Kronik

Desværre, vi bliver nok nødt til at fortsætte med at tale om eliten

For få år siden var det moderne at forstå magt som ansigtsløse strukturer. Men på det seneste er det blevet klart, at magt besiddes af mennesker. At eliten ikke bare er mennesker, der drikker kaffe med meget mælk, men mennesker, der bestemmer samfundets udvikling
I modsætning til tidligere tiders konger og adel, forsøger det 21. århundredes kapitalejere og toppolitikere ikke at iscenesætte og skilte med deres magt og indflydelse. De forsøger at gemme den væk og fremstille sig selv som så almindelige som muligt. Det har samtidig ført til lukkethed blandt verdens allerrigeste, hvilket har gjort det meget svært at få adgang til både kvalitative og kvantitative data om især den økonomiske elite. Her et foto fra World Economic Forum i Davos i Schweiz denne uge.

I modsætning til tidligere tiders konger og adel, forsøger det 21. århundredes kapitalejere og toppolitikere ikke at iscenesætte og skilte med deres magt og indflydelse. De forsøger at gemme den væk og fremstille sig selv som så almindelige som muligt. Det har samtidig ført til lukkethed blandt verdens allerrigeste, hvilket har gjort det meget svært at få adgang til både kvalitative og kvantitative data om især den økonomiske elite. Her et foto fra World Economic Forum i Davos i Schweiz denne uge.

Jacquelyn Martin/Ritzau Scanpix

20. januar 2017

Da jeg trådte mine samfundsvidenskabelige barnesko i begyndelsen af årtusindet, var det meget umoderne at tale om eliter.

Når man talte om magt, var det altid noget med, at det var meget komplekst, eller at magten i moderne samfund var spredt så bredt, at det ikke længere gav mening at fokusere på magtfulde enkeltaktører. Den slags analyser var udbredte fra pæne, slipseklædte establishment-liberalister til de mest subversive, postmoderne diskursanalytikere.

Argumenterne kunne være hentet fra klassiske pluralister som Robert Dahl, der påstod, at de moderne samfund var så funktionelt differentieret, at der ikke var en elite, men i stedet en række særinteresser, der overordnet set balancerede hinanden.

Eller det kunne være fra en Foucault-inspireret poststrukturalisme, hvor magten strømmede overalt, og det derfor blev anset for unuanceret og gammeldags at påstå, at enkeltindivider kunne besidde magt.

Holck Poulsen-familien er næstrigest. Mange kender til Bestseller. Mere ukendt er det, at de også har anseelige investeringer i e-handels-virksomheder i Danmark og udlandet – ikke mindst Zalando.
Læs også

På mange måder virkede denne forståelse meget logisk. I modsætning til tidligere tiders konger og adel, forsøger det 21. århundredes kapitalejere og toppolitikere ikke at iscenesætte og skilte med deres magt og indflydelse.

De forsøger at gemme den væk og fremstille sig selv som så almindelige som muligt. Det har samtidig ført til lukkethed blandt verdens allerrigeste, hvilket har gjort det meget svært at få adgang til både kvalitative og kvantitative data om især den økonomiske elite.

Måske var det derfor, mange instinktivt antog, at den trend mod øget økonomisk og politisk lighed, som man så i de første årtier efter Anden Verdenskrig, ville fortsætte ufortrødent.

Helt central debat om eliten

Efter de seneste års overvældende dokumentation for stigende koncentration af velstand hos verdens allerrigeste, er der nok få, som for alvor vil påstå, at vi befinder os i en post-elitær tilstand, og diskussionen af eliten er rykket frem i den offentlige debat.

Jeg kan godt forstå, at mange i øjeblikket kan være trætte af den nuværende debat om folket vs. eliten, hvor elite-begrebet stort set bliver brugt til at betegne enhver gruppe, folk ikke kan lide. Og Gud skal vide, at der findes dårlige begreber for elite.

Nogle mener, at eliten er folk, der spiser særlige former for mad eller bruger meget mælk i kaffen. Andre mener, at eliten udgøres af Politiken og Gyldendal, mens Henrik Dahl (LA) på det seneste har forsøgt at genoplive Jørgen S. Dichs gamle polemik om, at de offentligt ansatte udgør en herskende klasse i samfundet. Det har fået nogle til at mene, at det måske er bedst at undgå begrebet elite fuldstændigt.

Men begrebet om eliten er hverken meningsløst eller unødvendigt. Grundlæggende har de fleste mennesker siden landbrugets opfindelse for 13.000 år siden levet i stærkt stratificerede samfund, hvor både magt og ressourcer har været koncentreret i hænderne på en meget lille gruppe mennesker.

Og det er et forhold, som man er nødt til at forholde sig til som samfundsvidenskabsfolk, journalister og borgere. Især i en tid, hvor alt tyder på, at koncentrationen af magt og formue er kraftigt stigende.

Herhjemme har sociologerne Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard med netværksanalyser vist, at samfundets tunge magtfulde poster er langt mere koncentrerede, end man umiddelbart skulle tro, og at der er findes en samlet, integreret elite, der har stærke forbindelser på tværs af samfundets hovedinstitutioner.

Befolkningen er blind over for magtelitens dominans, mens eliten selv forsøger at omtale sig som en del af folket. Ny bog afdækker, hvordan de 423 mennesker i magteliten er forbundet. Og når vi går til valg, er det kun få procent, vi selv kan udskifte
Læs også

På globalt plan har økonomer som Antony Atkinson, Branko Milanovic og Thomas Piketty dokumenteret, at den økonomiske ulighed har været stigende igennem årtier i de fleste lande, og ny forskning om skattely fortæller os, at der yderligere er et stort mørketal gemt i bankkonti i Schweiz og Caribien.

Eliten på bjerget

Hvis man vil have et hurtigt overblik over, hvordan den globale elite ser ud, kan man kigge til Davos, hvor World Economic Forum slutter fredag. Det årlige topmøde afholdes af organisationen WEF, der har 1.000 af verdens største virksomheder som medlemmer.

Mødet samler en blanding af erhvervsfolk og rigmænd, sekunderet af de mest magtfulde politikere samt ledere af store internationale organisationer som IMF og OECD. Programmet indeholder en lang række offentlige arrangementer og debatter samt en række af mere uformelle møder og fester for indbudte.

På forhånd var klimatruslen udpeget som den afgørende udfordring for de 2.400 erhvervsledere, politikere, eksperter og andre meningsdannere, der i denne uge mødes til World Economic Forum i Davos. Men uroen om den globale økonomi synes at stjæle fokus
Læs også

En ny tendens er, at Davos-eliten er blevet globalt integreret. I år er Kinas præsident Xi Jiping, den indiske finansminister Arun Jaitley og Jack Ma, formanden for markedsportalen Ali Baba-group, blandt stjernerne i den voksende delegation af magtfulde personer fra de tidligere udviklingslande.

Det afspejler den stigende vægt, disse landes virksomheder har i verdensøkonomien, og en ambition om integration med den traditionelle økonomiske elite i USA og Europa.

Det er ikke første gang, vi oplever en integreret global økonomi. Det var i høj grad også tilfældet i perioden op til Første Verdenskrig. Men dengang var det europæiske virksomheder og stater, der dominerede verdensøkonomien, mens vi nu for første gang er ved at se fremvæksten af en egentlig transnational kapitalistklasse, der integrerer samtlige af klodens væsentlige økonomier.

Svingdørseliter

Gennem de seneste år har vi set en stigende koncentration af økonomisk magt hos den økonomiske elite fra Davos. Oxfams årlige analyse af den globale formuefordeling viser, at de otte rigeste individer har en nettoformue, der svarer til den hos den fattigste halvdel af verdens befolkning målt på formue.

Alligevel er Davos-eliten nok ikke den rigeste eller mest magtfulde i historien. Så vidt vi ved, disponerede den romerske senatorklasse og Indiens stormoguler over en større del af samfundets ressourcer i deres tid. Og i modsætning til adelen i middelalderen er vore dages elite delt i en økonomisk og en politisk del, hvorfor der er visse juridiske og politiske grænser for deres magtudøvelse. 

Men skellet mellem økonomisk og politisk magt er under opløsning. Den økonomiske elite er godt i gang med at opsuge den politiske elite. Dette foregår primært ved hjælp af indirekte politisk indflydelse.

I EU dominerer lobbyister fra banker og store virksomheder de politiske beslutningsgange, mens store donorer som Koch-brødrene har oversvømmet USA’s politiske system med penge til udvalgte kandidater i kølvandet på Citizens United-dommen, som løftede begrænsningen på størrelsen af politiske bidrag.

Samtidig ser vi en stigende tendens til, at topdirektører og milliardærer direkte indtager politiske topposter. Især Goldman Sachs har været gode til at placere tidligere ansatte på tunge politiske poster, f.eks. Mario Drahgi i ECB og Hank Paulson som finansminister i USA.

Vi ser også opkomsten af milliardærpolitikere som Silvio Berlusconi, Thaksin Shinawatra, Michael Bloomberg og Donald Trump, der direkte bruger deres formuer til at blive valgt til politiske topembeder.

Nervøs elite

På trods af den stigende magtkoncentration er tonen fra Davos blevet mere pessimistisk de seneste år. I 2015 var et af hovedspørgsmålene, hvad man kunne gøre, så den stigende ulighed ikke udviklede sig til oprør og politisk ustabilitet. I år taler et af idepapirerne fra WEF om behovet for borgerløn, der skal imødegå den stigende formuekoncentration.  

Davos-eliten er nervøs, men der er ikke noget, som tyder på, at dens magt er på vej ned. Tænk blot på valget af Trump. Han præsenterede sig som modstander af pengenes magt i politik, men i den kommende administration har landets økonomiske oligarki større magt end nogensinde.

Derfor er der nok ingen vej uden om, at både forskning og den politiske debat må fokusere mere på eliter de kommende år – i hvert fald, hvis vi vil have en chance for at bremse den stigende ulighed i penge og magt, som stort set alle verdens lande oplever.

Rune Møller Stahl er ph.d. studerende ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Palle Yndal-Olsen
  • Steffen Gliese
  • Steen Sohn
  • John S. Hansen
  • Mihail Larsen
  • Jakob Lilliendahl
  • David Zennaro
  • Klaus Ipsen
  • Ib Jørgensen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Alan Strandbygaard
  • Lise Lotte Rahbek
  • ulla enevoldsen
  • Peter Knap
  • Philip B. Johnsen
Torben K L Jensen, Palle Yndal-Olsen, Steffen Gliese, Steen Sohn, John S. Hansen, Mihail Larsen, Jakob Lilliendahl, David Zennaro, Klaus Ipsen, Ib Jørgensen, Anne-Marie Krogsbøll, Alan Strandbygaard, Lise Lotte Rahbek, ulla enevoldsen, Peter Knap og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Personlig syntes jeg, at det er en generel sørgelig tråd, der ikke behandler problematikken rimeligt.

De få superrige, har kun kunne blive superrige i dette absurde omfang, fordi vores politikere helt grundlæggende, har sviget befolkningerne, for det er helt klart for alle mennesker på jorden, at nogle har bedre evner, 'men' også bedre betingelser, for at tjene penge og denne fortrinsret til velstand, har intet med egen fortjeneste at gøre, men er resultatet af og kan kun tilskrives systemets opbygning, det er derfor helt nødvendigt at lovgive.

Jesper Frimann Ljungberg

Der sker meget i en tråd når man lige er optaget af at holde børnefødselsdag.

Fakta er at vi defacto har 'delvis borgerløn' i mange af de vestlige lande. Pga. at det er kvinderne der føder vores børn har det traditionelt været kvinderne, det har gavnet.
Ydelserne har bare mange forskellige navne, og er ekstremt administrativt tunge. Der arbejder mange tusinde mennesker direkte og indirekte i og for det offentlige med at administrere, programmere systemerne, være konsulenter m.m.
Det koster rigtig rigtig mange penge.
Hvis vi tager et godt eksempel. F.eks. en kvinde med et godt job f.eks. gymnasielærere med to børn.

Fra kvinden er 0-17 år er hun på overførselsindkomst i form af Børnepenge. (17 år)
http://www.babyxplore.dk/livet-som-mor/boernepenge.aspx

Fra kvinden er 17-20 år går hun i gymnasiet og får SU (3 år).
http://www.su.dk/su/om-su-til-ungdomsuddannelser-gymnasium-hhx-mv/

Fra kvinden er 20-26 år går hun på en universitetsuddannelse ( ~6 år hun fjumrere lidt).
http://www.su.dk/su/om-su-til-videregaaende-uddannelser-universitet-jour...

Herefter har hun lidt problemer med at få et nyt job og går derfor ~1 år på dagpenge
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Ydelser/Dagpenge.aspx

Derefter arbejder hun 6 år og får så 2 børn sådan i rækkerfølge. (Barsels orlov i ~2 år).
http://bm.dk/da/Beskaeftigelsesomraadet/Et%20godt%20arbejdsliv/Barselorl...

Herefter er hun tilbage på arbejdsmarkedet og arbejder 34 år uden at blive arbejdsløs igen, og går på pension som 69 årig. Her får hun så folkepension til hun sover ind i en alder af (igen husk på at vi har med en veluddannet at gøre) som 89 årig. ( 20 år på pension).
https://www.aeldresagen.dk/viden-og-raadgivning/penge-og-pension/folkepe...

Altså.. denne kvinde har i sit liv været på offentlig ydelse i:
Børnepenge 17 år.
SU 9 år
Barsel 2 år.
Arbejdsløs 1. år
Pension 20 år.
-----------------------------------
51 år.

Det er 51 år af 89 år eller 57% af hendes liv.

Så lige meget om man kan li' det eller ej så er vi altså på en offentlig ydelse i rigtig stor del af vores liv. Det kan selvfølgelig variere rigtig rigtig meget fra person til person. Der er folk der vil være på en ydelse stort set hele deres liv. Og folk hvor det måske kun er 20%. Men fakta er at vi er på en eller anden form for ydelse i en signifikant

Så hvis man ser sådan rent 'taktisk' på det, så er kvinden her oven for på fem forskellige ydelser, det vil sige, at der eksisterer tusindvis af tusindvis af sider af regler og mindst 5 forskellige større IT systemer der koster milliarder af kroner at udvikle drifte m.m. Og der er mange tusinde offentlige ansatte til at administrere dette.
Med en UBI vil alt dette kunne erstattes med et system, en algoritme. Barsel ville være noget mellem dig og din arbejdsgiver (inden for lovens og overenskomstens rammer). Det ville frigøre en masse offentlige ressourcer og midler der ville kunne bruges til hvad man nu gerne ville have det til at bruges til.

Så på det rent taktiske... plan der er UBI en nobrainer. Det er basalt bare en omlægning af forskellige offentlige ydelser til et system, og så en afskaffelse af forskellige fradrag mod at alle borgere får et fast beløb i stedet.

Så er der det rent strategiske .. politiske om du vil.

Rent politisk .. moralsk.. eller har jeg indtil 3-4 år siden været imod UBI. Rent principielt mener jeg at man skal yde for man kan få noget. Men bla. gennem diskussioner med Leo her har jeg måtte indse, at UBI er vejen frem. Det er ikke en golden solution til alt, men det er en vigtig brik, hvis vi ikke skal køre helt af sporet. Lige nu bruges der så meget energi og midler på 'papirnusseri', at vi ikke får gjort noget ved de problemer vi har.

// Jesper

Flemming S. Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Herligt regnestykke du har lavet der, Jesper,

Ifølge dette har din kvindelige gymnasielærer ernæret sig udelukkende af offentligt finansierede tilskud de første 29 år af sit liv, mens hun ikke selv har betalt en øre i indkomstskat til stat og kommune. Efter disse 29 år på offentlig forsørgelse har hun så omsider bevæget sig ud på arbejdsmarkedet for at tjene til sit eget underhold og betale skat af egen indkomst som offentligt ansat gymnasielærer i 34 år, mens det offentlige via børnecheck'en har forsørget de to børn, hun nåede at sætte i verden, før hun fik et job til en løn svarende til hendes kvalifikationer som akademiker og selv kunne begynde at bidrage til finansieringen af sit eget og deres underhold via indkomstskatten.

Efter 34 år på arbejdsmarkedet uden ledighedsperioder er hun så omsider blevet gammel nok til en livsvarig kombination af folkepensionens grundbeløb, ATP plus det ekstra beløb, hun er berettiget til at hæve hver måned i magisterforeningens pensionskasse i kraft af sine fradragsberettigede indbetalinger til samme gennem 34 erhvervsaktive år som gymnasielærer på fuld tid.

Nice try - Jesper, men ærlig talt: Hvordan forestiller du dig Borgerforeningen Bien og ildsjælen Jens Nygaards såkaldte "UBI" finansieret via opkrævning af skatter og afgifter, hvis alt for mange prøver at regne den ud på den måde?

At bureaukratiet i forbindelse med tildeling og udmåling af førtidspension, forhøjet og ekstra børnetilskud og kontanthjælp mv. har taget overhånd efter implementeringen af New Public Management og 'regnedrengenes' forsøg på at løse alle problemer ved hjælp af 'kunstig intelligens' kan vi let blive enige om. Men det er så et helt andet problem, som burde kunne løses ad politisk vej uden den form for propaganda, der praktiseres af genierne fra liste Å.

Jesper Frimann Ljungberg

@Grethe Preisler
Jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstår din kommentar. Min pointe er jo at en ganske almindelig person, jeg tog en gymnasielærer, er på en slags borgerløn i en signifikant del af vedkommendes liv.

Jeg mener at man groft undervurderer kosten af alle de her 'ordninger'.
Igen der sidder op mod 1000 mennesker i Udbetaling Danmark, og sørger for at udbetale penge til folk. De systemer de bruger er udviklet, vedligeholdes og driftes af firmaer som KMD, IBM, NNIT, CSC med flere. Mange af disse private IT firmaer har en signifikant del af deres indtjening fra 'Offentlig IT'. Ud over det har du så Statens IT og Kombit. Og så er vi slet ikke kommet til sagsbehandlerne endnu.
Det er titusindvis af dygtige folk der udfører en funktion, som med UBI ville være overflødig.

Ud over det er der så den tid, som modtagere af ydelser bruger på at søge/checke/gå til møder/klage etc. etc. over disse ydelser.
De to gang konen og jeg har fået barsel har der begge gange været så meget rod i udbetalingerne at jeg har måtte bruge, nok sammenlagt 50 timer på at finde ud af hvorfor fanden der gik ged i det.
Og sjovt nok så er det 'dit' problem, når nogen i den meget lange og vanskelige kæde af ting der skal passe sammen går galt. Og jeg ved at det så absolut ikke er unormalt at der sker fejl. Faktisk så er der ikke et ønske om at lave automatisk udbetaling fra central side.. for hvis man gjorde det ville det betyde at udbetalingerne til folk ville stige. Man budgetterer så at sige med at folk ikke forstår reglerne.

// Jesper

Lise Lotte Rahbek og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Godt ord igen Jesper Frimann,

Foreløbig har 'rationaliseringsgevinsten' ved fyring af 'papirnussere med arme og ben'' i forbindelse med implementeringen af IT-systemet 'EFI' i Told & Skat kostet skatteyderne i DK anslået 12 mia.
Så hvad med at starte der frem for at jagte 'papirnussere med varme hænder' i social- og sundhedssektoren?

Niels Duus Nielsen

Jesper Frimann: "Igen der sidder op mod 1000 mennesker i Udbetaling Danmark, og sørger for at udbetale penge til folk"

Det er ikke rigtigt. Medarbejderne i Udbetaling Danmarks fornemste opgave er forskanse sig bag høje mure og firewalls for at være så utilgængelige, at folk opgiver at få udbetalt deres tilgodehavender hos staten.

Ellers er jeg enig.

Flemming S. Andersen og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Grethe Preisler

Problemet er jo (Og nu ved jeg lidt om EFI (Jeg har arbejdet hos flere af leverandørerne)), at reglerne er så komplekse, at det kræver en rimelig stor gruppe af eksperter til at forstå og fortolke dem.
Og problemet er .. at man i offentlig regi tror at hvis man sprinkler lidt 'Magic IT-Pixie dust' på problemet så forsvinder det (tak Anders Fogh). Og at man 'realiserede gevinsten' før man havde et virkende færdigt system. Man sagde endda de folk op der kunne have beskrevet reglerne. Og kompleksiteten af EFI var eksponentiel mere kompliceret end det man gik i udbud med.

Din kommentar underbygger jo bare min påstand. Hvis du har ekstremt komplicerede regler.. så koster det kassen at administrere dem. Og det vil også koste kassen at lave et IT-system der kan det samme.. HVIS det overhovedet kan lade sig gøre.

Og jeg forstår slet slet ikke din "Så hvad med at starte der frem for at jagte ’papirnussere med varme hænder’ i social- og sundhedssektoren?"
Problemet er jo netop at man leaner og presser og udvander fagligheden for sygeplejesker, pædagoger, lærere, læger, socialrådgivere, politi m.m.
Nu skal vi have Politikadetter, en slags discount politi. Alt imens antallet af DJØffere stiger.
Se her:
http://politiken.dk/indland/art5560278/Akademikere-stormer-frem
og her:
https://www.fagbladet3f.dk/nyheder/1b2cf329077940a4a12347c176478a4e-2015...

Derfor... UBI... for at sætte folk fri.

// Jesper

Jesper Frimann Ljungberg

@Niels Nielsen.

Skrev jeg ikke også det :)
"Faktisk så er der ikke et ønske om at lave automatisk udbetaling fra central side.. for hvis man gjorde det ville det betyde at udbetalingerne til folk ville stige. Man budgetterer så at sige med at folk ikke forstår reglerne."
Ja ja.. dårlig stil at quote sig selv :)

// Jesper

Grethe Preisler

Oh fryd og glæd dig i din himmel Mogens Glistrup,

For de gamle, som faldt, er der ny overalt, der vil bekæmpe Den Satans Stat og dens skatteopkrævende papirnussende kreaturer med alle til rådighed stående midler ... ;o)

Grethe Preisler

@Jesper Frimann,

At reglerne er så indviklede, at ikke engang de, der skal holde øje med deres overholdelse, kan hitte rede i dem, før de bliver ændret påny, behøver du ikke at fortælle mig. Jeg har arbejdet i den danske afdeling for administration og udbetaling af landbrugsstøtte fra EU i mangfoldige år og ved så udmærket, at de sidste, der bliver spurgt, før nye IT-løsninger implementeres, er dem, der skal drage nytte af det i form at bedre tid til 'mere kvalificerede arbejdsopgaver' og 'nye udfordringer' for omstillingsparate sagsbehandlere.

Men det bliver det jo ikke sjovere af, for de stakler, der ikke var omstillingsparate nok til at undgå at blive 'prikket' i den første fyringsrunde efter 'implementeringen' af 'fremskridtet.'

P.S. Jeg var ikke fyringstruet, da jeg efter eget ønske sagde min stilling op og gik på pension. Jeg gik fordi jeg ikke orkede at være 'tovholder' på nok et nyt it-projekt, som var ved at tage humøret og helbredet fra yngre kolleger på holdet, der stadig havde børn og ægtefæller at tage hensyn tid efter arbejdstids ophør.

Flemming S. Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Grethe Preisler
Jeg vil på ingen måde bekæmpe staten, jeg er stor tilhænger af en stærk stat. Men det skal være en stat, der er til for at servicere borgerne, beskytte de svage og hjælpe de syge.
Ikke en stat, hvor enevælden er erstattet af et ypperstepræste styre, hvis religiøse tekster er så indviklede og lange at de kun de særligt indviede formår at læse og fortolke dem.
Og et samfund hvor borgerne er til for samfundselitens skyld, til for at kunne blive malket. Og dem der ikke magter at blive malket effektivt nok.. skal tugtes til skræk og advarsel for resten af 'kvæget', og sådan rent af princip fordi de faktisk bruger af de services, som staten tilbyder.

Så kan du råbe Glistrup så meget som du vil :)

// Jesper

Lise Lotte Rahbek, Flemming S. Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Ja hvad med socialdemokraten Eva Gredal, som endte sin politiske karriere med ti års medlemskab af EU-parlamenter og dernæst et formandskab for Europabevægelsen?

Eva Gredal var ikke socialist, Leo Nygaard. Hun var en trofast partisoldat, som fulgte parolerne fra den til enhver tid siddende formand for Socialdemokratiet.

Fred være med hendes sjæl, hun døde i 1995, dvs. før indlemmelse i de udvalgtes kreds af 'flomme-europæere' fra staterne' øst for jerntæppet' i området med fri bevægelighed over grænserne af 'migrerende arbejdskraft' fra unionens nye lavtlønsområder.

Grethe Preisler

@Jesper Frimann

En stat er til for at tage hånd om de svage, men skal jo hente pengene til det fra de stærke. Og de stærke slipper nødigt slanterne til andet end den velfærd, der kommer dem selv, deres egne og andre velaflagte medlemmer af den økonomiske 'elite' til gode uden at kny. Men gud bevares - de går jo alle sammen ind for det gode, det skønne og det sande, når de selv skal sige det, for ellers bliver de nok ikke valgt, så længe de potentielle modtagere af fattighjælp også har stemmeret.

Det er det, de valgte lægger stemmer til mellem valgene, jeg orienterer mig efter, før jeg sætter mit kryds hvert fjerde år. Og der synes jeg ærlig talt ikke, at S-SF-RV regeringen fra 2011 havde en heldig hånd, da den vedtog at videreføre den tidligere V-K-regerings økonomiske politik i store træk for at opfylde EURO-staternes konvergenskrav i h.t. bestemmelserne i Maastricht-traktaten.

Philip B. Johnsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Grethe Preisler

Jeg må indrømme, at det er mig en gåde med de holdninger du giver udtryk for, at du er modstander af UBI. Eliten bruger jo netop den stat vi har nu til at kontrollere "masserne".

UBI vil jo netop fjerne meget af den 'stick', som man bruger til at kontrollere 'masserne' med.
Du kan ikke true folk med at tage deres UBI fra dem.
Desuden vil den også fjerne en stor del af det villige magt apparat, der holder og svinger 'the stick', da en UBI vil kræver signifikant mindre administration.

Så er der alle de andre positive effekter. F.eks. vil nemt kunne videreuddanne sig, du behøver ikke søge SU eller andet.. du har jo din UBI. Det vil også gavne erhvervslivet, der vil være væsentlig mindre administration.

Selvfølgelig skal man rent praktisk finde en finansierings og udrulnings model der faktisk kan implementeres.

// Jesper

Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Jesper Frimann,

for mig at se handler det ikke om UBI for Alternativet. Det handler om 'iværksætterstøtte' til kreative medlemmer af det nye prækariat af potentielt arbejdsløse gøglere med ambitioner om at blive anerkendt som medlemmer af en ny kunstnerisk og politisk elite til afløsning af de gullaschbaroner, den afløste den gamle elite af kongelige og adelige døgenigte i midten af forrige århundrede.

Og hvis de ikke kan 'true folk med at tage UBI fra dem igen', når de har nået, hvad de ville for sig selv, kan de i det mindste nedsætte den til eksistensminimum for working poor's, når de har reddet, hvad de kunne for medlemmerne af deres egen 'nye klasse' på Christiansborg.

Flemming S. Andersen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

"Og hvis de ikke kan ’true folk med at tage UBI fra dem igen’, når de har nået, hvad de ville for sig selv, kan de i det mindste nedsætte den til eksistensminimum for working poor’s, når de har reddet, hvad de kunne for medlemmerne af deres egen ’nye klasse’ på Christiansborg."

Hele ideen med UBI er jo netop, at den er for alle. Det vil alt andet end lige være mega mere kompliceret for en siddende regering at afskaffe, og eller pille ved. Det er jo også en af ideerne bag UBI. Du kan ikke lige afskaffe den med et snuptag som efterlønnen eller skære i den som du kan i kontanthjælpen.
Det er jo en solidarisk ydelse til alle.

// Jesper

Flemming S. Andersen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Jesper Friman,

Uanset hvad man kalder fænomenet (UBI-fattighjælp-helbredsbetinget førtidspension-børnetilskud-alderdomsunderstøttelse-gratis undervisning-lægehjælp-hospitalsophold- eller for den sags skyld kontanthjælp) skal den jo stadig finansieres over statsbudgettet (finansloven)., som kun gælder et år ad gangen.

Så længe den private ejendomsret til jord og andre produktionsmidler i h.t. grundloven er ukrænkelig, og 'staten' hverken må eller kan udbetale penge til noget, de ikke er øremærket til på finansloven eller ekspropriere velhavende borgernes private ejendom 'uden mod fuld erstatning' har 'staten' ikke andre penge at gøre godt med end dem, 'staten' kan slippe afsted med at opkræve i form af skatter og afgifter hos de højlønnede og dem, der er så velhavende, at de kan leve arbejdsfrit af afkastet at deres private besiddelser i form af aktier og obligationer i fast ejendom. Det er jo ikke alle, der er så heldige at have arvet en samling Fabergé-æg efter deres kejserlige aner, som de kan realisere hen ad vejen, når kontanterne er spillet op på Casinoet i Monaco, hvis du forstår, hvad jeg mener.

Så indtil videre ville jeg for mit vedkommende glemme alt om columbusægget UBI (ubetinget livsvarig borgerløn til alle danske borgere fra vugge til grav) og koncentrere kræfterne om, hvordan vi får vores skattefinansierede velfærdsstat, som Stauning og Steincke stod faddere til efter Kanslergadeforliget, til at fungere efter hensigten igen, når 'vi' også skal efterleve Maastricht-traktatens krav til de EU-medlemslande, der allerede har erstattet deres nationale møntfod med EURO'en.

Jesper Frimann Ljungberg

@Grethe Preisler

Det virker som om at du totalt ignorerer min pointe. Nemlig at vi allerede i dag har delvis UBI. Og at alle der er i arbejde også får en ydelse i form af et fast fradrag i skatten.

UBI er ikke noget man kan indføre med et trylleslag og så ja.. bingo.. det skal eases ind over måske en længere årrække. Og det kan ikke stå alene, det vil også kræve f.eks. et simplificeret skattesystem, og IMHO oprettelse af offentlige fonde til finansiering, således at udsving i den offentlige økonomi ikke påvirker ydelsen.
Jeg mener at UBI er en nødvendighed for at velfærdsstaten kan overleve. Det er næste skridt.
Jeg mener seriøst, at vi ikke er inde i en positiv udvikling. Vores samfund knager under en tendens til overadministration og millimeter målinger, som især har rod i den offentlige administration.

I min branche (IT-branchen) er et af de største diskussions emner 'Hvorfor virker offentlig IT ikke ?'. Vi har set katastrofeprojekt på katastrofeprojekt, som binder enorme ressourcer og koster Kassen.
Vi snakker et trecifret milliard beløb, i direkte og indirekte cost. Det er alt sammen forbrug af midler, talent og tid på noget der ikke skaber værdi.

Hvis vi skal 'fremad' så kræver det, at vi bruger vores energi på at skabe værdi, ikke mindst i den offentlige sektor. Man prøver lige nu at køre det offentlige som en pseudoPrivat virksomhed i hele NPM ånden. Man snakker om (bruger som model) borgerne som kunder, brugere og skatteydere som indkomst grundlag. Og om politikere og embedsmænd, som virksomhedsledere.
Det er IMHO forkert, den model er fundamentalt forkert at bruge, som man bruger den i dag. For vi borgere er jo ejerne af det offentlige. Hvis man endelig skal se på 'det offentlige', som en virksomhed. Så er vi borgere ejerne (set solidarisk en stemme en aktie).. vi forventer et afkast i form af ydelser, til det vælger vi en bestyrelse 'folketinget', som har ansvaret for at lave strategien, som en professionel ledelse så skal eksekvere. Igen med det i mængde at de skal lave mest mulig afkast til ejerne. Som også inkluderer dem selv, deres ansatte os alle..
Så jeg vil hellere sige, at man i den centraladministrations delen af det offentlige, mere fortsætter i enevælde rillen, som man har tradition for. Alt imens man kamuflere dette med termer m.m. fra det private erhvervsliv.

// Jesper

Flemming S. Andersen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Jesper Frimann,

Så kom vi så langt sammen du og jeg. Vi er langt hen ad vejen enige om symptomernes art og mængde og til dels også om sygdommens årsager. Nu mangler vi bare at blive enige om kuren, der kan helbrede ondet uden at forværre symptomerne så meget, at patienten (rets-samfundet) afgår ved døden undervejs. Og det kræver jo nok et andet forum end nærværende debattråd, som strengt taget handlede om andet og mere end 'UBI'. indtil 'the usual suspect' benyttede lejligheden til at afspore debatten totalt for at ride sin egen private "videnskabelige" kæphest, til alle var ved at segne af udmattelse under hans ihærdige og inkvisitoriske 'spørgen ind til filosofiske materier', ingen af de de udspurgte havde lænet sig op ad, før han pegede på dem.

P.S.Tillykke med fødselsdagsbarnet. Håber ungen havde en god dag med sine gæster til trods for farmands optagethed af andre distraktionfaktorer end tømte kopper, glas og fade, der skulle fyldes op, før bordet kunne hæves til skrivehøjde igen.

Jesper Frimann Ljungberg

@Grethe Preisler
"Så kom vi så langt sammen du og jeg. Vi er langt hen ad vejen enige om symptomernes art og mængde og til dels også om sygdommens årsager. Nu mangler vi bare at blive enige om kuren, der kan helbrede ondet uden at forværre symptomerne så meget, at patienten (rets-samfundet) afgår ved døden undervejs."
Enig, også i at UBI altid kun vil være et tandhjul, at det ikke vil være den mest centrale del af de ændringer, som vi har brug for, hvis vi skal komme videre.
Men det vil, igen IMHO, være et vigtigt element da det har potentialet til at frigøre en enorm stor mængde af arbejdskraft og energi som kan bruges konstruktivt.

ps.
Far sagde sit arbejde op i starten af Q4 sidste år, så han er selvalgt hjemmegående (og ja jeg er dagpenge berettiget.. men jeg skal sku ikke ind i det lortesystem så jeg betaler selv), så der er tid til det hele, især når fruen også har fri i dag.

// Jesper

Grethe Preisler og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Jesper Frimann,

Tillykke med din selvfinansierede 'ferie' fra jobbet som menig it-supporter for beslutningstagerne i den offentlige sektor (Q4). Forhåbentlig bliver fruen ikke træt af rollen som 'familiens hovedforsørger' i kraft af sin indtjening på arbejdsmarkedet, før du har nået at etablere dig som succesfuld selvstændig erhvervsdrivende i it-brancen og tjener nok ved det til at ansætte en ny kokke-stue-barnepige til at tage sig af det huslige arbejde, som en travl selvstændig erhvervsdrivende ikke selv kan nå at ordne med venstre hånd, hvis kundekredsen også skal serviceres tilfredsstillende.

Jeg kan med andre ord godt forstå dine bevæggrunde til at løse problemet på den af dig skitserede måde og afstå fra at hæve dagpenge, før det er pinende nødvendigt af strengt økonomiske grunde.
Men det er jo ikke alle, der har været så heldige som jer med deres valg af ægtefæller og medforsørgere for det fælles afkom, at de kan gøre jer kunsten efter uden at måtte vende fremørerne så meget, at der dårligt kan blive råd til at holde børnefødselsdag for ungerne, hvis huslejen og de andre faste udgifter skal betales til tiden og køle-fryseskabet eller andre nødvendighedsartikler 'står af i utide', før der er sparet op til at købe nyt.

Så det .... som man siger på vendelbomål, når man ikke har mere at bidrage til konversationen med, uden at den bliver alt for privat.

Jesper Frimann Ljungberg

@Grethe Preisler
Jeg var nu ikke menig IT-supporter :) men Enterprise Architect, som man må sige nok er slutstillingen i den faglige pyramide der hedder IT-arkitektur. Men jeg har prøvet hele turen rundt og op fra 'menig IT-supporter'... jeg er ikke typen med en T eller I profil men en M profil.

Og ja.. jeg er privilegeret, og ja jeg regner med at gå den 'selvstændige vej' kald det vikar, konsulent eller daglejer. Jeg gør det for at have mere tid til familien, og jeg er så heldig at det kan man inden for mit fag. Og nej.. det er ikke konen, der forsørger mig, jeg har sparet op så jeg kunne gå hjemme en del år endnu. Men officielt er det da hende der gør det.

Jeg er også 112% klare over, at med den 'SortBrune' politiske agenda, vi har set sådan generelt inde i tossetinget, så er det kun de heldige, der kan sådan noget. I dag er der Open Hunting Season på alle der ikke knokler og hiver penge ind til folketings lommer.

Det er jo netop derfor at jeg vil sætte folk fri... bla. ved at lave UBI. Og ja vendelboer siger ikke så meget.. jeg er selv kvart vendelbo.

// Jesper

Flemming S. Andersen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

@Jesper Frimann,

Nå du er 'kvart vendelbo', ja det forklarer jo meget. Så forstår jeg straks bedre, at du stod af på opgaven med 'samkøring af systemerne' i det såkaldte Q4-projekt og tog din hat og gik din vej på stedet. Det svarer jo billedligt til at påtage sig at konstruere et nyt og brugbart universalvehikel ved hjælp af komponenterne fra en kasse Lego-klodser, en kasse Bilofix og en kasse Meccano fra dengang, bedstefar var dreng og Ruder Konge var knægt, hvis jeg ikke har misforstået kravspecifikationen totalt ...... ;o)

Sider