Læsetid 1.7742857142857 min.

DR trænger til chokterapi

DR’s ledelsesstruktur er blevet stadig mere administrativ. Succeskriterierne er på god administrativ vis blevet målbare: Seer-, lytter- og brugertal bestemmer retningen. På generaldirektørens kontor er programindholdet trådt i baggrunden. Det skal ændres drastisk, hvis DR skal fremtidssikres
11. januar 2017
Delt 40 gange

DR skal have ny mediedirektør. Efter seks år på posten træder Gitte Rabøl tilbage. En af Danmarks på papiret mest magtfulde mediestole får om kort tid en ny indehaver. Mediedirektøren bestemmer over en pæn del af DR’s licensmilliarder, som hun og hendes omfangsrige og magtfulde gruppe af kanalredaktører og områderedaktører køber programmer for. Både fra DR’s andre direktører, fra det uafhængige produktionsmiljø ’ude i byen’ og fra udlandet.

Det er hos mediedirektøren, at flow-tv bliver organiseret, det er mediedirektøren, der er ansvarlig for at lægge det stadigt skiftende puslespil af programmer, kanaler og digitale tilbud, så det passer både til den store gruppe af lidt ældre flow-tv-brugere og til den voksende gruppe af stadig mere troløse yngre brugere, der selv vælger, hvad de vil se, høre og bruge.  

Mediedirektørjobbet har måske overlevet sig selv, ligesom DR-strukturen. Og det er en række af tilfældigheder, der har forhindret, at den ikke for længst er erstattet af noget andet. Den eksisterende DR-struktur er mere end 20 år gammel. Den er et spejlbillede af en BBC-struktur, der var en virksomhedsrevolution. Den var svaret på, at de tidligere monopolvirksomheder stod overfor voldsom konkurrence.

I Danmark var det statsejede, men kommercielt funderede TV 2 i 1990’erne i fuld gang med nærmest at udradere det støvede, selvtilfredse DR. Så meget at den daværende generaldirektør, Hans Jørgen Jensen, lidt fornærmet udtalte, at »de stjæler vores seere«. En udtalelse, der klart udtrykte et selvbillede, som i senere DR-analyser blev betegnet som en »indadvendt institution, ikke en udadvendt virksomhed«.

Læs også

En central del af den strukturændring, som bragte DR ud af krisen, var at centralisere magten over programlægningen. Tidligere sendte DR det, som DR allerede havde produceret. Nu skulle DR producere det, som DR ønskede at sende. Derfor blev radio og tv lagt sammen, og man lavede en direktion for det, som i BBC hed broadcast, i Danmark DR-Medier.

Mediedirektøren skulle, med pengene som vigtigste våben, skabe konkurrencebevidsthed, tilrettelægge et effektivt program- og kanalunivers og opdrage hele organisationen til at opføre sig økonomisk ansvarligt og lytte til brugerne. Det lykkedes i stort omfang.

Men planen var, at når målet var nået, skulle strukturen ændres til noget mere fleksibelt, noget mere tidssvarende. Det var BBC i fuld gang med, allerede da den nye DR-struktur var helt på plads i begyndelsen af nullerne. Men skete aldrig i DR.

Den konstituerede generaldirektør efter Christian S. Nissens fyring i 2004, Lars Vesterløkke, havde ikke mandat til at gøre det. Hans efterfølger, Kenneth Plummer, havde hverken overblik eller evne til det, og Plummers efterfølger, Maria Rørbye Rønn, har sat driftssikkerhed og ro i højsædet.

DR-strukturen indebærer konstante magtkampe mellem fire formelt ligestillede parter: mediedirektøren, kulturdirektøren, nyhedsdirektøren og direktøren for DR-Danmark. Mediedirektøren er lidt mere direktør end de tre øvrige, der indholdsmæssigt dækker de vigtigste public service-funktioner: kulturen, det folkelige og nyhederne.

Dagbladenes interesseorganisation har forført et spinkelt politisk flertal til bombastisk at erklære, at DR nærmest er roden til alt ondt. Det er svært at forstå, at man tilsyneladende tror, at en voldsom nedskæring af DR – der tales om en 25 procent over fire år – vil løse dagspressens problemer
Læs også

Flere kilder i DR påpeger, at det har medført en »administrativ ledelseskultur«, der lukker sig om sig selv. Den efterlader DR’s ansvarshavende chefredaktør, generaldirektøren, i et redaktionelt tomrum, fjernet fra det allervigtigste, nemlig programindholdet.

Den forældede struktur bygger på succeskriterier, der på god administrativ vis skal være målbare: seer-, lytter-, og brugertal. Det oprindelige formål med DR-strukturen var ment som en chokterapi, der skulle vække det sovende, selvtilstrækkelige DR til medievirkeligheden i 1990’erne.

Nu er virkeligheden en anden, og i lyset af de kommende medieforhandlinger er det måske på tide med en ny chokterapi i DR. Spræng vognborgen i luften, vend blikket udad i stedet for indad og forbered en virkelighed, hvor DR i mindre grad er en produktionsvirksomhed, og public service styrkes ved, at DR bliver en redaktionelt stærk, mere decentral og fleksibel distributionsvirksomhed, der ikke behøver en mediedirektør med snesevis af arme og hoveder, men måske en programvendt generaldirektør, der kunne minimere administrationen og maksimere indholdet.      

Lasse Jensen er mediejournalist

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for jørgen djørup
    jørgen djørup
  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
jørgen djørup og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for jørgen djørup
jørgen djørup

Radioen er kørt helt af sporet.
Jeg har førhen været flittig lytter.
Er på kraftig afvænning. Støder ofte på pludrende dobbeltværter, som bare snakker.
Kunne man ikke spare den ene?
Husk hvordan Poul Friis kunne lave debatprogram dagligt indtil for få år siden

Vibeke Rasmussen, Einar Carstensen, Oluf Husted, Flemming S. Andersen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, ole rasmussen, ole eising, Margit Tang, Torben Skov og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jørgen djørup
jørgen djørup

Inden familien råber Muppetshow efter mig.
Der er også nyskabelser i radioen, der er værd at lytte til.
Baglandet er et eksempel på nysgerrige journalister, der vil vide noget om verden.

Brugerbillede for ole rasmussen
ole rasmussen

Det er ikke for tidligt hun forsvinder. Jeg har fuldstændig droppet DR på grund af nyhederne på tv, og programvirksomheden. Selv morgenfladen på DR 1 er også under afvikling, for man aner ikke hvad der kommer. Jeg hører stadig, men er kun DR bruger på grund af mangel på andet. Har overvejet at skifte nyheder ud med musik.

Brugerbillede for Vibeke Rasmussen
Vibeke Rasmussen

Mon ikke de fleste tidligere(!) trofaste P1-lyttere kan henvise til programmer, de er blevet både underholdt og oplyst af, med programværter der tog både sig selv, eventuelle gæster og lytterne seriøst! Man var på lige fod og ikke som nu reduceret til passivt at blive talt ned til af infantilt pludrende, fnisende værtspar.

Hvis jeg dengang havde haft mulighed for at podcaste, tvivler jeg stærkt på, at jeg, som det nu er tilfældet, overhovedet ville have haft plads til programmer fra Radio24syv på min 'feed': Herreværelset, Koplevs krydsfelt, Nannas køkken, Mikael Bertelsens eksperimenter med mediet, litteratur, filosofi, sprog, politik, osv, osv. Men skridt for skridt har det altsammen måttet lade livet for ulideligt selvcentrerede parværters pludrende hærgen.

Og når jeg ser tilbage på, hvordan P1s kanalchef Thomas Buch-Andersen ændrede sit glimrende seriøse radioprogram Detektor til et poppet, lidt for oversmart tv-show, og jeg samtidig opdager, hvilke programmer han pt er i gang med at 'slagte', har jeg ikke store forhåbninger til, at han vil føre P1 tilbage på et mere seriøst, voksent spor. For: Tænk på børnene! (Ok: de unge.) Og ikke at forglemme … lyttertallene!

Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Vibeke Rasmussen
Hvis du nød de nævnte tidligere programmer, så vil du finde flere gode programmer på P1 i dag - prøv at hør fx. Skønlitteratur, Dokumentar, Baglandet bare for a t tage et par eksempler. Derudover er P1-morgen blevet et ganske godt program, hvor værterne ikke længere skal komme med dumsmarte bemærkninger .
Derudover skal du huske at Møllers radio/ Radio24syv får det dobbelte af hvad P1 har at gøre godt med - så alene her har Radio Møller fået en fordel fra politisk side.

Brugerbillede for torben morten lund
torben morten lund

P 1 er nedlagt af journalisme, afbrydelser med deltagerliste og uforberedt snak, så faglig formidling og skarpe vinkler er uønsket og ligegyldigt fyld proppes ind i de vildt dyre sendetider.