Kommentar

Bered jer på en genudsendelse af 1930’erne

Trump vil ødelægge Europa. Han hylder Brexit, hygger sig med Putin og lover at gøre op med både NATO og etablerede handelssystemer
Trump vil ødelægge Europa. Han hylder Brexit, hygger sig med Putin og lover at gøre op med både NATO og etablerede handelssystemer

Evan Vucci

20. januar 2017

Donald Trump er Storbritanniens nye bedste ven. »Jeg tror, Brexit vil vise sig at være en helt fantastisk ting,« sagde han ifølge The Times i mandags. Derpå lokkede han Theresa May med en handelsaftale med USA.

Altså en tilbagevenden til de gode gamle dage i det 20. århundrede, hvor USA stod skulder ved skulder med Storbritannien og vandt (hvis vi altså ser bort fra mindre uheldige episoder omkring Suez-krigen og Falklandskrigen).

Lille England får igen lørdagsslik. Mens USA’s kommende præsident kalder sig »en stor fan af Storbritannien«, fik også Angela Merkel et par rosende ord med på vejen.

»Helt sikkert,« hun er »klart en af de vigtigste ledere«. Som Trump »godt kan lide« og »respekterer«. Men så viste Trump sine klør.

Hendes åbendør-politik over for syriske flygtninge blev kaldt »en katastrofal fejltagelse«, et ordvalg han gentog tre gange. Hvordan i alverden kunne hun opgive at kontrollere sit lands grænser og »lade alle disse illegale vade ind«?

EU’s dukkefører

Ville han så stemme på Merkel til efteråret, hvis han kunne, spurgte den tyske medinterviewer Kai Diekmann. Det vidste Trump ikke, om han ville. Det signal er vist det tætteste, man kommer på et udtryk for mistillid.

Tyskerne fandt heller ikke Trumps næste bredside særligt underholdende. Her karakteriserede han Tyskland som EU’s dukkefører. Det har ganske vist noget på sig. Men den slags ubekvemme sandheder siger vi ikke højt her i det høflige vestlige samfund.

Helt efter bogen afholdt Merkels talsmand sig da også fra at svare igen. Han bemærkede blot, at hans chef havde læst interviewet »med stor interesse«. Læs: Du er uden for skiven, Hr. Trump.

Trump erklærede også, at uden de store flygtningestrømme, »ville der ikke have været et Brexit« og insisterede på, at »folk vil have deres egen identitet«.

Det er derfor, at »også andre kommer til at forlade« EU. Så Storbritannien er ikke ved at blive efterladt på perronen. Nej, landet repræsenterer fremtiden, mener Trump.

Trump mener det, han twitter

For USA, sagde Trump, »spiller det ingen rolle«, om EU lever eller dør. Det samme gælder NATO. Lyder det som en genudsendelse af 1920’erne og 1930’erne? Ja, det gør det.

Mange, heriblandt jeg selv, mente, at det ikke var andet end valgkampsretorik, da Trump erklærede NATO-alliancen for »forældet«. Vi tog fejl, ligesom vi gjorde med alt andet omkring The Donald. Og ja, han hygger sig med Ruslands Vladimir Putin og har sendt telegrammer om sin vilje til at hæve de sanktioner, der blev indført efter annekteringen af Krim.

Tag den, Fru Merkel! Om nogen har hun været den europæiske leder, som har stået fast på sanktioner. Så lad os ikke længere holde os selv for nar. Trump mener det, han twitter. Trumps politiske dagsorden er fuld af bitre piller til Europa og snart sagt alle andre.

Genrejste mure

For det første vil en aftale med Rusland gøre Europa sårbar. Formålet med en sådan amerikansk omfavnelse vil være en konkret alliance mod IS og en mere subtil en af slagsen mod Kina for at inddæmme landets ekspansion.

For det andet er ligegyldigheden over for Europa og NATO et opgør med to grundsten i 70 års amerikansk udenrigspolitik. For det tredje er de liberale handelssystemer, som USA har opbygget og værnet om siden Bretton Woods systemet i 1944 – og ud fra hvilke både IMF, Verdensbanken og WTO er vokset – i fare.

Endelig vil Trump genrejse nationalstatens høje mure for at holde varer og mennesker ude og kapital og job inde.

Lyder dette også som en genudsendelse af 1920’erne og 1930’erne? Det gør det, ja. Mens Første Verdenskrig blev enden på Globalisering 1.0, der eksisterede fra omtrent 1850 til 1914, har Trump lovet at gøre en ende på Globalisering 2.0, som blev født i 1970’erne.

Globaliseringens sammenbrud

Hvordan kan han dog komme på det, når nu den økonomiske og finansielle integration fra Berlin til Beijing er blevet så ubeskriveligt meget stærkere siden dengang?

Protektionisme giver jo ingen mening, men ved du hvad? Trump er alle sine usammenhængende tweets til trods allerede lykkedes med at flytte præmisserne for diskussionen.

Er det måske ikke sandt, at den liberale verdensorden har gjort de få rige og resten fattige? Det er budskabet vi hører fra Stockholm til San Francisco – uden skelen til den fantastiske rigdom, der er skabt overalt i verden. Er det måske ikke sandt, at de der udlændinge stjæler vores job og ødelægger vores »egen identitet«, som Trump kalder det?

Og hvorfor egentlig ikke slå sig sammen med Putin mod IS? Jo, måske fordi Vladimir har sin egen dagsorden, der i et og alt går ud på at undergrave både Europa og USA. Men vil virkeligheden så ikke ramme Trump i nakken? Jo, det vil den. Men det 20. århundrede visker til os, at det måske ikke vil ske i tide.

I de næste fire år kan Trump forårsage imponerende store ødelæggelser. Den eneste beroligende tanke er, at 1930’ernes demagoger ikke havde næste valg at tænke på.

Josef Joffe er udgiver og redaktør ved den tyske avis Die Zeit

© The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Rasmussen
  • Mihail Larsen
Lars Rasmussen og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Sjælen ved intet om
muligvis er skallen tom
derfor lad os ej forsmå
det som man kan føle på
(Kumbel)

Randi Christiansen, Niels Duus Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
René Arestrup

30'er analogien holder desværre på flere punkter. Da japanerne angreb Pearl Habour i 1941, var det i vid udstrækning en konsekvens af flere års protektionistisk amerikansk handelspolitik.

Jens Thaarup Nyberg

@René Arestrup
Japans militære engagement i Kina og Fransk Indokina havde ført til, at Storbritannien, USA og Holland havde lukket for olieforsyningen til Japan. Det var en stor trussel for den japanske krigsmaskine, og som et resultat måtte japanerne skaffe sig olie på egen hånd. Den oplagte løsning var det oliebesiddende Hollandsk Ostindien (i dag Indonesien), hvor en svag hollandsk eksilregering næppe ville kunne stå imod et japansk angreb. Den japanske regering antog, at et sådant angreb ikke ville blive godtaget af USA og Storbritannien og gjorde det nødvendigt at komme dem i forkøbet med et overraskelsesangreb.
https://da.wikipedia.org/wiki/2._verdenskrig#Japan_angriber_vestmagterne

Hvem sagde tunnelsyn.

Sider