbejdspladser og en kommunalreform, der dræner en lang række købstæder for kulturel kapital ved at centralisere domstole, politi, sygehuse og så videre. Det handler om pragmatik. Den nye regering skal balancere mellem centralisering og decentralisering.«

Et fælles folk

Især Dansk Folkeparti har slået sig op på at være provinsens stemme i kampen mod centraliseringen og eliten. Men for Pia Kjærsgaards parti er det som bekendt ikke mindst multikulturalismen og indvandringen, der truer samfundets sammenhængskraft.

»Man kommer ikke uden om, at vi er blevet mere ’multi’. Det behøver man ikke at være sociolog for at konstatere,« siger Ove Korsgaard.

»De sidste tre til fire årtier er vi gået fra at være så homogene som aldrig før til at blive ikke alene mere multikulturelle, multietniske og multireligiøse, men også multiseksuelle – det sidste skriver I utroligt meget om i Information. Og det stiller selvfølgelig nogle krav til, hvordan man indgår i et fællesskab, og hvordan man skaber sammenhængskraft i samfundet. Her skal vi fastholde og udvikle forestillingen om, at vi tilhører et fælles folk.«

– Hvad forstår du ved ’folk’?

»Ordet i sig selv er jo et mangesidet uhyre med mange konnotationer. Men forestillingen om, at vi ikke kan tale om et ’vi’, fordi vi er blevet ’multi’, det er en farlig falliterklæring. For at et samfund skal hænge sammen, skal dets beboere tilhøre det samme folk. Her mener jeg ikke i etnisk forstand – den forståelse af danskhed er yderst problematisk. Jeg taler om en medborgerskabsforståelse af folket: At vi uanset etnicitet, kultur, religion og seksuel orientering bør være fælles om at betragte hinanden som medborgere i Danmark.«

– Risikerer den udlægning ikke at blive lidt abstrakt for nogen? Hvad skal jeg bruge den til, hvis mit job er flyttet til udlandet, og politikerne ikke hjælper mig?

»Det kan bestemt lyde abstrakt, sådan som jeg formulerer det nu, men jeg tror ikke vi må underkende behovet for et ’vi’, for at tilhøre et folk og en nation.«

– Er det politikernes ansvar at italesætte det ’vi’, som du slår til lyd for?

»Ikke kun. Det er også op til eksempelvis skolelærere, historikere og kunstnere. Og journalister.«

– Og det har vi været for dårlige til?

»Ja, jeg har oplevet det på den måde, at da Dansk Folkeparti forsøgte at tage patent på danskheden og højskolesangbogen og flaget, var der utroligt mange på det, vi groft sagt kan kalde venstrefløjen, der sagde ’uha, så hejser vi ikke flaget, så synger vi ikke sangene eller taler om folket’.«

»Men når man overlader de vigtigste symboler til dem, man ikke er enig med politisk, så har man tabt på forhånd. Man må fortolke dem på en måde, så man kan stå inde for dem, og de har relevans for den samfundsudvikling, man gerne vil fremme. De er vigtige for vores identitet og sammenhængskraft.«

– Men hvad hvis de yngre generationer ikke har det samme tilhørsforhold til de klassiske danske symboler, hvis de oplever dem som gammeldags – hvad gør man så?

»Man sørger for, at historieundervisningen bliver bedre.«

– Har du et eksempel på, at nogen er lykkes med en nyfortolkning?

»Ja, når politikere, foreningsfolk, universitetsfolk, højskolefolk, kirkefolk, erhvervsfolk, mediefolk og mange andre danskere mødes til folkemødet på Bornholm er der tale en nyfortolkning af de folkemøder, der opstod i midten af 1800-tallet. Det er som et stort højskolekursus med masser af fest og fællessang.«   

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Rikke Weng-Ludvigsen
  • Viggo Okholm
Rikke Weng-Ludvigsen og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Så hvis nogen skulle komme med den påstand, at Danmark aldrig har været så delt som i dag, vil jeg sige, at de er helt ude i hampen.«

Men er der nogen der har sagt sådan, eller er det en stråmand, som ligger til grund for hele interviewet?

Ove K er bare endnu en som har næsen trykket godt ned i det spor som magt eliten ønsker, dermed anerkender han indirekte at vi har et samfund, som er opdelt eller splittet i flere lag.

At en begavet mand som Ove K vælger at kontrahere med magteliten, og vælge at tale mod den åbenlyse splittelse i befolkningen, sætter igen de såkaldte ekspert anlyser i et dårligt lys og gør dem totalt utroværdige.

Ove K burde være den første til at forstå den splittelse som magteliten og politikkerne er ansvarlige for. Der er ikke noget politisk fællesskab mellem folket og politikkerne, for de fleste er det et valg mellem pest og kolera at sætte sit kryds, netop fordi det er umuligt at se sig selv som en del af de interesser som politikkerne varetager.

Der er ikke længere en sammenhæng mellem den måde vi arbejder på og det liv som vi har væk fra arbejdet, det virker nærmest som om at det skal være arbejdet der skal definere hvem man er, og det kommer til at virke ekskluderende, mens dem som ikke har arbejde bliver lagt for had og udstødt og udelukket fra at få et arbejde.

Ove K burde være mere opmærksom på den undertrykkelse som pædagoger, lærere og sygeplejersker har og er udsat for i deres arbejde, igen en af centraliseringens konsekvenser, som skaber splittelse og utrykhed i store faggrupper.

Ove K burde trænge mere ind i de problem stillinger han tager op før han udtaler sig, ellers er det for åbentlyst at han er sent i byen med et falsk budskab.

Egon Stich, jørgen djørup, Allan Stampe Kristiansen, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Flemming Berger, Philip B. Johnsen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar

Hvis venstrefløjen ikke bliver nationale så overlade de nationalismen til de nationale.... nej! tænk sig er det virkeligt rigtigt....
Professoren ser helt bort fra, at nogen tjener tykt på deres ejendom imens andre må sælge med stort tab....men det betyder selvfølgelig ikke noget i verden hvor penge stort set ingen værdi har, men hvor provensilelt snæversyn er det "ægte" værdimål.... ja her i Narnia der går det godt... ironisk.

Philip B. Johnsen

Jeg mener professor emeritus Ove Korsgaard påpeger globaliseringen, med alt hvad der til høre, påvirker Danmark, hvilket er politisk et forsømt emne, mange muligvis de fleste i befolkningen, derfor ikke føler sig fortrolige med, tydeligvis heller ikke politikere har forstået udfordringerne, som de er flest.

Det er denne usikkerhed, der syntes, at have udviklet sig til frygt og det der er værre, der er ikke land og by udfordringer, som har nogen betydning i den sammenhæng, hvilket Ove Korsgaard rigtigt syntes jeg påpeger.
Det er en ny tid og 'vi' befolkningen må tale om konsekvenserne, intet bliver som før, politikerne må ud af busken og addressere udfordringerne.
'Vi' har business as usual, det virker ikke, 'vi' skal bruge business as unusual'.

F.eks. at fairhandel generelt etableres på de fattige længdekredse af jorden og ikke på overforbrugs baseret såkaldt 'frihandel' økonomisk vækst, på breddekredse af jorden i de i forvejen rige lande, det løser befolkningstilvækst og immigration problematikker og skaber ikke samtidig, på kort sigt, forøgelse af de menneskeskabte klimaforandringer.

Men det er ikke neoliberalisme, at tage udgangspunkt i fornuft, klima og menneskers behov, den elskede folkevalgte danske og EU model neoliberalisme, der tager udgangspunkt i kapitalakkumulation, det fungere ikke.

Søren Kristensen

Måske ikke så meget knække over som fragmenteret. Vi lever mere og mere i forskellige "virkeligheder" alt efter hvilken socialgruppe vi tilhører det være sig etnisk, uddannelsesmæssigt og økonomisk. I "gamle dage", havde vi et mere ensartet referencegrundlag. Vi var alle født i Danmark og vi så alle det samme i tv og den fattige kendte udmærket den rige, fordi han sandsynligvis var ansat hos ham osv. I dag lever vi i parallelverdener og taler på mange måder slet ikke taler sammen. Så altså ikke så meget et samfund der knækker over, som et samfund der krakelerer. At der så samtidig bliver større forskel mellem rig og fattig, gør kun det hele meget værre.

Nille Torsen, jørgen djørup, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Poul Sørensen, Slettet Bruger, Flemming Berger, Flemming S. Andersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Der er såmænd noget om det manden siger, men splittelsen i dagens Danmark, måden, hvorpå vi brækker over, eller itu, eller smuldrer, er helt ny og ikke kortlagt, Brexit og Trump overrasker helt vildt, og ingen kan forklare det sikkert endnu. I Danmark er brudfladerne heller ikke veldefinerede, ikke engang mellem de store byer og landzonen. Byerne er velstående, men huser såvel venstrefløj som højrefløj. Landzonen er middelklasse eller lav indkomst, de første er blå (V, DF), de sidste røde (EL,,SF,Alt). I byerne lever man højt på ejerboligerne, der leverer friværdi og kreditgrundlag. Lejere er i en hel anden klasse, en splittelse, Ove Korsgaard vist ikke har blik for.

I det hele taget savnes gode analyser af det moderne samfunds splittelse, det er i hvert fald ikke som i 1700-tallet, i 1870-erne eller i 1930'erne, og vi har brug for at vide mere om det, inden næste 'chok' indtræder og overrasker helt vildt.

Lise Lotte Rahbek, Nille Torsen, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Per Torbensen, Bill Atkins, Poul Sørensen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Fuldstændig knækket over. Prøv at skulle gøre brug af kommunernes hjælp til pensionister! Det er nu lagt så kunstigt an - og med så stor risiko for selv at skulle lægge pengene på bordet, før man får dem refunderet, at mange simpelthen ikke vil have råd til at gøre brug af den øjensynlige gratis hjælp.

Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen, Torben Skov, Carsten Mortensen, Flemming Berger og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Her går det godt , Fru Kammerherreinde, Her går det godt, her går det godt.

Og sæt selv på repeat.

Manden laver ikke i mit Danmark, hverken det gamle med håb eller det ny neoliberale.

Helt forbi.

Det er mange interessante svar, men også igen dette udsagn om at “vi” er midt i en økonomisk krise. Hvis det forholder sig sådan, og man antager at “vi” løser problemerne med samarbejde, fordi det gjorde vi engang, så skurer det at polariseringen under denne krise ikke mindst er sket i indkomst og formuer. Så når regeringen indfører endnu flere sanktioner og kh lofter, må man antage at det er fordi Løkke håber, at Stauning snart byder på snaps igen.

Disse elitære debattører, der totalt ignorerer de frakmenterende indkomstforskydninger landets indkomstgrupper imellem, optræder hyppigt i spalterne i de skrevne medier. Ufarligt fyld?

Helene Kristensen, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek, Allan Stampe Kristiansen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Selvfølgelig er vi ikke i en økonomisk krise, vi er i en fordelingskrise. Der er jo ingen, der er i arbejde, der ikke tjener ordentligt - og nogle ganske uanstændigt meget.
Vi skal finde tilbage til det gamle Danmark, hvor det ikke handler om at rage til sig, at blære sig med sin økonomiske formåen, men at gøre sit for at udfylde sin plads i mosaikken med de evner og den viden og kunnen, man har opøvet.

Allan Stampe Kristiansen, Torben Skov, Philip B. Johnsen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Steffen Gliese
Det er ikke for at drypper lidt malurt i bægeret på en varm fugtig fredag i december, men jeg må påminde om, at hvis der er, nogen der på denne tråd tror, at der er udsigt til en gratis omgang og teknologi, der vil gøre alle arbejdsløse, men rige i et gratis forbrugsparadis, så vil man blive svært skuffet.

Verden står over for en klimaudfordring, der får alle nulevende menneskers tidligere oplevede 'kriser' til, at ligne et økonomisk opsving, det burde opløsningen af retsstaterne i de gamle demokratier, være en påmindelse om.

Flemming S. Andersen

Philip B. Johnsen

Bortset fra at det rettere her mere at gøre med en bredere definition "råstoffer" at gøre, så ja

Philip B. Johnsen

Tillæg dertil frustrationen over, ikke at være indbudt til festen, imens den var god og vild og 30'ernes opblomstring af fanatisme, er en realitet.

Børge Rahbech Jensen

Er det noget, Ove Korsgaard ved, eller gætter han bare, som professorer efterhånden har for vane? Mange professorer opfører sig, som om de absolut intet har lært og ingen ny forskning har lavet siden 1990.

"I Danmark er der stor tilslutning til demokratiet"

Det er jeg ikke sikker på. Selvom der tilsyneladende er stor tilslutning til demokratiet, er der stor forskel på, hvordan begrebet forstås. For eksempel har professorer og redaktører fået voksende indflydelse på Folketingets politiske beslutninger de seneste 10 - 20 år, selvom de ikke engang er åbne om baggrunden for sine holdninger og prioriteter. Der er heller ingen åbenhed om, hvor meget indflydelse professorer har på sine tidligere studerende, som har fået indflydelsesrige jobs.

Mig bekendt er det også gået ubemærket hen, at de nuværende direktører i Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening aldrig har arbejdet i den private sektor, og strejker tilsyneladende er forsvundet fra den såkaldte danske model på arbejdsmarkedet. Debatter om pressens relationer til Folketinget har ikke haft konsekvenser, selvom synergien mellem pressen og Folketinget er stadigt mere tydelig. De fleste kritiske spørgsmål, journalister stiller på Christiansborg, stiler nærmest mod en totalitær stat. I hvert fald handler mange kritiske spørgsmål om, hvorfor regeringen ikke griber ind mod det ene eller det andet.

"Provins er blevet til udkant" fordi de offentlige debatter er meget koncentrerede i København og til dels Aarhus. Det har ikke meget med globalisering at gøre. Det har nok mere at gøre med, at pressen og interesseorganisationer fortrinsvis arbejder, hvor de kan få politisk indflydelse inden for landets grænser. Det viste sig tydeligt, da statslige arbejdspladser blev flyttet til provinsen. Den flytning blev kritiseret, bl.a. fordi statslige myndigheder efter sigende havde store behov for møder i København, som om deres arbejdsområder ikke var landsdækkende. Dét er et tegn på, landet er opdelt.

Faktisk er det for nemt at påstå, at provinsen er blevet udkant. Østjylland får mere opmærksomhed end fx. Vest- og Sydsjælland eller Bornholm. I de landsdækkende presse er store dele af Danmark ganske enkelt forsvundet.

Hvis globalisering var vigtigst, var der nok mere end 10 danske journalister i Bruxelles. Så vidt jeg ved, er der omkring 180 journalister akkrediteret på Chrisiansborg mod kun omkring 10 danske journalister akkrediteret til EU i Bruxelles.

En anden indikation på, befolkningen er delt, er, at de fleste folkeafstemninger og Folketingsvalg de seneste årtier er afgjort inden for en margen på 49 - 51. Aktuelt er der kun 5 mandater til forskel på de partier, der kaldes rød blok, og de, der kaldes blå blok. Faktisk skal der kun flyttes ét mandat fra partierne kaldt blå blok, før de fire nordatlantiske mandater kan få afgørende indflydelse på dansk politik.
Ændringen af det retslige forbehold i EU blev forkastet med 46,1% for og 53,1% imod ved en folkeafstemning sidste år.

Egon Stich, Anne Schøtt, Torben Skov, Allan Stampe Kristiansen, Niels Duus Nielsen, Viggo Okholm, Ebbe Overbye og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Der er en overflod af 'fake news', i USA har befolkningen fået ministerier til spredning af manipulation for at undgå oprør på klima konsekvenserne, men det er en stakket frist med spredning af 'fake news', hvilket alle bør tage notits af, det er et kopieret tricks fra 30'erne.

Krise min bare ...

Philip B. Johnsen

Steffen Gliese
At "gøre sit for at udfylde sin plads i mosaikken med de evner og den viden og kunnen", det bliver i rigt mål alfa og omega

Professorens fredelige skovtur.
Tror ikke, at emeritus helt følger med i, hvad det aktuelt sker ude i samfundet, og hvad der faktisk har stået på i adskillige år – daglige skyderier, knivstikkerier, likvideringer, bandekriminalitet, indbrud, berigelsestyverier, fup, plat og svindel, mm. – og så disse salamikræfter, der næppe heller vil samfundet det godt og som larmende gnaver løs i samfundsskibets spanter og bærende konstruktioner …