Klumme

Carsten Jensen, man bekæmper ikke krige med groteske overdrivelser og dovne analyser

I stedet for at lære af Danmarks katastrofale fejl under krigene i Irak og Afghanistan fortsætter Carsten Jensen mudderkastningen fra 00’erne. Dengang beskyldte krigstilhængerne deres modstandere for at støtte terrorister og diktatorer. I dag revser krigsmodstanderne Danmark for ’militaristisk storhedsvanvid’
12. januar 2017

Danmark lider af militært storhedsvanvid, hævder Carsten Jensen i sin årlige nytårstale til danskerne (den 31. december). Her siger han bl.a., at Danmark er »en af klodens mest krigeriske nationer«, som »kombinerer uden at blinke militaristisk storhedsvanvid med dyrkelsen af vores egen uskyld«.

»Arhh, ro på, Carsten,« tænker jeg. Krigene i Irak og Afghanistan har på mange måder været skelsættende både for os som nation og for en generation af unge mænd. Jeg ved det, for jeg deltog selv i den ene. Men storhedsvanvid … næppe. Faktisk fylder krigene ikke særligt meget. I hvert fald ikke i kulturlivet og den politiske debat.

Og det synes jeg som veteran egentlig er en skam, for katastrofale fejl blev begået, og de har kostet mange danske og rigtigt mange afghanske og irakiske liv. Vi skylder ofrene at lære af vores fejl og prøve at undgå dem en anden gang.

Især krigen i Irak viste sig som en kolossal fejltagelse. Den har ikke skabt alle de problemer, der i disse år river Mellemøsten fra hinanden, men meget af den ulykke, vi dagligt ser, kan direkte henføres til Irak-krigen. Den hænger som en albatros om halsen på datidens beslutningstagere.

Der er vel kun Søren Pind (V) tilbage, der kan mobilisere entusiasme i forsvaret for idioternes korstog. Den helt store krigsmager Anders Fogh er over alle bjerge. Han laver pinagtige hjemmevideoer og tjener fidelt sine nye herrer, vampyrblæksprutten Goldman Sachs og de ukrainske plutokrater.

Carsten Jensen har utrætteligt forsøgt at rejse debat om krigene. Han har modigt besøgt krigszonerne uden at være embedded med os soldater. Og ser vi på, hvem der (desværre) fik mest ret, fremstår Carsten Jensen en hel del bedre end mange af hans kritikere.

Desværre er meget af hans kritik forudsigelig og skinger. Hans overdrivelser er groteske og hans analyser dovne, og derfor ender han som et ekko af de mest ihærdige krigsopviglere fra forrige årti.

00’erne var på alle måder et lavpunkt i vores sikkerhedspolitiske debat, hvor besindige kræfter, der udtrykte modstand mod krigen, blev beskyldt for sympati med den skånselsløse diktator Saddam Hussein og sammenlignet med den eftergivne Chamberlain.

Men mens de fleste af datidens debattører er kommet videre, lider Carsten Jensen af samme moralistiske tilgang til komplekse problemstillinger og arrogante nedladenhed over for andres holdninger, som den der var kendetegnende for statsministeren Anders Fogh.

Nedladenheden viser sig f.eks., når Jensen ikke kan nære sig for at kalde historikeren Uffe Østergaard for »højreekstremist« – velsagtens, fordi han har en noget anden analyse af Europas handlemuligheder i den såkaldte flygtningekrise end Jensens egen.

Den tidligere Venstre-statsminister mente, at Irak-krigen var i samme kategori som modstandskampen under Anden Verdenskrig, og han sammenlignede direkte Saddam Hussein med Hitler. Men da det gik vildest for sig, havde vi under 1.000 mand ude ad gangen. Det svarer ikke engang til et regiment i den britiske hær eller en amerikansk brigade.

Jeg tænkte dengang ironisk, at hvis det virkelig var sådan, Anders Fogh så det, så havde han ikke prioriteret kampen mod Nazityskland særlig højt. Det havde i hvert fald kunnet klares inden for skattestoppets rammer.

Som Fogh er Jensen overdrivelsens mester, og man ved, at når han benytter historiske argumenter, så er det mindre vigtigt, hvad der rent faktisk skete. Formålet er blot at dunke modstanderen i hovedet. Fortiden er en rodekasse, hvor man kan finde et argument, der passer til den aktuelle debat. Som når Carsten Jensen kæder velfærdsstatens opståen sammen med tabet af de ikke-dansktalende folkeslag i Sydsverige, Norge og Sydslesvig.

Problemet for Jensen er, at Sydsverige ikke var Sydsverige i 1658. Det hed Østdanmark, og var dansktalende og dansksindet. Mere dansk end det daværende Sønderjylland, der som hertugdømmet Slesvig ikke var en del af kongeriget.

Hvis vi skal lære noget af krigene – og det skal vi – så bør vi forstå dem i den kontekst, de blev udkæmpet. Vi bliver ikke klogere af skinger retorik og billige analyser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henning Kjær

"mens de fleste af datidens debattører er kommet videre" ? Hmm hvordan er de kommet videre, med andet end tavshed og benægtelse.

Erik Feenstra, Hanne Ribens, Ib Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Der er sgu da ikke ’militaristisk storhedsvanvid’ Danmark lider af. Danmarks politikere lider af behagesyge ... ligesom en købmand bag disken i sin nyopstartede købmandspolitik.

Dagmar Christiandottir, Jens Kofoed, John Christensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Eller ’militaristisk storhedsvanvid’ som følge af ren og skær dumhed, skulle der nok have stået - vi bliver næppe klogere af at lytte til usminket krigsretorik og bevidst manipulerede analyser - efter at alle de skyldige er løbet af kasernen og vi ikke kan 'se røvhullerne for bare skosåler' ...

John Christensen

Fadæsen er at vi blevet trukket ind i den aktivistiske udenrigs- og sikkerhedspolitik - som var/er forfejlet.
Det er mindre betydningsfuldt om vi har sendt 30.000 eller 300.000 soldater ud. Når bortses fra - at 10% af soldaterne er dybt traumatiseret, eller lader som om de er - for at få erstatning. Det er belastende..

Krig imod terror er - en stor fejlslutning!

steen nielsen

Vi, bliver desværre heller ikke klogere af at der ikke kan laves tilbundsgående undersøgelser af disse krige, som det har været tilfældet i andre lande! Hvad er det mon, vi ikke må blive kloge på, når nu man så ihærdigt har forhindret undersøgelser, der skulle gøre os klogere!

Poul Erik Pedersen, Stig Bøg, Ole Frank, Hanne Ribens, Olav Bo Hessellund og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Lars Bo Jensen

Jeg har sjældent set så mange argumenter for at genåbne Irak-kommissionen, samlet på et sted, uden at den bliver nævnt.

Dagmar Christiandottir, Troels Brøgger og Poul Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
steen nielsen

Hvad skal min gamle ven Carsten Jensen og alle vi andre mon blive klogere af, uden undersøgelser!

Benny Larsen, Poul Erik Pedersen og Stig Bøg anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Man må vel egentlig have en grim smag i munden når man deltager i sådan noget, og så bagefter finder ud af man er blevet løget og manipuleret med, til at slå mennesker ihjel.

David Joelsen

Men militæret har da fået noget ud af det. De har afprøvet våben og taktikker med levende mål. Grejet har været luftet. Og skrivebord folket har da også flittigt brugt kort, blæk og linealer. Stoltheden er er til at føle på.

Curt Sørensen

Carsten Jensen skriver flot og hans analyser er skarpe. Men han er en kritisk intellektuel -og sådan nogen må vi slet ikke have herhjemme, så han skal kanøfles. Hvad bilder han sig dog ind?

P.G. Olsen, Oluf Husted, Poul Erik Pedersen og Erik Mikkelsen anbefalede denne kommentar