Kronik

Enhedslisten er faret vild i europapolitikken

Det er ærgerligt, at mine gode venner i Enhedslisten er havnet i en gammel EU-modstanderposition. For det bliver ikke Enhedslisten, men den yderste højrefløj, der kommer til at definere Europa, hvis EU går i opløsning
'Jeg er helt med på, at Enhedslisten har helt andre ønsker for Europa og har meget lidt til fælles - ud over EU-modstanden - med den yderste højrefløj. Men det er useriøst, hvis ikke man vurderer, hvilke konsekvenser ens politik kan få. Og samtidig tager bestil af styrkeforholdene', skriver dagens kronikør, Holger K. Nielsen.

'Jeg er helt med på, at Enhedslisten har helt andre ønsker for Europa og har meget lidt til fælles - ud over EU-modstanden - med den yderste højrefløj. Men det er useriøst, hvis ikke man vurderer, hvilke konsekvenser ens politik kan få. Og samtidig tager bestil af styrkeforholdene', skriver dagens kronikør, Holger K. Nielsen.

Benjamin Nørskov

Debat
3. januar 2017

2017 bliver et europæisk supervalgår. Der er præsidentvalg i Frankrig, parlamentsvalg i Holland, og i Tyskland er kansler Merkel på valg. Vælgerne i de tre tyske delstater Schleswig-Holstein, Nordrhein-Westfalen og Saarland skal også til stemmeurnerne.

Og som om det ikke var nok, skydes brexit-forhandlingerne mellem EU og Storbritannien i gang, og Donald Trump forlader sit tårn på Manhattan og indtager det ovale værelse. Der bliver nok at tage fat på. Især på venstrefløjen.

Det er i den forbindelse ærgerligt, at mine gode venner i Enhedslisten er havnet i en gammel EU-modstanderposition, hvor man kræver Danmark ud af EU og i øvrigt klapper i hænderne, hvis EU går i opløsning.

Lad os spole tiden tilbage til briternes brexitafstemning i juli: Den sidste vælger havde dårligt nok forladt stemmeboksen, før Enhedslisten i ren sejrsrus krævede en folkeafstemning om Danmarks fortsatte EU-medlemskab.

Side om side med højrenationalister som Marine Le Pen, UKIP og Alternative für Deutschland (AfD) triumferede Pernille Skipper, da briterne med deres ’No’ sejlede Det Forenede Kongerige mod ukendt farvand. Der sejler briterne endnu, men hvad med Enhedslisten?

Jeg er helt med på, at Enhedslisten har helt andre ønsker for Europa og har meget lidt til fælles – ud over EU-modstanden – med den yderste højrefløj. Men det er useriøst, hvis ikke man vurderer, hvilke konsekvenser ens politik kan få. Og samtidig tager bestik af styrkeforholdene. Det bliver ikke Enhedslisten, men den yderste højrefløj, der kommer til at definere Europa, hvis EU går i opløsning.

Dårligt selskab

Verden anno 2017 ser helt anderledes ud, end dengang Enhedslisten blev dannet i 1989. I dag er EU-modstanden forankret på højrefløjen og bruges som redskab til destabilisering, nationalisme og fremmedhad. Enhedslisten er efterhånden havnet i meget dårligt selskab. Det bør vække til eftertanke og en justering af partiets europapolitik.

Vi lever lige nu i ganske konfliktfyldte og urolige tider. Ruslands præsident Putin blev forleden kåret som verdens stærkeste mand af magasinet Forbes. På andenpladsen kom Donald Trump.

I Frankrig står Marine Le Pen foruroligende stærkt i kampen om præsidentposten, og i Tyskland har det indvandrer- og EU-kritiske AfD langtfra toppet. Overalt i Europa er sangen den samme, de reaktionære strømninger og højreorienterede partier vinder frem og tager scenen.

Rusland, Iran og Tyrkiet svinger taktstokken i Syrien, og så langt øjet rækker, vil Mellemøsten være præget af ustabilitet.

IS vil måske være nedkæmpet militært om et par år, men skrøbelige lande, stærkt voksende befolkninger og udbredelsen af sunniekstremisme vil fortsat udgøre en kæmpe sikkerhedstrussel, som kun kan løses i fællesskab.

Enhedslistens gale kurs bunder derfor i en fejllæsning af verdens aktuelle tilstand. Her ved indgangen til 2017 er den internationale orden, som vi kender den, under et hidtil uset pres. Alt det, vi anser for at være vigtigt, er udfordret: fred, demokrati, lighed, mindretalsbeskyttelse, menneskerettigheder, pressefrihed osv.

Et samlet Europa

Vores behov for forpligtende internationalt samarbejde, som det foregår i EU, er større, end det har været i mange år. Ligeledes er forudsætningen for et stærkt FN, at vi har et velfungerende og samlet Europa, der kan gå i spidsen for fred, demokrati, menneskerettigheder og global retfærdighed.

Det kræver en kraftpræstation fra en samlet venstrefløj, hvis det skal lykkes – og ikke en destabilisering af hele fundamentet, vi står på.

Med sin blinde EU-modstand bilder Enhedslisten sig ind, at den leverer et venstreorienteret modsvar på den højreorienterede udfordring, som Europa står overfor, men i stedet ender partiet med at gøde jorden for samme. Dem, der styrkes af Enhedslistens ukritiske EU-modstand, er i sidste ende de højreorienterede reaktionære typer som Marine Le Pen, Frauke Petry fra tyske AfD, Geert Wilders og ikke mindst Putin.

Putin opfatter EU (og NATO) som en trussel mod den styreform, han praktiserer, og han ønsker åbenlyst at svække stabiliteten i vores fælles institutioner. Flere landes efterretningstjenester advarer om udbredelsen af falske nyheder om Vesten, og at Putins forsøg på splittelse udgør en reel trussel.

For nylig advarede chefen for den tyske efterretningstjeneste BND, Bruno Kahl, i avisen Süddeutsche Zeitung om forsøg på – via cyberkriminalitet – at påvirke valget i Tyskland, og den samme advarsel er kommet fra den franske sikkerhedstjeneste. Ruslands evne til at kompromittere vores værdier og sammenhold er betydelig, og sporene fra den amerikanske valgkamp skræmmer.

Putins hede drøm er et Europa, hvor EU er gået i opløsning, og hvor Rusland kan spille de enkelte nationalstater ud imod hinanden. Han satser målbevidst på, at EU falder fra hinanden og støtter derfor åbenlyst Marine Le Pen og den yderste højrefløj.

Jeg er helt klar over, at Enhedslisten har kørt en kritisk linje i forhold til Putin, men problemet er, at partiet i det endelige facit havner samme sted, når det gælder Europa.

Årsag og virkning

Men Rusland er bare ét eksempel. Kampen mod ulighed, et stærkere demokrati og grøn omstilling i Europa kan kun vindes i fællesskab og må nødvendigvis involvere EU. Så længe Enhedslisten benægter dette, sejler partiet i havn hos de mest reaktionære kræfter på kontinentet.

Danmarks indflydelse i Europa og verden hænger direkte sammen med et velfungerende EU. Man kan godt drømme om Nordisk Råd, Europarådet osv., men faktum er, at EU er det eneste reelle og virkningsfulde redskab. Længere er den ikke.

Enhedslisten roder rundt i årsag og virkning, når partiet i en uhellig alliance med Europas nye højrebølge igen og igen giver EU skylden for alverdens onder. Kansler Merkels økonomiske nøjsomhedspolitik, globaliseringspresset, de internationale magtforhold eller klimaforandringerne forsvinder ikke, bare fordi vi panisk drejer om på hælen og vender ryggen til EU.

EU skal bestemt gøre mange ting bedre, end de bliver gjort i dag. Den famlende håndtering af flygtningepresset er bare ét eksempel. Men 2016 har også budt på lyspunkter, f.eks. et skatteopgør med Apple, en global gigant, over for hvem national enegang, Europarådet eller ’Plan B in Europe’, som er navnet på Enhedslistens seneste europasatsning, forslår som en skrædder i helvede. Et forpligtende europæisk samarbejde er i dag reelt vores eneste mulighed for at tæmme den grænseoverskridende hyperkapitalisme.

Enhedslisten køber fortællingen om national suverænitet i en globaliseret verden. Men er Storbritannien blevet suveræn af at stemme sig ud af det europæiske fællesskab? Nej, tværtimod. Politisk lammelse er, hvad det er blevet til. Alt tyder på, at Storbritannien nu må igennem årelange forhandlinger om de helt basale ting, de plejede at løse i fællesskab i EU.

Internationalt engagement, solidaritet og samarbejde er en naturlig del af venstrefløjens dna. Det er det, højrefløjen i Europa ønsker at ødelægge. Det bliver ikke venstreorienterede, men derimod stærkt højreorienterede kræfter, der kommer til at præge udviklingen i et splittet Europa. Er Enhedslisten helt ligeglad med, hvad der kommer i stedet for EU – bare det braser sammen?

Tiden er inde til et EU-opgør på venstrefløjen. Det er ikke længere godt nok at stå på sidelinjen og kritisere og lukke øjnene for, hvilke dramatiske konsekvenser det kan få. Enhedslisten har i mange år kunnet holde virkeligheden ude, men presset stiger, og skuden tager vand ind. Det er på tide, skipperen får set på fartøjets tilstand. Enhedslisten bør hurtigst muligt genoverveje sin ukritiske EU-modstand.

Holger K. Nielsen er medlem af Folketinget for SF og tidligere udenrigsminister

Serie

Venstrefløjens store EU-fejde

Tidligere SF-formand Holger K. Nielsen kritiserede i et indlæg i Information den 3. januar Enhedslistens EU-modstand, som han mener gavner højrepopulisternes ’projekt splittelse’ i Europa.

»Er Enhedslisten helt ligeglad med, hvad der kommer i stedet for EU – bare det braser sammen,« spurgte han og kaldte det »useriøst, hvis ikke man vurderer, hvilke konsekvenser ens politik kan få«.

Efterfølgende har debatten raset om venstrefløjens EU-holdning i Information.

I denne serie har vi samlet artiklerne og debatindlæggene.

 

Seneste artikler

  • Kommentar: Rina Ronja Karis alternativer til EU svækker demokratiet

    2. februar 2017
    Alt bliver godt, hvis det udemokratiske EU afløses af Europarådet, mener Rina Ronja Kari. Hvordan det skal sikre demokratiet, legitimiteten og de europæiske landes evne til at træffe fælles beslutninger, er svært at se
  • Venstrefløjen kan slet ikke klare sig uden EU

    1. februar 2017
    Hvis EU falder, falder Europas eneste mulighed for at stå op imod arbejdsgivernes og bankernes stigende magt over lønmodtagere og eksisterende demokratiske fællesskaber. Derfor bør Enhedslisten arbejde for at demokratisere EU, ikke for at afvikle det
  • Hvorfor er nye EU-kritiske bevægelser ikke slået igennem i Danmark?

    26. januar 2017
    Alternativet og Enhedslisten har knyttet sig til de to forskellige EU-kritiske grupper DiEM25 og Plan B. Men selvom grupperne henvender sig til de mange danskere, der er utilfredse med EU, har de endnu ikke gjort sig bemærket i den brede befolkning
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kongstad: Du mener ikke at vi skal bekymre os om den politiske udvikling i Polen og Ungarn fordi de formelt er demokratiske? Jeg synes det i den grad er på sin plads at EU advarer landene mod den retning udviklingen går. Her viser EU virkelig sin berettigelse. Desværre er jeg bange for det ikke hjælper fordi EU viger tilbage for at iværksætte de sanktioner de har mulighed for. Det er jo ikke første gang at demokratiske lande afvikler deres demokrati på demokratisk vis. Jeg frygter at vi i de kommende år vil se flere eksempler på lande i EU hvor udviklingen går ikke demokratisk retning.
Hvordan skal vi dæmme op for den udvikling hvis vi ikke har en handlekraftig overstatslig organisation der kan sætte handling bag ordene som f.eks. EU? Det kan ende med en udvikling der minder om 30'ernes Europa, med nationalisme, racisme og toldmure.

Philip B. Johnsen

Der er intet overraskende overhoved i EU smides på porten, når man først har forstået, at pengene er flyttet fra lønarbejde til kapitalindkomst for de velhavende.

Det er derimod skræmmende, at det ikke føre til handling på problemet.

Jeg tillader mig at gentage:

I Storbritannien er, de rige fra 2007-2015 blevet 64% rigere og de fattige 57% fattigere.

Det er bare sørgeligt, at partierne S og SF, der historisk var på de udsatte i befolkningen side, nu kæmper for en liberal økonomisk politik, hvor hver fjerde Europæer lever i fattigdom i 2017.

123 millioner mennesker tæt på fattigdom, 50 millioner der ikke for mad hver dag, hvoraf 3 millioner er børn i Storbritannien, er det ikke stof til eftertanke om lødigheden af denne kostbare klub?

The Independent
http://www.independent.co.uk/news/uk/home-news/britains-divided-decade-t...

Flemming S. Andersen, Ivan Breinholt Leth og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Ja, Ole Falstoft, det er en kendt analogi at henvise til 30-erne. Men den holder ikke.
Forholdene er vidt forskellige, og demokratiet var ikke herskende i praksis dengang. Det er det nu. Men EU vil kapre det, EU vil kræve samme mentalitet som kristendemokraterne og socialdemokraterne i centraleuropa, uanset de europæiske folks forskellighed, men det vil Europa ikke finde sig i, Europa vil være sig selv, hvile i sine egne forskelligheder, modsat snævrere ensartethed, som ikke findes.

Ivan Breinholt Leth

Torben Lindegaard
05. januar, 2017 - 17:56
Det som tyske lønmodtagere og tilsyneladende også Torben Lindegaard mangler at forstå, er at ét lands underskud er et andet lands overskud, og at tysk industri har tjent enorme summer på 'uansvarlige' grækere og andre 'uansvarlige' europæere. På det tidspunkt, hvor Grækenland blev medlem af euroen og pludselig kunne låne penge på det private lånemarked til samme rente som Tyskland, gik over 50% af den tyske eksport til andre EU lande. (I dag er det kun ca. 30%) Uden de 'uansvarlige' låntagere i EU ville Tyskland ikke have kunnet præstere sit økonomiske eksportmirakel. Problemet med møntunionen er, at dette overskud forbliver i Tyskland, fordi der ikke findes en surplus recycle mechanism i EU, som f.eks. i USA og Australien. Hvis USA havde været indrettet ligesom EU ville f.eks. Nevada have gået bankerot i 2009.
Både Grækenland og Italien har svindlet sig ind i euroen. Den naive opfattelse er, at det vidste man intet om i Bruxelles. Rygter vil vide, at Grækenland truede med at afsløre det italienske svindelnummer, hvis ikke Bruxelles accepterede det græske regnskab, som Goldman Sachs havde fusket sammen. Selvfølgelig accepterede EU disse svindelnumre. De 'uansvarlige' låntageres funktion var at holde gang i væksten i EU - især i den tyske eksport. Grækenland købte f.eks. masser af tyske Tiger Tanks, destroyers og andet militært isenkram. Pengene var lånt i private banker, fordi det er den eneste måde, man indenfor Maastricht Traktaten kan finansiere et statsligt underskud. Økonomerne bag Maastricht Traktaten var blevet enige om, at uansvarlig låntagning slet ikke ville finde sted, fordi markedet regulerer sig selv. Deri tog de som bekendt grueligt fejl, og prisen var, at de med EU-borgeres skattepenge måtte bail out de 'uansvarlige' banker. Den tidligere græske regering lånte ikke penge af tyske skatteydere. Det var den tyske regering og EU, som besluttede at tørre gælden af på skatteyderne for at redde bankerne. Bankerne blev dog udsat for en mindre 'haircut' i 2012.

Flemming S. Andersen, Philip B. Johnsen, Bill Atkins og Claus Jensen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Philip B. Johnsen skrev noget, der kan blive spændende at diskutere:
... EU smides på porten, når man først har forstået, at pengene er flyttet fra lønarbejde til kapitalindkomst for de velhavende

Du antyder her, at lønarbejdet forsvinder, og tilbage bliver kun kapitalindkomsten?

Det kan godt ske, når robotter overtager det manuelle arbejde og en virksomhed kun behøver 1 adm. direktør og en bestyrelsesformand? Resten skal så på borgerløn, kan jeg forestille mig.

Hvis det nu er den vej, det går - hvad så med at tænke den tanke at få DEL i kapitaldannelsen - f.eks. ved at købe aktier i disse robot-virksomheder?

Jeg mener, det er det, de velhavende altid har gjort - købt indflydelse for hvilket de får andel i formuedannelsen.

Hans Jørgen Storgaard, man kan godt tænke den tanke at få del i kapitaldannelsen, hvis man er en politisk økonomi-ignoramus, eller en socialdemokrat uden arbejderhistorisk forståelse. Og man kan endda gøre mere end bare at tænke tanken, hvis man er blandt dem, der har midlerne til det.

Flemming S. Andersen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar

Kongstad: Ja undskyld men det er noget vrøvl at EU ikke respektere landenes forskelligheder - det hedder subsidaritets princippet og er knæsat i Maarstrichttraktaten.
EU er en samling af demokratiske lande og skal gerne forblive sådan. Man skal respektere forskelligheden, men ikke spørgsmålet om demokrati eller ej

Torben Lindegaard

@Ivan Breinholt Leth kl 02:31

Jeg er stort set enig i dine betragtninger.

Du skriver dog, at "De ’uansvarlige’ låntageres funktion var at holde gang i væksten i EU" - gid det var så vel. Jeg tror ikke, at de græske låntagere tænkte længere end næste græske valg.

Ellers er jeg enig i resten, herunder at EU's redningsaktioner især skyldtes hensyn til egne banker - og at det sandsynligvis er billigere for Euro-skatteyderne at undsætte Grækenland, end at lade kreditor-bankerne gå konkurs.

Men al det hjælper jo ikke, hvis de tyske vælgere har set sig forbandet på de græske legebørn, der ikke engang kan balancere statsregnskabet inden finansielle poster.

Tyskerne vil ikke finansiere det løbende græske underskud - og de private banker tør ikke længere. Ergo: grækerne må tage sig sammen til at levere et statsregnskab, der ikke opererer med løbende lånoptagelse.

Her bortser jeg fra optagelse nye lån til indfrielse af gamle lån - det er blot bogholderi.

Torben Lindegaard, du forsøger at undgå, at tage stilling til EU's liberalistiske holdning til finansspekulanterne, hvilket Holger K. Nielsen jo også gør. Eksempelvi har det du kalder bogholderi har fordoblet Grækenlands gæld. Prøv dog at tage debatten alvorligt istedet for at prøve at krybe uden om de politiske spørgsmål.

Ivan Breinholt Leth og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Bill Atkins

"Eksempelvis har det du kalder bogholderi har fordoblet Grækenlands gæld."
Det udsagn skal vist lige have forklaret.

Det jeg kaldte bogholderi kl. 2:31 var græsk optagelse af nye lån til indfrielse af forfaldne lån.

Lad os holde det ude af regnestykket, og lad os se bort fra tilskrevne renter - altså betragte resultat før finansielle poster.

Og resultat før finansielle poster skal være 0 eller positivt.

Her er de spørgsmål Holger K. Nielsen undlader at svare på:
https://www.information.dk/debat/2017/01/holger-k-svarer-paa-krisen-eu

Torben Lidegaard det skulle ikke være nødvendigt at dokumentere ting du bare kan slå op. Skriv "Den græske statsgæld" på Google og du vil få svar. Nye lån er dyrere end gamle lån.

Den græske økonomi er svundet ind med 25 procent, hvilket har medført faldende skatteindtægter, og samtidig har grækerne oplevet stigende renteudgifter. Fra 2010 til 2014 er den græske statsgæld vokset
yderligere, fra 129,7 procent af BNP til 174,9 procent af BNP. Grækenland er således blevet fanget i
en voksende gældsfælde, som Syriza-regeringen nu skal forsøge at vriste landet ud af.
(Fra Enhedslistens medlemspapir om problemet)

Torben Lindegaard, selvfølgelig kan man da lade legebørnene blandt banker og spekulanter tage tabet for deres uansvarlige optræden. Hvad kommer det de tyske vælgere ved? Og selv om de har en mening efter al den propaganda, de er blevet fodret med, hva' så? Det her har ikke noget med demokrati at gøre.

Derefter kan grækerne så starte på en frisk og levere et statsregnskab uden lånoptagelse, hvis man af en eller anden uforklarlig grund skulle mene, det er godt for økonomien.

Michael Kongstad Nielsen

Ole Falstoft
06. januar, 2017 - 12:53
Vrøvl og vrøvl, det er nu nok så meget sagt. Ordlyden i traktatteksten: "en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk" er da ikke til at tage fejl af. Det var en topprioritet hos David Cameron at få et forhold fra netop denne tekst inden den britiske folkeafstemning sidste år, og det fik han, men det hjalp ikke
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/reu/bilag/215/1609184.pdf
Se også David Ovens udtalelser i Mette Rogers artikel om Brexit her
https://www.information.dk/udland/2016/06/eu-bevaeger-retning-briterne-a...

Subsidiaritetsprincippet betyder at deslutninger skal træffes så tæt på borgerne som muligt - hvis det vel at mærke er tilstrækkeligt effektivt, ellers træffes de helt oppe i top, og med kvalificeret flertal. Fx. om handelspolitik eller retspolitik ((jf. Europol).

Ivan Breinholt Leth

Torben Lindegaard
06. januar, 2017 - 13:41

Min pointe var, at det er fuldstændig ligegyldigt hvad både de græske låntagere og deres politkere tænkte. Hvis ikke lande som Grækenland, Spanien, Portugal og til en vis grad Italien havde opført sig 'uansvarligt', ville væksten i EU have været mindre og især Tyskland ville ikke have akkumuleret et overskud – medmindre Tyskland havde søgt markeder uden for EU. Det gør Tyskland i dag, men i perioden op til finanskrisen vendte man det blinde øje til, selvom man var advaret af en lang række økonomer. Selv Jacques Delors advarede. (Som bekendt var det Delors Rapporten, som dannede grundlaget for Maastricht Traktaten.) Alle vidste eller burde have vidst, hvad der var under opsejling. Den 28. March 2012 udtalte Jacques Delors:

“If the finance ministers had wanted to get a clearer picture of the situation, they could have seen Ireland's extravagant behaviour with its banks, Spain's equally extravagant behaviour with mortgage lending, Greece's dissimulation of its real statistics. But they turned a blind eye. That is why I have always considered, since the beginning of the crisis, that the Europagroup was morally and politically responsible for the crisis and it should have reacted as early as 2008 to rectify its mistakes.” (Citeret efter David Marsh, Europe's Deadlock s. 45)

Bedre sent end aldrig for Delors. Det er befriende, at Delors modsat en række tyske politikere placerer ansvaret entydigt og ikke henfalder til populistisk tågesnak om 'dovne og uansvarlige grækere'.

Al snak som ignorerer EU.bureaukraternes og bankernes mega ansvar er meningsløs tale. Det er en populistisk taktik, hvis eneste formål er at undgå at placere et ansvar hos de, der stod bag Maastrich Traktaten. Faktum er, at en hær af økonomiske eksperter i Bruxelles og Kommissionen var fuldt bevidste om, den enorme sociale risiko forbundet med konvergenskriterierne i den Stability and Growth Pact, som var knyttet til Maastricht Traktaten. For at beskytte kapitalejerne (herunder spekulanter) og deres investeringer mod inflation var de villige til at gøre over 100 millioner af europæere arbejdsløse. Derfor er jeg nødt til at tage mig til hovedet, når Holger K. Nielsen og andre venstreorienterede taler om nødvendigheden af at støtte EU. Jeg tror simpelthen ikke, at de har forstået den neo-liberale økonomiske spændetrøje, som Maastricht Traktaten udgør. (Som jeg har beskrevet ovenfor.)

“Grækerne må tage sig sammen til at levere et statsregnskab, der ikke opererer med løbende lånoptagelse.” Det er det samme som at påstå, at de græske politkere skal tage sig sammen til at skabe en fejlslagen stat i Europa. Et europæisk Somalia. Det eneste alternativ til yderligere låntagning, er, at GR træder ud af euroen og erklærer landet bankerot. Det bliver kaotisk, men det bliver det også, hvis man fortsætter med at betale af på en gæld med nye lån.

"Borttænker du her deltagelsen i koalitionens krige, der ....."
Bill,
hvis du tænker på de talrige krige, der har været MELLEM landene i Europa, vil du se, at jeg har ret.
Og hvad angår krige udadtil, som dem du nævner, så har det jo ikke EU-anliggender, men noget, de enkelte landes regeringer afgjorde. Deltog Tyskland f.eks. i Irak-invasionen?

Torben Lindegaard

@Bill Atkins kl. 14:23

1. Du trænger vist til et propædeutisk kursus i procentregning, inden du begynder at misbruge Enhedslistens medlemspapirer.

2. At udskifte én kreditor i finansbogholderiet med en anden med samme hovedstol kan aldrig påvirke gældens størrelse.

3. Min pointe er, at grækerne skal balancere statsregnskabet INDEN finansielle poster, så kreditorrenten er udenfor regnestykket.

Torben Lindegaard

@Bill Atkins kl. 14:23

1. Du trænger vist til et propædeutisk kursus i procentregning, inden du begynder at misbruge Enhedslistens medlemspapirer.

2. At udskifte én kreditor i finansbogholderiet med en anden med samme hovedstol kan aldrig påvirke gældens størrelse.

3. Min pointe er netop, at grækerne skal balancere statsregnskabet INDEN finansielle poster, så kreditorrenten er udenfor regnestykket.

Torben Lindegaard

@Ivan Breinholt Leth

" “Grækerne må tage sig sammen til at levere et statsregnskab, der ikke opererer med løbende lånoptagelse.” Det er det samme som at påstå, at de græske politkere skal tage sig sammen til at skabe en fejlslagen stat i Europa. Et europæisk Somalia. Det eneste alternativ til yderligere låntagning, er, at GR træder ud af euroen og erklærer landet bankerot. "

UHA - du er ellers hård ved Grækenland; men måske har du ret.
I hvert fald kan en statsbankerot sagtens komme på tale, når lånestrømmen tørrer ud og tyskerne ikke længere vil overføre skatteydermidler til landet.

Meeen - man kan vel ikke helt udelukkes, at grækerne kan præstere et statsbudget i balance - bare inden finansielle poster.

Den græske gæld er uerholdelig - det har vist stået klart lige siden Yanis Varoufakis var græsk finansminister - så man kan lige så godt få gældssaneret landet først som sidst.
Men selvfølgelig, hvis grækerne ikke kan præstere et statsregnskab i 0 inden finansielle poster, så hjælper en gældssanering jo ikke - så fortsætter landet blot sin gældsætning, og så er vi tilbage i samme situation igen om nogle år.

Torben Lindegaard, jeg vidste ikke du har det svært med googleopslag og genfinansiering - den såkaldte gældfælde.

men jeg har fundet en opgørelse i kontanter:

Den samlede statsgæld udviklede sig fra 183 mia. € i 2004 til 265 mia.€ i 2008 og videre til 356 mia.€ i 2011. Efter en gældsreduktion (haircut) på ca. 53% for en række private investorer, svarende til ca. 100 mia. € af statsgælden, i forbindelse med 2. låneaftale 2012, endte den samlede statsgæld alligevel med at stige til 315 mia. € i 2014. Gældsnedskrivningen betød bl.a. store tab for græske pensionsfonde, universiteter og andre private investorer. I % af BNP steg den samlede statsgæld fra 99% i 2004 til 177% i 2014 dels pga. fortsat låntagning og dels pga. det faktiske fald i BNP efter 2008.

Ivan Breinholt Leth

Torben Lindegaard
Det er ikke mig, der er hård ved GR. Det er den traktat, som de har været så letsindige at skrive under på - plus den såkaldte Troika.
Jeg udelukker ikke, at det er teoretisk muligt at sulte sig til et budget i balance. Inden det kommer dertil, er GR formentlig sunket ned i borgerkrig, kaos og muligvis fascisme. Til den tid har vi måske en Europahær, som kan klare ærterne. Fredens projekt?
Et statsbudget i balance for en nation i krise er en frygtelig misforståelse. En stat som i krisetid sigter mod balance (eller bare de 3%), er en stat, som har underskrevet sin egen dødsdom. Eftersom GR's gæld er uerholdelig er gældseftergivelse og massive udenlandske investeringer den eneste mulige vej ud af miseren i et kapitalistisk Europa. Men det kræver en ophævelse af Maastricht Traktaten - hvis det altså er ECB og andre EU stater, som skal stå for en kapitaloverførsel til GR. Det som foregår lige nu, forstår jeg ikke. Det ligner et brud på Maastricht Traktaten.

Torben Lindegaard

@Ivan Breinholt Leth

Du er hård i din vurdering af, at grækerne ikke kan få sig samlet sammen til at overholde et statsbudget i balance inden finansielle poster. Det kan åbenbart ikke lade sig gøre f. ex. at få en effektiv skatteligning i landet, så statens indtægter kan sikres.

Du skriver, at det ene lands underskud er det andet lands overskud - det er korrekt, hvis vi taler om handelsbalancen; men vi taler om det græske statsregnskab. Det er en helt anden snak.

Underskud på statsregnskabet inden finansielle poster er udtryk for et forbrug, som landets skatteydere ikke selv betaler. Indtil videre har de tyske skatteydere betalt for gildet; men nu kniber det med lysten til at betale indkomstoverførsler til grækerne.

De private långivere, banker & pensionskasser, er for længst ophørt med at købe græske statsgældsbeviser, så muligheden for at fortsætte overforbruget svinder ind. Det er alene op til grækerne selv at foretage de nødvendige indenlandske tilpasninger, f. ex. en effektiv skatteligning.

Torben Lindegaard du siger Underskud på statsregnskabet inden finansielle poster er udtryk for et forbrug, som landets skatteydere ikke selv betaler.

Det er jo noget nonsens. Alt opgøres som lån, bortset fra eftergivet overbelåning, der i høj grad også rammer grækernes egne formuer se 19:18.

Kravene til finansloven de kommende år er at der skal være et overskud, så Grækenland kan begynde at betale tilbage på landets gæld, som begynder at nærme sig det dobbelte af den samlede årlige produktion i landet. I 2016 skal der være et overskud på finansloven på en halv procent, i 2017 på 1,75 procent og i 2018 et overskud på 3,5 procent.

PS. Det er godt nok længe siden jeg har fra erklærede EU-liberalister har hørt kritik af det græske Skattevæsen. Kan det mon skyldes at det danske Skattevæsen fik 12,3 mia. kr til at forsvinde op i lufte ...PUF...? ...og at det har yderliger 100 mia. kr. årligt i manglende inddrivelser og uforklarlige momsudbetalinger?

Torben Lindegaard

@Bill Atkins

"Alt opgøres som lån, bortset fra eftergivet overbelåning, der i høj grad også rammer grækernes egne formuer se 19:18."

Du er helt væk:

Eftergivet overbelåning rammer grækernes egne formuer??????
Gældseftergivelse rammer debitors formue???

Alt opgøres som lån??????
Alt - også skatteindtægterne???

Det er helt sort

Torben Lidegaard du kan altså ikke læse? Jeg havde mistanken:
Gældsnedskrivningen betød bl.a. store tab for græske pensionsfonde, universiteter og andre private investorer. se 19:18

--
heller ikke hvad du selv skriver:
Underskud på statsregnskabet inden finansielle poster er udtryk for et forbrug, som landets skatteydere ikke selv betaler. Indtil videre har de tyske skatteydere betalt for gildet;
Alt opgøres som lån??????
Alt - også skatteindtægterne??? spørger du.
-
Torben Lidegaard, tyske skatteydere betaler sgu da ikke grækernes underskud på statsregnskabet. De låner grækerne penge ved at opkøbe græske statsobligationer til 30% p.a.

Ud over det har den græske krise sendt for 750 mia. kr. investeringer ind i den tyske økonomi
fordi investorer har søgt sikkerhed i tyske obligationer, viser en ny undersøgelse fra det anerkendte tyske IWH-institut.

Rent faktisk har Grækenland overholdt målet (se 12:35) om, at der skal være et overskud på 0,5% på statsregnskabet i 2016. Kipper med flaget :-)

http://www.tradingeconomics.com/greece/government-budget-value

Flemming S. Andersen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Bill Atkins: Har du aldrig hørt om gældseftergivelse? Har du aldrig hørt om 3 store bankers tab på lån til Grækenland??

Hans Jørn Storgaard Andersen, ovenfor bruger jeg udtrykkene: "gældsnedskrivningen", "eftergivet overbelåning", "gældsreduktion", "haircut"...

...men du har da ret. Jeg bruger ikke "gældseftergivelse" ..det skal jeg rette op ved lejlighed. :-)

Ivan Breinholt Leth

Torben Lindegaard
Det græske skattesystem fungerede ikke, da GR trådte ind i valutaunionen, og det var også af den grund fuldstændig uansvarligt at lukke GR ind i euroen. Det var især selskabsskatten, som ikke fungerede. De mange små virksomheder fuskede med regnskaberne, og de store virksomheder flyttede det meste af deres overskud udenlands. Almindelige græske lønmodtagere har betalt kildeskat lige så længe, som danske lønmodtagere. Alt dette har jeg selv vidst i over 30 år, men de ansvarlige i Bruxelles, vidste angiveligt intet.

Mht. effektivitet i skattesystemet tror jeg, at GR er i fuld gang med at overhale DK. De, som anvender udtryk som 'børnehaveklasse' om GR og det græske skattesystem, burde gribe i egen barm. Det sidste tal, jeg har set, er 228 mia kr forsvundet ud af det danske skattevæsen. Til forskel fra DK har GR en meget streng kontrol med penge, som føres ud af landet. For de store formuers vedkommende er det desværre lidt for sent for GR – jfr. den såkaldte Lagarde-liste.

Jeg har aldrig påstået, at den græske regering ikke kan tage sig sammen til at opkræve skat. Det forholder sig lige modsat. Følgende oplysninger har jeg fra min svoger, Dimitri, som er tidligere ansat ingeniør i den græske stat. Syriza regeringen har gennemført følgende skattetiltag:

Kildeskat: personfradrag er reduceret, og trækprocenten er sat op (25-45 %)
Ejendomsskat indført i 2010
Skat på renter af indestående i banker 20%
Selskabsskat: Gennemsnitligt 45% - alle fradrag er afskaffet. De mange små virksomheder betaler deres skat over el-regningen, fordi der her er et opkrævningssystem, som fungerer.
Højeste afgift på benzin og gas i Europa
Mobil- og fastnettelefoni beskattet med 5%
Tobaks- og spiritusafgift sat op
Moms sat op til max. 24% (differentieret moms)

Derudover har den græske stat fjernet de mange løntillæg for offentlige ansatte (f.eks. tillæg for enlige forsørgere). Offentligt ansattes pensioner er reduceret med 55%. Disse tiltag bevirkede, at der før jul var et overskud på det græske statsbudget på 7,5 mia euro, hvis man ser bort fra gælden. De 7,5 mia euro anvendte Syriza regeringen på at hæve de laveste pensioner (på dansk folkepensionen) til stor fortrydelse for bl.a. Wolfgang Schäuble.

Vi er nødt til at tage i betragtning, at med en negativ vækst svinder det græske skattegrundlag ind, og det er ikke muligt, at bringe statsbudgettet i balance med så stor en gæld. Naturligvis er man nødt til på en eller anden måde at bringe den græske statsgæld ned (eftergivelse), men selve ideen om, at et statsbudget absolut skal balancere er en neoliberal misforståelse. Den japanske statsgæld er i endnu større ubalance i forhold til BNP end den græske.

Handelsbalancen og det græske statsregnskab er forbundet på flere måder. Den græske stat foretog også efter landets indtræden i valutaunionen meget store indkøb af militært isenkram – især fra Tyskland. GR er i forhold til befolkningens størrelse verdens ottende største militærmagt. Mange af de lånte penge er også gået til privilegier til de alt for mange offentlige ansatte, og et korrupt klientelistisk politisk system, som har noget at gøre med handelsbalancen for så vidt som at disse lånte penge bliver anvendt til indkøb af varer produceret i Tyskland. GR har et meget stort underskud på handelsbalancen overfor Tyskland. Og som sagt: Et lands overskud, er et andet lands underskud. Det tyske mirakel er muliggjort af uansvarlige låntagere, som har lånt penge af uansvarlige långivere, hvis (potentielle) tab man derefter har tørret af på europæiske skatteydere.

Den græske stat har iøvrigt beregnet, at Tyskland indtil nu har tjent 53 mia euro alene på renterne af den græske statsgæld. Det ligner mest af alt en fidus-fælde, som GR hoppede i med bind for øjnene.

Torben Lindegaard, Flemming S. Andersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det største problem problem Grækenland kom ud for, var statsgælden i årene under og efter finanskrisen. Landet var regeret af Nea Demokratia efter PASOK, og begge lod statsgælden stige og stige. Problemet var, at købere af græske statsobligationer krævede højere og højere renter, så staten aldrig kunne betale tilbage, og kreditorerne følte sig sikre på, at trojkaen ville redde deres tilgodehavende. For bankerotten var for risikofyldt for alle. Selvom den ikke kunne udelukkes.

Sådan lå landet i risiko. Og trojkaen stillede krav. ND og PASOK kunne ikke få befolkningen til at tro på deres genopretning af landet, og demokratisk endte det en jordskredssejr til Syriza. De havde ingen som helst ansvar for landets økonomiske deroute, men blev alligevel gjort ansvarlig for det - fordi Merkel m.fl. ikke ønskede at se stærkt venstreorienterede løse krisen.
Det kunne skabe præcedens.

Torben Lindegaard

@Ivan Breinholt Leth

"Mht. effektivitet i skattesystemet tror jeg, at GR er i fuld gang med at overhale DK."

Uha - det er kun alt for sandt.

Som du skriver bliver man nødt til at eftergive den græske gæld - den er ganske enkelt uerholdelig. Efterhånden er den græske statsgæld blevet overført til offentlige kasser - jeg læste et eller andet sted, at over 80% af den græske gæld skyldtes til offentlige kasser i en eller anden form - og når det tyske, franske & hollandske valg er overstået senere på året, må der vel ske noget på den front.

Men jeg forstår ikke dit argument med, at grækerne ikke behøver at balancere statsregnskabet før finansielle poster. Hvis grækerne løbende opererer med underskud på statsregnskabet, så skal dette underskud finansieres af enten private investorer eller andre lande, hvilket vil sige Eurogruppen og IMF.

Hvem i alverden vil binde an med det, hvis Grækenland lige er blevet gældssaneret med store kreditortab til følge?

Og hvor rimeligt er det, at resten af verden løbende skal hælde penge i Grækenland?
Jeg forstår da godt, at f. ex. de baltiske lande fra Euro-gruppen ikke vil subsidiere grækerne.

IMF har 189 medlemslande, som skyder penge ind til IMF, og hvor de fleste har lavere BNP pr. indbygger end Grækenland - hvorfor i alverden skal de lande betale til grækerne?

http://www.globalis.dk/Statistik/BNP-per-indbygger

Min egen holdning er den, at hvis grækerne ikke kan balancere statsregnskabet, så er der ingen fornuft i at give dem gældssanering - så starter de bare forfra med at gældsætte sig.

Michael Kongstad Nielsen

Torben Lindegaard
Hvorfor ikke statsbankerot?

Torben Lindegaard

@Michael Kongstad Nielsen

UHA - Statsbankerot - selvfølgelig kan det ende med det ligesom Argentina.

Professor Finn Østrup fra CBS redegjorde for begrebet for et par år siden:

http://finans.dk/live/okonomi/ECE7653205/Statsbankerot-–-hvad-vil-det-sige/?ctxref=ext

Ud over Østups opremsning af internationale følgevirkninger er der også indenlandske:

Statens forpligtelser overfor statens ansatte, herunder forsvaret, pensionister osv kan blive vanskelige at opfylde, så virkningen på det græske samfund bliver helt uoverskuelig.

''Min egen holdning er den, at hvis grækerne ikke kan balancere statsregnskabet, så er der ingen fornuft i at give dem gældssanering - så starter de bare forfra med at gældsætte sig.''

Hvordan skulle de bære sig ad med det, Torben Lindegaard, hvis ingen låner til dem? Og hvis nogen gør, så må det vel være deres problem og ikke 'de baltiske lande'.

Torben Lindegaard

@Claus Jensen

Hvis grækerne får gældssanering - og det gør de måske om et års tid, når det tyske & franske valg er overstået - så kan de næppe fortsætte lånoptagelsen hos EBC eller IMF.

Men selvfølgelig er der på et kapitalistisk marked långivere, der mod en god rente vil yde lån til et gældfrit Grækenland. En privat pengeudlåner - bank eller pensionskasse - anlægger ikke nødvendigvis moralske betragtninger i en lånesag; han vurderer sikkerheden for, at debitor kan tilbagebetale lånet incl. rente, så grækerne skal nok få finansieret et eventuelt underskud på statsregnskabet.

Man kan sagtens forstille sig, at der ligefrem vil være rift om at komme først med långivningen til et gældfrit Grækenland - og så er vi lige vidt om nogle år.

Ivan Breinholt Leth

Torben Lindegaard
Det er et relevante og yderst komplicerede spørgsmål, du rejser, og jeg er ikke ekspert. Jeg er heller ikke keynesianer, men jeg ser ingen anden mulighed for krisestyring i et kapitalistisk system, end at staten pumper penge ud i form af offentlige investeringer, skattelettelser til de lavest lønnede, øgede overførselsindkomster, etc. Det er det, som de neoliberale lidt hånligt kalder 'helikopterpenge'. Lige nu er det lige det modsatte, som sker i EU. Det giver meget lave vækstrater, eller det får endda økonomierne til at skrumpe.

Hvis alle lande i verden stræbte mod et statsbudget i balance, ville verdenshandlen skrumpe ind. USA har et underskud på ca. $18 billioner. Hvis USA bare i løbet af et par år bragte sit budget i balance, ville det medføre en stagnation i verdenshandlen. Men USA er speciel, fordi dollaren er en verdensvaluta. Ingen lande kan handle på verdensmarkedet uden dollars. USA fungerer som en 'surplus recycle mechanism' på verdensplan, når USA skaber elektroniske dollars og bytter dem for varer på verdensmarkedet. (At USA stort set ikke siden Marshall hjælpens dage har haft et 'surplus' at recirkulere er en anden sag. Til gengæld har Kina fungeret som 'surplus recycle mechanism' overfor USA.)

Men hvad med GR? At GR har været henvist til at dække sit underskud på statsbudgettet gennem privat låntagning, skyldes Maastricht Traktaten. Maastricht Traktaten forbyder lån i eurozonen fra stat til stat og fra ECB til en medlemsstat. Derfor skrev jeg ovenfor, at jeg ikke forstår, det som har stået på i et par år nu med regelmæssige pengeoverførsler fra ECB til GR. Det er traktatstridigt, og i IMF's statutter, er det anført, at IMF kun yder lån til stater, som er erklæret bankerot. Desuden bevirker Maastrict Traktaten, at et land i eurozonen ikke kan føre sin egen penge- og finanspolitik. Der er tale om en voldsom national suverænitetsafgivelse.

Vi er nødt til at se i øjnene, at enhver form for omstrukturering af eurozonen bliver kaotisk. En fuldstændig gældseftergivelse vil sandsynligvis kun finde sted i forbindelse med GR's udtræden af euroen, eftersom man ikke indenfor Maastricht Traktatens rammer kan overføre gæld fra en medlemsstat til ECB eller til andre medlemsstater. Den græske økonom Yanis Varoufakis har påpeget, at GR's udtræden af euroen er en proces, som vil tage et års tid. GR's tilbagevenden til drachmen vil være som at den græske stat annoncerer, at den vil devaluere sin valuta et år før, at det faktisk sker. Drachmen vil rasle ned til papirstatus, hvilket vil begrænse den græske stats mulighed for at løse sit underskudsproblem ved at trykke penge (skabe elektroniske penge) uden risiko for hyperinflation. GR vil være nødt til at finde nationale købere af græske statsobligationer udstedt i dracmer. Hvis ikke ECB vil opkøbe græske statsobligationer, og hvis ikke andre EU lande foranstalter store kapitalindsprøjtninger i GR, vil det medføre en voldsom nedtur for GR. Hvis det kommer dertil, vil EU blive nødt til at overveje, hvad man vil stillle med en fejlslagen stat i Europa.

Ovennævnte Varoufakis har foreslået en tre trins løsning på den europæiske statsgældskrise, som angiveligt indebærer, at ingen underskudslande behøver at udtræde af euroen:

1. ECB gør sin fortsatte støtte til europæiske banker afhængig af, at disse nedskriver underskudslandenes gæld.
2. ECB påtager sig en del af underskudslandenes gælds pålydende værdi op til de 60% af BNP, som Maastricht Traktaten og The Stability and Growth Pact tillader staterne at have. Denne overførsel af en del af staternes gæld til ECB financieres ved udstedelse af euro obligationer. (Som Tyskland er imod.) Dette vil medføre lavere renter på den del af underskudslandenes statsgæld, som de selv er nødt til at financiere.
3. The European Investment Bank skal foranstalte massive investeringer i underskudslandene. (EIB er ca. dobbelt så stor som World Bank, så kapacitet for investeringer er der ikke mangel på i EU.) Problemet med EIB er, at den kun må investere i medlemsstater, som er i stand til at bidrage med en vis del af den samlede investering. Hvis EIB/EU kan tillade, at underskudslandenes bidrag udgøres af euroobligationer udstedt af ECB, så kan EIB udgøre den 'surplus recycle mechanism', som EU mangler (i forhold til f.eks. USA, Australien, Canada og andre 'ægte' forbund af stater.) EIB kunne låne penge fra overskudsstater og investere disse i underskudsstater.

Jokeren i spiller er naturligvis Tyskland. Som Varoufakis gør opmærksom på, forudsætter ovenstående plan, at “Germany's chancellor would be just one of almost two dozen heads of government around a large table.” (The Global Minotaur, s. 210-211)

Siden Varoufakis udtænkte sin plan, er det kommet frem, at italienske banker nu ligger inde med ca. dobbelt så mange 'toxic assets', som Wall St. gjorde før Lehman Brothers gik bankerot. Deutsche Bank er næsten lige så meget på røven som den italienske banksektor. I GR lige nu cirkulerer der et rygte om, at Tyskland overvejer at forlade euroen. Det er muligvis 'breaking news' i GR, men bl.a. tyske økonomer har længe eksperimenteret med tanken. Uanset hvad vil en opløsning eller omstrukturering af eurozonen medføre kaoslignende tilstande i Europa. Intet land vil forblive uberørt. Men i Torneroses eget hjemland – Danmark – har en af landets førende økonomer (Nina Smith), netop fremført, at den danske økonomi nu er så stærk, at Danmark vil være krisefri indtil 2080. Og dele af den danske middelklasse-venstrefløj anført af Holger K. Nielsen, mener at vi skal stå sammen og bakke op om EU, mens de peger fingre af de 'vildførte populister' i andre EU-lande, hvis middelklasse har været særdeles hårdt ramt af den såkaldte finanskrise. Prekariatet er endnu ikke rigtig ankommet til DK. Sov sødt lille Jumbo!

Ivan Breinholt Leth

Torben Lindegaard
08. januar, 2017 - 12:05
Det afhænger af, om EU tager sig sammen til at pålægge bankerne restriktioner. Jeg har mistanke om, at især tyske og franske banker op til den europæiske gældskrise spekulerede i en bail out – at de altså spekulerede i bl.a. græske statsobligationer med europæiske skatteydere som back up.
Den Bankunion, som man har dannet i eurozonen, indebærer at ECB skal føre tilsyn med landenes største banker i forhold til visse restriktioner. F.eks. bankernes udlån i forhold til deres egenkapital. Den Såkaldte Single Resolution Mechanism (SRM) indebærer, at bankerne selv skal påtage sig ansvar for tab, med de penge, som de indskyder i fonden. (Såkaldt bail in.) Jeg har ikke studeret disse regler i detaljer, men så vidt jeg kan se, er det beløb, som bankerne skal stille til rådighed peanuts. I forhold til bankerne er vi nødt til at være ægte liberale i den forstand, at de ikke på forhånd kan regne med skatteydernes hjælp, når de spekulerer i statsobligationer. Det betyder så formentlig, at det vil være vanskeligere for lande som GR, at dække deres statsunderskud ved salg af obligationer på det private lånemarked.

Sider