Dylans Nobelpris
Det har hidtil været en specialitet for Berlingskes kritikere at beklage, at Bob Dylan fik Nobelprisen. Men nu følger Information trop med Niels Ivar Larsens bemærkning om, at nobelkomiteen »mistede al dømmekraft og satte sangtekster over litterær kvalitet« (Information den 7. januar).
Det er en falsk modsætning. Niels Ivar Larsen synes ikke klar over, at sange faktisk var verdens første litteratur. Man kan med megen ret sige, at Dylan med sine sange griber tilbage til vores litterære urgrund.
Det kunne være interessant, hvis en af Dylans kritikere ville dokumentere, at hans sange er blottet for litterære kvaliteter. Når dette essay udebliver, skyldes det jo nok, at hans kritikere ikke er særligt fortrolige med hans sange. Hvilken lykke for dem, at de har så meget til gode.
Seneste nyt
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »