Klumme

Værdiernes papirtiger

Og hvad der ikke kom med
16. december 2016

Ytringsfriheden som sådan fik ikke plads i den afgåede Bertel Haarders nationalkanon. Måske underforstået i punkterne: Frihed og/eller Den kristne kulturarv.

Frihed – bortset fra fænomenets relativitet – beskrives yderligere som: statens pligt til at beskytte de såkaldte frihedsrettigheder. Herunder ytringsfriheden, må man gå ud fra. Besynderligt. Ikke mindst i betragtning af den store ståhej og Haarders dengang højstemte udsagn om, at ytringsfriheden ikke kan gradbøjes.

Der blev sagt mange sjove ting i forbindelse med kravet om den ukrænkelige, absolutte frihed til at krænke andre. Men i den folkelige kanon er denne ret altså ikke nævnt i den refererede tekst. Dertil kommer, som supplerende løjerlighed, at kanonen i klar knæbøjning for Dansk Folkeparti betegner frihedsrettighederne som såkaldte.

Ansporet af Søren Krarups regndans i reviret har den del af borgerligheden ikke kunnet døje, hvad der bare ligner universelle rettigheder. Slet ikke menneskerettighederne, forudsætningen for det gode, der trods alt også er at sige om fædrelandet.

Den kristne kulturarv, i kanonisk formulering: den evangelisk-lutherske udgave af kristendommen (…) har haft afgørende betydning for udviklingen af det danske samfund og dets værdigrundlag. Det er muligt, men da ikke for den afdeling af værdigrundlaget der har med de såkaldte frihedsrettigheder og demokratiet at gøre.

Modvilje mod lighed

Hvor mange gange skal man sige det: Den danske kirke med Luther på hjernen og et godt stykke op i nyere tid har haft en tværtimod fodslæbende, for ikke at sige direkte modvilje mod lighed og ligestilling mellem kønnene, tolerance, trosfrihed, frisind, sex og demokratiske værdier.

Dette forhold forandres ikke ved at fremmane kirkefolket, som gennemgående var mere end tøvende over for folkestyret og afvisende over for fravalget af det religiøse.

Igen ignorerer kanonteksten ytringsfriheden, udsprunget af den radikale intellektuelle elites strid med enevælde, præstedominans og magtens konservatisme. Uden borgernes offentligt formulerede anfægtelse af øvrigheden var folkestyret ikke blevet til noget.

Trumpisme sætter sine spor

I begyndelsen af ugen kom ytringsfrihedsbegrebet alligevel i spil i en af de mest forskruede udtalelser siden runerne, oven i købet fremsat af en voksen mand med eksamen.

Det skete, da den underlødige netpublikation: Den Korte Avis led den tort at få opsagt nogle annoncer.

En annoncør blev gjort opmærksom på avisens pænt sagt fantasifulde indhold og blev af gode grunde forskrækket. Så gik det stærkt, annoncørerne meldte fra i bundter.

Redaktør Pittelkow forkyndte herefter, og nu kommer det: annoncerefusionen var et uhørt angreb på ytringsfriheden.

Hvori det uhørte bestod, forblev en gåde, men begivenheden kommenteredes til gavns her i avisen af Lasse Jensen, der tillige gav et fornøjeligt signalement af det fundamentalistiske powerpar Pittelkow/Jespersen – den mest rastløse politiske folkevandring for to i dansk parlamentarisk historie.

Trumpismen sætter sig sine spor. Belært af det 20. århundredes folketribuner forklædt som demagoger drejer det sig igen og igen og nu i elektronisk regi om at fremsætte et oprørt hav af uhyrlige påstande og beskyldninger, gerne lodrette løgne som Hitler beskrev teknikken i Mein Kampf og dernæst repetere dem til hudløshed.

Hvis nogen endelig tager sig sammen og svarer i forsøget på at bringe rimelighed ind i galskaben, vælter demagogen en verbal skidtspand i hovedet på den protesterende og med rutinemæssige anklager mod den i øvrigt udefinerede politisk korrekte elite for at foragte det ærlige brave folk, som skydes ind som rekvisit og for resten rager demagogerne en papand.

Pavlovsk reaktion

Reaktionen er pavlovsk, formidlet med argumentforskydninger, rygter, konspirationsfantasterier, kvarte sandheder og halve løgne, som snart bliver til hele. Når korrektionerne løber ind, svares med nye usandheder og gentagelser af velafprøvede stigmatiseringer af eliten og den politiske korrekthed.

Dansk Folkeparti ilede af disse nævnte årsager Den Korte Avis til undsætning og tegnede – for at det ikke skal være lyv – juleannoncer på avisens hjemmeside. Den Korte er en nødvendig modvægt til de andre mediers stadig mere politiske korrekthed, sagde DF’s ordfører Martin Henriksen, ingen nævnt, ingen glemt, og brækkede sig ikke over sine egne floskler.

Med en snart signifikant udvikling i meningsmålingerne har DF kun ét at gøre: aflede opmærksomheden fra nedturens årsager. DF’s betændte svindelsag sender stadig mere puds ud i de korrekte medier, der i modsætning til ordfører Henriksens hoforgan respekterer den formaliserede presseetik.

Ydermere har DF rodet sig ud i en uopvakt situation, som partiet deler med LA og Enhedslisten, mest belastende for DF, der normalt ser sig som politiets skytsengel.

Ved at bagatellisere Europol-krisen, som DF jo mente var nem at håndtere, er partiet nu medskyldig i forringede forhold, men indfrier tilsyneladende løftet om at indgå den mådelige, men skrøbelig erstatningsaftale. Denne betyder til gengæld, at Danmark, som DF jo ellers forlanger, ikke kan få permanent grænsebom og komme ud af Schengen. Snip, snap, snude.

Det er sgu da morsomt.

Meget skidt er der at sige om Pia Kjærsgaard, og denne signatur holder sig ikke gerne tilbage, men i mors tid havde partiet næppe begået en lignende genistreg. Trods ideologisk rod i hovedet var folketingsformandsskabets svar på en dårlig vittighed snedig nok til at undvige selvudlagte fælder.

Bramfrit sagt er Thulesen Dahl ikke helt så savtakket en kniv i skuffen, som de gule sedler i finanslovspapirerne gav ham ry for. Der skal mere til for at undgå selvmål i dansk politiks kortsynede bøvethed.

Det sidste burde have fået plads i en seriøs nationalkanon med mod og evne til også at betragte fejl og mangler som nationale værdier.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Benno Hansen
  • Hans Larsen
Benno Hansen og Hans Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ytringsfriheden i den kapitalistiske monopolverden må diskuteres uden hensyn til om Adolf, Karen, Ralf, Pia og Martin også udøver den.

Er penge en ytringsparameter i det kapitalistiske samfund?
Er erhvervslivets anbringelse af deres annoncekroner ytringsforvridende?
Er mobilisering af kundebevidsthed en demokratisk ret?

Hvis tre ja'er kan gives til ovenstående, så er det eneste rimelige at "Den korte avis" imødegås med argumenter og ikke med økonomisk forfølgelse. Hvis svaret til bare et spørgsmål er "nej", så er ytringsfriheden i fare ...omend det har været således siden de magiske runer blev introduceret af magthaverne..

Hvor er argumenterne, Metz?
Efter at have fulgt ’Den Korte Avis’ en måneds tid på nettet, uden at blive tilhænger af udgivernes ideologiske tilholdssted, en ’underlødig netpublikation’, iflg. Metz uden skygge af eksemplificering ’på avisens pænt sagt fantasifulde indhold’, kan man oplyse den iagttagelse, at avisens artikler overvejende er hentet fra andre seriøse danske medier, bortset fra f.eks. Politiken og Information, og ind imellem suppleret med tyske TV-indslag – altså et nødvendigt addendum og supplementum til den såkaldte ’Løgnepresse’, som man kalder fænomenet i de kredse, for at holde den nødvendige oplysningsmæssige balance i informationsformidlingen under georgiometzianske angreb, igen postuleret værende en pavlovsk reaktion i sin formidling og udtryk for argumentforskydninger, rygter, konspirationsfantasier, kvarte sandheder og halve løgne, som snart bliver til hele’ (sic!) – den får ikke for lidt! – og så er de fleste artikler bare skrevet af efter andre tilsyneladende seriøse observatører tæt på begivenhederne, herunder lokalaviser fra provinsen, hvor de fleste af denne slags problemer har det med at poppe op uden at københavneriet i presseriet registrerer noget som helst – alt er en berigelse for dem, åbenbart, bare det sker ude på landet …
Alt i alt et eksemplarisk tilfælde af komplementaritet, frit efter Bohr, men gad vide, om nogen kan leve af det i længden …

Martin Henriksen forveksler bevidst eller ej 'politisk korrekthed' med 'korrekthed' d. v. s. at det man skriver ikke er direkte uvederhæftigt bevidst fordrejet etc. Det her den korte avis har problemer. At denne pamflet modtage offentlige støttekroner er det virkelige forargelige i denne sag