Klumme

Eliten lærer menigmand at blæse på fællesskabet

Når mange vælgere vender ryggen til de værdier og institutioner, der skal sikre velstand og fred, følger de bare det eksempel, der sættes af store dele af overklassen. For her giver man pokker i ret og rimelighed og bruger sine forbindelser til at rage til sig på fællesskabets bekostning
Tidligere på året vakte det opsigt, at Danmarks rigeste mand, Lego-kongen Kjeld Kirk Kristiansen, har tjent over 12 milliarder kroner i 2016. Det er cirka 33 millioner kroner om dagen, hvilket udløste kritik fra bl.a. Enhedslistens Pelle Dragsted.

Tidligere på året vakte det opsigt, at Danmarks rigeste mand, Lego-kongen Kjeld Kirk Kristiansen, har tjent over 12 milliarder kroner i 2016. Det er cirka 33 millioner kroner om dagen, hvilket udløste kritik fra bl.a. Enhedslistens Pelle Dragsted.

Stine Bidstrup

26. januar 2017

Hvordan får man små 400.000 kroner til at blive til 35 millioner kroner på to år? Ikke ved at arbejde. Nej, som resten af topledelsen i det delvist offentligt ejede NETS – det er dem, der sørger for, at Dankortene virker – har kommunikationschef Karsten Anker Petersen forbindelserne i orden.

Og investeringen? Den var stort set risikofri. På bekostning af aktionærerne herunder staten har ledelsen i NETS tildelt sig selv såkaldte warrants, som giver mulighed for at købe billige aktier, hvis det gik godt eller undlade, hvis det gik dårligt.

Den samlede gevinst for NETS-ledelsen løber op i cirka 1,6 milliarder kroner fra en investering på 20 millioner kroner. Ud af mere end 2.000 NETS-medarbejdere, har kun 70 haft adgang til festen. Chefen, Bo Nilsson, tjener alene mellem 500 og 700 millioner kroner.

Kommunikationschef Karsten Anker Petersen kommer fra et andet højtbetalt job i en anden halvoffentlig virksomhed, nemlig DONG, der ligeledes blev berygtet for sine vanvittigt favorable bonusordninger. Han er gift med den tidligere Venstre-minister Rikke Hvilshøj, så forbindelserne til den absolutte politiske top er på plads.

Virksomheder som NETS vil altid kunne regne med politikernes velvilje. Hvis der nogensinde skulle udbryde revolution i Danmark, ville det nemlig ske den dag, hæveautomaterne holdt op med at virke.

NETS-skandalen er bare seneste eksempel på, at alle os, der tjener vores penge ved at gå på arbejde, er til grin. Det virker, som om der ikke er nogen risiko for dem på toppen. Ja, man kan ikke engang komme i fængsel, hvis man bryder loven.

Taber man pengene, kan regningen sendes til alle idioterne, som det sås med bankpakkerne. Det er nemlig, hvad Björn Wahlroos, bestyrelsesformand i Nordea sidste år kaldte os: idioter. Med beundringsværdig ærlighed udtalte han, at finanssektoren handler om at flytte penge fra de 80 procent, der er idioter, til de 20 procent af folk, der rent faktisk har ideer.

Men ledelsen i NETS er jo ikke driftige genier, der har banket noget banebrydende op fra bunden. Der er tale om et offentligt reguleret stykke infrastruktur, et de facto monopol, der kan sætte priserne, som det vil. Således tjener virksomheden årligt 2,25 milliarder kroner med en omsætning på kun knap syv milliarder kroner. Der er tale om kammeratkapitalisme af værste skuffe.

Tidligere på året vakte det opsigt, at Danmarks rigeste mand, Lego-kongen Kjeld Kirk Kristiansen, har tjent over 12 milliarder kroner i 2016. Det er cirka 33 millioner kroner om dagen, hvilket udløste kritik fra bl.a. Enhedslistens Pelle Dragsted.

Men LEGO er genialt legetøj. En perfekt kombination af godt håndværk og dansk design. Så længe Kristensen geninvesterer i nye arbejdspladser og ikke bare gemmer pengene i en Joakim von And-tank eller køber badekar af guld, så kan jeg ikke blive sådan rigtigt forarget.

Det er nemlig sådan, kapitalismen burde fungere. Så kan vi altid diskutere, hvor meget der skal betales tilbage i form af skat, så vi har råd til det samfund og de uddannelser, som LEGO er afhængig af – men det vigtige er, at der er noget at beskatte.

Da verdens økonomiske superelite mødtes for nylig i Davos, var temaet Responsive & Responsible Leadership. Trump og Brexit har jaget en skræk i livet på verdens rigeste. De var ophøjet ligeglade, dengang finanskrisen kastede millioner ud i arbejdsløshed og fattigdom, men nu marcherer Marx’ gamle spøgelse atter igennem Europa – denne gang under højrepopulistiske faner.

Indtjeningen er i fare, for den folkelige utilfredshed truer med at stikke en pind i hjulet på den globalisering, der er kommet overklassen uforholdsmæssigt meget til gode. Sagen er bare den, at den økonomiske og politiske elite ikke kan forvente ansvarlighed fra dem på gulvet, når de selv udviser eller tillader det stik modsatte.

Eliten gemmer sig bag en politisk liberalisme, der meget belejligt prædiker, at grådighed er godt. Men de fleste mennesker har (heldigvis) stadig en ret veludviklet sans for, hvad der er ret og rimeligt.

Problemet er, at den moral eroderer, når dem, der bestemmer, ikke selv lever op til den. Når den økonomiske elite gang på gang udviser skamløs uansvarlighed, så saver den i den gren, som alle os, der støtter op om den liberale verdensorden, sidder på.

Niels Jespersen er cand. mag. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Charlotte Ardal
  • Troels Brøgger
  • David Zennaro
  • Mihail Larsen
  • Jens Wolff
  • Nille Torsen
  • Vivi Rindom
  • Kurt Nielsen
  • Martin Åberg
  • ulla enevoldsen
  • Flemming Berger
  • Ruth Gjesing
  • Carsten Munk
  • Ib Christensen
  • Erik Nissen
  • Carsten Mortensen
  • Henning Kjær
  • Anker Nielsen
  • Sidsel Jespersen
  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Mads Berg
  • Steffen Gliese
  • Alan Strandbygaard
  • Anne Eriksen
  • Niels Duus Nielsen
  • Ervin Lazar
  • Margit Tang
Charlotte Ardal, Troels Brøgger, David Zennaro, Mihail Larsen, Jens Wolff, Nille Torsen, Vivi Rindom, Kurt Nielsen, Martin Åberg, ulla enevoldsen, Flemming Berger, Ruth Gjesing, Carsten Munk, Ib Christensen, Erik Nissen, Carsten Mortensen, Henning Kjær, Anker Nielsen, Sidsel Jespersen, Ejvind Larsen, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Mads Berg, Steffen Gliese, Alan Strandbygaard, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Ervin Lazar og Margit Tang anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg synes beretningen ovenover om NETS er lidt mangelfuld. Her er den sakset fra Finans:

I alt har 70 medarbejdere investeret i aktieprogrammet. 20 mio. kr., som er vurderet ville bliver 80-90 gange mere værd. Altså mellem 1,6 og 1,8 mia. kr. - eller hvad der svarer til mellem 22,8 og 25,7 mio. kr. pr. mand.

Investeringsadgangen har ikke været ligeligt fordelt, så eksv har en af topcheferne fået aktier for 168 mio. kr. ind i sin beholdning.

ATP har, som storaktionær, på befolkningens vegne udtalt, at den bonus nok var lige i overkanten.

Susanne Kaspersen, Henrik Leffers, David Zennaro, Allan Stampe Kristiansen, Kurt Nielsen, Nanna Pedersen, Flemming Berger, Erik Nissen, Flemming S. Andersen, kjeld jensen, Torben K L Jensen og Ivar Nielsen anbefalede denne kommentar

Nu er den slags virksomheder som hives frem i artiklen ikke typiske for kapitalapparatet, idet der i de fleste virksomheder er en større sammenhørighed mellem den enkelte lønmodtagers arbejdsindstats og så virksomhedens indtjening.

Om LEGO's høje indtjening står der at det skyldes: En perfekt kombination af godt håndværk og dansk design. Og en hær af kontrollanter og advokater, der gennem WTO sikre LEGO's patent og dermed at kunderne verden over betaler alt for meget for et kilo plastik presset i en LEGO-maskine. Samtidig kunne LEGO's 17.000 ansatte sikkert også sagtens bære 5000 kr. mere om måneden i løn.

Hertil kommer at hele LEGO's koncept ikke er videreudviklet alene af Kjeld Kirk Kristiansen, men af hans ansatte, som dermed har erlagt en merværdi som Kjeld Kirk Kristiansen, bare fejer ind på egen bankkontoen, som var det hans egene ideer.

Susanne Kaspersen, Henrik Leffers, Torben Skov, David Zennaro, Ivan Breinholt Leth, Allan Stampe Kristiansen, Jesper Nielsen, Kurt Nielsen, Jan Weis, Flemming Berger, Hanne Ribens, Flemming S. Andersen, Benny Larsen, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Christian Mondrup, Peter Jensen, Steffen Gliese, Niels Duus Nielsen, Ervin Lazar og Kirsten Lindemark anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

33 millioner om dagen i indtægt til et enkelt menneske, er et udtryk for hvordan en sund kapitalisme bør fungere??

Det kan man da vist kun tro på, hvis man sådan helt råt har slugt den småborgerlige myte om 'the self-made man'..

Og det er jo tragedien sådan skåret helt til benet: Alle disse velmenende 'self-made men' - alle disse nyttige idioter - som af ideologiske (dvs psykologiske) grunde, nægter at lade sig forarge, mens urimeligheden skriger dem lige ind i ansigtet..

Susanne Kaspersen, Torben Skov, David Zennaro, Ivan Breinholt Leth, Søren Andersen, Allan Stampe Kristiansen, Einar Carstensen, Jesper Nielsen, Kurt Nielsen, Jan Weis, ulla enevoldsen, Flemming Berger, Randi Christiansen, Carsten Mortensen, Hanne Ribens, Flemming S. Andersen, kjeld jensen, Bill Atkins, Bjarne Bisgaard Jensen, Britt Kristensen, Ejvind Larsen, Peter Jensen, Kim Houmøller, Mads Berg, Steffen Gliese, Jan Kønig, Niels Duus Nielsen, Ivar Nielsen, Lasse Glavind, Kirsten Lindemark, Ebbe Overbye, Marie Jensen, Lise Lotte Rahbek og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar

Lego blev i øvrigt opfundet af Ole Kirk Kristiansen. Kjeld K K har bare arvet herligheden, så han er ikke en gang s"elf made"...

Susanne Kaspersen, Eigil Hansen, Flemming S. Andersen, Benny Larsen, kjeld jensen, Bill Atkins, Lise Lotte Rahbek, Jan Kønig og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg ser, at forfatteren Niels Jespersen er cand. mag.
Det kan ikke være i sprog: Eks.: "...når dem, der bestemmer..." Dem bestemmer?
Og et par linier længere nede: "...som alle os, der støtter op..." Os støtter op?

Charlotte Ardal, Torben Skov, Nille Torsen, Einar Carstensen, Henrik Brøndum, Nanna Pedersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Ole Christiansen

LEGO-manden tjener så det klodser!
Men grådighed stopper aldrig. Derfor flyttede han produktionen fra Billund til Østeuropa og gjorde en masse landsmænd arbejdsløse. Da LEGO har verdensmonopol kan det ikke bortforklares som konkurence-hensyn, men er udelukkende ren og rå grådighed.
En sådan hensynsløshed overfor sine landsmænd ville under krigen havde ført til en tiltale for landsforræderi, -i stedet gav dronningen ham en orden!

Susanne Kaspersen, peter juhl petersen, Henrik Leffers, Allan Stampe Kristiansen, Jesper Nielsen, Kurt Nielsen, ulla enevoldsen, Flemming Berger, Randi Christiansen, Hanne Ribens, Flemming S. Andersen, Jens Falkenberg, Benny Larsen, kjeld jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Britt Kristensen, Helene Kristensen, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Jan Kønig og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

"Hvis der nogensinde skulle udbryde revolution i Danmark, ville det nemlig ske den dag, hæveautomaterne holdt op med at virke".

- Ja, det er sikkert rigtig nok. Selvom det burde være nyheder som dette, salget af DONG, privatisering af fællesskabets værdier og den generelle korruption, hvor den har har penge kan få adgang til politikere og kongehus, og dem der har færrest kan få en prut at pille i, der gjorde udslaget.

Susanne Kaspersen, Allan Stampe Kristiansen, Søren Roepstorff, Randi Christiansen, Flemming S. Andersen og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det er vist lidt det samme med JYSK, hvis hovedkontor efter sigende er flyttet til et østland og udelukkende svarer på udenlandsk, selv om du henvender dig på dansk. Det siger køkkendamerne på mit arbejde, i hvert fald - og jeg skulle hilse og sige, at de er meget forargede! Hvor meget der er om sagen, her jeg ikke undersøgt, men det skulle da ikke undre mig. Der er jo for længst solgt ud i jagten på hurtige penge, stort set over hele linjen. Hvor jeg dog savner FONA, hvor de var så flinke. Hos Elgiganten handler det hele om at spare penge og det tager evigheder at finde en ekspedient der har tid. Osv. osv. Alt skal bare være så billigt som muligt og man skulle nærmest tro forbrugerne var gift med aktionærerne, for alle, undtaget folk med sans for kvalitet, synes de nye tider, med et stadigt eskalerende forbrug af skrammel, er fantastiske.

Susanne Kaspersen, peter juhl petersen, Charlotte Ardal, Allan Stampe Kristiansen, Anne Schøtt, Eigil Hansen, Erik Feenstra, Randi Christiansen, Steffen Gliese og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Karl Aage Thomsen

Det er sgutte bare Trumps opfindelse med at rage til sig, der har skabt grådighed for Kloshans fra Billund, det er da dig og mig, der ikke tør gå i kødet på grådighederne og sige og mene. " Vi vil sgu have løn som fortjent for at gøre Margrethes lakajer til milliardærer.
Katho

Susanne Kaspersen, Allan Stampe Kristiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det er vist lidt det samme med JYSK, hvis kundeservice efter sigende er flyttet til et østland og udelukkende svarer på udenlandsk, selv om du henvender dig på dansk. Det siger køkkendamerne på mit arbejde, i hvert fald - og jeg skulle hilse og sige, at de er meget forargede! Hvor meget der er om sagen, her jeg ikke undersøgt, men det skulle da ikke undre mig. Der er jo for længst solgt ud i jagten på hurtige penge, stort set over hele linjen.
Jeg savner FONA, hvor de var så flinke, også selv om de var lidt dyrere. Men jeg er også gammeldags. I dag bryder folk sig ikke så meget om god service, at de vil betale for den. Så hellere vente længe på en ekspedient i Elgigantens neonhelvede.

Michael Pedersen, hvilke andre virksomheder producerer plastikklodser med 4 x 2 sidestillede rækker knopper, der kan trykkes op i en lignende anden klods?

Monopol er privatkapitalismens ophævelse af den højt berømmede og angiveligt sunde konkurrence mellem virksomheder.

Merværdidiskussionen forbliver teoretisk, hvis man ikke forstår teorien, og ikke kan afkode virkeligheden. Nærmest som at teorien siger at humlebien ikke kan flyve, men at den gør det alligevel.

peter juhl petersen, Leopold Galicki, Torben Skov, Allan Stampe Kristiansen, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, Michael Pedersen, merværdidiskussionen er jo, hvad det danske velfærdssamfund har fundet løsningen på: en del af lønnen udbetales til direkte forbrug, en del af lønnen udbetales i form af velfærdsydelser af højere værdi end den enkeltes skattebetaling.

Torben Skov, Allan Stampe Kristiansen, Bernd Åke Henriksen, Kurt Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
charlie white

et centraliseret stats apparat er det som gør det muligt for grådigheden at stortrives, lige op i ansigtet på folket.

og da det er dagsordenen alle steder, kan man jo bilde alle ind at der er ikke er korruption i danmark.

men det er også en løgn.

men med stats garanti er det ikke df som vil ændre på de forhold, så ? er hvem kan så, alternativet er næppe heller svaret.

ubi .... tja det er udtænkt af folk med næsen i det kapitalistiske spor og det vil derfor ikke sikre nogen ændringer.

folket ..... denne magt er det som kan ændre tingene og da vi er et klogt folk er der en chance for at det kan ske fredeligt.

Ja, du kan måske have en gyldig spidsfindighed dér Michael Pedersen, men fakta er at andre er forhindret i at konkurrere prisen ned på legoklodser ..og som sådan er LEGO stillet, som havde de monopol.

Susanne Kaspersen, peter juhl petersen, Allan Stampe Kristiansen, Kurt Nielsen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar

Ok Michael Pedersen så slap dit held op:
Merværdien er forskellen mellem den værdi, arbejderen frembringer ved sit arbejde, og den værdi, man modtager som betaling for bruget af arbejdskraft (løn).

I merværdien er også medregnet arbejderens forbedring af produktivitetskræfterne.

peter juhl petersen, Christian Nymark, Torben Skov, Allan Stampe Kristiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Præcis - skatteyderne betaler og de der har fået det ædle hverv at forvalte vores skattebetalte værdier for løn de selv bestemmer - klynker over deres topskat -

Susanne Kaspersen, peter juhl petersen, Jens Kofoed, Allan Stampe Kristiansen, Bernd Åke Henriksen, Einar Carstensen, Bill Atkins, Kurt Nielsen, Jeppe Bundgaard, Steffen Gliese, Randi Christiansen, Per Torbensen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"33 millioner om dagen i indtægt til et enkelt menneske" = de sindssyges planet.

De rige stjæler mest. Sass larsen efter den natlige redning af danske bank med lene jespersen som justitsminister : danmarkshistoriens største røveri. Mon 19% af dong aktierne med fuld vetoret for 8 mia - et latterligt beløb set i lyset af fx de 12 mia som fik lov til at fosse ud af statskassen - var betaling til goldman sachs, for at danske bank slap med skindet på næsen? Virkeligheden overgår fantasien.

Og de rige er edermanme goe til samtidig at brande sig selv som frelserne af bnp. Folket blir fucket eftertrykkeligt, og venstrefløjen snorker, selvom alternativet slår insisterende på tromme, mens gribbene kaster sig over fællesejet.

Hvad mon den tilsyneladende opvågnen i davos handler om?

Susanne Kaspersen, peter juhl petersen, Jeppe Bundgaard, Søren Roepstorff og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

I modsætning til Niels Jespersen blive jeg sur og misundelig på enhver der tjener en krone mere end jeg selv. Og omvendt blive jeg glad og hoven hver eneste gang jeg møder en fattigrøv.

Derfor opsøger jeg altid historier om de milliarder af fattige - og lader de rige ude af mit åsyn.

Allan Stampe Kristiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Michael Pedersen, Messi har heller ikke, som LEGO, brug for WTO, kontrollanter og advokater for at beskytte og bibeholde sin høje værdi.

Bernd Åke Henriksen

Kammeratkapitalisme er et ganske godt ord for det uproduktive ragende til sig selv spøgelse der går gennem, ikke bare, Europa.

Susanne Kaspersen, peter juhl petersen, Steffen Gliese og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Gunnsr Moesgaard

Måske skulle Information aflægge Billund og LEGO et besøg? "Koncernen har sit udspring i Billund, vi ønsker at være med til at udvikle og skabe liv i byen og gøre den attraktiv for både borgere og besøgende udefra, og LEGO House er et af vores bidrag i forbindelse med visionen om, at Billund skal være Børnenes Hovedstad”. Aldeles upassende at bruge et billede af LEGO-ledelsen til denne artikels kritik af eliten!

Gunnar Moesgaard, jeg mener ikke LEGO's ejerkreds behøver at frygte en shitstorm fordi de bliver nævnt i forbindelse med et fokus på Davos og eliten. Kapitalismediskussionen i de bredere folkelige kredse er ikke ekskluderende, men nok nærmere nysgerrig omkring selve sikringen af en god dansk virksomhed på dansk jord. En almen snak om kapitalismens tågede ejerforhold er altid interessant og vi står jo netop ikke overfor en virksomhed som Nordea der har mistet 40.000 kunder på grund af sit engagement i skattetænkning. Husk der er mange i dette land der gennem pensionskasseopsparing og ATP er aktiekapitalejere og der er endnu flere der er beskæftigede i kapitalapparatet. Så en naturlig interesse er vel ikke af vejen.

Susanne Kaspersen og peter juhl petersen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Gunnar, hvad der er aldeles upassende, er at ganske få personer kontrollerer ekstreme formuer. Det er udemokratisk, asocialt, undergravende for samfundets sammenhængskraft og har derfor absolut hverken legitimitet eller berettigelse.

Susanne Kaspersen, peter juhl petersen, Torben Skov og Jens Wolff anbefalede denne kommentar
Gunnsr Moesgaard

Jeg befinder mig heldigvis ikke i den gammelmarxistiske kerne, omend lidt til venstre for midten! Som du nok ved, Randi, er LEGO startet i “et hønsehus” på den jyske hede? Det samme er HTH køkkener. Vil du ekspropriere dem? Asociale? Her på egnen er rigtig mange mennesker glade for at kunne hente deres udkomme hos HTH & LEGO. Ingen ønsker sig tilbage til Aakjærs dage.......

Jens Erik Starup

Det er ikke muligt at overbevise Gunnar Moesgaard om, at han kunne tage fejl. LEGO og familien er pr. definition fejlfrie. Penge vægter unægteligt meget i et lokalsamfund, hvor mange menesker er sygeligt optagne af ikke at stå i vejen for deres egen lykke.

peter juhl petersen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Ib Christensen, vi taler heller ikke om regnefejlen i Danmarks Statistik på 30.000 job og 42 mia. ekstra på vækstkontoen, der betød at Løkke-banden kunne starte valgkampen op med påstanden om en fattiggjort Danmark under Helle Thorning-regeringen.

Det er på tide at det bevidste kollektiv på nettet tager fat i en registrering de pengestrømme, der betyder noget for en forståelse af hvor Danmark er på vej hen. Den kollektive hukommelse er kort og eliten øvet i at sløre sammenhænge og skandaler. Eksv. sprang Poul Nyrup ud for et par uger siden ud og kritiserede statsrevisor formand Peder Larsen (SF) for passivitet i Dong sagen og så dør sagen langsomt hen. Det samme sker med Skattesvindelsagen, og en masse andre pengestrømssager i dette land. Vi kan ikke længere stole på at medierne er vagthunde på disse sager, så en simpel registrering af sagerne - offentlige som privatekapitalistiske - og sagernes status på en hjemmeside, ville være et stort demokratisk fremskridt.

Susanne Kaspersen, peter juhl petersen, Anne Eriksen, Randi Christiansen, Jens Erik Starup og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Så fordi man kommer fra ydmyge kår gunnar, er det en god ide at systemet giver mulighed for at enkeltpersoner kontrollerer så store pengesummer - og dermed får den tilsvarende magt?

Det er da fremragende at I er tilfredse med job og udkomme - så længe det varer - men derved legitimeres ikke i min optik det tilgrundliggende ressourceadministrationssystem. Læs fx historien om net's lille priviligerede inderkreds, der kan berige sig i en offentlig serviceinstitution vha privilegier, de tildeler sig selv. Et mindre billede på det store - som på tilsvarende vis tillader enorme formueophobninger på ganske få hænder. Af flere grunde uhensigtsmæssigt - udemokratisk, og i sin nuværende form asocialt ad helvede til.

Susanne Kaspersen, peter juhl petersen, Egon Stich, Anne Eriksen, Leopold Galicki, Torben Skov og Jens Wolff anbefalede denne kommentar
Troels Brøgger

Hvis jeg kunne anbefale denne artikel flere gange ville jeg gøre det, det er det eneste jeg har at tilføje :) (Jeg føler mig dannet selvom jeg bruger en smiley)

Troels Brøgger

@Michael Pedersen
Når der træffes absurde beslutninger, såsom salget af DONG eller indkøb af nogle kampfly som man ikke ved om kommer til at flyve, som man ikke ved om man kan få reserve ele til, når der indkøbes tog der ikke virker, rækker af dyre IT systemer der ikke virker OG den part der er blevet snydt ikke kræver pengene tilbage, og man så har vredet sin hjerne længe nok for at finde ud af hvad årsagen kan være, ja så KAN man nogen gange kun finde én årsag der virker sandsynlig: Korruption.
Åh ja, så VAR der jo også lige den sag der verserer hvor flere er blevet dømt for bestikkelse i forbindelse med et stort IT firmas kontakt med det offentlige. Er der konkret nok for dig ?

Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye, Randi Christiansen og Egon Stich anbefalede denne kommentar