Læsetid 5 min.

Dem erhvervsskolereformen spænder ben for i dag, kan vi komme til at frygte i morgen

Erhvervsskolereformens karakterkrav rammer udsatte unge fra indvandrermiljøerne særligt hårdt. Når skolerne afviser dem, sendes de tilbage til de belastede boligområder, hvor kriminelle og radikaliserede grupper står klar med ’lukrative’ tilbud
Erhvervsskolereformens karakterkrav rammer udsatte unge fra indvandrermiljøerne særligt hårdt. Regeringspartierne og arbejdsmarkedets parter kendte udmærket til den problematik, da de vedtog reformen. De vidste også, at karakterkravet især ville ramme unge med anden etnisk baggrund og dem fra lavere sociale lag

Erhvervsskolereformens karakterkrav rammer udsatte unge fra indvandrermiljøerne særligt hårdt. Regeringspartierne og arbejdsmarkedets parter kendte udmærket til den problematik, da de vedtog reformen. De vidste også, at karakterkravet især ville ramme unge med anden etnisk baggrund og dem fra lavere sociale lag

Martin Lehmann

19. januar 2017

I efteråret 2015 gennemførte Mahmud sit grundforløb til mekanikeruddannelsen på en erhvervsskole og fik karakteren 12 i den afsluttende prøve.

Et halvt år tidligere var jeg som Mahmuds UU-vejleder (uddannelsesvejleder) blevet enig med hans skole, hans forældre, hans sagsbehandler og Mahmud selv om at afbryde hans 9.-klassesforløb og i stedet lade ham begynde på teknisk skoles grundforløb.

Vi tog beslutningen, fordi Mahmud ikke fik noget som helst ud af sin skolegang.

Årsagerne kender vi fra utallige andre af Mahmuds slags:

- En mor og far, der ønsker og håber, at deres søn vil få en uddannelse, men som slet ikke evner eller magter den forældreindsats, der kræves, for at en dreng som Mahmud kan få succes i skole- og uddannelseslivet.

- Forældre uden erfaring med et uddannelses- eller arbejdsliv i Danmark overhovedet.

- En opvækst i et af de mest barske ghettokvarterer i landet, hvor gadens normer, kultur og værdier trumfer forældrenes fremtidsønsker for deres børn.

Læs også

- Et boligmiljø med en modkultur til skolen, til politiet, til samfundets autoriteter generelt og til Danmark og den vestlige verden.

- En folkeskole, der har mere end vanskeligt ved at tackle og ikke mindst forstå drenge som Mahmud, der i skolen optræder med en udefinerlig vrede og aggression, og som bringer gaden og ghettoens konflikter, nederlag og sejre ind i skolens hverdag – til skade for det læringsmiljø, der kunne være med til at give dem grundlaget for en succesfuld tilværelse.

- En folkeskole, der ikke på nogen måde krediterer og værdsætter kloge hænder og håndværksmæssig kunnen og interesse, og som rækker én en iPad eller en computer, hvis man beder om et stykke værktøj.

- En tone i den offentlige debat, som bliver stadig grovere, og som igen og igen understreger, at ikke alle, der er født i Danmark, regnes for danskere. Skolen, lærerne, sagsbehandlere og andre, der vil Mahmud det godt, opfattes ofte af ham og hans venner som repræsentanter for denne hårde og afvisende debatkultur, og de har ingen illusioner om, at retten til en fremtid og et godt liv gælder for dem.

Mahmud strålede

Inden Mahmud afbrød 9. klasse, var han på teknisk skole i et såkaldt brobygningforløb. Her oplevede han for første gang i sit næsten 9-årige skoleliv at blive anerkendt og rost for sine helt særlige håndværksmæssige talenter inden for mekanik og motorer.

Og det i en grad, at underviseren på teknisk skole kontaktede mig efterfølgende og sagde, at Mahmud var dygtig fagligt, at han alene af den grund ville kunne klare de mere boglige fag på mekanikeruddannelsen. Det blev anbefalet, at Mahmud begyndte på uddannelsen straks.

Selv Mahmuds klassekammerater kunne se hans forandringer, da han efter sit succesrige brobygningsforløb vendte tilbage til sin klasse i folkeskolen. Han var lykkelig. På teknisk skole var han noget. Han kunne noget, som lærerne anerkendte og værdsatte og roste ham for.

Ni måneder efter afsluttede han teknisk skole med et 12-tal og skulle nu ud at søge læreplads. Men en dreng som Mahmud får ikke læreplads. Han hedder noget forkert, han bor på den forkerte adresse, han har de forkerte forældre, den forkerte attitude og de forkerte venner.

Døren er lukket

Efteråret 2015, hvor Mahmud opnåede sit 12-tal på teknisk skole, indførtes den ny erhvervsskolereform, der skulle gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for dygtige unge, og som skulle mindske frafaldet.

Den betød blandt andet, at elever, der ikke kan få praktikplads, så vidt muligt får mulighed for at komme i skolepraktik på teknisk skole, så de kan færdiggøre deres uddannelse. Men da Mahmud havde gennemført sit grundforløb, inden reformen trådte i kraft, skulle han søge ind via de nye regler for at få adgang til skolepraktik.

Erhvervsskolereformen indeholder imidlertid et adgangskrav på karakteren 02 ved 9. klassesafgangprøven i dansk og matematik. Mahmud kan ikke fremvise 02 fra en afgangsprøve, og det 12-tal, han opnåede på teknisk skole inden reformen, giver desværre ikke adgang til at komme ind på teknisk skole efter de nye regler.

Fremover vil elever, der er kørt sur i folkeskolen, ikke engang have mulighed for at begynde på teknisk skoles grundforløb, sådan som Mahmud gjorde. For dem vil døren til erhvervsskolerne være lukket, hvis ikke afgangseksamen i folkeskolen har kastet de afgørende karakterer af sig.

Det til trods for, at tusinder af unge hidtil har gennemført en succesfuld erhvervsuddannelse uden at have 02 i matematik og dansk ved folkeskolens afgangsprøve.

Tosprogede rammes hårdt

Regeringspartierne og arbejdsmarkedets parter kendte udmærket til den problematik, da de vedtog reformen. De vidste også, at karakterkravet især ville ramme unge med anden etnisk baggrund og dem fra lavere sociale lag.

33 procent af drengene med tosproget baggrund opnår ikke karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik til folkeskolens afgangsprøver, viser en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Alligevel var der flertal for reformen.

Reformen overser, at der er mange måder at tilegne sig færdigheder på. Mahmud og tusinder af andre lærer ved at gøre tingene, ikke ved at læse sig til dem. Og er der noget, som de tekniske skoler er gode til – og som alt for mange folkeskoler er alt for dårlige til – er det at lade de unge tilegne sig færdigheder – også de boglige – gennem praktiske og håndværksmæssige øvelser.

Nu udelukkes mange af disse unge fra at få mulighed for at påbegynde en erhvervsuddannelse, for de kan ikke honorere karakterkravet.

Hvorfor ikke lukke Mahmud ind på teknisk skole og der lære ham de boglige discipliner, som han ikke fik med sig fra folkeskolen? Her er han i et håndværksmæssigt interessefællesskab, her værdsætter underviserne hans kloge hænder, og teknisk skole smager mere af ’teknisk’ end af ’skole’.

Som erhvervsskolereformen er skruet sammen i dag, skal unge uden minimum et 02 i bagagen forsøge at opnå karakteren på et VUC-kursus med en læringsstil, som de ikke kan honorere. En skoleform, de har det svært med. Kun de unge, der kan leve op til karakterkravet, kan optages på en erhvervsuddannelse.

Frygt og had

I Informations artikel »Man skaber flere, der ikke får en uddannelse« (den 9. januar 2017) advares der om, at karakterkravet kan resultere i, at Danmark kommer til at mangle uddannet arbejdskraft.

I mine øjne lurer der en endnu større fare. Politikerne har gennemført en reform, der i bedste fald får en del af vores udsatte tosprogede unge til at opgive håbet om en uddannelse, og i værste fald kastes de i armene på kriminelle og radikale grupperinger, der kan bekræfte de unge i, at Danmark ikke er deres – men kun vores.

Mahmud og vennerne er topmotiverede og utålmodige for at komme i gang med et liv. Et ’rigtigt’ liv. De vil profitere af erhvervsuddannelsernes pædagogik, hvor det dansk- og matematikfaglige får mening, når de står med motoren, tagkonstruktionen eller elkablerne i hånden. Men de når aldrig dertil med den nye erhvervsuddannelsesreform.

I stedet kan de gå tilbage til deres boligmiljø, hvor masser af ’lukrative’ tilbud venter dem. Om føje år kan vi stå tilbage med frygten for dem og deres had til det samfund, der ikke ønskede dem i tide.

Jeannett Skov blev pensioneret fra sit job som uddannelsesvejleder i december sidste år

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mikkel Lambert
  • Roselille Pedersen
  • Henrik Brøndum
  • Morten Balling
  • Morten Blicharz Nielsen
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Torben K L Jensen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Peter Jensen
  • Chr. Mondrup
  • Henrik Petersen
  • Niels Nielsen
  • Kristen Carsten Munk
  • Viggo Okholm
Mikkel Lambert, Roselille Pedersen, Henrik Brøndum, Morten Balling, Morten Blicharz Nielsen, Jens Thaarup Nyberg, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Jensen, Chr. Mondrup, Henrik Petersen, Niels Nielsen, Kristen Carsten Munk og Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

En fantastisk jordnær gennemgang og argumentering Jeanett. Fortjener at give genlyd op i de "voksnes" rækker i systemet. Et skoleeksempel på vanvid og manglende fleksibilitet i vores system.

Kjeld Jensen, Karsten Aaen, Christel Gruner-Olesen, Leif Høybye, Carsten Wienholtz, Morten Balling, Morten Blicharz Nielsen, Egon Stich, Henning Kjær og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Petersen

At skabe et samfund for de mange - det er udfordringen.

Vi er blevet alt for glade for "fanden tage de sidste" løsninger. Pas på. Måske har du selv fanden i hælene en dag.

Christel Gruner-Olesen, Morten Blicharz Nielsen, Flemming S. Andersen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Man kan også vende den på hovedet og sige, at hvis ikke du udviser et ønske om at tage en uddannelse og hellere vil lege syg gangster, så skal du ændre dit tankesæt før du kan forvente at færdiggøre en uddannelse.
Jeg har desværre alt for stort kendskab til disse utilpassede ungers manglende engagement ifm. uddannelse. Det er jo ikke fordi der ikke er mange specielle tilbud til de her unge i forvejen.
det er hverken irrationelt eller ekskluderende - det er en konsekvens af at virksomhederne ikke gider at tage unge ind der ikke som minimum engagerer sig i deres egen uddannelse og forstår at samarbejde med kollegaer.

steen nielsen

Hvad sker der venner?

Bør man invitere nogle politikere ud på værkstederne, så de kan forstå, i en til en, hvad en mekanikerlæreplads er?

Hvem har fintænkt sådan et lovforslag?
Det er vist ikke en der har gået på Howard.

steen nielsen

Det ser ud som om der konstant kommer nye love der har det hellige mål, at ramme indvandrerne!
Det minder lidt om præcisions-bombning.

Hvem forestiller man sig, at det vil gavne?

jens peter hansen

Godt og vedkommende indlæg, men desværre står der jo også: Ni måneder efter afsluttede han teknisk skole med et 12-tal og skulle nu ud at søge læreplads. Men en dreng som Mahmud får ikke læreplads. Han hedder noget forkert, han bor på den forkerte adresse, han har de forkerte forældre, den forkerte attitude og de forkerte venner.
Og så er vi ikke kommet meget længere. ØV.

Kjeld Jensen, Karsten Aaen, Niels Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Rart, at der sættes focus på, at systemet har indbyggede modsætninger. Man vil fremme integration og samtidig sættes spærringer, som det er beskrevet - endda hvor det er mest vigtigt, nemlig de unge.
Den ene hånd ved ikke hvad den anden gør.

Steffen Gliese

I kraft af den ny teknologi øger og øger vi kravene; men vi kunne faktisk gøre det modsatte: forenkle, sænke krav, være imødekommende og dele arbejdet op på en anden måde, så også de bogligt svage har en chance for at at varetage det arbejde, de rent faktisk kan - og som her: kan bedre end så mange andre.
Jeg kan huske, at det i 90erne blev afsløret, at rigtig mange faglærte og ufaglærte havde helt utilstrækkelige skolekundskaber, bl.a. ikke opdaget ordblindhed. Det gjorde man noget ved: overalt opstod der kurser, som kunne tilbyde den rette, imødekommende hjælp. Det var det Danmark, jeg kender og er vokset op i, der hjælper borgerne med det, de har behov for.

Karsten Aaen, Niels Nielsen, Roselille Pedersen, Viggo Okholm, Jens Thaarup Nyberg og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Overalt ser man DF´s sorte hånd i beslutninger der har selv det mindste med indvandrere at gøre.
Hvad med danskerne,DF - nåh,ja "Det er collateral damage" i korstoget.
Det parti er livsfarligt for sammenhængskraften i vores demokrati.

Karsten Aaen, Steffen Gliese, Leif Høybye, Jens Thaarup Nyberg og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Poul Solrart Sørensen

Sammenhængs kraften i politikernes sundefornuft er blevet for svag. Politikerne kan efterhånden kun forholde sig til one liners og meningsmålinger, men dem studere de tilgengæld også....:(

Sikke en gang verdensfjern vrøvl at bruge læsernes tid på den form for ensidig artikel!
Man læser ligeså tydeligt af flertallets kommentarer at de færreste aner eller anerkender dagens tekniske niveau her i landet!
Hvor mange vil finde det acceptabelt at fødevare-produktionsanlæg, elevator, bus, tog, fly, kraftvarmeværker, rensningsanlæg eller jeres formodentlig politiske korrekte Trabant, Wartburg eller Tesla blev vedligeholdt af andet end 100% kompetente, troværdige og stabile håndværkere? Der er faktiske lovpligtige standarder for mange tekniske fag hvilket er derfor vi har så stabil og velfungerende et samfund!
IC4 er et godt eksempel på hvorledes det går når kompetente ingeniører udskiftes med Djøf regnearkstyper !
Er det forløb værd at efterligne?

Jeg er klar over det er ret ligegyldigt for skolelærere og kontornussere uanset evt lange akademiske uddannelser om evt fejl rettes med et tasteklik eller vifte med viskelæder. Evt væltende urtete er også overskueligt..
Den industri der opbygger, servicerer og reparerer dagens tusinder af komplekse funktioner er der ikke plads til andet end velfungerende ansatte og lærlinge uanset hudfarve!

Jeres blinde accept af blot halvdelen af nævnte negative adfærdsmønstre kan ganske enkelt, ikke engang hver for sig, accepteres og hvis i tror det har ændret sig fra tidligere, tager i fejl i jeres ideologiske korstog mod diverse standardfjendebilleder!

Hvis en lærling ikke evnede at rette ind og vise sig MODEN til selvstændig håndtering af den tillid det er kræver at være på en ofte farlig (!) arbejdsplads med dyre maskiner, materialer eller kundeemner var det ud!
Alt andet er spild af tid og ressourcer også for kunderne (jer skribenter inklusive!)

Nævnte eksempel har intet med et urimelige krav eller opvækstforhold at gøre! Det er kulturelt betinget og udelukkende op til nærmeste involverede at få passende styr på! Dansk industri er ikke en opdragelsesplads, men et sted der skal løbe rundt økonomisk og sikkerhedsmæssigt!
Ingen i industri eller håndværk har nogen form for ansvar i forbindelse med en og anden rod i en selvvalgt ghetto tilværelse! Det er faktisk fri bosætning i Danmark og alt andet lige er det mere stabilt og gavnligt at bo ved f eks Silkeborg, Randers eller Lemvig med mulig tilknytning til lokal små industri fremfor at hænge fast i dårlige rammer! Det er stadig et frivilligt personligt valg med tilhørende konsekvenser..

Der er iøvrigt utallige Brian typer i forskellige hudfarve der alle er vilde med biler..! Hvad skulle det gavne?
Det er ikke kun akademikere der er for mange af!
Moderne biler (og talrige andre grejer) er i øvrigt så teknisk krævende at selv erfarne mekanikere er på dyre efteruddannelser!
Hvordan skulle nævnte adfærdsvanskelige knægt ha en chance med den manglende selvkontrol?
Hvilke biler og teknik har han evner til at problemløse i fuld tillid til intet går galt??

Det er sørgeligt så mange ureflekterede svar der er at læse her..
Godt i ikke har ansvar for nogen form for vigtige tekniske installationer med den lave indsigt og ukritiske vurderingsevne!
Forhåbentlig betaler i jeres skat med glæde så der efterhånden ka kompenseres for en forblændet venstrefløjs årelange negligeren af samtlige artiklens nævnte negative konsekvenser af villet ghetto dannelser i Danmark..!

Peter Bækgaard

For mange lærlinge er niveauet simpelthen alt for lavt. Det gælder interessen for faget/ håndværket og så alm. arbejdsmoral.
Vi har midt 00´erne haft omkring 10-12 lærlinge igennem. flere med forskellige udfordringer, såsom ordblindhed, adhd, småkriminelle, muslimer osv. Så vi kan i hvert fald ikke nikke genkendende til at der skulle være problemer med navn og bopæl. Vi har dog informeret de respektive lærlinge om et sæt spilleregler de skal følge, og såfremt de ikke kan det, så stopper læretiden. Desværre er der alt for stor forskel på evner ift. faget de har valgt. ud af de 10-12 lærlinge har vi valgt at beholde 1. Pt. har vi 3 nye lærlinge hvoraf en droppede sin uddannelse af private årsager. vi tog en snak og han er nu alm. ansat på svendeløn. Det har vi gjort fordi han er ekstremt dygtig og vi vil meget gerne holde på ham. Han genoptaer lærepladsen d. 23.01.2017 igen så han skulle bare lige have lidt luft. Hans problem, udover det private, var at han ikke magtede skoletiden, som han er alt for dygtig til at gennemgå - han er træt af niveauet, og at blive gjort til grin af sine faglærere, selvom han skovler den ene flotte karakter ind efter den anden. Han er ovenikøbet på elitelinjen eller hvad de kalder den på teknisk skole.
Vi har ligeledes afbrudt læretiden med 4-5 forskellige lærlinge over de seneste 2 år pga. deres ekstremt ringe niveau i alle henseender, de havde alle danske navne.
Det største problem for fagskolerne er at niveauet simpelthen er alt for ringe.
Klagesangen er for let købt i artiklen - det kan og skal ikke være virksomhedernes opgave at være surrogatfamilie og socialt projekt. Mange virksomheder bekymrer sig faktisk positivt om deres lærlinge, men alt har en grænse.

Henrik Brøndum

@Peter Bækgaard

Er problemet at dem du helst ville have som lærlinge - er gået i gang med med noget andet fordi tiden byder på nye muligheder der ikke eksisterede for 25 år siden?

Flemming S. Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

@Henrik Brøndum, overhovedet ikke. Vi får mange henvendelser hvert år i de perioder hvor jagten går ind på lærepladser. Der har måske været 2-3 stykker hvor de er kommet til os og sagt at de ikke synes faget er noget for dem, og så slutter vi bare forløbet efter aftale med den pågældende og skolen.
Jeg taler om de som gerne vil, men ikke kan godt nok.
De unge vi har haft som lærlinge har alle haft meget forskellige personlige forudsætninger, oveni dette er der en del som også på papiret er bogligt svage. en af vores lærlinge som bestemt skal kæmpe for sin uddannelse, kom hjem på arbejdspladsen med 10 og 12 taller efter endt skoleophold. boglige udfordringer er derfor ikke nødvendigvis en hæmsko, da der er så mange hjælpemidler nu. Han kæmper desuden med adhd, som faktisk var hans største bekymring ifm. skoleopholdet. Han er nødt til at tage medicin i den periode, fordi det stresser ham for meget. Herude hos os der kører der bare, og så er det jo dejligt at han lige beviste overfor sig selv at han sagtens kan klare skolen også.
De største udfordringer ligger blandt de der er curlingbørn og de som tror de er gangstere. De har simpelthen ikke selvindsigt nok, og de udviser stor mangel på forståelsen for at tage en uddannelse og indgå i en virksomhed. Min yndslingshistorie er knægten som blev kørt til og fra arbejde af sin mor og far - hver dag! Efter 1 år hos os ( nu tegner vi ikke aftaler for mere end 1 år ad gangen), så kommer han ind og siger at faget nok ikke lige er ham. Det kunne jeg se da han brugte en uge på at flytte en trappe fra en side til en anden side på en mezzanin på værkstedet. Det skulle have taget 2-4 timer maksimalt. Det var en simpel opgave han fik i starten af opholdet, men jeg må indrømme at jeg tænkte at det jo kun kunne blive bedre.
Han endte med at være på oprydning i en lille 14 dage før han stoppede. Så kludrede han da ikke i noget. Han havde 4 svende at samarbejde med, samt kontoret.
Nu tænker man så... hvad mon han laver nu... han er såmænd i gang med en ny læreplads som smed, hos en konkurrent vi kender, og jeg ved allerede nu at her får han heller ikke mere end 1 år. Virksomhederne taler jo også sammen.
Min påstand er at der er for mange unge mennesker der ikke aner en dyt om hvad de vil, og det er ikke virksomhedernes opgave at lege med her. De stiller en læreplads til rådighed til en man må formode gerne vil faget.

Steffen Gliese

Jeg er enig med dig i, Per Bækgaard, at man ingen steder kommer uden motivation, og der er åbenbart nogle unge, som bare ikke kan mobilisere interesse til at komme nogle vegne. Det er tragisk for den enkelte, det er også synd for samfundet, og det skal selvfølgelig afklares, hvad årsagen dog er. Når man selv altid tænder ret let på det, man laver, er det svært at sætte sig ind i noget, vi i mangel af bedre plejer at kalde ugidelighed.
Jeg synes, det er et samfundsproblem, at vi også som samfund udviser den ugidelighed ikke at gå ind i og komme til forståelse af, hvad årsagerne er - for det er kun ad den vej, vi kan finde vej til løsninger, der løser problemet. Det er ganske rigtigt ikke arbejdspladsens opgave, men det ville utvivlsomt hjælpe, hvis den slags erfaringer kunne deles mellem sagsbehandlere og virksomheder, så det nuværende spil og spild af energi og ressourcer kan slutte.

Flemming S. Andersen

Peter Bækgaard

"Don Martin" var kendt for at gøre "det rigtige" eller helt almindelige, på en helt absurd og anderledes måde.
Det var ganske underholdende som tegneserie.

David Zennaro

Tak for indlægget, som også indirekte sætter spot på et andet problem i Danmark, nemlig den manglende anerkendelse af andet end boglig læring i folkeskolen. Det er vel ikke naturnødvendigt sådan, at unge skal forlade folkeskolen med store nederlag, bare fordi de ikke er bogligt indstillede.

Charlotte Svensgaard

Er det mig som har misforstået noget, eller er det ikke folkeskolens kerne område at uddanne vores børn til et niveau hvor de kan læse og skrive?
Et 02 er ikke et udtryk for at barnet er "bolig". Det siger kun, at denne her person kan lige akkurat læse, skrive og regne på et tilfredstillende niveau.
Og både elevpladserne og erhvervs skolerne må da have en egen interesse i at, eleven besidder de evner ?

Niels Nielsen

Gliese og Bækgaard, jeg tror vi må skelne mellem flere former for mangel på motivation.

En kilde til mangel på motivation er naturlig: Intelligens, som er et upræcist mål for, hvor dum, man er, er normalfordelt i befolkningen. Nogle mennesker er så dumme, at de har svært ved at lære at læse og skrive. Og jeg taler ikke om de ordblinde, som blot kræver en særlig indsats. Da jeg var ung, kunne den slags mennesker få et ufaglært job, hvor man ikke behøvede at være klog for at kunne bestride det. For at sortere post, fx, behøvede man kun at kende tallene, så man kunne læse postnumrene. Men i dag er dette arbejder overtaget af maskiner, så der er ikke længere brug for disse mennesker.

En anden kilde til mangel på motivation er en oplevelse af meningsløshed forbundet med et job. At sortere post giver fx en vis mening, selv om det var regninger det meste. Men at samle klemmer virker meningsløst, når man ved, at en maskine kunne gøre det meget hurtigere. Så hvis lønnen ikke er god, gider man sgu ikke samle klemmer, med mindre man er i fængsel

En tredje kilde til mangel på motivation er det besvær, man udsætter sig selv for under arbejdet. Igen er lønnen den kompenserende faktor, som kan motivere folk til at udføre et lortejob, men som vi alle ved, er mange skodjobs oven i købet dårligt aflønnede.

Og så er der selvfølgelig almindelig dovenskab og ugidelighed. Men dette sidste tror jeg helt ærligt er en funktion af de tre ovenstående faktorer. Selv er jeg ret dovent anlagt, hvilket dog ikke har forhindret mig i at knokle røven ud af bukserne, når jobbet enten var uhyre interessant, eller lønnen var uhyre god. Jeg tror aldrig jeg har kedet mig så meget, som dengang jeg var rengøringsarbejder, men lønnen var virkelig god, så jeg holdt ud i et par år.

Der er flere årsager til folks manglende motivation end dem, jeg har nævnt, faktisk er det et oplagt emne for en arbejdsmarkedsforsker.

Flemming S. Andersen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Niels

Intelligens og klog/dum er formentlig to ret forskellige begreber. Intelligens siger noget om hjernens evne til at tænke "nyt", altså at løse opgaver den ikke har været præsenteret for før. Klogskab er mere noget med, hvad man i tidens løb har proppet ind i hjernen af viden og erfaring. Det er selvfølgeligt tydeligt at der må være en form for overlap mellem de to, da det altid vil være nemmere at tænke "kreativt" baseret på erfaring.

Mht. motivation, har jeg haft den tvivlsomme ære at skulle lede en gruppe mennesker nogle gange i mit liv. Her har jeg fundet, at en leders absolut vigtigste egenskab, er at kunne motivere dem man leder. Det kan man helt klassisk gøre på to måder: Pisk eller gulerod. Pisken bliver hurtigt til noget med at rulle en stor sten op ad et meget højt bjerg for alle parter, men guleroden slår aldrig fejl, og alle går glade hjem.

Jeg har aldrig fået taget mig sammen, men en dag vil jeg have en t-shirt med trykket "Hvor svært kan det være?". Den ville være "upassende" i mange sammenhænge:

På min nyligt overståede uddannelse havde vi også virksomhedsfag bla. om ledelse, og med al ære og respekt, er meget af dét varm luft på pose. Det er popsmarte buzzwords, som giver adgang til de bonede gulve i HR afdelingerne. Da jeg simplificerede alle de smarte buzzwords ned til pisk/gulerod sagde min lærer ikke rigtigt noget, og helt ærligt tror jeg ikke det kun var af overbærenhed.

Der er selvfølgelig også helt videnskabelig videnskab, i form af gametheory, som viser os de ret simple spilleregler for en gruppe. Her viser forsøg at den bedst fungerende gruppe er den, hvor alle byder lige meget ind, at der er nogle få kreative som får lov til at mele deres kage en smule bedre, og at når de kreative bliver lidt for smarte har det en konsekvens som resten af gruppen eksekverer.

Du ved jo nok, at en af mine kæpheste er, at jeg mener vi evolutionært ikke er nået videre end at kunne overskue en stamme. I nutidige stammesamfund finder man kloge gamle, men oftest tages beslutninger ud fra gruppens følelse af konsensus. Det kunne kaldes demokrati baseret på mavefornemmelse.

Peter Bækgaard

Det er da muligt at der er så mange muligheder for de unge at det er svært at fokusere. Det er så ikke virksomhedens problem, men den unge dreng/ piges problem. Resultatet af en ubeslutsom lærling eller elev er desværre at hvis en virksomhed får for mange af disse ind i et læreforløb, så stopper legen på et tidspunkt. Det betyder færre elevpladser i fremtiden.
De lærlinge vi har haft har for manges vedkommende haft forskellige svagheder, men det prøver man at se ud over som virksomhed, for hvad kan resultatet ikke blive når man er ved vejs ende og de står med et uddannelsesbevis i hånden?
Den dag hvor svendebrevet uddeles et en stolt dag for lærling, familie og virksomhed - det er dér hvor ens karriere for alvor starter. For næsten alle vores lærlinges vedkommende er de kommet videre i andre virksomheder. Vi har aldrig fyret dem fordi vi kunne, men har faktisk opmuntret dem til at komme ud og prøve noget andet. Vi har stadig 1 af de gamle lærlinge tilbage men han kom tilbage efter et par år ude hos en anden virksomhed - han havde lært nye ting, men savnede rent ud sagt de opgaver vi kunne tilbyde. Det var da dejligt at få sådan et skulderklap.
Vores største problem består alene i at finde en lærling med den rette lyst til faget, fordi det er ikke "billig" arbejdskraft vi søger - vi vil have nogen som vil faget og som i fremtiden kan gå hen og blive en dygtig håndværker i faget - for os eller for en anden virksomhed.
Der er så mange hjælpeprogrammer for "utilpassede" unge, der er endda nogen som ringer for at vække dem om morgenen... Det er fint at skolerne slås med det, men det gider man ikke på den anden side af bordet.
Har man ikke lært at tage ansvar, så er det noget af det første man skal lære, og bagefter kan man søge en elev eller lærlingeplads.

En voksende IQ-deficit i den danske population vil påvirke samfundets beredskab til at klare sig i fremtiden uden frygt for eksistensen og andre medborgere – så kan man skændes om, hvad det mon også bl.a. kunne skyldes ud over årtiers politiske undladelsessynder og nogen, der tilsyneladende målbevidst gnaver løs i samfundets spanter og bærende konstruktioner efter en slags planlagt salamimetode, som efterhånden kan registreres stort set overalt …

Islamiske bosættelser, i daglig tale kaldet ghettoer, har ikke ligefrem været med til at mindske problemet, men dét må vi jo ikke sige for ’Egohumanisterne’, men hvis Hørup havde levet og sluppet denne her ud, og ikke en højt uddannet merittær seniorunderviser af anden herkomst end skolelærer i nogle 8., 9. og 10. klasser med en vis overrepræsentation i fortiden, ville han straks blive arresteret og puttet i hullet af politimester Crone – i dag har vi så fået andre til det grove: -

Når hån og spot fordrives af sproget, hvilket middel bliver da tilbage mod dumheden, og når man binder munden på foragten, hvormed tænker man da at ave lumpenheden og den tykpandede ondskab. (op.cit. MEN, s.487).

Det er naturligvis barske ord, men hver dag sine brutaliseringer, skyderier, likvideringer og knivstik udført af unge mennesker, der burde deltage i en eller anden form for undervisning, som rakte ud over dét at samle tøjklemmer - og dét må man heller ikke ironisere over, så vanker der …

Peter Bækgaard

IQ giver jeg ikke så meget for, men mit bud er at unge i dag er mindre vidende om verden, politik, etik, moral og meget andet, som gør et menneske mere helt.
Denne egenskab, kombineret med uddannelse, er vigtig. Desværre har vi et par curling generationer som først opdager verdenen mandag morgen kl 7 på sin første arbejdsdag. Indtil da har de befundet sig i en bobbel hvor omgivelserne er til for dem og ikke omvendt. Det er vores største problem.

Flemming S. Andersen

Peter Bækgaard

Utilpassede unge.....
Jeg ser for mig sådan en kasse til småbørn med udskæringer, det må jo så være samfundet og så nogle tilsvarende stave passende til udskæringerne.
Der er jo egentlig uendelig få muligheder for hvordan, de tilpassede unge kan se ud, for at passe ned i samfundets kasse, i forholde til den mangfoldighed af former og knaster, der ikke gør det??
Hver eneste lille afvigelse vi være en hindring for at være tilpasset, hvis det er et tillæg til, i alle tilfælde, men til gengæld kan det sagtens passe med kassen hvis der er tale om utilpasning i form af mangler, bare de ikke består af kvalifikationer forstås??
Det må jo så være på det menneskelige plan at afvigelser tillades, så de smutter ned i kassen.

Spørgsmålet er så om det er de rigtige profiler i kassen, i samfundet, som vi sigter på at få brug for og om det samtidig er de profiler vi sliber stavene til at passe i.
Eller om der er en divergens imellem det vi siger vi vil have, og det vi selv tilbyder og at det er derfor kassen og stavene ikke passer sammen??

Et eks. fra dit sidste indlæg efterlyser du ansvarlighed fra de unge, som jeg læser det.
Du forsøger så at tilbyde en virksomhed med tilfredshed over at kunne uddanne gode svende og medarbejdere til faget, og stolthed over faget, i bytte så at sige.
Tilsyneladende en god og fair byttehandel.

Problemet er bare at alle unge, de fleste helt fra skoletidens begyndelse, har fået at vide at det der er attraktivt og værd at satse på, er boglige uddannelser.
Det er der de gode job, de sjove job, de innovative job, de ansvarsfulde job, de indflydelsesrige job, de vigtige job er, så når de overhovedet kommer til dig, så er det fordi de ikke duede til dem.
De kommer til dig, efter at have måttet opgive deres drømme om succes.
De er dem der er sorteret fra.

Derfor har de formodentligt gennemgået et 6 måneders forløb på en erhvervs eller fagskole.
Mine egne erfaringer med et sådant forløb var, at de unge mennesker fik den modtagelse af skolen sådanne tabere i spillet må forvente.
Hver eneste lærer, inspektør og viceinspktør havde sin helt egen måde at fortælle eleverne, at de jo var der fordi de ikke havde slået til, at de måtte forstå de var på bunden og ikke havde anden chance en at arbejde hårdt, fordi begavelser var de jo ikke.
Derefter lange opremsninger af hvad man ikke måtte, hvad der er forbudt, hvad man blev smidt ud for, hvad man kunne dumme sig ved....ect.ect
Ingen modtog dem i et ordentligt læringsmiljø, positivt og uden fordomme.
Og det fortsatte i tre dage indtil jeg stoppe det.
Flere gange i løbet af de 6 måneders undervisning, måtte jeg som voksen gribe ind, fordi lærerne ikke behandlede eleverne rimeligt og retfærdigt, eller fordi skolens kutyme for elevernes rettigheder var umulig eller ulovlig. Noget både lærere og elever takkede mig for efter forløbet.
En enkelt ordblind måtte desværre opgive fordi han aldrig modtog, bare et minut af den lovede ekstrahjælp.

De der står denne proces igennem kan man sige, er faktisk de der har formået at miste alle deres drømme igennem barndommen om at være gode nok, og så tilpasse sig den situation at de kun skal klare sig fremover på næstnederste trin og forsøge at starte tilværelsen derfra.

At situationen for dem er på den måde, kan vi klandre både skole og samfund for.
Der har man lagt alt tilrette for de der skal have de føromtalte gode job.
Startende i folkeskolen, hvor man trods alle gode intentioner ikke formår at hæve alles boglige egenskaber op over gennemsnittets. Og hvor nogen derfor skal være under.
Her modtages eleverne, de fremtidige ledere, ordentligt og positivt, her er ordentlige læringsmiljøer og budgetter der ikke er beskåret til grinagtighed o.s.v.
Ud af denne satsning på boglighed, der kommer, mærkeligt nok, ikke den store respekt for de der må nøjes med at gennemgå en erhvervsuddannelse.

Samfundets syn er ikke anderledes.
Selvom alle ved at uddannelse ikke betyder større evne til at analyserer problemer og belyse dem, så er det ikke hr. tømmermester x der interviewes, f.eks. om dette eller andre problemer, men adjunkter og professorer, også selvom de aldrig har sat deres ben på en erhvervskole.
Det er med andre ord ikke der store respekt samfundet udviser overfor håndværkere o.l.
Så det må fastslås at det hverken er for løn, spænding eller indhold at man bliver lærling, med alle de undtagelser der måtte være.
Og at samfundet nu begynder at indse fadæsen og forsøger at opreklamere erhvervenes betydning, nytter heller ikke stort så længe de underliggende forhold er som de er.

De kommer så ud til dig og skal udvise ansvar.
Og du møder dem med en indstilling, som siger, "Det er da muligt at der er så mange muligheder for de unge at det er svært at fokusere. Det er så ikke virksomhedens problem, men den unge dreng/ piges problem."
Vel ikke en opvisning i at påtage sig ansvar.

For du har vel også et ansvar, et politisk ansvar, for at der bliver lagt an på værdiløse undersøgelser i folkeskolen som PISA, at erhvervskolernes budgetter er latterlige, at lønningerne har stået stille i årtier o.s.v., hvis du ønsker at modtage "flyvefærdige" lærlige ud af den suppedas, skolesystemet, erhvervskolerne og samfundets forventninger og muligheder udgør, sammen med de unge ser succes og stjerneroller projekteret af internettet til enhver tid.

Salig Mogens fra fulton:
" Det værste man kan sige til noget menneske, især et ungt menneske, er, "Vi forventer ikke noget godt af dig"

Peter Bækgaard

Flemming. Mit ansvar er at drive en virksomhed. Det kan jeg gøre helt uden lærlinge. Nu tilbyder vi så lærepladser ud fra en ansvarlighed overfor vores faggrupper. Tag du ud til enhver virksomhed i Danmark og du vil få et tilsvarende billede som jeg giver dig.
Vi er ikke nogen speciel virksomhed men vi forventer at de der er ansatte også udfylder deres roller.
Lærlinge har det lidt anderledes og det er fint at de kan prøve en masse uddannelser af, det har vi ikke noget problem med. Men når du har valgt at komme i lære så bør du udvise modenhed og ansvar i den tid du er i lære.

Charlotte Svensgaard og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Peter Bækgaard

Helt enig i at din rolle og dine forventninger er helt traditionelle.
Og helt som man forventer af fagtraditioner og mesterlæren, som både du og jeg er formet af, så er dine krav til omgivelserne og i dette tilfælde traditionelt begrænsede.
Derfor har du også en forventning om at samfundet skal stille de lærlinge til rådighed for dig, i den tilstand du ønsker, også selvom samfundets vægtning af vigtighed er og i flere årtier har været præget af et helt andet fokus.
Og du er overrasket over at det du synes er vigtigt, ansvar, ikke vægtes overfor det område hvor du mangler indsatsen, men ser det ikke som din opgave at påtage dig et ansvar i den forbindelse.

Misforstå ikke dette som et forsøg på usaglig kritik, jeg ved og kender din indsats.
Men dine forventninger er simpelt hen ikke tidssvarende længere.
Håndværk og erhvervsliv vægtes ikke på den måde du ønsker det, og hvis du ikke vil medvirke til at ændre det på alle parametre, i handling med løn og skat, såvel som politisk, så ligner det bare alle andre generationers brok over ungdommen.

De unge gør jo bare hvad vi siger, og vægter succes og berømmelse før penge, penge før viden, viden før kunnen, og kunnen før indsats.
At påtage sig ansvar er en indlæringsproces som så meget andet og har de unge ikke ansvarsfølelse, så er det først og fremmest fordi ingen har givet dem ansvar for noget.

Det kan man godt brokke sig over, samtidig med at man på enhver måde forskelsbehandler unge i forhold til ældre: Mindre i kontanthjælp, særkrav om uddannelse, tillægsstraf i færdselsloven, begrænsninger på uddannelser, mindre SU o.s.v. Unge kan ikke administrere hverken spiritus, hovedpinepiller eller andet men er underlagt købsforbud. Ofte kan boliger til unge ikke anvises og de bor hjemme hos forældrene.
Vi tror ikke de kan tage ansvar, vi giver dem ikke ansvar og vi mener de er mindre værd end andre borgere, men undres over at de udviser for lidt ansvarsfølelse??

jens peter hansen

For at sortere post, fx, behøvede man kun at kende tallene, så man kunne læse postnumrene. Men i dag er dette arbejder overtaget af maskiner, så der er ikke længere brug for disse mennesker.
Skrives der.
Nej,men omkarteringen i København var i mange år fyldt med studenter der aldrig blev færdige på Uni., så det var vel en dårlig udnyttelse af nogle menneskers potentialer ?
Nu bilver min postkasse fyldt med breve til et menneske som bor på samme vejnr. som jeg gør, men på en helt anden vej. Så det med at kunne læse er stadig en god ide hvis man er post.

Peter Bækgaard

Flemming, det er netop det som er problemet. Vi giver ikke unge mennesker et ansvar tidligt nok i deres opvækst. Bare det at have et fritidsjob er med til at give en ung dreng eller pige en forståelse for det at arbejde. De kommer også til at tjene deres løn, og lærer hvad det vil sige at skulle betale selv.
Forældre, jeg selv inklusiv, er forfalden til at skærme deres unger af mod alverdens trivialiteter. Hvor mange forældre har taget en snak med deres børn hvor man taler åbent om deres styrker og svagheder?
Jeg er komplet ligeglad med hvad mine børn vil uddanne sig til, men jeg vil gøre alt for at motivere dem til at tage en uddannelse. Om det så er som tømrer eller advokat - de skal bare være klar over at det kræver en stor indsats i begge tilfælde.

jens peter hansen, Henrik Brøndum og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Peter Bækgaard

Så må du også give mig ret i, at den måde vi har indrettet samfundet på, ikke er den mest hensigtsmæssige.
For det første burde hullerne i kassen ikke være så skarpkantede.
Vi bør anderkende at vejen til arbejdsmarkedet ikke altid behøver at være den lige, eller den letteste, og dermed altid holde kattelemme åbne til adgang til uddannelser.
Uanset hvornår det er i livet, så er det en fordel for samfundet hvis man uddanner sig og ikke en udgift. Det er helt tydeligt forældet tænkning.

For det andet skal vores forventningsniveau til de unge, være afpasset med de muligheder vi giver dem, og der er det i mine øjne meget vigtigere at give børn og unge en bred almen uddannelse, med viden og færdigheder så de tidligt kan klare sig selvstændigt i samfundet.
Så de er kildekritiske, kan forstå en besked og meningen bag den, så de ikke snydes og lokkes af billig glamour og dårlige tilbud o.s.v., så de både kan arbejde selvstændigt og i grupper om at få løst en opgave.
Med andre ord opnår en større modenhed end nu.

Dermed mener jeg at man kanopnå , at de unge er bedre motiverede og bedre egnede til at enten gå videre i uddannelsessystemet eller tage en erhvervsuddannelse, som så må sørge for at fylde de huller op, som skolesystemet ikke nåede, med satsning på det brede.
En alt fortidlig opdeling, i alt for mange retninger med tilbud om studenterlignende uddannelser specifikt rettet imod en branche de unge intet kendskab har til alligevel, stresser kun med krav om tidlige valg.

Peter Bækgaard

Flemming, jeg tror det er vigtigere at forventningsniveauet afstemmes i forhold til ens børns evner. Vi er ikke ens, og vi har alle forskellige kompetencer. Problemet er at vi bliver ved med at bilde vores børn ind at de alle sammen er ih og åh så unikke og at alt er muligt. Alt er ikke muligt... desværre. man bliver nødt til at se virkeligheden i øjnene og en gang imellem vær budbringer for dårlige nyheder, hvis ens barn tror at de kan blive smed, men ikke en gang åbne en skruestik.
De mange muligheder i verden i dag, stille nok endnu større krav til at forældre tager aktiv del i vejledningen af børnene. Vi har så forbandet travlt med os selv og vores egen karriere, at vi måske glemmer at vi har en pligt som forældre til at hjælpe vores børn på godt og ondt.
vi gør dem en bjørnetjeneste ved at bilde dem noget ind som ikke passer med deres evner. Og så skal vi da nok få lov til at se ungerne lide nederlag.
Hellere en ubehagelig sandhed end en hurtig løgn.