Danmark tilsidesætter FN’s Børnekonvention

Onsdag viste TV 2 dokumentaren ’Mon de kommer om natten’.

Filmen handler om den nu 16-årige Rokhsar, der for snart seks år siden flygtede med sin familie fra Afghanistan, og efter et halvt år på flugt gennem Europa havnede i Danmark, hvor de søgte asyl.

Men Udlændingestyrelsen tror ikke på, at de er personligt forfulgte af Taliban i Afghanistan, og familien har gentagne gange fået afslag på deres sag.

Som en allersidste mulighed søger familien om opholdstilladelse af ganske særlige grunde, en såkaldt §9c, stk. 1 sag om barnets tarv, med baggrund i Rokhsars integration og stærke tilknytning til Danmark.

Men at bære hele sin families skæbne på sine skuldre har givet Rokhsar bekymringer, ingen 16-årig burde have, og hun er nu jævnligt indlagt på børnepsykiatrisk hospital på grund af selvmordstanker.

Artikel 3 i Børnekonventionen vægter, at barnets tarv altid skal ’komme i første række’. Det efterlever man ikke i Danmark.

I Danmark bliver flygtningebørn fortsat betragtet som et vedhæng til deres forældre. Det har ikke været muligt for Børns Vilkår at finde en sag, hvor hensynet til barnets tarv har ført til, at familien har fået ophold.

Barnets tarv er ikke nogen eksakt størrelse, men forhold som børnenes skolegang, fritidsliv, fysiske og psykiske tilstand samt muligheder i hjemlandet bør indgå i den konkrete vurdering af familiens mulighed for ophold.

Nogle vil muligvis argumentere for, at Rokhsars forældre burde være rejst for at begrænse ventetiden og usikkerheden for deres børn. Men de har valgt at blive, og derfor har staten et ansvar for Rokhsar og hendes søskende. Såvel som for alle de flygtningebørn, der befinder sig i Danmark.

Rasmus Kjeldahl er direktør i Børns Vilkår