Klumme

Danskere er da alt for fornuftige til at overleve

Det amerikanske tv-koncept ’Alene i vildmarken’ har det svært i den danske version. Deltagerne savner civilisationen efter få dage i vildmarken. Det ser ud til, at ethvert land står over for et valg: Velfærdsstat eller velfungerende overlevelseskoncepter på tv. Jeg synes bare, at vi holder os til det første
I programmet 'Alene i vildmarken' på DR3 sendes 10 danskere ud i den norske vildmark for at teste, hvor længe de kan overleve på egen hånd.

I programmet 'Alene i vildmarken' på DR3 sendes 10 danskere ud i den norske vildmark for at teste, hvor længe de kan overleve på egen hånd.

United Production/DR

16. januar 2017

Da jeg var ca otte år, var jeg på feriekoloni med klassen. Jeg tissede i sengen af savn første aften og turde ikke at sige det til nogen, så jeg lå lidt vådt i den uge. Men jeg holdt ugen ud. Gennemførte.

Det bliver virkelig spændende at se, hvor længe deltagerne holder i DR’s nye reality-program Alene i Vildmarken, hvor ti mænd og kvinder sejles ud i den norske vildmark for at dyste om, hvem der holder længst. For allerede i afsnit tre, der blev sendt i denne uge, kniber det med viljen til at ligge vådt og ensomt.

»Det er altså alt for tidligt at have hjemve,« siger Emil på 27 år fra Faaborg, og det kan han have ret i. Ham og de øvrige deltagere havde nemlig kun været i naturen i godt to døgn, da han begyndte at savne Lene og bette Frej. »Er det egoistisk og narcissistisk af mig at rende rundt herude og prøve at finde mig selv, mens de er derhjemme,« spørger han sig selv og ligner én, der godt kender svaret.

På tre døgn knækker også den ellers evigt muntre soldat Lasse og vælger at afslutte eksperimentet. Ikke fordi han har været i karambolage med en los, men fordi det virker »meningsløst« at gå rundt og opleve noget uden at have nogen at snakke om det med.

Som han siger, er glæden ved en selvfanget, selvrøget fisk som ånde, der forsvinder i kold luft, så snart den er lukket ud. Poetisk premierløjtnant. Og så var de ni.

Lad os heppe lidt på Levi. 31 år og ærøbo. Han fangede faktisk en fisk allerførste gang, han satte et net i vandet, men blev sendt ud i en mindre krise, da den var alt for lille til at blive rigtig mæt af – en krise, der kulminerer dagen efter, hvor nettet var tomt. »Jeg kan mærke, at min krop er begyndt at give op,« sagde Levi og talte dårligt om bær. 

Det er slet, slet ikke min mening at insinuere, at jeg kunne gøre det bedre. Faktisk mener jeg, at deltagerne reagerer fuldstændig rationelt og klogt i situationen. Bær er ikke for fuldvoksne mænd med et valg; glæde er da noget, man deler; og er man så heldig at have en Lene og en bette Frej, så er et da bare med at komme hjem til dem.

Problemet opstår først, når nogen vil lave højdramatisk fjernsyn ud af det.

Deltagerne i den danske i Alene i Vildmarken er uden tvivl de fineste friluftsfolk, vor nation kan stille med. Problemet er bare, at det ikke er nok til et koncept købt i USA.

For hvor vores danske mænd og kvinder har statsautoriserede naturvejlederuddannelser og en Sebastian Klein-agtig tilgang til naturen, har de amerikanske deltagere hypermaskuline idealer for individuel overlevelse og rent faktisk noget på spil.

Deltagerne i den amerikanske version (Alone) kæmper om 500.000 dollar. Det er ikke bare en seriøs klat penge; i et samfund som det amerikanske kan de afgøre, om dine børn får en uddannelse eller din hustru sin cancerbehandling. De har en sær ære på spil.

I tredje sæson springer en deltager fra allerede på andendagen, og han skal moppes. At han gør det, fordi han bliver angrebet af en grizzly, er sagen uvekommende. Og de har Gud – åh gud, hvor har de Gud. Han er med hele vejen, og de snakker løs med ham og er i den forstand aldrig alene. Men først og fremmest har de en forestilling om, at det er afgørende, at et menneske kan klare sig selv.  

Og derfor blev vinderen af sæson 1 i 56 dage. Og tabte 22 kilo og halvdelen af forstanden til ensomhed og underernæring. Det er fremragende tv.  For overlevelse er evigt fascinerende for mennesker, der ikke selv er udfordret af den slags. Man får bare ikke en flok kernesunde fællesskabsorienterede børn af velfærdsstaten med på den leg. 

Så måske skulle DR’s programfolk kigge ind i stedet for ud næste gang, der skal udvikles dansk survival-tv. For den bedste danske opfindelse er nemlig ikke Danmark, (jeg forstår den altså stadig ikke), men vores velfærdsstat. Og her handler det ikke om hver mand for sig, men om at skabe et fællesskab, der udnytter alles evner bedst til fordel for gruppens sikkerhed og overlevelse.

Og det gad jeg vild godt se: Sammen i vildmarken. For havde tilrettelæggerne sat de tre mænd sammen om opgaven at skabe et lille velfungerende samfund, uden klart definerede hierarkier og med det succeskriterie, at de alle skulle stå op til sidst, er jeg ret sikker på, at Levi ville prøve at flytte nettet et par meter, fordi den muntre soldat blev endnu mere munter af fisk.

Og at Emil ville synes, at de var alt andet end egositiske og narcissistiske. Og om aftenen ved bålet ville han underholde med en kedelig historie om bette Frejs første skridt, og Lasses glæde over det ville ikke forsvinde i luften. 

Hvem ved, måske de aldrig ville vende hjem igen, for lad os være lidt alvorlige til slut: Det kan til tider for tiden i det danske politiske klima synes, som om vi har glemt alt det, som netop vi er bedst til.

Ethvert land står nemlig over for et valg: Velfærdsstat eller velfungerende overlevelseskoncepter på tv. Jeg synes bare, at vi holder os til det første.

Anna von Sperling er kulturjournalist. Klummen er udtryk for skibentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • jørgen djørup
  • Torben Skov
  • Robert Kroll
  • Nille Torsen
  • David Zennaro
  • Flemming Berger
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Erik Karlsen
  • Kenneth Jacobsen
jørgen djørup, Torben Skov, Robert Kroll, Nille Torsen, David Zennaro, Flemming Berger, Jens Thaarup Nyberg, Erik Karlsen og Kenneth Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

"For den bedste danske opfindelse er ikke Danmark, men vores velfærdsstat".
Tak for de ord. Dem kan jeg godt bruge, og jeg skal nok prøve at huske at nævne, hvem det er jeg citerer.
Tak endnu en gang for denne fantastiske sætning.

Bjarne Bisgaard Jensen, jørgen djørup, Lars Bo Jensen, David Zennaro, Liliane Murray, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Dana Hansen, Flemming Berger, Jens Thaarup Nyberg, Carsten Wienholtz, Gustav Alexander, Ivar Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

For mig var det slående at flere/ingen af deltagere overhovedet havde gjort sig nogen tanker om, hvad alene i nature går ud på. På den ene side er deltagerne parate til at være helt alene I naturen, men ingen af dem har prøvet noget der bare ligner, f.eks 3-7 dage alene ved en sø i en svensk skov. Det kan ikke være prisen der har forhindret dem i en uges ferie alene i den svenske natur, de har manglet gå på mod.
Alternativt har TV tilrettelæggerne bevidst valgt nogle forudsætningsløse deltagere.

Bjarne Bisgaard Jensen, jørgen djørup, Anne Eriksen, Karsten Aaen, Rasmus Knus, Carsten Wienholtz og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Helt enig - det må være castingen som er fejlet.

Det virker som om nogle af deltagerne overhovedet ikke har forberedt sig mentalt på udfordringen. Og i sådan en grad, at det virker pinligt. Der er dog heldigvis undtagelser.

Jeg fulgte den amerikanske udgave, der foregik i Canada, og blev faktisk grebet af den. Jeg er inkarneret og erfaren "vildmand" i de nordiske vildmarker, og havde på den baggrund glædet mig til den dansk udgave der udspilles i Norge.

De danske anstrengelser viser sig desværre indtil nu, at være helt uden kvalitet. Deltagerne er udvalgt uden nogen reelle forudsætninger, og klipningen af selve programmerne er håbløst forvirrende - i den nye moderne stil der sikre, at ingen får tilfredsstillet deres nysgerrighed på noget tidspunkt gennem programmet. En TV-stil der udspringer af reklamefirmaernes behov for at holde seerne på kanalen, men som i den grad mishandler kontinuitet og indholde i programmerne. Når det gøres rigtigt dårligt som jeg oplever her, bliver det direkte frastødende og destruktivt i min optik.

Bjarne Bisgaard Jensen, jørgen djørup, David Zennaro, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

DR kan bare ikke det der - de leger "støttepædagoger" og tror, at alt skal være akavet for at være morsomt?
Det samme hænder ved almindelige udsendelser rundt omkring i landet, det hele er så sukkersyltet, at man knap kender stedet. Lav noget, I er gode til!...