Kronik

Desværre, vi bliver nok nødt til at fortsætte med at tale om eliten

For få år siden var det moderne at forstå magt som ansigtsløse strukturer. Men på det seneste er det blevet klart, at magt besiddes af mennesker. At eliten ikke bare er mennesker, der drikker kaffe med meget mælk, men mennesker, der bestemmer samfundets udvikling
I modsætning til tidligere tiders konger og adel, forsøger det 21. århundredes kapitalejere og toppolitikere ikke at iscenesætte og skilte med deres magt og indflydelse. De forsøger at gemme den væk og fremstille sig selv som så almindelige som muligt. Det har samtidig ført til lukkethed blandt verdens allerrigeste, hvilket har gjort det meget svært at få adgang til både kvalitative og kvantitative data om især den økonomiske elite. Her et foto fra World Economic Forum i Davos i Schweiz denne uge.

I modsætning til tidligere tiders konger og adel, forsøger det 21. århundredes kapitalejere og toppolitikere ikke at iscenesætte og skilte med deres magt og indflydelse. De forsøger at gemme den væk og fremstille sig selv som så almindelige som muligt. Det har samtidig ført til lukkethed blandt verdens allerrigeste, hvilket har gjort det meget svært at få adgang til både kvalitative og kvantitative data om især den økonomiske elite. Her et foto fra World Economic Forum i Davos i Schweiz denne uge.

Jacquelyn Martin/Ritzau Scanpix

20. januar 2017

Da jeg trådte mine samfundsvidenskabelige barnesko i begyndelsen af årtusindet, var det meget umoderne at tale om eliter.

Når man talte om magt, var det altid noget med, at det var meget komplekst, eller at magten i moderne samfund var spredt så bredt, at det ikke længere gav mening at fokusere på magtfulde enkeltaktører. Den slags analyser var udbredte fra pæne, slipseklædte establishment-liberalister til de mest subversive, postmoderne diskursanalytikere.

Argumenterne kunne være hentet fra klassiske pluralister som Robert Dahl, der påstod, at de moderne samfund var så funktionelt differentieret, at der ikke var en elite, men i stedet en række særinteresser, der overordnet set balancerede hinanden.

Eller det kunne være fra en Foucault-inspireret poststrukturalisme, hvor magten strømmede overalt, og det derfor blev anset for unuanceret og gammeldags at påstå, at enkeltindivider kunne besidde magt.

Holck Poulsen-familien er næstrigest. Mange kender til Bestseller. Mere ukendt er det, at de også har anseelige investeringer i e-handels-virksomheder i Danmark og udlandet – ikke mindst Zalando.
Læs også

På mange måder virkede denne forståelse meget logisk. I modsætning til tidligere tiders konger og adel, forsøger det 21. århundredes kapitalejere og toppolitikere ikke at iscenesætte og skilte med deres magt og indflydelse.

De forsøger at gemme den væk og fremstille sig selv som så almindelige som muligt. Det har samtidig ført til lukkethed blandt verdens allerrigeste, hvilket har gjort det meget svært at få adgang til både kvalitative og kvantitative data om især den økonomiske elite.

Måske var det derfor, mange instinktivt antog, at den trend mod øget økonomisk og politisk lighed, som man så i de første årtier efter Anden Verdenskrig, ville fortsætte ufortrødent.

Helt central debat om eliten

Efter de seneste års overvældende dokumentation for stigende koncentration af velstand hos verdens allerrigeste, er der nok få, som for alvor vil påstå, at vi befinder os i en post-elitær tilstand, og diskussionen af eliten er rykket frem i den offentlige debat.

Jeg kan godt forstå, at mange i øjeblikket kan være trætte af den nuværende debat om folket vs. eliten, hvor elite-begrebet stort set bliver brugt til at betegne enhver gruppe, folk ikke kan lide. Og Gud skal vide, at der findes dårlige begreber for elite.

Nogle mener, at eliten er folk, der spiser særlige former for mad eller bruger meget mælk i kaffen. Andre mener, at eliten udgøres af Politiken og Gyldendal, mens Henrik Dahl (LA) på det seneste har forsøgt at genoplive Jørgen S. Dichs gamle polemik om, at de offentligt ansatte udgør en herskende klasse i samfundet. Det har fået nogle til at mene, at det måske er bedst at undgå begrebet elite fuldstændigt.

Men begrebet om eliten er hverken meningsløst eller unødvendigt. Grundlæggende har de fleste mennesker siden landbrugets opfindelse for 13.000 år siden levet i stærkt stratificerede samfund, hvor både magt og ressourcer har været koncentreret i hænderne på en meget lille gruppe mennesker.

Og det er et forhold, som man er nødt til at forholde sig til som samfundsvidenskabsfolk, journalister og borgere. Især i en tid, hvor alt tyder på, at koncentrationen af magt og formue er kraftigt stigende.

Herhjemme har sociologerne Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard med netværksanalyser vist, at samfundets tunge magtfulde poster er langt mere koncentrerede, end man umiddelbart skulle tro, og at der er findes en samlet, integreret elite, der har stærke forbindelser på tværs af samfundets hovedinstitutioner.

Befolkningen er blind over for magtelitens dominans, mens eliten selv forsøger at omtale sig som en del af folket. Ny bog afdækker, hvordan de 423 mennesker i magteliten er forbundet. Og når vi går til valg, er det kun få procent, vi selv kan udskifte
Læs også

På globalt plan har økonomer som Antony Atkinson, Branko Milanovic og Thomas Piketty dokumenteret, at den økonomiske ulighed har været stigende igennem årtier i de fleste lande, og ny forskning om skattely fortæller os, at der yderligere er et stort mørketal gemt i bankkonti i Schweiz og Caribien.

Eliten på bjerget

Hvis man vil have et hurtigt overblik over, hvordan den globale elite ser ud, kan man kigge til Davos, hvor World Economic Forum slutter fredag. Det årlige topmøde afholdes af organisationen WEF, der har 1.000 af verdens største virksomheder som medlemmer.

Mødet samler en blanding af erhvervsfolk og rigmænd, sekunderet af de mest magtfulde politikere samt ledere af store internationale organisationer som IMF og OECD. Programmet indeholder en lang række offentlige arrangementer og debatter samt en række af mere uformelle møder og fester for indbudte.

På forhånd var klimatruslen udpeget som den afgørende udfordring for de 2.400 erhvervsledere, politikere, eksperter og andre meningsdannere, der i denne uge mødes til World Economic Forum i Davos. Men uroen om den globale økonomi synes at stjæle fokus
Læs også

En ny tendens er, at Davos-eliten er blevet globalt integreret. I år er Kinas præsident Xi Jiping, den indiske finansminister Arun Jaitley og Jack Ma, formanden for markedsportalen Ali Baba-group, blandt stjernerne i den voksende delegation af magtfulde personer fra de tidligere udviklingslande.

Det afspejler den stigende vægt, disse landes virksomheder har i verdensøkonomien, og en ambition om integration med den traditionelle økonomiske elite i USA og Europa.

Det er ikke første gang, vi oplever en integreret global økonomi. Det var i høj grad også tilfældet i perioden op til Første Verdenskrig. Men dengang var det europæiske virksomheder og stater, der dominerede verdensøkonomien, mens vi nu for første gang er ved at se fremvæksten af en egentlig transnational kapitalistklasse, der integrerer samtlige af klodens væsentlige økonomier.

Svingdørseliter

Gennem de seneste år har vi set en stigende koncentration af økonomisk magt hos den økonomiske elite fra Davos. Oxfams årlige analyse af den globale formuefordeling viser, at de otte rigeste individer har en nettoformue, der svarer til den hos den fattigste halvdel af verdens befolkning målt på formue.

Alligevel er Davos-eliten nok ikke den rigeste eller mest magtfulde i historien. Så vidt vi ved, disponerede den romerske senatorklasse og Indiens stormoguler over en større del af samfundets ressourcer i deres tid. Og i modsætning til adelen i middelalderen er vore dages elite delt i en økonomisk og en politisk del, hvorfor der er visse juridiske og politiske grænser for deres magtudøvelse. 

Men skellet mellem økonomisk og politisk magt er under opløsning. Den økonomiske elite er godt i gang med at opsuge den politiske elite. Dette foregår primært ved hjælp af indirekte politisk indflydelse.

I EU dominerer lobbyister fra banker og store virksomheder de politiske beslutningsgange, mens store donorer som Koch-brødrene har oversvømmet USA’s politiske system med penge til udvalgte kandidater i kølvandet på Citizens United-dommen, som løftede begrænsningen på størrelsen af politiske bidrag.

Samtidig ser vi en stigende tendens til, at topdirektører og milliardærer direkte indtager politiske topposter. Især Goldman Sachs har været gode til at placere tidligere ansatte på tunge politiske poster, f.eks. Mario Drahgi i ECB og Hank Paulson som finansminister i USA.

Vi ser også opkomsten af milliardærpolitikere som Silvio Berlusconi, Thaksin Shinawatra, Michael Bloomberg og Donald Trump, der direkte bruger deres formuer til at blive valgt til politiske topembeder.

Nervøs elite

På trods af den stigende magtkoncentration er tonen fra Davos blevet mere pessimistisk de seneste år. I 2015 var et af hovedspørgsmålene, hvad man kunne gøre, så den stigende ulighed ikke udviklede sig til oprør og politisk ustabilitet. I år taler et af idepapirerne fra WEF om behovet for borgerløn, der skal imødegå den stigende formuekoncentration.  

Davos-eliten er nervøs, men der er ikke noget, som tyder på, at dens magt er på vej ned. Tænk blot på valget af Trump. Han præsenterede sig som modstander af pengenes magt i politik, men i den kommende administration har landets økonomiske oligarki større magt end nogensinde.

Derfor er der nok ingen vej uden om, at både forskning og den politiske debat må fokusere mere på eliter de kommende år – i hvert fald, hvis vi vil have en chance for at bremse den stigende ulighed i penge og magt, som stort set alle verdens lande oplever.

Rune Møller Stahl er ph.d. studerende ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Steffen Gliese
  • Steen Sohn
  • John S. Hansen
  • Mihail Larsen
  • Jakob Lilliendahl
  • David Zennaro
  • Klaus Ipsen
  • Ib Jørgensen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Alan Strandbygaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • ulla enevoldsen
  • Peter Knap
  • Philip B. Johnsen
Torben K L Jensen, Palle Yndal-Olsen, Steffen Gliese, Steen Sohn, John S. Hansen, Mihail Larsen, Jakob Lilliendahl, David Zennaro, Klaus Ipsen, Ib Jørgensen, Anne-Marie Krogsbøll, Alan Strandbygaard, Lise Lotte Rahbek, ulla enevoldsen, Peter Knap og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Nu er det muligvis ikke lige den rigtige dag, at stille sig op og kritisere jounalister og kritiske debatøre, men selvom vi stadig er medlem af EU og uden at forsvare elefanten i rummet, for demokrati og ytringsfriheden er vigtigere.

Hvorfor stiller jounalister og andre interesserede i offentlig Forvaltning og International politik, ikke den 'elite' kritiske spørgsmål, direkte eller indirekte, der er nok af dårligdom til, så hvis ansvaret er deres, så belys det.

"Desværre, vi bliver nok nødt til at fortsætte med at tale om eliten"

Er de ikke vigtig nok?

"De forsøger at gemme den væk og fremstille sig selv som så almindelige som muligt. Det har samtidig ført til lukkethed blandt verdens allerrigeste, hvilket har gjort det meget svært at få adgang til både kvalitative og kvantitative data om især den økonomiske elite."

De dårlige undskyldninger står i kø.

"Alligevel er Davos-eliten nok ikke den rigeste eller mest magtfulde i historien."

Det fortsætter bare.

Nu nævnes "Mario Drahgi i ECB" 'chefen for det hele', i selskabet, så de menneskeskabte klimaforandringer og den elskede og forbandede 'forbrugsdrevet vækst' og den såkalte 'elite', jeg nu ofte har omtalt, lader vi stå lidt.

Mario Draghi, den italiensk økonom og bankmand, præsident for ECB, før dette, vice chairman og managing director af Goldman Sachs International, der foruden sansynligvis, var med til at skjule Grækenlands gæld, tidligere lavede det selvsamme Goldman Sachs swap lån trick med den italienske gæld, Mario Draghi sad dengang i det italienske finansministerium der camouflere et underskud på statsfinanserne på 7,7 pct. af BNP i 1995 til 2,7 pct.

Mario Draghi der blev erkendt kvalificeret som ECB præsident, efter en høring om hans rolle i det italienske finansministerium, der camouflere et underskud på statsfinanserne, kvalificeret fordi Mario Draghi ikke viste, hvad der forgik i det hans eget italienske finansministerium, hvor Mario Draghi var departementschef.

Det burde vække opsigt eller hvad?

Fra link:
"Draghis involvering
Under høringer dette efterår i Europa-Parlamentet blev Mario Draghi udfrittet om sin rolle i Goldman Sachs’ græske transaktion i 2001. Italieneren svarede, at han tiltrådte sin stilling som direktør i Goldman Sachs International (med ansvar for bl.a. obligationssalg og derivativer) i januar 2002.

Men som den britisk økonom Simon Johnson, professor ved Massachusetts Institute of Technology i Boston, for nylig sagde:

»Goldman Sachs fortsatte med at rådgive den græske regering om gæld fra 2002 og frem; meget tyder på, at det var Draghis bord.« Mario Draghi skal faktisk have været indviklet i lignende transaktioner i sin egenskab af departementschef i Italiens finans- og økonomiministerium fra 1991 til 2001.

I 1996 bistod investeringsbanken J.P. Morgan Chase det italienske finansministerium med en rentemanipulation på gældsobligationer, som bragte landets budgetunderskud ned på et kunstigt lavt niveau i 1997.

Kilder i centralbanken kaldte denne disposition lovlig i 2010 i avisen Corriere della Sera, men den udlægning deles ikke af uafhængige økonomer. Den kreative bogføring forbigik Eurostats opmærksomhed.

Ifølge en kilde, der ønsker at være anonym, skal Lucas Papademos — der som centralbankdirektør i 2001 antages at have været vidende om Goldman Sachs’ kreative valutadispositioner med græsk gæld — have sagt om sin gode ven Mario Draghi: »Goldman Sachs hyrede ham i 2002, fordi de var dybt imponeret over hans samarbejde i finansministeriet med J.P. Morgan."Link: http://www.information.dk/285620

Hvad med:

Fra link
"The Lagarde list" is the best proof yet that Greece's rich have got off lightly, spiriting their money abroad while the vast majority endure the punishing reforms the EU and IMF has demanded in return for rescue funds to prop up the lifeless economy."

"The catalogue of the deposits, held by more than 2,000 wealthy Greeks at the Geneva branch of HSBC, was given to Papaconstantinou by Lagarde with the express purpose of pursuing tax offenders in October 2010."

Link: http://www.theguardian.com/world/2013/jan/07/greece-christine-lagarde

Goldman Sachs swap lån trick, der skjulte græsk gæld!

Link: http://www.spiegel.de/international/europe/greek-debt-crisis-how-goldman...

Link: http://www.business.dk/oekonomi/saadan-hjalp-goldman-sachs-graekerne-med...

Tag kampen op, belys det uvæsen købt magt er.

Torben K L Jensen, Flemming S. Andersen, John S. Hansen, Mette Møhl, ulla enevoldsen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Alan Strandbygaard

Jeg tror, at eliten er de eneste der ikke bryder sig om den åbne debat om eliten.

Torben K L Jensen, Britt Kristensen, Finn Thøgersen, Einar Carstensen, Flemming S. Andersen, Steffen Gliese, Anne Eriksen, David Zennaro, Christian Lucas og Benny Larsen anbefalede denne kommentar
Ib Jørgensen

Den kapitalistiske økonomi producerer "eliter" på mange forskellige niveauer. Og den gør det på en måde, så den enkelte "elite" ikke kan gennemskue, hvorfor og hvordan systemet fungerer, som det gør. Eksempelvis har vi naturligvis mange "eliter" indenfor naturvidenskab og humaniora. Mange af disse (hovedparten?) er med til at muliggøre og/eller fremme kapitalismens funktioneren. (Eksempelvis havde min fagforenings blad (DM) i sidste nummer adskillige jublende artikler om, hvordan humanister kan blive rige! Altså RIGTIG rige, ikke bare en professorløn!) Fordi ingen, hverken "elite" eller "non-elite" kan erkende systemets måde at fungere på, kan der naturligvis ikke etableres en målrettet politisk vilje, til at ændre/nedbygge det. Vi producerer, hvad en amerikansk højesteretsdommer for nogle år siden advarede imod, "civic ignorance", borgerlig uvidenhed. En uvidenhed som vel at mærke omfatter os alle. I det blogindlæg, jeg henviser til her, har jeg med eksempel fra IT prøvet at vise, hvordan vi hele tiden producerer nye livsvilkår for hinanden, uden at have nogen ide om, de mulige konsekvenser på længere sigt. En tendens som forstærkes af kapitalismens vækstkrav. http://bricklayeribj.blogspot.dk/2017/01/demokratiets-oplsning.html

Einar Carstensen, Bjarne Bisgaard Jensen, lone bording, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Institut for Statskundskab på Københavns Universitet skuffer mig nu ved at tage tal fra Oxfam råt for usødet. Hvorfor gør I det så let for os at affeje jeres analyse?

Eliten kan være de bedste i mange forbindelser - som de bedste kunstnere.
Magteliten har magten over andre - som statskonsulenten, der bestemmer hvem, der er de bedste, og måske bevilger penge til de valgte.

På en romersk galej dominerer kaptajnen og hans tjener med pisken de lænkede slaver
Slaver, der ikke evner slippe fri - eller ikke evner at være frie.

I det repræsentative demokrati uddelegeres magten til den politiske elite. Den modtager et mandat, som skal overholdes, men som kan misbruges. F.eks ved ikke at ville gennemføre folkeafstemninger i særlige spørgsmål, som ikke var forudset, da politikerne blev valgt.
Men så kommer der et valg, hvor der er mulighed for at fratage en misbrugende elite magten.

Det væsentlige må være, at der er mulighed for at fratage en magtelite magten.

Ib Jørgensen

Leo, den magt, der styrer vore liv, er ikke anbragt hos nogle eliter. Den består i den måde vi affinder os med at leve på. Det er vores livsform, der gør os afmægtige. Fra høj til lav, fra Bill Gates til den hjemløse. Derfor er den eneste løsning, at tænke os frem til en ny måde at producere og fordele på. Jeg er meget skeptisk hvad angår muligheden for dette. Men det er der et eventuelt håb må ligge. For vore efterkommere.

Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

I glemte den vigtigste og mest upopulære: https://en.wikipedia.org/wiki/The_Power_Elite

"Argumenterne kunne være hentet fra klassiske pluralister som Robert Dahl, der påstod, at de moderne samfund var så funktionelt differentieret, at der ikke var en elite, men i stedet en række særinteresser, der overordnet set balancerede hinanden.

Eller det kunne være fra en Foucault-inspireret poststrukturalisme, hvor magten strømmede overalt, og det derfor blev anset for unuanceret og gammeldags at påstå, at enkeltindivider kunne besidde magt."

Jeg kom til at huske en sentens : En lyd er ikke en lyd, hvis ingen hører den.
Parallel : En elite er ikke en magtelite, hvis ingen føler sig undertrykt og domineret.

Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Ib Jørgensen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

"I 2015 var et af hovedspørgsmålene, hvad man kunne gøre, så den stigende ulighed ikke udviklede sig til oprør og politisk ustabilitet."

Begrænse uligheden selvfølgelig, gennem højere skatter, og nedlukning af skattely, og så omfordele mere retfærdigt.

" I år taler et af idepapirerne fra WEF om behovet for borgerløn"

Borgerløn vil som universalydelse til alle, rig som fattig, ikke begrænse uligheden, blot cementere den.
Og den er farlig, fordi det vil give erhverslivet, bedre mulighed for, uden skrupler, at udskifte arbejdskraft med maskiner, de få tiloversblevne job, vil så kunne udbydes til alt for mange mennesker, som kan få lov til, og vil være villige til, at tage arbejdet, til stærkt reducerede lønninger, for tro ikke at borgerløn bliver noget man kan leve godt af, nej der vil blive smalhals, hvad enten man er for gammel til at arbejde, eller for syg, eller bare ikke kan få et af de få job, der i fremtiden vil være tilbage.

Men mange falder for ideen om at få nogle penge for ingenting, men det bliver ikke for ingenting, det er ikke en social foranstaltning, men en nyliberal ide, et hold kæft bolsje.

Jakob Trägårdh, Philip B. Johnsen, Britt Kristensen, Lars Bo Jensen, Einar Carstensen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming S. Andersen, Alan Strandbygaard, Anne Eriksen, John S. Hansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Socialstaten var et holdkæftbolche til utilfredse fattigfolk, som ellers ville vælte regeringer over hele Europa og indføre socialisme. Så Liliane Murray har helt ret, der er ikke tale om en social foranstaltning, men derimod en bestikkelse af de fattige, så de bliver ved med at tro, at nationen ledes af hensyn til det fælles bedste. Bismarck var ikke dum.

Som vi ser andetsteds i avisen er selv arbejdsgiverne - nogle af dem i hvert fald - vågnet op og har indset, at det på lidt længere sigt er ris til egen røv at fortsætte forringelserne af fattige folks levevilkår. Jeg vælger fromt at se det som et udslag af anstændighed, selvom det nok mere er udtryk for en bekymring for, at de fattige skal gøre oprør på en eller anden måde.

Men så længe højrefløjen og socialdemokraterne på Borgen ikke er i stand til nytænkning, ender det med ballade, på den ene eller den anden måde. Den siddende regering i særdeleshed er helt uden for pædagogisk rækkevidde.

Valget er egentlig ret simpelt: Vil man tillade, at folk uden muligheder i samfundet, således som det er skruet sammen for tiden, kan leve et værdigt liv - eller vil man hellere have brændende biler i gaderne og en voldsomt overbebyrdet politistyrke?

Torben K L Jensen, Jakob Trägårdh, Britt Kristensen, Ebbe Overbye, Einar Carstensen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming S. Andersen, Liliane Murray, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Den siddende regering mener nok, og omtaler sig vist også, som elite - hvis jeg ikke tager fejl. Derfor vil der også udvikle sig ballade, brændte biler og kriminalitet - mere og mere.

Faktisk er der også tiltag til at håndtere dette i den stadig større kontrol og overvågning, hemmeligholdelse/ skjul af vigtige planer/ breve og lign. - datadeling - statens kontrol af regioner (nedlæggelse?) og kommuner.

Det er snarere gammeltænkning, der er brug for...
Dagens politikere har andre prioriteringer og ideer om samfundet - selvom der stadig snakkes om "velfærdsstaten"!

Britt Kristensen, Liliane Murray og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jakob Lilliendahl

Det borgerlige samfund bygger på lighed for loven, retten til at skabe sig sin egen lykke og ideen om meritokratisk fortjeneste.. Borgerløn vil være et helt grundlæggende brud med den borgerlige samfundsorden.. Hvis man mister retten/muligheden for at realisere sin egen lykke og sin meritokratiske fortjeneste, og ikke længere kan skabe sig velstand og magt som andre har skabt sig velstand og magt, vil det ikke længere være et borgerligt samfund, men i sin essens et feudalt klassesamfund med en ny adel.

Søren Kristensen

Man kan komme utrolig langt med mælk i kaffen, men det kræver lidt mere end det, at blive en del af eliten. Til gengæld er der ikke nogen garanti for at det er et sjovt sted at være. Mit bedste råd er derfor: vær glad for den du er, du kan alligevel ikke lave om på det.

Den elite vi selv betaler for at topstyre os som brugere medarbejdere i skattebetalt velfærdsproduktion er den største trussel og påvirker os direkte i hverdagen som familier med børn i børnehaver på skoler og forældre på plejehjem - som nedslidte som arbejdsløse i kløerne på aktiveringsindustri - i dag er en kommunal Socialdirektør den ene dag indkøber af velfærdsydelser hos private aktører - industri hun selv dagen efter kan fungere som kundechef hos - det er en helt ny form for korruption af offentligt ansatte som vi kun har set starten på

Britt Kristensen, Ebbe Overbye, Jesper Frimann Ljungberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Liliane Murray, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Liliane Murray - Dit indlæg er ukvalificeret, fordi :

- Udviklingen i produktionslivet sker under alle omstændigheder i det kapitalistiske, globalliserede samfund.
- UBI bliver, hvad man bestemmer sig til - ikke nødvendigvis til alle, men kun som social ydelse for ikke-lønmodtagere. En skattereform kan følge efter med bundfradrag svarende til UBI`en.
- Beløbsstørrelsen kender ingen, før den er besluttet. Den kan blive ens for alle - i modsætning til nu.
- Det er netop ubalancen mellem arbejdssøgende og arbejdspladser, der er et argument for UBI. Det er ikke den lediges skyld, at samfundet udvikler sig på en uhensigtsmæssig måde.
- Betingelsesløsheden stiller borgeren i en bedre situation overfor arbejdsgiveren, og den offentlige magtelite har mistet magten.
- De ledige, de fødende og farmand, børnene, de studerende, førtidspensionisterne, de gamle får allerede diverse ydelser. Forskellen er, at UBI-borgerne ikke skal administreres, kontrolleres, mistænkeliggøres, retsforfølges som man bliver nu. Tidspunkter og perioder besluttes af borgeren selv.
- Helbredsforholdene er en sag for det gratis sundhedsvæsen og med tilskud til borgere med særligt fysisk eller psykisk behov. Altså uafhængig af UBI.

Der er ingen fast opskrift på alle detaljer i Borgerlønssamfundet, før de er besluttet.
Det er ikke dig og mig der skal afgøre hvordan - det er folketinget.

Jesper Frimann Ljungberg

@Lone Bording

Lige netop. Det sjove ved det her er jo, at artiklen er skrevet af en Phd. studerende fra netop der, hvor man uddanner hovedparten af den Politiske Elite. Folketinget og ministerierne er for at sige det lige ud indavlet med DJØF'ere.

Det problem vi har her i vesten er jo, at demokratiet (både det politiske og økonomiske) defacto er sat ud af spil. På den politiske scene er hele magtpyramiden opbygget af folk med samme baggrund og verdensforståelse. Man har i høj grad tøjlet medierne med statstøtte og bestyrelser der stort set kun består af medlemmer fra den 'brune politiske fløj'. Man mørklægger beslutningsprocesserne og fakta, og indretter sig blindt efter hvad toppen i den politiske pyramide vil.
Fagligheden om specifikke emner kontrolleres med kontrakter mellem universiteter m.m og ministerierne, hvor forskere og eksperter gives mundkurv på. Hvis man har brug for lidt dybere spadestik, så nedsætter man kommissioner der laver rapporter, som igen kun består af DJØFF'ere, og hvor der cherrypickes og forvanskes fra den underliggende faglighed, så man opnår at den agenda som den politiske magtelite ønsker fremmet også bliver det. Lige meget om fagligheden og sagligheden siger noget helt andet.

Den økonomiske elite (her i vesten) har lidt det problem, at i steder som f.eks. Danmark, der ejer os almindelige lønmodtagere hovedparten af industrien, gennem især vores pensionsformuer. Det er jo så grotæsk, at folk kan risikere at deres pensionspenge ejer den virksomhed de arbejder for gennem det pensions selskab de arbejder for, og repræsentanter for selv samme pensionskasse via en bestyrelsespost beslutter at gøre medarbejderne arbejdsløse, ved at outsource deres arbejde. Altså den 'magt'/'bestemmelse' som du har via dine egne penge kan blive aktivt brugt mod dine egne interesser.

// Jesper

Per Torbensen, Ebbe Overbye og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Aktørerne i Davos er nok mest optaget af at bytte skattefiduser. Det globale beløb for gemt offshore skattely løber op til $36 trillion, det er løst oversat langt over 252.000 milliarder kroner. http://www.taxjustice.net/2016/05/09/17103/

Verdens store nationer accepterer skattely fordi politikere får deres del af kagen, det er en uhellig alliance mellem den finansielle sektor, multinationale aktører og politikere, hvor dem der høster fordel af skattely er de samme, som har magten og forbindelserne til at beskytte dem. Hvis politikerne virkelig havde ønsket at løse skattely problemet, havde de gjort det for lang tid siden.

Næsten alle multinationale selskaber og banker er til stede i skattely, og de fleste kommer fra USA og EU, særligt Bank Vatikanet i London er stormester i skattely. Selv Danmark er et kendt skattely og har storbanker som med glæde har assisteret i skattelyssvindel.

I Danmark er uligheden langt større end de officielle tal siger, herhjemme er alt til salg inklusiv den lovgivning som politikere ved tager. Særligt efter 2008 har dagsordenen været nedskæringer i de offentlige udgifter, politikerne er ellers hurtige til at slå ned på sort arbejde eller bagatel snyd hos almindelige borger, men ikke de rige skattely svindlere - vennerne.

Politikerne siger at de offentlige pengekasser er tomme og at sundhedsvæsenet, forskning og uddannelser må skæres ned, befolkningerne må arbejde længere og gå senere på pension, skoler, hospitaler og plejehjem må acceptere nedskæringer, og folk må døje med reduceret arbejdsløsheds understøttelse.

USA træder i dag officielt ind i rækken af lande som regeres af milliardær klubben. Finansen har i flere årtier afgjort hvem som bliver valgt til præsidentembedet, men dette har i medierne været underspillet - indtil nu. Blandt disse milliardær-regerede lande hører Rusland, hvis leder Putin er milliardær. Vi er trådt ind i Neo Demokratiets tidsalder og demokratiet er sat 150 år tilbage.

Ved hjælp af medievirksomheder som milliardærerne har opkøbt, lobbyvirksomheder samt direkte skamløst køb af politikere, er det lykkes at hjernevaske en hel befolkning til at tro at de - milliardærerne bedst varetager folkets interesser, og således sætte demokratiet århundrede tilbage.

Bogen Magteliten beskriver hvor lidt magt folketinget reelt har. At ejerne af de største virksomheder reelt bestemmer lovene, hedder pr. grunddefinitionen fascisme. Kan man kalde Rusland og USA for Moderne Fascistiske Lande? Ordet "Moderne" betegner at der ligger et pseudo-demokrati bag, både Putin og Trump blev vel på lovlig demokratisk vis valgt til embedet?

Jamen, vi har selv valgt de politikere, der må formodes at styre landet for dets borgeres skyld, hva' ?
Skulle vi ikke skaffe os en Trump.

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se at Borgerløn er et klokkeklart nyliberalistisk tiltag for at undertrykke befolkningen.
Set med samme briller er ting, SU, Folkepension og en gratis sundheds sektor jo weapons of MassSuppression.

// Jesper

Grethe Preisler

@Jesper Frimann,

Og jeg må indrømme, at jeg har svært ved at se den såkaldte 'Borgerløn' som andet end varm luft på dåse og narresutter i form af almisser til medlemmerne af en overflødiggjort arbejdskraftreserve af teknisk insolvente fattigrøve i Den frie Vestlige Verden fra medlemmerne af Den globale Finansielle Elite af konkurrerende skatte- og børsspekulanter forsamlet i Davos.

Enhver skal yde efter sin evne og nyde efter sit behov i det klasseløse samfund, som der står i det kommunistiske manifest.

Det lyder jo smukt, men hvem skal så afgøre, hvad du og jeg og andre fattigrøve, som aldrig har ejet andet at byde ind på markedet med end vores egen arbejdskraft, er i stand til at yde og har behov for at nyde, hvis vi overlader afgørelsen til dem, der betaler musikken og bestemmer, hvad der skal spilles af 'de politisk neutrale økonomiske eksperter', som hjælper dem med at lave kalkulerne?

Flemming S. Andersen, Lise Lotte Rahbek, Søren Roepstorff, Niels Duus Nielsen og Jakob Lilliendahl anbefalede denne kommentar

Grethe - Du siger : ".... hvem skal så afgøre.." - Det skal du selv "og de andre fattigrøve.."
Og : "...overflødiggjort arbejdskraftreserve" - Det en helt anden sag. Det er op til politikerne at tilrettelægge samfundet, så færrest mulige forbliver udenfor skabet.
Som jeg altid siger : .....at få samfundet til at passe til borgerne og ikke omvendt.

Du kan ikke forholde dig til en sag, før du har sat dig ind i den.

UBI : Er det så svært at forstå, at samfundets svageste støttes og landets skatteydere skal stoppe med at være beskæftigelsesterapeuter for behandlerhæren !

Grethe Preisler

Det råd kunne du godt have sparet dig, Leo Nygaard.

Jeg har læst alle de forslag til finansiering af komlombusægget UBI, der har været luftet på Borgerbevægelsen BIEN's hjemmeside på nettet. Og ingen af dem har efter min ringe mening haft en kinamands chance for at blive vedtaget af et demokratisk flertal uden anvendelse af militære magtmidler mod dem, der hellere vil have osten skåret på den anden led ... ;o(

Grete - Tre ting :
- Hvorfor kan du beskrive så forkert 15.17, nå du ved alt om sagen ?
- Du svarer ikke på de to emner, jeg kommenterer.
- At det har en ringe chance for flertal i folketinget, er rigtigt. Om befolkningen ville sige ja er noget andet. Af samme grund har jeg selv en meget fragmentarisk tilgang til processen. Alternativet er begyndt så småt med betingelsesløs kontanthjælp og varsler en udvikling i deres program.

Grethe Preisler

Igen - du kan godt spare mig, andre debattører og dig selv for besværet med at prøve at omvende mig til ny-georgismen, Leo Nygaard.

Jeg har jo lovet, at jeg vil skrive under på din stillerliste, hvis du vil stille op som løsgænger i folketinget, men længere kan jeg altså ikke strække mig for at forsøde dit otium med lidt medvind på cykelstierne ;-)

Flemming S. Andersen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Der er jo simpelthen sket det, at markedet og det politiske niveau er smeltet sammen, som mange forudså i midt 90'erne. Samtidig har civilsamfundet mistet magt, og de demokratiske valg er blot farcer, skygger på væggen!

Jens Erik Starup

Georgisme: Tanken om fællesskabets grundlæggende ejendomsret til jorden, og at det derfor er nødvendigt og retfærdigt at beskatte jord.
Svagheden gemmer sig i fællesskabet, Leo Nygaard. Se venligst Kammerat Napoleon.

Jakob Lilliendahl

Svar til Leo Nygaard

Præmissen: Jeg vil gerne frigøre mennesket fra herredømmeforhold.. Det enkelte menneske.. Ikke mindst mig selv..

1. Det borgerlige meritokratiske klassesamfund er legitimeret ved at der er lighed for loven, og at du og jeg har samme ret til skabe os velstand og magt som dem der allerede nu har velstand og magt. Hvis så vi mister den ret, eller som i det dysfunktionelle og kriseramte kapitalistiske system, den mulighed, og bliver spist af med almisse-borgerløn, vil samfundet ikke længere kunne beskrives som et borgerligt meritokratisk klassesamfund men i sin grundlæggende funktion blive et feudalt klassesamfund med en underkastet klasse og et herrefolk, uden nogen former for social mobilitet eller meritokratisk legitimitet, og i sin essens holdt sammen af en art kontrakt; almisser mod lovlydighed. Resultatet er det totalt underkastede og fremmedgjorte menneske. Det er et meget stort skridt tilbage!

2. En måde, eller måske måden at frigøre mennesket fra disse herredømmeforhold og denne fremmedgørelse, mener jeg er demokrati og demokratisering. I den sammenhæng linker jeg til information omkring Inclusive Democracy, fordi det ikke kun fokuserer på den politiske sfære, men er et radikalt direkte-demokratisk projekt der også vil løse økonomiske, økologiske, sociale og kulturelle problemstilling, ved at inkluderer disse underkastede mennesker. (Det bliver fint konkretiseret). Påstanden er, at verden er i krise inden for alle disse sfærer og at disse kriser er et produkt af koncentrerede magteliter og deres snævre interesser. (Det er helt enig i!)

3. Når du så foreslår borgerløn og generelt kun fokuserer på et økonomisk aspekt, bryder du for det første med min præmis om det grundlæggende formål. Dernæst bryder du med udviklingen fra det feudale samfund til det borgerlige samfund, og tager et meget stort og grundlæggende skridt tilbage. Også simplificerer du klassesamfundets problemstillinger til udelukkede økonomiske størrelser. I hvert fald m.h.p. de mulige løsninger. Så for mig at se, er borgerløn så lidt en løsning som det kan være. Det er ikke engang et skud til måls. Det er skridt tilbage!

Starup - Ja, det kniber med solidariteten (hvis det er det, du mener). Ellers havde Retsforbundet været et stort parti.
Foruden hovedskatten på jorden efter dens beliggenhedsværdi, er den anden skattekilde, jordens "rigdomskilder", som er George's 150 år gamle udtryk - som i nutiden er blevet fantastisk aktuel ift. klimaudviklingen.
Husk også, at denne skat på grådigheden afløser skatten på borgenes flid.
Dybere set, at dødssynderne beskattes og dyderne støttes (Pave Gregor den ?)

Tak, fordi du gav mig lejlighed til denne korte, basale beskrivelse af retfærdighed og frihed.

Lilliendahl - Jeg evner desværre ikke at følge din udredning. Det, jeg forstår om UBI' ens relation, er jeg uenig i. Jeg er ikke studentikos universtetsuddannet.

I dit syn på Borgerløn ser du bort fra, at sådan er det allerede nu - med den forskel, at de sociale ydelser (der desværre er nødvendige) er forbundet men dyretæmmernes pisk, som jager befolkningen rundt i manegen. Alle detaljer fra vugge til grav er spundet ind i regler, i ufrihed og elitestyring, som også de lavtlønnede endda selv betaler til gennem indkomstskatten.

I min tilgang til UBI tager jeg udgangspunkt i den nutidige, virkelige verden i Danmark.
Jeg opstiller ikke en samfundsmodel som forudsætning for gennemførelsen, med går fragmentarisk til værks.

Min samfundsmodel kan du læse herover i mit svar til Starup - en helt anderledes "nødvendighedens politik" for hele kloden.

Niels Duus Nielsen

Leo Nygaard, prøv at læse Lilliendahls indlæg igen - han kritiserer neogeorgismen (tak til fr. Preisler for dette ord) for, at den den kun kratter i overfladen og ikke går dybt nok. Som en borgerlige økonom i Nationaltidende i 1910 påviste, er georgismen, hvis den tænkes til ende, blot en variant af socialismen. Hvorfor stoppe med ejendomsretten til jorden - hvorfor ikke gå skridtet videre og betragte produktionsmidlerne som fælles ejendom?

Jakob Lilliendahl tager derimod fejl, hvis han blankt afviser borgerløn.

Teoretisk set har han ret i, at det kun er en lappeløsning, der ikke vil ændre på den grundlæggende politiske elendighed, men i praksis vil den kunne hjælpe en masse fattige mennesker her og nu.

Hvilket jeg indrømmer er socialdemokratisk (i ordets oprindelige betydning) og måske endda socialliberal tænkning, men da jeg ikke bekender mig til elendighedsteorien, har jeg valgt for tiden at alliere mig med alle gode kræfter - også socialdemokrater af den gamle skole og borgerlige alternativister - for at få skovlen under de borgerlige (inkl. Socialdemokratiet), som igen (og igen) har demonstreret deres manglende evner til at administrere samfundets til alles bedste.

Måske begår jeg en fejl, måske skal vi op på de høje nagler og finde høtyvene frem.

PS: Jeg ville ønske Socialdemokratiet ville tage navneforandring, det er besværligt hele tiden at skulle tage forbehold for, at klassisk socialdemokratisme er noget helt andet end det, neosocialdemokraterne står for.

Niels Nielsen siger : " Som en borgerlige økonom i Nationaltidende i 1910 påviste, er georgismen, hvis den tænkes til ende, blot en variant af socialismen. Hvorfor stoppe med ejendomsretten til jorden - hvorfor ikke gå skridtet videre og betragte produktionsmidlerne som fælles ejendom?"

Den beskrivelse kender jeg godt. Svar : Forskellen er det samfunds- og naturskabte overfor det personligt skabte. Så enkelt er det. (se igen 10.31)

Udtrykket "Neogeorgismen" er fint, hvis der dermed forstås en gammel kendt isme, der i vor tid er suppleret med aktion over for klimaforringelserne - den store omstilling i særlig udgave.

Niels Duus Nielsen

Ha, Leo Nygaard, du har en pointe med forskellen på naturen og mennesket, som er rimelig klart defineret. Som modsvar vil jeg så foreslå, at vi blander begreberne sammen igen og tager "den anden natur" til hjælp, da mennesket faktisk er en del af naturen, og det menneskeskabte er derfor i og for sig naturskabt. Det kunne vi så pindehugge lidt over.

Men det korte af det lange er og bliver, at som socialist er jeg også georgist. Så vi to kan godt arbejde sammen indtil videre. Så må du jo sætte hælene i, når vi har fået gennemført jordrenten, og jeg så vil gå videre til også at gennemføre produktionsmiddelrenten. Den tid, den sorg.

:-)

Flemming S. Andersen

Niels Nielsen

Inden du nu hopper helt i med begge ben og adopterer et begreb som "borgerløn" og smider noget konkret ud som kendte graduerede ydelser, så skulle du måske spørge til størrelsen.
Både den opnåelige og den ønskede.
Ellers risikereder du blot en endnu skarpere opdeling i del og hersk, blot vil snittet være effektueret langt mere pinefulde og uoprettelige steder, hvor de der absolut intet forsvarere eller fortalere har, lades alene tilbage i en mangelsituation, i opnåelsen af en standardisering til gavn for de knap så svages fred.

det vil forbavse mig meget, hvis du ikke får et tåget svar.

Jakob Lilliendahl

Leo Nygaard:
Jeg er ikke universitetsuddannet, og jeg ikke studentikos. Men jeg vil ikke lade som om, jeg er dummere end det er tilfældet. Hvis du forstår de ord jeg bruger, så kan du også forstå det jeg skriver, hvis du prøver. Det er ikke mikrobiologi. Og ja, du har helt ret, sådan fungere det i store træk allerede. Og således er UBI ikke en løsningen. Mit fokus er et opgør med mantraet herrefolk og undersåt, fordi jeg mener det er den primære problemstilling.

Niels Nielsen
Jeg er så heller ikke hverken socialdemokrat eller socialliberal, og mener således heller ikke jeg tager fejl. Socialdemokratisme er ikke i overensstemmelse med min præmis, men kontraproduktiv symptombehandling. Det er demokratisering derimod. Når vi er lykkedes der, kan vi egentlig fint diskuterer universal basis indkomst bagefter.

Ingen af disse ting ændre på, at de velbjergedes legitimitet forsvinder hvis alle ikke har samme ret og samme illusoriske mulighed.

Jakob Lilliendahl

Også må det være tid til en rap:

[Tue Track]
Mine tarme skriger
I munden på folk der snakker ondt om rakkerpak som mig
Imens de smider og strøer med de gyldne gryn om sig
Som ku' ha' gjort gavn for mig, til min hungrende vom
Men jeg har ikke et særligt stort navn så, den er hungrende tom
Jeg dufter dolmerkål, stegte bornholmer ål, alverdens mad
Serveret på sølvfad, men min lomme er flad
Jeg fryser min fod for jeg har slidt min skosål
Mit andet ben og min sko har jeg solgt for en slik til et godt formål
Jeg føler mig yderst fjern
Men skal blot bryde min hjern' med at fryse en halv krop
Jeg spiller op med den ene hånd, i den anden holder jeg en tom kop
De kalder mig betler, eller bare den flade gademusikant
En ækel klam stodder, der æder skodder imod en usselt pant
Fordømt rådden røv det' blevet en luder at være rapper
Der er ingen scene jeg er helt alene i det 21' århundrede på de kolde trapper
Så hist hvor vejen slår en bugt, ser du en såkaldt gammel nar
Der drømte om at blive ægte familiefar, spise rådden frugt
En viadukt må være stedet at søge ly for en lilla sky
Der giver tegn på syreregn, snart vil hærge den indre by
For det er oven uden udmattende
At slentre rundt med huller i hud og hår
Jeg prøver at regne ud hvornår
Mine kødsår bliver til aske, jeg ser en taske
Daske i hånden på en gammel dam' jeg burde fam'
Men nej de er blevet for smarte
Nu til dags kan de baske en i karate
Så jeg må nøjes med de ligegyldige små basører
Jeg føler blikket sløre
Og hører fløjten til det sidste tog der snart kører
Så jeg gør klar, tar' mine ting begynder at vandre
Ser tilbage til de dage af mit liv og det jeg godt ville forandre
Men opgir' opsir' min tilstedeværelse på denne planet
Gjort er gjort og sket er fortid
En alt for hård tid for en falleret gammel gadestryger
Smyger mig ned af strøgen forsvinder i røgen fra min sidste ryger
Som fordamper ligesom mig og bliver ét med de triste skyer
Langt væk fra den her klode for det på mode at vær' psyko
Så jeg er klar parat til start og så væk i en fart

[Geolo Geo]
Jeg tjalder rundt og ser smart ud
Og andre synes at det ser rart ud
At se så 24 karat ud
Men jeg er skæv og fuld og fuld af ligeså meget lort som alle andre
Og der står no future malet på min port
Det er for sort når jeg ser sort og skærmen flimrer øjnene
Løber i vand, min sved er kold og hjernen simrer
For jeg er fanget i en fremmed verden det er en krig man
Jeg kaldes Geo, men jeg har det som en Brian
I dekadente Disneyland så det er mig du gør nar af
Når du råber efter folk der ligner dommedag
Min verden bryder sammen som en lego planet
Og geologeisme bliver en egomentalitet
Jeg drømmer om et stille rum med lys og bad og seng i
Og ik' at trisse rundt på må og få og være afhængig
Af tjald og tobak og elefanter og af kroner
For at glemme alt om sultne børn og voldtægt og kanoner
Har set så mange nøgne kvinder at jeg går
Og prøver på ikke at brække mig hver gang jeg ser et bart lår
Jeg har kun kulde, vil gerne bytte det til varme
Så jeg synker en klump imens det flår i mine tarme
Mine arme går i bund som et lod af bly
Ja det vel nok en ringe trøst at i morgen er en ny dag
Jeg mumler tak til Chirac, Yeltsin og Billie-boy
Med foldede hænder tak for guldøl og billig røg
Plastic og piller, nervegas og mobiler
Tiden iler når mit kød er væk så ved jeg kraniet smiler hånligt

[Blæs Bukki]
Jeg må stimuleres for ingenting fungerer som det burde
Der skal mere end urtete til at kvæle mine sjæle kvaler
Jeg daler, falder
Maler blå verbaler
For det hænder for selv den bedste at bøtten den vender til det værste
Noget af det sværeste man kan undvære må være nærvær fra de næreste
Jeg ta'r endnu en tår, imens et år bliver til årtier
Tier blir' til årtusinder, jeg hører susen for mit indre øre
Mit sind det kører non-stop som skod pop på fucked up diskoteker
Sct. Hans eller Skt. Peter venter spændte på at se mig til te
Men de må sande at jeg blir' oven vande
For det er for let at bare forbande det hele langt væk
I trit med man ligger sig i sprit, spiller sig selv og går fallit
Jeg vågner stum op i et tomrum og køber ord på kredit
Mit tankespind det holder mig bundet på hænder og fødder
Så jeg er fortabt, hvis ondskabens træ slår rødder i mit sind abstrakt sagt

Så jeg synger den blues
Og bliver hængende i min rus
Så jeg synger den blues
Og bliver hængende i min rus

https://www.youtube.com/watch?v=hQjbPtsrbcE

Som før nævnt - Jeg vil ikke afvente en samfundsomvæltning før væsentlige "detail"reformer kan gennemføres . Det gælder klimaindsatsen, finansreguleringen, basisindkomsten, krigsindsatsen............
Hvis der først skal gennemføres en socialistisk samfundsorden, eller hvad I kalder den, i landet og i verden, som forudsætning for forbedringer, sker der ikke en skid.
Det er politik for de studentikose og de autodidakte af slagsen.

Om demokratiet : Hvis man virkelig respekterer demokratiet, må man respektere uenigheden - og sin uenighed med majoriteten.

Jakob - 2.42, punkt 3.
Du tager helt fejl. Det er en stråmand. Jeg lægger tværtimod vægten på den personlige frihed og sundhed både for klienter og behandlere - mod den elitestyrede centralisme.
Økonomien for den enkelte bliver ikke væsentlig ændret samlet set, men retfærdigt ensartet.
Selvfølgelig har UBI en betydning for samfundsøkonomien, når behandlerhæren flyttes fra statsbudgettet udgiftsside til det produktive og det arbejde, vi skal deles om.

Flemming S. Andersen

Leo Nygaard

"Selvfølgelig har UBI en betydning for samfundsøkonomien, når behandlerhæren flyttes fra statsbudgettet udgiftsside til det produktive og det arbejde, vi skal deles om."

Fordi??

Starup - Ja, sjovt nok er det, hvad jeg lige har understreget, min indstilling.
Jeg ved godt at Retsforbundet, som havde betydning engang, står på sidelinjen udenfor banen med sin ønskedrøm. Det gør EL og NB tilhængere også.
Men derfor råber vi jo alligevel - og håber.

Flemming - Fordi, som jeg siger..
UBI`en erstatter 20 forskellige regelsæt, incl de skattestøttede ordninger. Dermed overflødigøres, jeg ved ikke hvor mange, men måske 100.000 off. ansatte, som også de mindstbemidlede ikke skal betale skat til. Var det svar nok ?

Flemming S. Andersen

Leo Nygaard

Nej, det er det jo ikke Leo, for dit ræsonnement har mindst to mangler.

Den første er at disse mange mennesker IKKE har nogen funktion overhovedet, hvilket efter min bedste mening er forkert, så længe du ikke har sørget for at gøre modtagerne under de 20 regelsæt ens.
Så længe modtagerne ikke er ens, deres situation ikke er ens og vi anderkender at der er forskel på individdet og dets behov, så sørger disse mennesker i et bureaukratisk system for at forsøge at udmåle midlerne retfærdigt.
Denne retfærdighed, hvor lemfældig, forkert og mangelfuld den end må forekomme, vil mangle i systemet alt andet lige.

Besparelsen opstår så for det andet først, hvis der er noget andet at sætte disse mennesker til, der er mere produktivt.
Kan du anvise disse mennesker job, hvor deres evner og færdigheder kan udnyttes bedre end nu, så har du en besparelse ellers ikke.

For det tredie er inddrivelsen af skat jo sådan at den i sidste ende, nødvendigvis må foretages der hvor pengene skabes som en merværdi, som alle andre skatter i øvrigt.
Hvilket betyder at deres lønninger ligger de rigeste til last og gavner fordelingen af værdierne og dermed skaber vækst i samfundet og arbejde til andre, der ellers ikke ville have fundet sted.

Jakob Lilliendahl

Så du ikke kan se problemet med statiske samfundsklasser som klienter og behandlere, undersåtter og herrefolk, for alt deres personlig frihed??!!

Flemming - Forkert ! De tyve regelsæt er VÆK - annulleret, borte. Ydelserne er ændret til een ydelse udbetalt af SKAT (derfor også betegnelsen negativ skat), hvor der muligvis er flere folk ansat til at styre det administrative system, man har i forvejen (det er tilladt at grine - SKAT, ha!)
Modtagerne er "ens", medmindre de er fysisk eller psykisk syge, hvilket varetages af sundhedsvæsenet - gratis.

Der ligger også en retfærdig hed i, at UBI for voksne er ens for alle.

Samfundet kan anvise og fordele arbejdet, hvis, og så godt, man kan - helt som nu. Men det er en anden historie.
Skattesystemet er også et emne for sig, til lovgivers tilrettelægning.

Jeg må minde om emnet her - eliten over for folket. Centralismen over for friheden.

Grethe Preisler

Jakob Liliendahl
Man må tænke sig Sisyfos som en lykkelig mand ... ;o)

Flemming S. Andersen, Jakob Lilliendahl og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Flemming S. Andersen - for mig gælder det principielt, at "Jeg vil ikke afvente en samfundsomvæltning før væsentlige detailreformer kan gennemføres", som Leo nygaard skriver.

Og ansporet af Leos utrættelige agitation for borgerløn og georgisme har jeg sat mig lidt ind i georgismen, som faktisk er en meget sympatisk tankegang - på samme måde som den oprindelige socialdemokratiske tankegang faktisk er sympatisk. Begge ideologier fejler dog ved kun at være halve løsninger, som ikke går til ondets rod.

Men så længe vi er i defensiven tror jeg ikke, at vi har råd til at afvise potentielle allierede, som vil kunne hjælpe os i arbejdet på at skabe en samfundsmæssig tilstand, hvor vi kan begynde demokratisk at diskutere afskaffelsen af visse forældede rettigheder.

Og det er på det grundlag, at jeg mener, at georgisterne sagtens kan være med i en folkefront vendt mod de etablerede magthavere.

Præcis hvordan borgerløn skal udmøntes i praksis skal selvfølgelig diskuteres, gerne nu og her, og det skal være en folkelig diskussion, ikke et diktat fra Christiansborg. For så bliver det bare en spareøvelse, det ved vi alle.

Skulle et flertal vise sig at gå ind for, at vi fattige må klare os selv, må vi jo så bare påberåbe os nødretten og blive kriminelle.

Jakob Lilliendahl og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Sider