Enhedslisten er faret vild i europapolitikken

...og så vil en sådan udvikling mod fred og samarbejde og et løsere EU, give mulighed for et stop for den ene procents automatiske pengeakkumulering, og et tiltrængt løft for demokratiet i Europa.

Hvad er SF efterhånden andet end en lille forkølet gruppe fodnoteskrivere til de aftaler den europæiske finanskapital indgår med de nationale eliter i EU?

Det er fantastisk at læse en klumme som denne fra en tidligere SF-formand og udenrigsminister, hvis parti stod for bare 31 år tilbage og brølede ind i hovedet på danskerne, at vi under ingen omstændigheder måtte stemme ja til det indre marked i EU. Margrete Auken var flere gange på randen af et hjertestop, fordi hun skreg løs i vilden sky hver dag i radio og tv samt til vælgermøder ude i landet om, at vi danskere ville miste vores nationalstat og selvstændighed, hvis vi stemte ja til det indre marked.

I dag elsker Margrete Auken sit arbejde som EU-parlamentariker for SF.

Partiet var også helt på linje med de gadeaktivister, som efter den anden afstemning om Maastricht-traktaten i juni 1993, satte hele Nørrebro i brand med angreb på politiet ved Sct. Hans Torv i København i raseri over det knebne ja til EU. Man var rasende over, at EU-partierne ikke respekterede det første afstemningsresultat fra 1992, som var et nej til indtrædelsen i EU. SF ønskede nationalstaten bevaret. Og vi husker vel alle de tragiske 114 pistolskud fra politiet mod demonstranterne – den værste dag nogensinde herhjemme i fredstid mellem borgerne og politiet.

Nu prøver Holger K. Nielsen så med denne klumme, at spille Enhedslistens modstand imod EU-samarbejdet ud mod de partier i europæisk politik, der gennem alle årene altid har været modstandere af den politiske og økonomiske union på demokratisk legitim vis. Alt imens SF’s egne politiske holdninger og idealer i samme periode er smeltet fuldstændig sammen med EU-magteliten i Bruxelles siden Maastricht-aftalens opstart i 1993, hvor de som alle de andre EU-partier lader sig fuldstændig styre af de superkapitalistiske kræfter bag kulisserne.

”Dem, der styrkes af Enhedslistens ukritiske EU-modstand, er i sidste ende de højreorienterede reaktionære typer som Marine Le Pen, Frauke Petry fra tyske AfD, Geert Wilders og ikke mindst Putin”, skriver Holger K. Nielsen, og så kan man jo gruble lidt over denne utrolige påstand i relation til, at over halvdelen af de europæiske befolkninger altid har været imod den føderale stat, men alligevel stemmer på EU-partier som blandt andet SF ved parlamentsvalgene.

Holger K. Nielsen har dog ganske ret i, at det ikke bliver de venstreorienterede partier som SF, der kommer til at præge udviklingen i et splittet Europa de kommende år, men derimod de højreorienterede partier, fordi de er mere i tråd med den almindelige befolknings ønsker end de samme europæiske socialistiske partier som blandt andre SF, der for længst har solgt deres sjæl til de uhyggelige globale kapitalistiske markedskræfter, og reelt bare fungerer som marionetdukker for en indførelse af politisk centralisering og politisk korrekthed i lighed med det tidligere Sovjetunionen.

Socialisme er for SF blevet til det kapitalistiske Europas Forenede Stater.

Ole Brockdorff.
Ja det er så din udlægning.
Var det værste ved demonstrationen mod valgresultatet ikke , at politiet skød mod demonstranterne og uden at nogen blev stillet til ansvar for den ordre?

Det var en voldsom pose skræmme retorik den gamle forhenværende socialist og mindre og mindre skarpe, ja man må idag næsten sigesløve, Holger K får sendt af sted imod sit eget tidligere ståsted, den sunde modstand imod en unionssamarbejde, hvis fornemmeste opgave det er at knægte borgernes rettigheder og fremme finansverdenens og erhvervslivets muligheder.

Jeg ved ikke rigtig hvorfor Holger ikke bare indser, at han ikke længere forstår så meget og vrøvler en del og så modtager sin løn uden at gøre nogen skade.
Måske ligger der en bonus et sted og venter på at spæde den i forvejen fede pension op til bristepunktet. Ingen ved det i disse dage.

Nå men argumentationen er forfærdelig tynd og usammenhængende og vist brygget sammen over en hurtig kop i køkkenet på vej ud af døren til vigtigere gøremål, hvad det så måtte være.

Putin er den store skurk og FN behøver et stærkt EU, det siger alle efterretningstjenesterne osse.

SF har stemt for dansk deltagelse i alle krigene for "fred, demokrati, lighed, mindretalsbeskyttelse, menneskerettigheder, pressefrihed osv", men det er andre der fejllæser verdens tilstand end Holger K.

Holger kan endog overbevise sig selv om: "fred, demokrati, lighed, mindretalsbeskyttelse, menneskerettigheder, pressefrihed osv."
Man kunne indvende at det så er en skam EU ikke gør både det og så sørger for egne borgeres rettigheder og levefod.

Det er altså ud over ELs magt og evner at styrke "de højreorienterede reaktionære typer som Marine Le Pen, Frauke Petry fra tyske AfD, Geert Wilders og ikke mindst Putin."
Den opgave klarer Holgers elskede EU derimod helt suverænt, sammen med gamle kludrehoveder som Holger K.

Dejligt at pensionen nærmer sig.

SF er blevet til deres egen fodnote både på den internationale scene i EU og herhjemme. Uanset mit politiske standpunkt, så var SF engang et parti der havde noget på hjertet.

@birgitte munch jensen, skal vi gå efter manden (og hans parti), eller skulle vi prøve at forholde os til sagen?

Når EU er ved at bryde sammen, så skyldes det ikke Enhedslisten - det skyldes, at der simpelthen ikke gøres noget som helst for at forhindre den massive stigning i uligheden; en stigning, der ikke kun forekommer i nordiske lande, hvor den sker fra et forholdsvis rimeligt niveau - men også i de lande, hvor forskellen mellem rig og fattig i forvejen var alt for høj.
Den gradvise ophævning af det danske velfærdssamfund følges jo ikke af en gradvis forbedring af den sociale sikkerhed i andre lande, hvor der ellers var stort behov for det - tværtimod.
Hvis Holger mener, EU betyder noget positivt sikkerhedsmæssigt og socialt - det gør jeg nok ikke - så er tiden ikke til at skælde ud på Enhedslisten, så er tiden til at bekæmpe folk som Juncker med sit skattecirkus - og "handelsaftalerne" CETA og TTIP, der giver al magt til neoliberalisterne med deres særdomstole, hvor de multinationale kæmpefirmaer er med til at udvælge dommere - og deres "stand still" og "skraldeklausuler", der gør det umuligt at tilbageføre udliciteret arbejde til staten.
Det er i sidste øjeblik, Holger, hvis foretagendet ikke skal bryde sammen for folkets vrede - og det bliver ganske sikkert ikke kønt.
Selv ville jeg helst have Danmark ud, inden det bryder sammen - men hvis du tror på det, Holger, hvis det er kommet til dig siden du og konen sagde nej, så gå i gang med at fjerne de værste uhyrligheder - nu.

...Ulven kommer råber og skriges der alle vegne. Ja ja da.

Lande som Norge og Schweiss har altid stået uden for EU. Og det har de vist ikke taget skade af. Tvært i mod. For den danske befolkning er EU gået hen og blevet noget bras, som kun tilgodeser kapitalen og ikke borgerne.

...Det er vist åbenlys for en hver efterhånden - I det mindste for os, som gør os nogle tanker om situationen.

Holger K kommer ind på emnerne "krigene i Mellemøsten (herunder Syrien)", "nogle landes indblanding i andre landes valg" og "falske nyheder" uden at nævne USA. Er SF blevet tonedøv i relation til USA's imperialisme?

...Holger og konen er mod unionen :-)

Efterhånden skylder de allermest unionsbegejstrede os allesammen et svar: Orban er ved magten i Ungarn, Jarosław Kaczyński sidder og trækker i trådene i Warszawa. Le Pen kan - gentager KAN - gå hen og blive Frankrigs næste præsident. Vi er kun et eller to terrorangreb fra, at AfD ånder de tyske socialdemokrater i nakken.

Sådan som EU er skruet sammen, risikerer vi, at denne politiske retning vil få lige en massiv indflydelse på dansk politik og på Danmark - på vores miljøstandarder, trafikpolitik, kulturpolitik - på alle de områder hvor EU allerede nu har noget at skulle have sagt.

Hvis det ikke var så tragisk ville det næsten være komisk, at føderalisterne har foræret ekstremisterne en indflydelse de aldrig ville få ved valg.

Måske ville det være lidt mere troværdig, hvis Holger K. Nielsen ville være i stand til at forklare SF's politik.

Aksel Gasbjerg, forleden udtalte Holger K. at det var en stor fejl at vesten ikke var gået mere aktivt ind i krigen på et langt tidligere tidspunkt... se det er nye toner fra den side af det politiske spektre...

Holger K. overser de vigtigste grund til at Enhedslisten holder fast i EU-modstanden, nemlig SF og Alternativet. Enhedslisten er blevet det eneste sted på venstrefløjen hvor man kan gå hen hvis ens holdning til EU er den gammeldags jeg-er-imod-EU-for-det-har-jeg-altid-været- fundamentalisme, som da også har gode kår i dette forum. Det er et af partiets vigtige særkender (det som markedsføringsfolk kalder et USP "Unique selling point") Derfor er det spildte kræfter at forvente, at partiet eller dets støtter skal forholde sig sagligt til alle Holger K. s gode argumenter.

"Jeg er helt med på, at Enhedslisten har helt andre ønsker for Europa og har meget lidt til fælles – ud over EU-modstanden – med den yderste højrefløj. Men det er useriøst, hvis ikke man vurderer, hvilke konsekvenser ens politik kan få. Og samtidig tager bestik af styrkeforholdene."

Holger er useriøs, han vurderer ikke at hans politik allerede har fået negative konsekvenser for demokratiudvikling, katastrofale konsekvenser for flere lande i Mellemøsten og uhyrlige konsekvenser for klimaet. Holder gik i seng med konen og sover nu i unionen - på en ært. Prinsessefjært.

"....hylder den neoliberale kapitalismes hovedløse vækst og konkurrencepolitik""

Det er jo den sædvanlig svada. Men hvis man ser bort fra uenighederne om EU, hvad så med selve projektet? Hvor har man haft en periode på 71 år uden krig (lige bortset fra Kroatien)? EF/EU er i første omgang ikke et neoliberalistisk og kapitalistisk projekt, men et projekt, der skal sikre fred. Og skægt nok er det lykkedes, og det er ikke på grund af lukkede grænser.

"Lande som Norge og Schweiss har altid stået uden for EU. Og det har de vist ikke taget skade af. Tvært i mod"

Både Norge og Schweiz er medlemmer af Schengen og har i øvrigt andre aftaler med EU, og det har de vist ikke taget skade af.... ;-)

Tak til Holger K. Nielsen for hans bidrag til den fortsatte diskussion om venstrefløjens EU-politik. Den er både vigtig og nødvendig.
Meget af det, Holger skriver, er jeg enig i, bl.a. hans udgangspunkt: ”Alt det, vi anser for at være vigtigt, er udfordret: fred, demokrati, lighed, mindretalsbeskyttelse, menneskerettigheder, pressefrihed osv.”.
Det store spørgsmål er så, hvad vi gør ved det. Og her har Holger og jeg nogle uenigheder. Men først skal nogle misforståelser ryddes af vejen.
Holger skriver, at Enhedslistens EU-modstand er ”blind” og ”ukritisk”. Det har jeg svært ved at genkende. For det er jo ikke sådan, at vi bare stemmer nej til alt, hvad der har med EU, at gøre. Vi forholder os konkret til hvert eneste forslag fra EU – og vi stemmer for alle, som vi anser for at være til fordel for den danske befolkning, for befolkningen i EU og for de mange fattige mennesker uden for EU (glem aldrig dem, når du snakker EU, Holger!). Det ved Holger bedre end nogen fra vores arbejde i folketingets Europaudvalg, hvor vi hver fredag tager stilling til EU-lovgivning og hvor jeg vil vove den påstand, at Enhedslisten er blandt de mest velforberedte. Men det er helt korrekt, at vi aldrig stemmer ja til et dårligt forslag, bare fordi det kommer fra EU.
Holger skriver, at ”Plan B” er ”navnet på Enhedslistens seneste europasatsning”. Nej, ”Plan B” er ikke Enhedslistens, men et projekt, som er opstået med udgangspunkt i en række partier på den sydeuropæiske venstrefløj, og som Enhedslisten er gået med i. Bl.a. derfor var vi værter for den seneste Plan B-konference den 19-20. november i København, hvor repræsentanter for europæiske venstrefløjspartier, som tilsammen repræsenterer over 20 millioner vælgere, deltog. De første Plan B-konferencer fandt sted i Paris og Madrid og den næste finder sted i Rom den 11-12. marts. Derfor er det også en misforståelse, når Holger viderebringer myten om EU-modstand, som noget der er ”forankret på højrefløjen”. Han kan jo blot ved lejlighed spørge sine svenske, norske og islandske søsterpartier.
Og så til uenigheden: I Holgers verden er svaret på den stigende polarisering i verden og på EU's krise, at vi på venstrefløjen bakker endnu mere op om EU. Vi skal selvfølgelig forsøge, at trække EU i en mere grøn og solidarisk retning, men uanset om det lykkes eller ej, så skal vi bakke op bag EU som institution.
Efter min mening er det en voldsom undervurdering af de ulykker, som er skabt af euroen og af EU’s neoliberalistiske politik (baseret på Lissabon-traktaten, som det kræver enstemmighed blandt alle EU-lande at ændre).
På Plan B-konferencen i København forklarede repræsentanten for Venstreblokken i Portugal (et parti, som hidtil har været positivt over for EU som institution), at det nu var nødvendigt at forberede et brud med euroen vel vidende, at det også kan medføre et brud med EU. For den euro-politiske spændetrøje gjorde det umuligt for den socialdemokratiske regering i Portugal (støttet af netop Venstreblokken og Kommunistpartiet), at gøre noget ved den store fattigdom i Portugal. For dem handler det ikke om ideologi, men om, at hvis arbejdsløse og fattige portugisere skal sikres brød på bordet, så er et brud nødvendigt – ikke om 10 år, men her og nu.
Denne situation er en gentagelse af, hvad vi har oplevet i Grækenland, siden Syriza vandt magten i januar 2015. Deres nødråd til Bruxelles om at måtte føre en lidt lempeligere økonomisk politik til gavn for de arbejdsløse og de fattigste blev fuldstændig afvist. Syriza-ledelsen valgte Holgers kurs og forblev i euroen og EU med det resultat, at de er blevet administratorer af et fattigdomshjem, hvor stor set al samfundsmæssig ejendom er solgt til udenlandske kapitalister og hvor nøden blandt almindelige mennesker er enorm. Samtidig har den EU-dikterede nedskæringskurs ikke forhindret, at gældsætningen er fortsat – bl.a. fordi EU-lederne tilsyneladende havde ”glemt”, at jo mere man skærer ned i en økonomi, jo tungere kommer gælden til at veje.
Måske nogen kan leve med, at millioner af EU-borgere lider under de EU-dikterede nedskæringer, hvis blot EU spiller en positiv rolle på den internationale scene (hvor der ved gud er brug for positive rollemodeller). Men i den sammenhæng må det bestemt være årets underdrivelse, når Holger kalder EU’s håndtering af flygtningekrisen for ”famlende”. Den har være en katastrofe. Først og fremmest for flygtningene og dernæst for de undertrykte folk i de autoritære regimer, som flygtninge flygter fra eller igennem. I øjeblikket er EU i gang med en gigantisk oprustning af de ydre grænser, som vil gøre selv Dansk Folkeparti misundelig. Og aftalen med Tyrkiet, hvor Erdogan betales for at holde flygtninge væk, bliver kopieret til en række andre lande, som f.eks. Libyen.
Der er ingen tvivl om, at massearbejdsløsheden og den massive nedskæringspolitik (kombineret med arbejdskraftens fri bevægelighed i EU) har givet fremmedfjendske grupper på højrefløjen vind i sejlene. Men det er en total fejvurdering, at venstrefløjen kan imødekomme den berettigede vrede, som millioner af EU-borgere føler, ved at stille op i EU-hyldestkoret sammen med Løkke, Merkel, Cameron, Renzi, Rajoy, Tusk eller Jean-Claude Juncker, som har stået i spidsen for EU-politikken. Det vil blot overlade banen til en højrefløj, som er endnu mere rabiat.
Som nævnt indledningsvis deler jeg Holgers beskrivelse af de alvorlige udfordringer, vi står overfor. Men når jeg læser Holgers indlæg, så slår det mig, hvor fraværende det sociale spørgsmål er. Hvordan kan man overhovedet analysere EU uden at tage udgangspunkt i de over 100 millioner EU-borgere, som lever omkring eller under EU’s officielle fattigdomsgrænse? Som socialister og internationalister må den vigtigste opgave derfor være – sammen og i hvert enkelt land - at kæmpe for en anden økonomisk politik og en anden fordelingspolitik end den, som EU fremmer og i en række lande har dikteret.
Hvis en sådan politik pludselig kan få lov til at blive gennemført inden for rammerne af EU, så fint for mig. Men hvis valget står mellem EU og så forsvar af ordentlige levevilkår for hele befolkningen og især de mest udsatte, så er jeg ikke i tvivl om valget. Det synes jeg heller ikke Holger burde være.

Holger (og konen?) har fuldstændigt ret! Og alle jer der ikke vil have et EU ved simpelhen for lidt om historien! Før DK blev medlem af EU var vores økonomi nærmest katastrofal, med 30 års underskud på betalingsbalancen! -Et ord der dengang blev nævnt i nyhederne hver eneste dag, men som man slet ikke hører mere! Problemet med EU, i dets nuværende form, skyldes desværre magtliderlige politikkere, som næsten alle ender med at blive meget rige, pga. deres alliance med storkapitalen, som de favoriserer på alle de måder de kan gøre det. Men flertallet af befolkningerne i Europa vil have mere velfærd, men de (vi) bliver konstant snydt af deres (vores) egne politikkere, som kun er ude efter at berige sig selv! Måske EU-parlamentet skulle vælges i hele EU og ikke via afstemninger i de enkelte lande. Det kunne åbne for reelle europæiske partier, hvor partier, der går ind for velfærd og mindre ulighed, kunne have en chance. I øjeblikket vinder nationalistiske højrefløjs partier på det i alle EU landene. Måske det (på sigt) kunne ændre sig, når de partier ikke leverer varen til de utilfredse vælgere, men Enhedslistens politik er en direkte støtte til de partier, Enhedslisten selv siger de hader! Problemet med de nationalistiske højrefløjs partier er dog, at de gennem hele Europas historie, pånær de sidste 60 år, har ført til evindelige krige, som flere gange i alle generationerne, har ført til krige der har smadret vores (!) lande! Med dagens krigsteknologi bliver den næste krig de påfører Europa nok den sidste... Derfor er EU så vigtig og derfor skal EU ændres men ikke ødelægges!

"Et forpligtende europæisk samarbejde er i dag reelt vores eneste mulighed for at tæmme den grænseoverskridende hyperkapitalisme."

Så skal vi altså også med i TTIP "for at tæmme den grænseoverskridende hyperkapitalisme"?

Kære Holger K. Nielsen.
Det EU vi kender er udemokratisk, ulighedsskabende og skaber i kølvandet de menneskeskabte klimaforandringer.

Populisme, nationalisme og den dansk højrefløjs facisme, corporate statism (facisme), som Folketinget er gennemsyret af, er skabt af EU og dansk liberal økonomisk politik, som SF støtter.

SF er ikke en del af løsningen, men en del af denne corporate statism højrefløj og problemet for Europas befolkning, selvom jeg personligt gerne ser, et EU der tjener befolkningens interesser, så eksistere der ikke i dag en platform, hvorfra dette nye EU, kan udspringe fra i dag.

SF er med forsvaret for EU i samme båd, med de fremstormende magtsyge populister uden kurs for en fremtid, der ikke vil en verden, hvor vores børn vil kunne overleve, den fremtid vi går imøde med populisterne, fortjener SF fuldt ud, den er selvskabt, men andre fortjener bedre og de vores støtte.

Enhedslisten har ikke alle løsningerne, men Enhedslisten er ikke en del af problemet og har ikke skabt den udløsende faktor EU og populisme i kølvandet.

Erik Karlsen siger; EF/EU er i første omgang ikke et neoliberalistisk og kapitalistisk projekt, men et projekt, der skal sikre fred. Og skægt nok er det lykkedes,,,

Borttænker du her deltagelsen i koalitionens krige, der satte Mellemøsten i brand, smadrede byer og infrastruktur dræbte hundredetusinder, og sendte millioner af mennesker på flugt: krigene i Afghanistan, Irak og Syrien, samt bombardementerne i Libyen?

At der har været fred i 71 år skyldes ikke den neoliberalistiske toldunion EU. men en simpel frygt for atombomben, som "skægt nok" blev konstrueret netop for 71 år siden.

Der har lige siden atombombens fremkomst været krigeriske kræfter, der har forsøgt at minimere frygten for atombomben, dels med ideer som first strike, stjernekrig, neutronbomber, begrænset atomkrig, missilskjold osv. men indtil dato har majoriteten i den vestlige population ikke ladet sig besnakke. Derfor ryster det mig at også at Holger K. Nielsen er så sorgløs omkring EU's politisk og økonomiske pres og Nato's tydelige militære trusler mod Rusland. Især hvis han påtænker at det russiske militærbudget udgør under en 1/10 af NATO-landenes militærbudget og at EU-landene har planer om massiv oprustning allerede fra 2017. (2% af BNP)

@Søren Søndergaard

Grækenland er en børnehave; men trods alt har den græske regering vel valgt det for Grækenland gunstigste alternativ. Altså at blive i Euro'en & EU fremfor at melde sig ud af begge dele. Ellers er det jo ikke så svært at frivilligt udtræde af Unionen iht EU-traktatens §50.

http://www.eu.dk/da/dokumenter/traktaten-eu/afsnit-vl/artikel-50

Både Norge og Schweiz er medlemmer af Schengen og har i øvrigt andre aftaler med EU, og det har de vist ikke taget skade af.... ;-)

...Men de er ikke medlem af EU.

“Det bliver ikke Enhedslisten, men den yderste højrefløj, der kommer til at definere Europa, hvis EU går i opløsning.”

HVIS? En politiker må selvfølgelig tro på, at politiske beslutninger afgør fremtiden for EU. Ellers gav det jo ingen mening at være politiker.

Det er kun et spørgsmål om tid før møntunionen bryder sammen. Og det kaos, som er en følge heraf, kommer uanset om Enhedslisten, Marine le Pen og alle de andre gør det ene eller det andet. Sammenbruddet kommer, fordi Maastricht traktaten så at sige er programmeret til sammenbrud.

Det er bemærkelsesværdigt, at bekæmpelse af arbejdsløshed ikke er nævnt med et eneste ord i Maastricht traktaten. De såkaldte konvergens kriterier indeholder absolut intet om arbejdsløshedsprocenter, fattigdomsbekæmpelse eller tiltag som kan fremme social inklusion. Og det til trods for, at stort set alle europæiske stater efter anden verdenskrig var fuldtud bevidste om økonomisk krise og arbejdsløshed som baggrund for fascisme og krig. Fokus var på i 50erne og 60erne at forvandle en efterkrigsøkonomi med fuld beskæftigelse til en varig fredsøkonomi med fuld beskæftigelse. Maastricht traktaten er fuldstændig støvsuget for denne bevidsthed, og det er en af de væsentligste grunde til, at vi nu er i fuld gang med at gentage 30ernes fejltagelser. I den sammenhæng er Enhedslistens holdning til EU fuldstændig ligegyldig.

Naivt og særdeles virkelighedsfjernt troede de såkaldte monetarister i 90erne, at fuld beskæftigelse ville opstå automatisk, når blot prisdannelse (inflation) var under fuld kontrol. Derfor opfandt datidens økonomer et tågebegreb som 'naturlig arbejdsløshedsprocent', hvilket reflekterer deres overbevisning om markedets evne til at levere en unik lav arbejdsløshedsprocent som en automatisk følge af prisstabilitet. Det er rendyrket Bundesbank-ideologi.

De nationer, som i 1991 tilsluttede sig EMU'en, gav afkald på at føre en selvstændig pengepolitik, som de overlod til en Europæisk Centralbank, der var traktatmæssigt afskåret fra at spille en defensiv rolle i en økonomisk krise i form af en financiering af medlemsstaternes underskud. De var enige om, at give afkald på deres selvstændige finanspolitik i en sådan grad, at de ikke længere kunne opfylde deres forpligtelse til at fremme vækst og beskæftigelse. De overlod deres finanspolitik til det private lånemarkeds (bankernes) luner, samtidig med at de indførte regler med tilhørende sanktioner for brud på de såkaldte konvergens krav. National financiering af eventuelle underskud kunne herefter kun dækkes gennem det private lånemarked, som jo ifølge ideologien besad en mystisk evne til at regulere sig selv: Ødsle, uansvarlige stater ville automatisk blive udelukket fra det private obligationsmarked, mente man – lige indtil den græske virkelighed kom brasende og forstyrrede idyllen. De eneste, som havde forstået, at man med konvergenskriterierne gav afkald på suveræne staters demokratiske legitimitet, var tilsyneladende Margaret Thatcher og hendes tories. Den gang i 90erne var Holger K. Nielsen og hans parti vistnok meget på bølgelængde med Thatcher.

...Storbritannien og Irland er ikke en del af Schengen, men medlem af EU - Lidt endnu da. Schengen har ikke den store betydning andet end man undgår at vise sit pas ved grænsen.

Holger K. Nielsens og SFs holdningsskift minder mig om den her:
1950s: "Only Communism can save China!"
1970s: "Only China can save Communism!"
1980s: "Only Capitalism can save China!"
2000s: "Only China can save Capitalism!"

Efter at have levet i en verden, hvor liberalisternes EU har været socialismens svorne fjende, er vi åbenbart nået dertil, hvor socialisterne skal til at redde liberalisternes EU...

EU er ikke solidarisk, socialistisk eller noget, der ligner. Hvorfor i alverden skulle Enhedslisten gå til kamp for liberalisme og konkurrencestat? Det må SF sgu selv klare, når de ikke længere vil være socialister.

Når Holger K og SF i denne fuldstændig malplacerede sammenhæng atter sparker impotent til venstre, er forklaringen den, at der i snart mange år ikke har stået nogen til højre.

Claus Jensen

Er der noget der hedder "rød stær"??

Klaus Flemløse
03. januar, 2017 - 13:01

“Hvis Danmark og andre melder sig ud af EU, vil Tyskland være den alt dominerede magt i Europa både økonomisk, politisk og militært. Danmark kan så møde op i Berlin og bede om foretræde for Kansleren og derefter rettet ind efter Tysklands politik.”
Og hvis Danmark og andre forbliver i EU vil Tyskland forblive den økonomiske og politiske dominerende magt i Europa. Før møntunionen og dens forløbere troede især Frankrig naivt, at man kunne tæmme Tysklands økonomiske magt ved at skabe et alternativ til Bundesbank, som Tyskland med sin stærke Deutsch-mark måtte underkaste sig. Først var Frankrig og England imod genforeningen af de to Tysklande, men siden støttede man genforenigen på betingelse af, at Tyskland opgav sin valuta. Med euroen troede man, at man dermed både kunne få styr på og underlægge den stærke tyske mark en fælleseuropæisk økonomisk politik. Tyskland indvilligede i at give afkald på marken på den betingelse, at konvergenskriterierne fokuserede på prisstabilitet. Kort sagt insisterede Tyskland på at skifte Bundesbank ud med den Europæiske Centralbank. Maastricht traktaten kunne lige så godt være forfattet af Bundesbank (og er det måske også). Deraf følger den enorme ubalance, som udgør kernen i den eurpæiske krise og den såkaldte austerity-politik. Tyskland har med euroen, sine Hartz reformer og sin stærke eksportindustri formået at akkummulere et enormt overskud, som forbliver i Tyskland, fordi euroen ikke er en reel politisk union. Så længe det forholder sig sådan – eller indtil sammenbruddet indtræder – vil Tyskland diktere EU's økonomiske politik.

Holger Kirkholm Nielsen siger: "Et forpligtende europæisk samarbejde er i dag reelt vores eneste mulighed for at tæmme den grænseoverskridende hyperkapitalisme." ...altså ved at Danmark forbliver at være en del af den grænseoverskridende hyperkapitalisme?

Man kan måske også se mere retvendt på den fremmanede trussel: "Hvor mange divisioner og bombefly kan hyperkapitalismen mobilisere hvis vi begynder at tage told ved vores grænser"?

Ja Bill Atkins, det forenkler jo unægteligt tingene, når der kun findes en eneste mulighed.
Det er vel ikke helt sikkert, at Holger K. har ret. Han har da i tidens løb flere gange forandret synspunkt.

Hvorfor skulle EL deponere sin socialistiske handlekraft hos det kristdemokratiske og socialdemokratiske establishment i EU' indre af angst for, at at den yderste højrefløj tager over, hvis kolossens lerfødder smuldrer? Se til Grækenland, se til Spanien, se til UK, Holland, Sverige, og - ja Danmark,

Klaus Flemløse.
Jeg undrer mig over, at Europol skulle være det bedste værn mod grænseoverskridende kriminalitet.
Da en del af den grænseoverskridende kriminalitet vel kommer fra lande uden for EU, så synes Interpol at være et bedre valg til bekæmpelse af den form for kriminalitet.
190 lande er medlemmer af Interpol og organisationens hovedopgaver drejer sig om offentlig sikkerhed og terrorisme, organiseret kriminalitet, narkohandel, våbensmugling, trafficking, børnepornografi, økonomisk kriminalitet og korruption, alt i den grænseoverskridende udgave.

Hvis vi ser bort fra, at SF og Holger K i tidens løb har ment ret forskelligt om EU, og udelukkende forholder os til hans ovenstående kritik af EL's fatale kurs, så mener jeg, at Holger K har ret i stort set det meste. Og nej: jeg er ikke SF'er!
Det er korrekt, at EL ikke ligner den højrenationale EU-kritiske fløj, men retorikken gør. Ofte er der ikke til at høre forskel. Hvem har fs. skrevet flg.: "I tilfælde af at…retsforbeholdet opgives, så kan domstolene i de øvrige EU-lande træffe afgørelser…om at der skal ske ransagning i et dansk hjem”. Det gjorde EL’s Line Barfoed (Politiken 4.11.14). Udsagnet er problematisk fordi Barfoed ikke nævner, at også en dansk domstol kan afgøre hvorvidt der skal ske ransagning i fx et irsk eller rumænsk hjem. Retssamarbejdet går begge veje.
EL opstiller i sin EU-modstand et falsk billede: Danmark er et lille land, hvor det meste er bedre end det, de andre har. Og hvis bare vi melder os ud af EU, løser problemerne sig. Den nationale selvfedme får ikke for lidt. Udsagnet er helt i skoven, for vi lever ikke i den idyl, Danmark fremstilles som. At det skulle være så meget bedre her i landet, harmonerer ej heller med den berettigede kritik, som EL ellers fremsætter af hjemlige forhold. På godt og ondt, er vi et land i Europa.

Faktuelt forkert er det, når retstilstandene hos vore naboer skildres som tilbagestående.
På EL’s årsmøde 2015 hed det bl.a., at ”hvis retsforbeholdet afskaffes, så kan vi godt regne med, at vi får en helt anden lovgivning på områder som forældremyndighed, domstole, kriminel lavalder, politi og meget andet…Den lovgivning vil blive besluttet ved et bord, hvor 27 andre lande også skal tilgodeses - lande som stadig har forbud mod abort, mod homoseksuel propaganda eller store indskrænkninger af ytringsfriheden”. Åh ja, DK er skam også med til at beslutte forhold i de andre medlemslande. DK er ikke det offer, som vi fremstilles som i EL-optik. Vi bidrager selv til det meste.

Et EU-forbud mod abort og/eller homovielser er urealistisk. I dag er det kun Malta, Polen og Irland, der ikke har fri abort. Næppe troligt, at de tre skal kunne få vedtaget et generelt forbud - også selvom den katolske kirke ruller hele skytset ud. Halvdelen af EU-landene har forbud mod homovielser. Heller ikke her er der noget, der indikerer, at de pågældende skulle kunne få held til at lade et forbud omfatte hele EU – stik mod den globale tendens. Blot for at nævne endnu et eksempel på EL's manipulationer.

Danmarks medlemskab af EUROPOL spiller en væsentlig rolle i argumentationen, og der er en reel risiko for, at fastholdes retsforbeholdet, så må vi forlade det europæiske politisamarbejde.
Det er imidlertid ikke så vigtigt om vi er med i EUROPOL, hedder det i partibladet, november 2015. For ”der findes masser af lande, der ikke er med i EUROPOL – uden dermed at være et mekka for forbrydere”. Hvorfor forties, at alle EU-lande er med, og at det også gælder ikke-medlemmerne Norge og Schweiz, stater i ex-Jugoslavien, Tyrkiet m.fl., der alle har associeringsaftaler. Er det sådanne aftale EL vil have, i stedet for et fuldgyldigt medlemskab, så sig det. I dag ser vi hvor svært det er, at få en ordentlig og operativ aftale om Europol. Så det er ikke kun DF, der snød vælgerne forud for afstemningen om retsforbeholdet. Osv. osv., der er meget mere i samme skuffe, hvor EL lød/lyder som DF.
Helt ude i hampen er, at EL - og de øvrige nej-partier ikke fortæller, hvad det er DK skal ud til, hvis vi melder os ud af EU? Sandsynligvis aner EL det ikke selv. Jo, bare det ikke bliver forpligtende og overstatsligt. Men fortæl så lige hvordan man - for nu blot at tage et enkelt emne - vil skabe en rimelig og fornuftig fordeling af de mange flygtninge, der kommer til Europa. Skal det fortsat være op til de enkelte lande, at bestemme hvad de vil sige ja/nej til? Det ser vi i Østeuropa, hvor flere lande pure nægte at medvirke til en solidarisk fordeling, mens andre kun vil tage 200 kristne. Er det sådanne alternativer EL ønsker at støtte?

Mere end halvdelen af Danmark er allerede opkøbt af udenlandske aktører. Centraliseringen af finanserne på alt færre hænder skaber ringere vilkår for demokratiet. Vi er trådt ind i Neo Demokratiets tidsalder, og demokratiet er sat 150 år tilbage.

Det massive pengedræn i bunden af samfundet er nu et problem for over en million danskere som typisk ikke har adgang til samfundsgoderne. Specielt ser et stigende antal ældre danskere fraværet af penge som et problem. For dem bliver det besværligt at få hverdagen til at fungere, efterhånden som finanserne rykker længere og længere væk.

På et tidspunkt i historien ejede kirken mellem 1/3 og 1/2 af al jord, Finansvæsenet er den nye storejer og Mammon er deres gud. Det er på tide med en ny Reformation herhjemme, de sociale medier ulmer af oprør.

USA trådte i 2017 officielt ind i rækken af lande som regeres af milliardær klubben. Finansen har i flere årtier afgjort hvem som bliver valgt til præsidentembedet, men dette har i medierne været underspillet - indtil nu. Blandt disse milliardær-regerede lande hører Rusland, hvis leder Putin er milliardær.

Ved hjælp af medievirksomheder som milliardærerne har opkøbt lobbyvirksomheder, samt direkte skamløst køb af politikere, er det lykkes at hjernevaske en hel befolkning til at tro at de - milliardærerne bedst varetager folkets interesser, og således sætte demokratiet århundrede tilbage, velkommen til Neo Demokratiets tidsalder.

EU regeres reelt af lobbyorganisationer og milliardærerne, dvs ejerne af de største virksomheder bestemer hvilke love der fremlægges, TTIP er ikke folkets ønske. Næste gang der er valg så køb en lottoseddel i stedet for.

Tak til Søren Søndergård for en civiliseret kommentar, hvor han forsøger at indkredse politiske uenigheder.
Jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved EL's seriøsitet i det daglige arbejde i Europaudvalget. EL (og ikke mindst Søren selv) er uhyre velforberedte og tager politisk stilling til de enkelte forslag. Vi er jævnligt uenige, men ofte også enige. Det er rigtigt, at EL ikke afviser alt, men det kræver godt nok stor overvindelse hvis man må indrømme, at der også af og til kommer noget fornuftigt fra EU. Og her ligger et problem: i stedet for at betragte EU som et "ondskabens imperium" var det måske mere frugtbart at indtage en mere nuanceret grundholdning. Hvor EU anskues som det, det er: en politisk kampplads, hvor vi i Europa forsøger at løse de problemer, der ikke mindst ud fra en venstrefløjsoptik må løses internationalt. Fungerer det til fredsstillende? Nej. Er det for højreorienteret? Ja. Er beslutningskraften i øjeblikket lammet? Ja. Kan det gøres bedre? Ja.
Betyder det så, at vi skal vende tilbage til en tid, hvor alle politiske beslutninger skal tages i nationalstaterne? Det mener den europæiske højrefløj - det er nærmest patetisk at observere de britiske Brexit-folks bragesnak om at nu har Storbritannien genvundet sin nationale selvstændighed.
Jeg er helt med på, at EL ikke er enig med den europæiske højrefløj, men pointen i min kronik er, at partiet ikke desto mindre kommer til give den dagsorden medløb ved en Europapolitik, som overordnet satser på at Danmark skal ud af EU og at det i øvrigt vil være en fordel, hvis EU går i opløsning. Resultatet bliver et dårligere Europa.
Vi er nødt til at holde fast i EU og tage kampen indenfor EU. Og dette ikke mindst på et tidspunkt hvor der er enorme centrifugale kræfter i spil. Foruden Brexit er der faktisk en reel chance for at Marine Le Pens bliver fransk præsident og trækker Frankrig ud af EU. Der er stærke nationalistiske kræfter på spil i en række lande - Danmark inclusive. Putin spiller helt bevidst på splittelsestendenserne. Trump er bedste ven med Farage og vil sandsynligvis spille det samme spil. Det er faktisk ret alvorligt og giver i alt fald hos mig store bekymringer om fremtiden på vort kontinent.
Et Europa uden et institutionelt samarbejde som EU vil gøre det vanskeligere at løse grænseoverskridende problemer og give et politisk modspil til finanskapitalens hærgen. Modspillet er p.t. for svagt, men det er jo ikke et argument for, at vi på venstrefløjen ikke skal arbejde for at styrke det.

Arne Lund, Enhedslisten vil noget andet med Danmark - noget andet end både de nationalkonservative, eller de neoliberale, der sammen med de socialliberale, vil sælge suværenitet for eksportmuligheder. Man kan ikke bare gætte på hvad Enhedslistens politik er, udfra hvad de nationalkonservative gør andre lande. Man er nød til at sætte sig ind i Enhedslistens program hvor de rent faktisk - helt ude af trit med tidens populisme - beskriver en sammenhængende plan.

Som skatteminister skulle Holger K. have realiseret sin folklige socialisme og sat en stopper for fejludbetalingerne af udbytteskat. Det var Holger K. desværre ikke i stand til. I det hele taget var han ikke til noget. Men nu klandrer han de egentlige socialister for at være til noget, hvor hyklerisk.

Holger K. Nielsen skriver: det kræver godt nok stor overvindelse hvis man må indrømme, at der også af og til kommer noget fornuftigt fra EU.

Problemet er jo at EU af tilhængerne opfattes som en pakke hvor der ikke er plads til særstandpunkter - heller ikke i debatten. Senest illustreret ved afstemningen om retsforbeholdene hvor Europol var koblet til 21 helt andre retsspørgsmål. Ensretning er det overordnede credo i EU, og det er en farlig politik nu hvor EU vil til at spiller med de millitære muskler.

The world is bigger than the EU.
(The Red-Green Alliance)

Leo Nygaard

Mon ikke uviljen, helt ubevidst, har spillet dig et puds. Begge steder kan tingene findes på under 10 sekunder, uden forudkendskab

Hvor f...... kom den anbefaling fra, Michael Pedersen, men til sagen er "The world is bigger than the EU" for vildt til dig og din farmor, Michael Pedersen.

Det er bare sørgeligt, at partierne S og SF, der historisk har udvist empati med de udsatte i befolkningen, nu kæmper for en liberal økonomisk politik, hvor hver fjerde Europæer anno 2017 lever i fattigdom.

123 millioner mennesker tæt på fattigdom, 50 millioner der ikke for mad hver dag, hvoraf 3 millioner er børn i Storbritannien, er det ikke stof til eftertanke om lødigheden af denne kostbare klub?

I Storbritannien er de rige fra 2007-2015 blevet 64% rigere og de fattige 57% fattigere.
The Independent
http://www.independent.co.uk/news/uk/home-news/britains-divided-decade-t...

Bill Atkins. Man kan jo kun gætte på, hvem det er Holger K. Nielsen anser for at være 'uciviliseret'. Er man 'uciviliseret', fordi man er skeptisk overfor, at EU kan løse de problemer, som EU langt hen ad vejen selv har skabt? EU kan måske ikke klandres for at have skabt økonomiske kriser, men den blinde tro på markedskræfternes evne til at overvinde eller endda eliminere økonomiske kriser er baggrund for den særlige ubalance, som karakteriserer krisen i EU i dag, og millioner af europæiske arbejdsløse betaler en meget høj pris for denne ubalance.
Spørgsmålet er om man i f.eks. EU Kommissionen vidste, hvilke konsekvenser det kunne få, når man tvang ulige nationer ind under den samme finanspolitiske ramme? Vidste de folkevalgte nationale politikere præcist, hvor meget suverænitet de afgav ved at give afkald på deres nationale penge- og finanspolitik? I 1990 udgav EU Kommissionen en rapport, hvoraf det fremgik at, "Budgetary discipline, in order to avoid excessively high deficits, will need to be intensified..." (One Market, One Money. An Evaluation of the Potential Benefits and Costs of Forming an Economic and Monetary Union s. 23) Meget tyder på, at Kommissionen var fuldt bevidst om, at en eller anden form for reduktion i en stats budget, ikke ville kunne afbødes med stabilisatorer indbygget i de nationale økonomiers finanspolitik pga. af ensartede, stramme finanspolitiske regler. (Konvergenskriterierne) De vidste, at en krise ville udløse en langvarig, voldsom stigning i arbejdsløsheden, og at den eneste måde hvorpå nationer kunne følge de stramme regler var ved at lade arbejdsløsheden stige, angribe lønninger og skære ned på forskellige velfærdsydelser og lade infrastruktur forfalde (eller privatisere den). Kommissionen og dens økonomiske rådgivere vidste dette. De foretog et bevidst valg og fortiede overfor de europæiske befolkninger, at dette kunne blive konsekvensen af møntunionen. Samtidig håbede de på, at en evt. kritisk presse og den politiske opposition ikke ville være i stand til at forklare disse forhold for de nationale befolkninger. I dette sidste fik de tilsyneladende ret, og spørgsmålet som blæser i vinden, er om de folkevalgte politikere og deres opposition overhovedet var bevidst om disse konsekvenser? Den hårde (populistiske) kritik, som der har været af især de daværende græske politikere, synes at forudsætte en sådan bevidsthed.
Det spørgsmål, som står tilbage efter Holger K. Nielsens kommentar er: Hvordan kan man overhovedet have tillid til et EU-apparat, som var parat til at ofre millioner af menneskers arbejde og tryghed for en økonomisk politiks virkelighedsfjerne principper? Kan man overhovedet herefter betragte EU Kommissionen og dens kyniske økonomiske ekvilibrister som 'civiliserede'?

Bill Atkins
03. januar, 2017 - 21:13
Som sædvanlig er alle, som mener noget andet end Michael Pedersen, ude af trir med virkeligheden.

I mine unge dage var jeg socialdemokrat, det hørte ligesom med til mit medlemskab Metal. Da Poul Nyrup blev formand og trak partiet til højre, skiftede jeg til SF. Så sagde Holger og konen ja til unionen og jeg blev tvunget længere ud på venstrefløjen.

Fortællingen om hvad EUs natur er og er på vej til at udvikle sig til, er ikke køn, men nødvendig at forstå og få udbredt.

Menneskers svaghed, ikke bare nogle der kan siges at tilhøre en eller anden fløj, er at de ikke vil indse de farer der udspiller sig lige for deres øjne og ører, fordi deres ønsker og forestillinger overskygger deres evne til at modtage og godtage oplysninger.

EU er nu en ældre svækket sag på 65 år, der har haft alle muligheder for at indskrive og sikre borgernes rettigheder i sine traktater. Der har været spæde forsøg på det, men sandheden er at det aldrig er lykkes og at EUs virke har skadet samtlige borgeres rettigheder også de gennem FN konventioner ratificerede af medlemsstaterne.

Når en union igennem hele sit virke i 65 år, har undgået at varetage arbejderklassens og lønmodtagernes interesser, men tvært imod har forfægtet en fri bevægelig arbejdskraft der har undergravet de nationale bevægelsers muligheder, så skal man tage det for pålydende, ellers udsætter man sig selv for ønsketænkning.

Når den samme union igennem hele sit virke, hele tiden har tilrettelagt sit lovgivningsarbejde efter hvilke magtfulde lobbyes der ville investere mest i unionsprojektet, så skal man tage det for pålydende.

Når den samme unions traktater igennem tiden taler om vækst, beskyttelse af den investerede kapital o.s.v., så skal man tage det til indtægt for at det er formålet.

Når unionens arbejde igennem mange årtier nu, betyder tab af rettigheder for individdet og styrkelse af unionens overordnede magt, på samme måde som definitionen af fascismen betyder individdets underkastelse og betydningsløshed i forhold til staten, så skal man ikke negligere dette sammenfald.

Når man ser unionens virke betyder udhuling af borgere og staters indkomst og muligheder til gengæld for de i rækken af traktaters beskrevne tilgodesete erhvervsliv, og oveni kan konstatere årtiers pasivitet i forhold til skattetænkning over landegrænser indenfor og udenfor unionen, så skal man pinedød ikke prædike at unionen er en adgang til frihed og lighed.

Det er ganske enkelt plat umuligt.

Et lille citat om den første kul og stål unions formål.
Har man mere interesse ligger der gennem justitsministeriet en dansk kopi af den fra Aalborg, og jeg garanterer at formålet er billigt kul og stål, længe før fred nævnes som et ønske uden en eneste støttende foranstaltning.

" Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, EKSF, traktat, som blev indgået 18.4.1951 mellem Frankrig, Forbundsrepublikken Tyskland, Italien og de tre Beneluxlande, Belgien, Holland og Luxembourg.
Traktaten trådte i kraft 23.7.1952. Ved Kul- og Stålfællesskabet etableredes et overnationalt samarbejde med henblik på at skabe forudsætningerne for en rationel og stabil kul- og stålproduktion ved oprettelse af et fælles marked, men der lå heri også ønsket om at hindre fremtidige krige mellem Tyskland og Frankrig ved at løfte kul- og stålproduktionen op på et overnationalt plan. Kul- og Stålfællesskabet overnationale organer dannede grundlaget for etableringen af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF) i 1957."
http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/EU/Det_Europ%C3%A6iske...