Klumme

Endelig har arbejderne et rigtigt spøgelse i Europa at true med

Klassekampen er færdig, fagforeningerne er svækkede, og mange lønmodtagere kan erstattes af robotter eller udenlandsk arbejdskraft. Alligevel har arbejderne alle tiders chance ved overenskomstforhandlingerne …
Debat
14. januar 2017

De sidder over for hinanden igen, klassekampens hovedpersoner.

Arbejdsgiverne skal til overenskomstforhandlinger i 2017 forhandle med arbejdstagerne, hvad de vil betale for deres arbejdskraft. Det har længe været en kedelig, forudsigelig seance, men i år kan den blive et drama.

De seneste årtier er arbejdsgiverne blevet stærkere og stærkere, mens lønmodtagerne er blevet svagere og svagere. Arbejdsgiverne kan true med at flytte arbejdspladser til udlandet.

De kan erstatte arbejdsfunktioner med nye teknologier, og de kan henvise til den internationale konkurrence. De kan sige, at højere lønninger betyder højere omkostninger, som kan føre til tab af arbejdspladser. Og det vil ikke være forkert. På den anden side af bordet sidder dem, vi engang kaldte for arbejderne, men nu hedder ’lønmodtagerne’.

De har en historisk forventning om, at tillidsmændene ved overenskomstforhandlingerne leverer højere løn og lavere arbejdstid. Og lønnen er over det seneste århundrede steget radikalt, mens arbejdstiden er blevet kortere og kortere. Den historiske succes har skabt en forventning om højere løn og mindre arbejdstid som det naturlige resultat af forhandlinger. Ellers er det et nederlag.

Men de historiske fremskridt fandt sted på andre præmisser end dem, som sætter rammen i det 21. århundrede. Der var i perioder af det 20. århundrede betydeligt større vækst i økonomien end i dag. Og væksten blev skabt bredt i det danske samfund af mange forskellige virksomheder.

Over de seneste årtier har væksten været betragteligt lavere, og den bliver skabt af færre virksomheder. Mange lønmodtagere har ikke den samme sanktion som dengang, de med strejker kunne lukke fabrikker og ramme arbejdsgiverne økonomisk. 

Og så er der endnu en forandring: Arbejdskampen havde sin storhedstid, da den udspillede sig i en mere eller mindre lukket national økonomi. Nu har vi arbejdere fra andre lande, som er klar til at komme og arbejde billigere, og arbejdsgiverne har muligheden for at flytte deres produktion til lande med lavere lønomkostninger.

De store forventninger fra fortiden, de barske realiteter i nutiden: Overenskomsten bliver nemt til en sejr for arbejdsgiverne og en skuffelse for lønmodtagerne.

Men noget dramatisk er sket i den vestlige verden, og det sætter en ny kontekst for overenskomstforhandlingerne i 2017. Og det er en interessant chance for lønmodtagerne.

En utilfredshed i Europa er blevet til en protest, som truer den sociale orden. Populisterne vinder valg, dominerer den politiske scene og udfordrer de bærende institutioner. Det betyder, at lønmodtagerne har en ny sanktionsmulighed ved overenskomstforhandlinger: De kan advare mod utilfredsheden derude, og de kan gøre opmærksom på, hvad den har gjort i resten af Vesten.

Danmark har slet ikke oplevet regeringskriser som i Sydeuropa, Brexit, Trump eller Marine Le Pen. Dansk Folkeparti er i det perspektiv ikke et samfundsundergravende parti. Men er der noget, vi har lært over de seneste år, er det, at stabiliteten ikke skal tages for givet. At uroen kan komme pludseligt, og vi kan med protesterne fra Udkantsdanmark se konturerne af en tendens. Utilfredsheden er derude, og nu ved vi, at utilfredsheden er farlig.

Og vi kan se, at det danske erhvervsliv er opmærksom på faren. Danske Bank har advaret om, at sænkelse af topskatten kan føre til social uro, og Dansk Industris underdirektør Peter Thagesen har til Information udtalt, at situationen i Vesten »skaber en meget udbredt og dyb bekymring hos os«.

Den danske aftalemodel sikrer stabilitet og legitimitet. De danske lønmodtageres repræsentanter forhandler selv deres løn med arbejdsgiverne, og det betyder, at de selv bærer ansvaret for deres arbejdsforhold. Så er det svært at protestere mod dem bagefter.

Men den danske aftalemodel er udfordret af, at fagforeningerne bliver ved med at miste medlemmer. Jo færre medlemmer de har, des svagere bliver den aftale, som arbejdsgiverne har en afgørende interesse i, at lønmodtagerne selv har signeret.

Arbejdsgiverne er i den paradoksale institution, at de skal gøre fagforeningerne stærke, hvis de vil sikre den sociale orden. Og den er blevet skrøbelig, det ved de godt. Så lønmodtagerne står i en ny situtation, hvor den anden side frygter utilfredsheden og vil beskytte institutionerne. 

Længe, ufatteligt længe, har vi citeret den passage fra Det Kommunistiske Manifest, som erklærer, at et spøgelse går gennem Europa. Nu er spøgelset her, det hedder populisme, og arbejdsgiverne er bange for det. 

Rune Lykkeberg er chefredaktør for Information. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Neoliberalisternes truende ’sejrsmarch’.
Og hvem har så mon været med til at ’skabe’ dette ’spøgelse’ – ikke opstået af lyst men af nød og nu passende og bevidst fulgt til dørs af et andet ’spøgelse’ udnævnt til en alvorlig ’trussel’, Ivan, en ’ydre fjende’ er altid god at have ved hånden, når de ægte og farligste populister fra borgerligheden viser deres forventelige, men demaskerede pludselige genkomst i de gammelkendte laser og pjalter, og endnu en gang fremviser deres propagandistiske og fordummende evner – derfor -
La lutte continue.

Er det et tilfælde, at de offentlige arbejdsgivere - senest med inddragelse af "kutymemæssige fridage" uden forhandling, for ikke at tale om Folkeskolereformen - tilsyneladende repræsenterer det mest radikale angreb på den danske aftalemodel?

curt jensen, John S. Hansen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar

"Trump"-spøgelset er gået globalt, netop fordi the establishment: Neoliberalisterne sammen med de liberalintellektuelle og universitetsøkonomerne, som følge af deres lånte magt over mediemonopolets propagandaapparat, ubekymret i flere årtier har kunnet danse omkring guldkalven efter finanskapitalens fløjte, uden at behøve at ænse globalismens og samfundsreformernes virkning for livet i bunden af samfundet - Det store flertal.

Resultatet er at nu står neoliberalisterne der, uden evnen til at diskutere deres politik åbent, for den har været dybt uansvarlig, og i øvrigt er medicinen socialisme, der jo ikke tillades i finanskapitalismens mediemonopoler, og kan man ikke diskutere, så er tilsvining nærliggende, og i sidste ende at skrue ned for demokratiet - Pas på med det!

Torben Skov, Kurt Nielsen, curt jensen, John S. Hansen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Rune Lykkeberg betragter åbenbart fagforeninger som et nødvendigt onde - på god radikal vis.

Bill Atkins, curt jensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Elefanten i rummet er vel hvorfor venstrefløjen ikke selv approprierer populismen? Vi mangler karisma og radikalisme på venstrefløjen. Det eneste vi har er cafélatte sluprende pseudo-socialister, der støtter op om det etablerede, når populismen gør sig gældende.

Mit store problem med Lykkeberg har altid være at han lider af socialliberalisme og virker til - når det endelig kommer til stykket - at være Fukuyamaist. Jeg fornemmer i ovenstående ingen egentlig accept af at det etablerede samfund ikke kan bestå. Der mangler en forklaring på hvorledes disse modsætningsforhold mellem lønmodtagere og arbejdsgivere skal udmønte sig i et fælles kompromis, der igen kan etablere et slags 'reformeret' liberalt demokrati som socio-politisk grundsten i vesten. Personligt tror jeg det er umuligt.

I Kapitalismen er vækst en uomtvistelig nødvendighed for at selve systemet kan overleve. Således reduceres enhver direktør til en slags personificeret eksponent af markedskræfterne. Da Østblokken og Kina faldt til de frie markeder, nåede kapitalismen sin største "bredde"/Geografiske udbredelse. Den kan ikke længere ekspandere geografisk - og hverved sikre livsnødvendig vækst. Kapitalen må i stedet gå i 'dybden' og eskalere udbytningsforholdet (erodere løn- og arbejdsvilkår samt privatisere vores fælles ejendom) hvis den i dag skal sikre vækst.

Hvordan skal samfundet ende med så paradoksale kræfter i spil? Det må sige sig selv at vi enten ender i en dystopisk finanskapitalistisk neo-feudalisme eller en revolutionær situation hvor lønmodtagerne - ved magt - forhindrer erosionen af vor fælles eje.

Jeg synes ofte Lykkeberg i sine artikler/oplæg kan virke til ikke at have et bud for hvordan samfundet kommer til at udvikle sig i fremtiden. Min fordom er at man - kva socialliberalismen - ikke som socialliberal kan tale om fremtiden, da man repræsenterer en klasse uden en egentlig fremtid.

Fagforeninger og arbejderbevægelse skal nok blive stærk igen. Det bliver imidlertid først når vi har ægte nød, som kan få folk til at genorientere sig efter deres objektive klasseinteresser.

curt jensen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Morten Blicharz Nielsen, Per Torbensen, Bill Atkins og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Dennis Jensen Venstrefløjen er populistisk. Socialismens grundlag, derimod, er samfundsanalysen, og er derfor til enhver tid populismens modsætning. Og naturligvis også Neoliberalismens og kapitalismens modsætning.

Torben Skov, Flemming Berger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Hvad lægger du i begrebet populisme, Bill Atkins? I min forstand er populisme defineret ved appeller til åbenlyst folkeligt populære sager samt evnen/forsøget på at nedkoge politiske problemer i forholdsvis lette dikotomier el. fjendebilleder. LA er populistisk når de opfinder myten om Fattig Karina eller Doven Robert. DF er populistiske når de tapper ind i befolkningens flygtninge/immigrant skepsis. Populisme behøver ikke være antitetisk til rigid, socialistisk samfundsanalyse. Vi kan vel kalde Lenins opildnen af Petrograds Sovjetter for populisme, ikke sandt? Dén type populisme mangler venstrefløjen. Højrefløjens dæmonisering af fattige skal besvares øje for øje, tand for tand. Vi må fordre et billede af direktøren og aktionæren som en igle. En fed, snyltende parasit der tapper sit offer for hvad der retmæssigt tilkommer ham. Kun på den måde kan vi accelerere radikaliseringen af lønmodtagerne.

Venstrefløjen har i lang tid kapituleret til småborgersamfundet ved at løbe efter vælgerne og rykke mod midten. Højrepopulismen har derimod præsteret at gøre det modsatte: Radikalisere vælgerne i stedet for at moderere politiken. Vi må lære af deres strategier og anvende samme til vores egen dagsorden. Den socialistiske samfundsanalyse skal italesættes i dikotomien arbejderen/den producerende mod den snyltende og dovne overklasse. Vi skal ikke frygte herved at støde vælgere fra os. Tværtimod. Når storkapitalen endelig har udryddet middelklassen, hvis fjendebilleder vil så forekomme mest sympatiske for den nu daglønnende, pensionsløse mand/kvinde, der må blive på arbejdsmarkedet til han er 75? De vil ikke til den tid give meget for idéen om "Doven Robert" det er helt sikkert.

Jeg havde for nylig en lignende samtale med min fætter, der er meget aktiv i Enhedslisten. Hans svar var at "Dæmonisering og fjendebilleder er sådan noget højrefløjen gør". Dén form selvsmagende, moralsk overlegenhed er der ikke plads til, hvis vi skal skabe et socialistisk samfund.

P.G. Olsen, Jens Thaarup Nyberg og Chris Ru Brix anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Klassekampen har altid været der,uanset hvad Fukuyma måtte mene om dens død - en kamp mellem de besiddende og de udnyttede har altid været der som sovende vulkan under det bestående - en vulkan der i historiens forløb har udløst voldelige udbrud som den franske,russiske og kinesiske revolution - Karl Marx og Friedrich Engels satte ord til definitionen på revolutionen gennem deres "Kommunistiske Manifest" der tog udgangspunkt i revolten i en parisisk kommunne sidst i 1800-tallet hvor det vigtigste budskab nok var : Rejs jer slavehær - kast jeres lænker - det eneste i kan miste er jeres frihed.

Torben Skov, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Jens Thaarup Nyberg, Hanne Ribens, Flemming Berger, Bill Atkins og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Med hensyn til "objektive klasseinteresser" er Socialdemokratiets og fagbevægelsens største anslag mod det solidariske samfund, at de solgte kravet om Økonomisk Demokrati og fondsejede virksomheder til gengæld for de "arbejdsgiverbetalte" arbejdsmarkedspensionsordninger (8/12 etc.). Disse privatkapitalistiske pensionsopsparinger udhuler Folkepensionen samt begrebet "objektive klasseinteresser", idet lønmodtagerne nu er hængt op på den privatøkonomiske tankegang, om spekulation udbytte og afkast. Solidariteten med dem uden for arbejdsmarkedet er væk.

Arbejderne gennemskuede med det samme den gustne bagtanke, da første version, ATP, blev lanceret i 1964, og ATP blev omtalt hånligt som "Alle Tiders Påfund".

Væk er de "objektive klasseinteresser" men jeg er enig de skal rettesnor igen - engang.

Jens Thaarup Nyberg, John S. Hansen, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Fagbevægelse har lige nøjagtig intet at true med, nul, zero, zilch, keine.

Og det er ikke en tilfældig udvikling, der liiiiige er kommet bag på EU tilhængerne fra SF til LA og AL.

Forstå dog snart at det er meningen.

Eller rettere 50%, resten går ud på at sikre den investerede kapital.

Det burde være til at forstå, hvad der er meningen.

Men "Mein kamf" var jo heller ikke let at misforstå, Også dengang ønskede folk at tro på alle de gode historier, fede floskler og gyldne løfter.

Venstrefløjen, eller "den røde blok" og fagforeningernes styrke kan ikke reetableres før folk erkender løgnen og vender EU-partierne ryggen.

Philip B. Johnsen, John S. Hansen, Flemming Berger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Om populismen i Italien, læs f.eks.

http://politiken.dk/kultur/art5783607/Dansk-dokumentarist-har-brugt-tre-år-på-at-demaskere-populismen

Dét, der næsten altid er fælles for populismen, er dens evne til at sige 'nej'. Som et trodsigt barn, der er utilfreds, men ikke selv kan stille med et (realistisk) alternativ. "Det stærkest ord i Verden, er Nej", som det hed i Benny Holsts sang fra 70'erne.

I et oplyst samfund, hvor borgerne er velinformerede, reflekterede og rettænkende, er folkeafstemninger et ideelt-rigtigt middel til fremme af demokrati.

I et postmoderne samfund, hvor borgerne er faktaresistente, overfladiske og principløse, er folkeafstemninger et velegnet instrument for vælgermanipulation.

Populisterne kan blive enige om at sige nej, men de kan ikke blive enige om at skabe et mere retfærdigt samfund. De har svært ved at acceptere andres meninger, og de har svært ved at indgå kompromisser. Det er alt eller intet. Derfor vil de ikke påtage sig ansvar, før de kan gøre det på en autoritær måde, der lukker munden på deres modstandere.

Max Weber skelnede mellem forskellige former for autoritet. På den ene side bureaukratisk-legalistiske, på den anden side traditionalistiske og karismatiske.

De traditionalistiske herredømmeformer peger bagud, baseret på århundreders erfaringer, sæd og skik, velerhvervede rettigheder mv.; de karismatiske herredømmeformer peger ud i en ubestemt fremtid, der er fuldkommen afhængig af førerskikkelsernes personlige 'vilje'. (Trump er et godt, nutidigt eksempel; de færreste ved, hvad han virkelig vil, når han får magten. Skal man tage han udtalelser for pålydende? Det ved vi ikke. Men værre er, at det får vi heller ikke indflydelse på.)

De moderne, vestlige samfund har i kølvandet på Oplysningstiden - med forskellige svinkeærinder - navigeret sig frem til et liberalt, repræsentativt system, der ønsker at legitimere sig på rationelt-legalistiske principper. Selv om der er fejl og mangler, indebærer det en respekt for 'retssamfundet'. Almindelige borgere kan regne med, hvad der er lov og ret, og at domstolene er fair. Og at samfundet er 'åbent' i den forstand, at pressefrihed er sikret og at kritik af magthaverne er tilladt.

De moderne, populistiske samfund udgør et opgør med Oplysningstiden. De er, når det kommer til stykket, hverken liberale eller repræsentative, men autoritære. De er stort set også resistente over for rationalitet og legalitet, og derfor rummer de en latent fare for at ende i totalitarisme, hvor den politiske opposition afskrives som 'folkefjender'. Den frie presse gøres til skydeskive og undtrykkes med forskellige midler. (Både Stalin, Hitler, Mussolini og Franco havde en enestående evne til at myrde politiske modstandere - også inden for deres eget parti. Vi ser en – indrømmet: meget svag – parallel i moderne, populistiske partiers eksklusionspraksisser.)

Dokumentaren fra Italien bør føre til eftertænksomhed på den danske venstrefløj. Måske også kommentatorerne på Information kan lære noget af den. Når de i dag har deres fulde ytringsfrihed, skyldes det ikke mindst, at vi i Danmark har et liberalt (ikke liberalistisk) retssamfund med respekt for ytringsfrihed - også for den til enhver tid værende opposition. Det har man ikke i de samfund, som nogle af kommentatorerne drømmer om.

Jeppe Moritz Led, Chris Ru Brix, Jørgen Larsen og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar

Dennis Jensen 14:20
Populisme er når folk forbinder A med C uden at få B med.

Når eksempelvis folk bliver bildt ind, at deres faldende købekraft skyldes krigsflygtninge. En sådan populistisk forklaringsmodel kan socialister ikke bruge til noget som helst.

Vi kan vel kalde Lenins opildnen af Petrograds Sovjetter for populisme... Nej det kan vi ikke for Lenin og Bolsjevikkerne havde ret i at revolutionen ville blive rullet tilbage hvis ikke revolutionen straks tilegnede sig magtmidlerne og industrien. En halv revolution var dømt til kontrarevolution og undergang

Og folk er jo kloge nok til at diskutere forholdene og komme frem til de rette løsninger, de skal blot have en ordstyre og en dagsorden. Populisme undergraver troværdighed og tillid.

Jens Thaarup Nyberg, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

"Og folk er jo kloge nok til at diskutere forholdene og komme frem til de rette løsninger, de skal blot have en ordstyre og en dagsorden."

Jeg lader den stå.

michael andersen

Vi ser verden som vi er ikke som den er. Det gælder alle, inklusiv de personer der mener at deres ståsted i samfundet, hæver dem over at have fordomme og nedladende holdningerne til andre.

Flemming S. Andersen

Mihail Larsen

Tak for link.

Fra artiklen:

"Filmen udspiller et worst case-scenario. Den viser, hvad der kan ske, når tilliden mellem politikere og borgere er kørt helt af sporet, og folket tager over. Man skal virkelig værne om tilliden. Det er så tydeligt, at den er blevet ødelagt i Italien. Jeg har vitterlig ikke mødt nogen, der ikke tror, at de etablerede politikere er røvere og banditter hele bundet. Sådan har vi det jo slet ikke herhjemme, og sådan tror jeg heller ikke, at vi får det. Men der er altså noget om det med, at man skal lade være med at tære for meget på den hovedstol. For på et tidspunkt begynder den at vakle. Og hvad sker der så? Tilliden er så dyrebar«"

Måske har damen været lidt længe i Italien??
Jeg kender ikke ret mange om nogen herhjemme, der har nogen tillid til politikerne.
Eks.
Et forholdsvis simpelt spørgsmål af yderste vigtighed, som anvendelsen af antibiotika i landbruget og industrien, har politikerne ikke evnet at løse.
Vigtigheden af at løse dette er anderkendt, problemstillingen til at forstå og løsningen koster ingen liv, ære eller velfærd, men omlægning og ændret adfærd og markedsvilkår.
Alligevel er problemet ikke løst på mere end 50år.

Enten sidder vi med politikere der ikke er vor tillid værdig, eller også forhindrer systemfejl os i at løse problemer??

Man skal virkelig være stærk i troen og svag i fakta for at bevare en overbevisning om at grænseoverskridende samarbejder kan løse virkeligt store udfordringer i vanskelige tider.
Den vækst EU jo har som formål , har man heller ikke formået fordelingen af, så er den udskældte populisme ikke folkets redning??

Mihail Larsen

Michael Andersen

Det gør jeg gerne, og håber Information vil bringe den som artikel. Men egentlig har jeg jo allerede i mere end 1.000 indlæg i Information forklaret hovedpointerne.

EU-parlamentet skal styrkes, så det bliver mere repræsentativt.

EU-parlamentet skal styrkes, så det får ret til at udpege 'kommisionen' (som en EU-regering)

EU's ministerråd skal reduceret til 'overhus' eller 'andetkammer' med begrænset veto-ret.

EU's traktater skal udbygges med en social dimension, der harmoniserer sociallovgivningen i Eu-landene over en 5-10-15 årig periode.

EU's interne marked skal konsolideres ved en screening af konkurrence og skat, så der skabes ensartede vilkår.

EU skal engagere sig udenrigspolitisk ved at udvikle en selvstændig humanitær, diplomatisk og militær dimension, der gør Europa uafhængig af (men ikke nødvendigvis i modsætning til) USA.

EU skal opbygge et ydre, effektivt grænseværn med en blanding af diplomatiske, økonomiske og militære midler, der effektivt kan skelne mellem flygtninge og migranter (og returnere de sidstnævnte).

Derudover skal EU naturligvis fortsat hjælpe med til at yde udviklende egnsstøtte til dele af de europæiske stater, der af historiske grunde er kommet i klemme i den globale økonomi.

Hvis det stod til mig, skulle EU også engagere sig mere i kulturpolitikken. Det er lidt grotesk, at f.eks. danskerne nyder deres ferier i det 'eksotiske' Sydeuropa, men overvejende ser amerikansk produceret fjernsynsunderholdning. (Det får mig til at tænke på, at når USA udstationerer soldater, gør de det i lejre, der indrettes som amerikanske minisamfund - med biografer, frisørsaloner, butikker etc. - men aldrig med kurser eller informationer, der relaterer sig til lokalbefolkningens normer og værdier.) Det skaber en form for stupiditet.

Palle Pendul, Jeppe Moritz Led og Jørgen Larsen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Skulle man mangle eks. på oprindelse af politikerleden og hvilken kraftig substans enhver "populist" måtte have som afsæt, er det et her:

"Medlemmer af Folketinget vil give sig selv ret til at vælge en særlig førtidspension.

Således vil de folkevalgte på Christiansborg have mulighed for at vælge 'førtidspensionering' fem år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Det fremgår af nye lovforslag, som blev fremsat af et flertal i Folketinget 14. december sidste år. "

" Noget tyder på, at den storstilede parole om, at nu normaliseres pensionsreglerne, er et røgslør. I praksis vil det her betyde, at politikere stadig vil have markant bedre pensionsforhold end alle andre mennesker, siger Pernille Skipper, til Ekstra Bladet."

"Folketingsmedlemmer er berettiget til livslang pension, når de har været medlem af Folketinget i et år.

De to lovforslag er fremsat af finansminister Kristian Jensen (V), de to gruppeformænd Henrik Sass (S) og Søren Gade (V), Leif Mikkelsen (LA), Morten Østergaard (R) og Mette Abildgaard (K)."

De såkaldte "ansvarlige politikere".

Hvordan sondrer man imellem brudte og umulige løfter fra populister og de andre politikere??

Lise Lotte Rahbek, Jens Thaarup Nyberg og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Socialisten Bernie Sanders fik 13 mio. direkte vælgere, og hans bevægelse var i høj grad baseret på basisdemokratiske grupper.

Mihail prøv at forholde dig til mit argument 16:34. For din egen skyld. Du har jo ikke fattet hvad der truer - men fortsætter labilt med godsdagens propaganda - den social dimension? det er ren fattighjælp du taler om, max Hartz IV.

Folk kræver job - og til løsning af den opgave - at kræve job - anvender de basisdemokrati.

Det du skriver 16:49 og 16:53 er jo helt uden samenhæng og ren spam.

Arbejde ...Mihail Larsen - det er det normale mennesker lever af. Arbejde. se min kommentar 16:34

Michael Kongstad Nielsen

I Danmark går det såre godt. Virksomhederne tjener penge og har ordrebøgerne fulde. Arbejderne har været tilbageholdende de senere år, og har i stedet tjent på aktiehandel og lav rente, Nu står de til gevinst på overenskomsterne, og hvis huset skal sælges. Godt vi ikke er fuldt ud med i EU. Så var vi blevet trukket ned. Ligesom godt vi ikke havde det som Frankrig i 1800-tallet med revolutioner i 1830, 1848 og 1871. Vi nøjedes med en Grundlov i 1849.

Gert Lindberg

Arrgh Rune Lykkeberg. Klassekampen er ikke død. Siden starten af firserne er den ført fra oven af. Det er forskellen. Man kan vel heller ikke sige at det er "populismen", der er spøgelset. Det er neoliberalismen, der er spøgelset. Den er skyld i en øget ulighed og det er neoliberalismen, der har drevet " populismen" frem.

Henrik Rude Hvid, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Flemming S. Andersen, Michael Kongstad Nielsen og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Giv os vores vilje, ellers smadrer vi det hele...?!

Man glemmer let, at flertallet i USA har stemt for det kendte, for institutionerne og det "sikre". Det var et meget tæt valg i UK/Brexit.
Jeg synes det er sundt hvis Dansk Industri og ligesindede stopper op og tænker sig om, og giver valgene anledning til det, so be it.

Det der helt grundlæggende skal ske, er at vi skal ud af tankegangen om at vi skal spare. Vi skal ikke spare, det er en løgn vi har købt på urimelige afdragsvilkår.

Niels Duus Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Vi kan ikke have direkte demokrati i en verden, hvor arbejdsgiver leder og fordeler.

Liliane Murray

I deres iver for profitoptimering, glemte erhvervslivet og arbejdsgiverne én ting, at lønmodtagerne er mennesker af kød og blod og, at overlevelsesinstinktet er det stærkeste af alle instinkter, så de kan vel ikke påstå, at det kommer som en overraskelse, det har været på vej, i hvert fald de seneste 2 årtier. Og det glæder mit skadefro hjerte, at de er begyndt at ryste i bukserne, det kaldes karma. Tingene, alt, bevæger sig i cirkler, derfor sluttes cirklen nu snart omkring dem.

Aldrig, aldrig, må man glemme,
Årsags-virknings-sammenhænge.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Det er en god artikel, chefredaktør Rune Lykkeberg har skrevet - præcis og kortfattet.

Afslutningen/konklusionen er også klar: Men den danske aftalemodel er udfordret af, at fagforeningerne bliver ved med at miste medlemmer.
Idet Lykkeberg forinden har gjort opmærksom på skiftede fra "arbejdere" til "lønmodtagere" - hvilket sket for mange år siden !!

Spøgelset hedder populisme - jeg vil hellere kalde det opportunisme. Takket være de nye medier som Facebook og nu Twitter, har nogen opdaget, at de kan få store folkemængder til at svinge - og endda til at stemme ved et rigtig valg.

Det ændrer ikke grundlæggende ved vore demokratiske systemer, men det kan skabe falske illusioner for en tid.

Det amerikanske valg er et godt eksempel på populismens sejr, men .. skaber Trump ikke resultater med det samme, så får han fingeren - for der er mere end hans "bevægelse", der vil noget.

Det samme gælder i Europa/EU. Modstanderne af de åbne grænser og bevægeligheden øjner lys fra deres trange tunnel. Men stemningen i f.eks. England er ikke for god, som jeg læser det.

Konklusion: Det går op, og det går ned - som i en grisecykel - hvis nogen husker, hvad det er for noget?

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jens Thaarup Nyberg skrev noget enkelt:
"Vi kan ikke have direkte demokrati i en verden, hvor arbejdsgiver leder og fordeler".

To ting, Jens:
1. Hvad menes med "direkte demokrati" - har vi ikke indirekte demokrati?
2. Det med arbejdsgivernes ret til at lede og fordele - er det ikke gammel aftale - 117 år tror jeg?

Peter Sterling

Mainstream medierne er blinde. Det største brud, der kommer til at præge fremtiden er kampen for miljø, menneskerettigheder, omsorg, empati og almindelig menneskelig ydmyghe.

Den sociale kamp imod nedskæringerne er i fuld gang, tiden er moden til en organisering af dem som nedskæringerne går ud over. På de sociale medier samler de nedskæringsramte sig i større og større grupper, dette sker ganske uden kapital eller medlemskontingenter.

Vi kæmper for en retfærdig procentvis del af samfundskagen, imod minimalstaten og blinde politikere med sociale skyklapper på, imod devaluering af den almindelige vælgers stemme til fordel til princippet; en million en stemme, som er blevet normen ved Cepos, Bæredygtigt Landbrug og Magtelitens propagandamedier, som ser en gylden mulighed for at påvirke beslutningstagere og borgere til primært at se på de økonomiske nedskæringer for egen vindings skyld.

Artiklen advokerer for køb af fagforeningen således at nedskæringerne kan fortsætte; giv en højere løn ved overenskomstforhandlingerne og fortsæt derefter nedskæringerne for over en million mennesker, som er udenfor arbejdsmarkedet og som oplever en stadig forringelse af deres levevilkår. Toppen af fagforeningerne tjener vel mellem 1,2 og 1,8 millioner pr. år og er derfor ikke interesserede i kampen for bedre sociale vilkår.

Liliane Murray, Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Bill Atkins, det var ikke udtrykket "direkte demokrati", jeg anbefalede i Jens Thaarup Nybergs bemærkning, derimod tanken om økonomisk demokrati. Direkte demokrati er upraktisk og risikerer at blive offer for pludselige folkestemninger og momentane massepsykoser, så en blanding af direkte og repræsentativt demokrati må være vejen frem.

Og så er jeg i øvrigt uenig med Enhedslisten i, at " kun et flertal i befolkningen kan gennemføre et brud med kapitalismen" - det er det lille ord "kan" der er anstødsstenen, der burde retteligt stå "bør".

For langt de fleste revolutioner er historisk sket ved, at en lille håndfuld konspiratorer har taget magten over et lille antal meget centrale samfundsinstitutioner, hvorefter revolutionen har været et fait accompli, uanset hvad befolkningen måtte mene. At det så er smart, at et flertal i befolkningen støtter op om de nye magthavere, er selvfølgelig en stor fordel for kupmagerne.

Når jeg erklærer mig som demokratisk socialist er det udelukkende fordi jeg ved, hvordan det er at leve i et udemokratisk samfund, hvor politikerne lader hånt om befolkningen som helhed, blot de kan opretholde et snævert flertal, og det ønsker jeg ikke at byde mine fjender. Og som demokrat anser jeg det kun for naturligt, at økonomiske spørgsmål afgøres af befolkningen, og ikke som nu af en gruppe mennesker, der tilfældigvis kan kalde sig "ejere" af de fælles værdier.

At være demokrat er ikke en nødvendighed, men et personligt valg. Efter min mening bør vi tilstræbe demokrati på alle niveauer, men hvis magthaverne ikke kan finde ud af at skabe ordentlige levevilkår for borgerne, er borgerne i deres gode ret til at gøre oprør.

michael andersen, Bill Atkins og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Hans Jørn Storgaard Andersen & Mihail Larsen

Debatten fortaber sig igen i pseudo økonomi igen, men helt overordnet, det er ikke modstandere af EU, der skal fortælle EU, hvordan EU skal fungere, det er forsvarerne for det etablerede magtapparat EU, der bære det ansvaret for status quo.

Fakta:
Forbrugsdrevet samlet set økonomisk vækst er urentabelt.

Beviset baserede på den samlede bedste videnskabs verificerede data.
Se link:
De menneskeskabte klimaforandringer og vores 80/20 energi udfordring.
Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

I USA trækker privatforbruget 69 procent af bruttonationalproduktet (BNP).
Herhjemme udgør privatforbruget 50 procent af bruttonationalproduktet.

Hvis nogen er i tvivl om hvad BNP er:
Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer. Det er et helt centralt begreb i nationalregnskabet.

Problemet er indlysende:
Ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen må derfor være, at traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand (ulighed) og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Kapitalismen er død kun respiratoren kører på lånt tid.
tik tak tik tak tik tak....

Løsningen:
Den nu afgåede FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon prøvede i 2011, at få lidt fornuft i foretagendet World Economic Forum i Davos om emnet, men desværre uden noget resultat, fornuften blev dengang fejet af bordet, det var en fejl, det skal der rettes op på.

"It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life."

FN’s generalsekretær António Guterres 04-01-2017
"Krig er aldrig uundgåelig. Det er altid et valg at ekskludere, diskriminere, marginalisere og gribe til vold."

Vil budskabet blive forstået på World Economic Forum i Davos anno 2017?

PS. Hvornår står vandet højt nok?

Niels Nielsen, jeg bruger ikke begrebet 'direkte demokrati', som jo betegner eksv. en folkeafstemningsprocedure, hvilken jeg er opmærksom på, kun egner sig til afgørelse af visse politiske spørgsmål. Det jeg taler om, er "basisdemokrati", som er den form for demokrati, der opstår i omvæltningssituationer, som det beskrives netop i artiklen i Arbejderen:

Men vil Enhedslisten udelukke det scenarie, at en generalstrejke føder basisdemokratiske strukturer som arbejderråd og andre former for dobbeltmagtsorganer?
Og hvordan vil Enhedslisten stille sig, hvis basisdemokratiet – uden folkeafstemninger og parlamentsvalg – rent faktisk overtager magten?

Jeg er helt enig i, at heller ikke Enhedslisten kan sætte regler for basisdemokratiet i den situation.

Og folk er jo kloge nok til at diskutere forholdene og komme frem til de rette løsninger, de skal blot have en ordstyre og en dagsorden.

Underforstået enhver revolutionær bør vide hvordan det spil foregår. :-)

Liliane Murray

@ Niels Nielsen,

"Når jeg erklærer mig som demokratisk socialist er det udelukkende fordi jeg ved, hvordan det er at leve i et udemokratisk samfund, hvor politikerne lader hånt om befolkningen som helhed, blot de kan opretholde et snævert flertal."

Er det ikke den perfekte beskrivelse af Danmark, her og nu?
På trods af, at vi bilder os ind at vi har demokrati?

Niels Nielsen
Jeg er naturligvis enig i at Økonomisk Demokrati, i solidaritet med de lavere lønnede, skal være på dagsorden, istedet for stadig højere løn - mest til de højst lønnede - og dermed større lønspredning i samfundet.

Og så skal der aftales loft over direktørers bonus således at en chefgruppe på 20 mennesker - som i NETS - ikke kan få udbetalt 1.300 millioner kroner. Hvor fanden er pensionskassernes aktiebestyrelse henne?

Niels Duus Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

For lige at tage Rune Lykkebergs pointe op, nu vi er færdig med at diskutere demokrati og oprør:

Nu er spøgelset her, det hedder populisme, og arbejdsgiverne er bange for det.
Rune Lykkeberg fremfører et argument for sin påstand om at arbejdsgiverne er bange: At Den Danske Bank har frarådet topskattelettelser.

Tænk sig jeg tror der er meget stor forskel på finanskapitalens(bankerne) robusthed og realkapitalens (virksomheder og fabrikker) robusihed. Husk bankerne i EU får hver måned tilsendt 500 mia. kr. i understøttelse og bankerne de er som dominobrikker. Lige nu vil Bankerne helst hav ro og slikke sårene. Jeg tror ikke realkapitalen er spor bange.
Så fagforeningerne kan godt ruste sig til OK17.

Mærsk vil sælge resten af sine aktier i Danske Bank, oplyser konglomeratet i en meddelelse tirsdag eftermiddag. ( Overskrift Børsen 1.11.17)

Jens Thaarup Nyberg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Liliane Murray, jeg betragter kun DK som et demokrati af navn.

Jeg er tilhænger af Hal Kochs model for demokratiet, hvor man søger at nå til enighed gennem samtale, og kun i nødsfald går over til at afholde egentlige kampafstemninger. Blot at tælle til halvfems og så gennemtrumfe halvdelen af befolkningens vilje hen over hovedet på den anden halvdel er ikke demokrati, men flertalsdiktatur.

Jens Thaarup Nyberg

@Hans Jørn Storgaard Andersen - 10:12
"1. Hvad menes med "direkte demokrati" - har vi ikke indirekte demokrati?
2. Det med arbejdsgivernes ret til at lede og fordele - er det ikke gammel aftale - 117 år tror jeg?"

ad. 1.: Vi har demokrati, et system hvorigennem alles interesser tilgodeses i overensstemmelse med deres indflydelse på den demokratiske proces.
ad. 2.: Hovedaftalen er fra 1899. Det var syndikalisterne der gav os otte timers arbejdsdag.