Læserbrev

Anerkendelse af folkedrab

27. januar 2017

Da de var i opposition, opfordrede Liberal Alliance til, at Danmark officielt anerkendte Det Osmanniske Riges fordrivelse af armenierne i 1915 som et regulært folkedrab.

Efter Anders Samuelsen er blevet udenrigsminister, går partiet ikke længere ind for en officiel anerkendelse af folkedrabet.

I stedet vil LA nu arbejde for, at tyrkerne »åbner arkiverne, så man frit kan forske i hele begivenhedsforløbet under Første Verdenskrig og årene efter«.

Der er tale om et af talrige eksempler på LA’s kolbøtter efter, at partiet er kommet i regering. Kolbøtten er blevet kaldt pinlig af Enhedslisten. Jeg synes tværtimod, det er velgørende, at partiet realitetstjekker sine synspunkter efter, at det har fået regeringsansvar.

Baseret på opfattelsen fra et endog overvældende flertal af internationale historikere er jeg enig i, at Det Osmanniske Rige i dets sidste år formodentlig stod bag et folkemord. Jeg synes, at det ville være velkomment, hvis den tyrkiske stat anerkendte dette.

Men stærkt nationalistiske kræfter, som med præsident Erdogan i spidsen i disse år har vind i sejlene i Tyrkiet, argumenterer for, at EU hele tiden presser Tyrkiet. Et nyt krav om, at Tyrkiet skal anerkende folkedrabet, vil være vand på deres mølle.

Hvis man vil forstå, hvorfor Tyrkiet er så tyndhudet, når det gælder en anerkendelse af folkedrabet, må man gå tilbage til Sèvres-traktaten fra 1920. Traktaten lagde op til en opdeling af Tyrkiet og dannede grobund for det såkaldte ’Sèvres-syndrom’, der refererer til den udbredte mistænkeliggørelse af såvel ydre som indre fjender, som kun ønsker at splitte den tyrkiske republik.

Netop dette trauma er blevet et magtfuldt indenrigspolitisk instrument, der har været med til at legitimere tyrkiske politikeres afvisning af europæisk kritik af overgreb på menneskerettighederne eller afvisning af at anerkende folkedrabet.

Nationalisternes argument er, at flere EU-lande har gang i en antityrkisk kampagne, og at europæernes hensigter snarere er at svække Tyrkiet end at sikre retfærdighed. Nationalisterne mener, at Tyrkiet er blevet syndebuk i flere lande. Men også de mest liberale, reformvenlige kræfter i Tyrkiet advarer imod at opstille krav om anerkendelse af det armenske folkemord.

Ønsker vi oprigtigt at se en tyrkisk anerkendelse af folkemordet, er svaret, at Danmark og EU fastholder en forhandlingsproces med Tyrkiet om EU-medlemskab. Vist hænger denne proces i den tyndeste tråd, fordi Erdogan optræder som en magtfuld sultan; magtarrogant og kritisk over for enhver form for kritisk ytring.

Men det er nu engang den krog, vi har, når det gælder støtte til reformkræfterne i Tyrkiet – og muligheden for, at landet en dag kan tage sit historiske opgør med de traumatiske begivenheder i 1915.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Erik Boel

"..........Danmark og EU fastholder en forhandlingsproces med Tyrkiet om EU-medlemskab"

Men det er jo en narresut.

Tyrkiet bliver næppe nogensinde medlem af EU - allerede fordi Frankrig vil holde folkeafstemning om Tyrkiets optagelse. Selv hvis Frankrig accepterer, er der stadigvæk 27 stater tilbage, der skal sige JA - herunder Grækenland og Cypern.

Jeg beklager meget, at Tyrkiet ikke kan optages i EU; men omvendt forstår jeg godt, hvis Erdogan slår den tanke ud af hovedet.