Kommentar

EU-debatten må forholde sig til virkeligheden

Hver gang venstrefløjen tager regeringsmagten i et af EU’s medlemslande, må den vælge at bøje sig for EU’s nyliberale kurs eller forlade dele af EU. Selv om EU i princippet kan ændres indefra, er det reelt næsten uladsiggørligt
Hver gang venstrefløjen tager regeringsmagten i et af EU’s medlemslande, må den vælge at bøje sig for EU’s nyliberale kurs eller forlade dele af EU. Selv om EU i princippet kan ændres indefra, er det reelt næsten uladsiggørligt

Virginia Mayo

19. januar 2017

I sin klumme den 14. januar kritiserer Malte Frøslee Ibsen undertegnede for at afvise muligheden for at omskabe EU til et demokratisk og progressivt samarbejde.

Jeg er sådan set grundlæggende enig i hans pointe om, at enhver politisk institution i sidste ende er bestemt af de politiske styrkeforhold, der omgiver den. Så ja – rent teoretisk – kan EU revolutioneres.

Men når Ibsen sammenligner en ændring af EU’s traktatgrundlag med en grundlovsændring, er der tale om en urimelig parallel.

Forskellen er jo den, at de grundlæggende traktatændringer, der er nødvendige for at demokratisere EU og forkaste det nuværende nyliberalistiske grundlag, ville kræve enstemmighed blandt alle medlemslande.

Det vil kun kunne ske, hvis venstrefløjen vinder regeringsmagten i samtlige – eller i hvert fald de mest toneangivende lande – samtidig! Ikke det mest realistiske scenario.

Hvad er plan B?

Men der hvor Ibsen efter min mening først og fremmest mangler svar, er på spørgsmålet om, hvad venstrefløjens plan B skal være, hvis det ikke lykkes at omskabe EU – eller frem til den dag det lykkes.

Hvad skal en venstreorienteret regering, der griber regeringsmagten i et EU-land, gøre, i en situation, hvor det nuværende nyliberalistiske traktatgrundlag er gældende? I den situation – som meget vel snart kan opstå f.eks. i Spanien eller Portugal – vil man reelt stå med to valgmuligheder.

Det er ærgerligt, at mine gode venner i Enhedslisten er havnet i en gammel EU-modstanderposition. For det bliver ikke Enhedslisten, men den yderste højrefløj, der kommer til at definere Europa, hvis EU går i opløsning
Læs også

Enten at bøje nakken og følge EU og euroens direktiver om højere pensionsalder, lavere mindsteløn og flere privatiseringer, mens man, sandsynligvis forgæves, venter på et nyt og demokratisk EU. Eller nægte at følge dem og forlade euroen og dermed EU. Det er det valg, enhver venstrefløjsregering i Europa aktuelt vil stå med. Bare spørg grækerne.



At negligere dette perspektiv kan måske lade sig gøre for en samfundsteoretiker som Ibsen, men ikke for et praktisk orienteret europæisk venstrefløjsparti.


Man kan godt være lidt med

For mig har en udmeldelse af EU aldrig været et mål i sig selv. Men det kan – så længe det nuværende nyliberalistiske traktatgrundlag består – blive et nødvendigt middel til at gøre det muligt at føre en progressiv og solidarisk økonomisk politik, hvis venstrefløjen vinder regeringsmagten i et EU-land.



Jeg mener også, at Ibsen – ligesom en række af de andre kritikere af Enhedslistens EU-kritik – opererer med en fejlagtig binær opfattelse af spørgsmålet om Danmarks tilknytning til EU, hvor man enten er med eller står udenfor. Men sådan ser virkeligheden i Europa jo ikke ud.

Vi har allerede i dag et EU i flere rum og hastigheder. Vi har lande, der er med i euroen, og lande, der ikke er. Vi har selv i Danmark en række undtagelser. Vi har lande, som Norge og Schweitz, der står uden for EU, men deltager i handelssamarbejdet. Og vi får nu et Storbritannien med en ny form for tilknytning til EU.

Så valget står jo ikke mellem fuldt EU-medlemskab eller en fuldstændig afkobling og isolation, sådan som det ofte fremstilles. Ingen mener jo, at Danmark f.eks. ikke skal indgå i et handelssamarbejde med de øvrige europæiske lande. Det ville jo være gak-gak. Ligesom vi skal samarbejde på en række andre afgørende områder.

Vores opgave på venstrefløjen må aldrig blive at beskytte en økonomisk og politisk elite af ren og skær frygt for højrenationalisterne, skriver Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.
Læs også

Men jeg kunne f.eks. godt se for mig, at de nordiske lande, med vores mange fællesnævnere, på den ene side uddybede vores interne samarbejde, mens vi samtidig forsøgte at få en anden og friere form for tilknytning til EU end i dag. En tilknytning, der gav bedre muligheder for at forsvare og udvikle vores velfærdsmodel og føre en solidarisk, beskæftigelsesfremmende politik.


Om en sådan ny form for tilknytning ville kræve en udmeldelse eller kunne klares gennem en genforhandling af relationen, er i den forbindelse mindre vigtig. Det er som sagt målet, der er det afgørende.

Jeg synes, det er rigtig godt, at vi får en ny runde diskussion om venstrefløjens forhold til EU. Men det ville være endnu bedre, hvis vi kunne komme ud over karikaturerne og de forenklede modsætninger og forholde os til de konkrete dilemmaer, vi vil stå i, og de mange muligheder for samarbejde, som faktisk findes.

Pelle Dragsted er medlem af Folketinget for Enhedslisten

Serie

Venstrefløjens store EU-fejde

Tidligere SF-formand Holger K. Nielsen kritiserede i et indlæg i Information den 3. januar Enhedslistens EU-modstand, som han mener gavner højrepopulisternes ’projekt splittelse’ i Europa.

»Er Enhedslisten helt ligeglad med, hvad der kommer i stedet for EU – bare det braser sammen,« spurgte han og kaldte det »useriøst, hvis ikke man vurderer, hvilke konsekvenser ens politik kan få«.

Efterfølgende har debatten raset om venstrefløjens EU-holdning i Information.

I denne serie har vi samlet artiklerne og debatindlæggene.

 

Seneste artikler

  • Kommentar: Rina Ronja Karis alternativer til EU svækker demokratiet

    2. februar 2017
    Alt bliver godt, hvis det udemokratiske EU afløses af Europarådet, mener Rina Ronja Kari. Hvordan det skal sikre demokratiet, legitimiteten og de europæiske landes evne til at træffe fælles beslutninger, er svært at se
  • Venstrefløjen kan slet ikke klare sig uden EU

    1. februar 2017
    Hvis EU falder, falder Europas eneste mulighed for at stå op imod arbejdsgivernes og bankernes stigende magt over lønmodtagere og eksisterende demokratiske fællesskaber. Derfor bør Enhedslisten arbejde for at demokratisere EU, ikke for at afvikle det
  • Hvorfor er nye EU-kritiske bevægelser ikke slået igennem i Danmark?

    26. januar 2017
    Alternativet og Enhedslisten har knyttet sig til de to forskellige EU-kritiske grupper DiEM25 og Plan B. Men selvom grupperne henvender sig til de mange danskere, der er utilfredse med EU, har de endnu ikke gjort sig bemærket i den brede befolkning
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Alan Strandbygaard
  • Mads Berg
  • Margit Tang
  • Jan Weis
  • Flemming Berger
  • Jes Enevoldsen
  • Jens Kofoed
  • Flemming S. Andersen
  • Torben K L Jensen
  • Ivan Breinholt Leth
  • Peter Jensen
  • Bill Atkins
  • Grethe Preisler
  • Kurt Nielsen
Alvin Jensen, Alan Strandbygaard, Mads Berg, Margit Tang, Jan Weis, Flemming Berger, Jes Enevoldsen, Jens Kofoed, Flemming S. Andersen, Torben K L Jensen, Ivan Breinholt Leth, Peter Jensen, Bill Atkins, Grethe Preisler og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Unioner kommer og går - Den Europæiske Union, er stendød (Poul Schlüter 1986).
Det betyder omvendt ikke at vi ikke kan arbejde for at løse de udfordringer og problemer som den - og udviklingen i verden omkring os har skabt. Naturligvis ikke.
Konkurrencestatsbegrebet vil ikke blive bredt accepteret af landenes befolkninger - og det er kun godt det samme.
Det nærer et nødvendigt folkeligt oprør - for et opgør med den liberalistiske verdensorden, som nu har antaget en uantagelig syg karakter.

Alle steder hvor folk får lov at stemme om EU spørgsmål vender de tomlen nedad, det må da gøre indtryk på elitens lakajer før eller siden.

Tak Pelle D.
Bare stå fast på retten til - at være lodret imod EU.

Alvin Jensen, Britt Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Torben K L Jensen og Eyolf Brandt Saltholm anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Politisk manipulation og krig, skal man passe på hinandens børn?

Faktum er EU ikke nyder borgernes tillid.
Politikerne har udlagt Brexit, som var det en overraskelse, det ligner politisk ansvarsfralæggelse og forsøg på manipulation, på en meget sørgelig baggrund.

Brexit er ikke nogen overaskelse for undertegnede, i Storbritannien er, de rige fra 2007-2015 blevet 64% rigere og de fattige 57% fattigere.
I EU lever 123 millioner mennesker, lige på grænsen til eller i fattigdom, 50 millioner får ikke mad hver dag, hvoraf 3 millioner er børn i Storbritannien.

Panik nu er uhensigtsmæssig, man skal forstå Brexit og må forholde sig til den virkelige verden og dennes udfordringer, hvilket EU er mislykkedes med, hvorfor borgerne i EU, nu ikke længer har tillid til EU.

Lad os tale om hvorfor EU, hverken ville eller kunne løse udfordringerne, lad os tale om de virkelige udfordringer, før end det er for sent, det handler ikke om Danmark kan forlade EU og "EU i flere rum og hastigheder", det handler om sult og nød.

Det her er alvorligt, Brexit er en overspringshandling, de virkelige underliggende problemer er afløst af politisk manipulation, der kan ende med rigtig krig, for når folk er sultne nok, skal man forvente en reaktion.

Skal man passe på hinandens børn?

Den virkelige verden, der hvor politikerene ikke lever:
Befolkningerne vil ikke se produktionen flytte til lavtlønsområder med dårlige arbejdsvilkår og ringe socialt sikkerhedsnet.

Befolkningerne vil ikke se vare flyttet unødigt over verdenshavene, de menneskeskabte klimaforandringer gør det urentabelt.

Befolkningerne vil se strømmen af klimaflygtninge fra Afrika stoppet, ved øget samhandel og en klimapolitik, der skaber tillid til fremtid for mennesker i Mellemøsten og Afrika.

Befolkningerne vil se handelsrestriktioner mod vare, der ikke lever op til de ovenstående krav.

Virksomheder skal betale meget mere i skat og det skal betales meget mere i skat af høje lønninger.

Nogenlunde sådan er den virkelige verden i korte træk, for de fleste borgere.

Alvin Jensen, John Christensen, Britt Kristensen, Ib Christensen, Flemming Berger, Jens Kofoed, Jens Thaarup Nyberg, Flemming S. Andersen, Torben K L Jensen og Eyolf Brandt Saltholm anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Sædvanlige luftkasteller. Man kan ikke deltage i forhandlinger om forandringer, hvis man slet ikke vil være med. EU er ikke et spørgsmål om liberal politik kontra socialisme. EU er spørgsmål om eksistensvilkår i Europa. Det handler ikke om at forringe vilkår, men om at forbedre dem. Nogen vil som England, konkurrere på ryggen af de svage, andre en anden vej betalt i fællesskab, og det skal blive spændende at følge udviklingen. Nytænkning synes ikke at komme fra hverken DF eller EL, som stemte i mod et politi samarbejde, og alle dage har været EU modstandere. Det gentages jo her, at hvis vi ikke får det vi vil have det, så må vi melde os.

Philip B. Johnsen

Carlo Karstens og ole rasmussen stop manipulation og ansvarsfralæggelse.

Sandheden om den økonomisk forbrugsdrevet vækst, der ikke har givet mening siden Svante Arrhenius (1859-1927), beskrev den menneskeskabte globale opvarmning ved afbrænding af kul, olie og gas.
Read more: http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm#ixz...

Fakta:
Forbrugsdrevet samlet set økonomisk vækst er urentabelt.
Beviset for samlet set forbrugsdrevet økonomisk vækst er urentabelt, er baseredet på den samlede bedste videnskabs verificerede data.

Se link:
De menneskeskabte klimaforandringer og vores 80/20 energi udfordring.
Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

I USA trækker privatforbruget 69 procent af bruttonationalproduktet (BNP).
Herhjemme udgør privatforbruget 50 procent af bruttonationalproduktet.

Hvis nogen er i tvivl om hvad BNP er:
Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for værdien af et lands samlede produktion af varer og tjenester minus værdien af de anvendte råstoffer. Det er et helt centralt begreb i nationalregnskabet.

Ingen i artiklen bringer det helt indlysende budskab at:
Ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen må derfor være, at traditionelle vækst økonomer generelt og samlet set, ikke har forstået, hvad gode økonomiske forhold er, økonomer har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand (ulighed) og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Carlo Karstens og ole rasmussen læs "Klimaets amokløb skaber uro i Davos" og stop misinformation, manipulation og ansvarsfralæggelse.
Link: https://www.information.dk/udland/2017/01/klimaets-amokloeb-skaber-uro-d...

"Anyone who believes exponential growth can go on forever in a finite world is either a madman or an economist."

Attributed to Kenneth Boulding in: United States. Congress. House (1973) Energy reorganization act of 1973: Hearings, Ninety-third Congress, first session, on H.R. 11510. p. 248

Alvin Jensen, Jens Kofoed, Torben K L Jensen og Eyolf Brandt Saltholm anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Jeg synes ellers lige jeg så på tv, at i Frankrig er 80% af energiforbruget baseret på atomkraft (som på sigt skal erstattes af grøn energi), vandkraft samt sol og vind. Sol og vind skal fordobles inden 2040. I mere end 30 byer er private biler som forurener forbudt kørsel i de større byer, hvis der er smog. Bilerne er opdelt i 6 kategorier. Problemet i København er infrastrukturen eller mangel på samme.

Philip B. Johnsen

ole rasmussen
Det er for vigtigt et emne til pjank og pjat.

20% af vores energi forbrug, på denne vores eneste klode i dag, er bundet til elektrisk energi forbrug, potentielt produceret fra vindmøller og anden bæredygtig produktion, men 80% af verdens energi forbrug er ikke elektrisk energi forbrug.

Så er det bare at konstater, at regnestykket ikke hænger sammen og politikere kan derfor ikke længere presse mere global vækst ud af denne 80%-20% fordeling uden det får fatale menneskeskabte klimaforandringer.

Nu ser vi Storbritannien satse på atomkraft, men branchen selv tilkendegiver, at atomkraft i dag er ansvarlig for 2,5 % af verdens energi forbrug, for at nå 7,5 % i 2050, der skal der bygges 2500 atomkraftværker globalt og så skal infrastruktur tillægges energi regnestykket, dette er branchens eget maksimale realistiske mål.

For at nå 7,5 % af vores globale ’nuværende forbrug’ og vi taler om elektricitet hvor kun 20% af forbruget er elektricitet og 80% er ikke elektricitet.

Beviset for samlet set forbrugsdrevet økonomisk vækst er urentabelt, baseredet på den samlede bedste videnskabs verificerede data, der beskriver vores 80/20 energi udfordring.
Se link:
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Alvin Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Morten Blicharz Nielsen, Torben K L Jensen og Eyolf Brandt Saltholm anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Jeg må konkludere, at det er kun ved at melde os ud af EU vi kan gøre noget ved problemerne, for i EU er man ligeglade med forureningen. Besynderlig sammenkædning.

Flemming S. Andersen, Eyolf Brandt Saltholm og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Ole rasmussen skriver: EU ...handler ikke om at forringe vilkår, men om at forbedre dem
Det påstår alle jo, Ole Rasmussen.

Det er metoden der er det essentielle. Metoden er det vi kalder politik.

Og nu har socialisterne altså indset at liberalisternes løgn: Lov om rigdommens nedsivning til de fattigste. ..

.. er blændværk, og socialisterne går derfor ind for rigdommens cirkulering i samfundet - fra bund til top, og en sikring af, at rigdommen bliver fordelt godt ud i krogene i bunden af samfundet, samt, at cirkulationen er demokratisk overvåget.

Alvin Jensen, John Christensen, Britt Kristensen, Mads Berg, Teodora Hansen, Flemming Berger, Jens Kofoed, Jens Thaarup Nyberg, Jesper Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Flemming S. Andersen, Torben K L Jensen, Eyolf Brandt Saltholm og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Carlo Karstens hvis EU lykkes med fler af EU's planer, bliver EU verdens største forbrugsdrevne område og dermed suverænt verdes mest klimakatestrofe skabende.

Frihandel er alt andet end, hvad navnet antyder, frihandel er de menneskeskabte klimaforandringers moder.

Fra link
"EU’s handelspolitik
EU’s handelspolitik sigter på at skabe optimale globale rammebetingelser for europæisk erhvervsliv, herunder for Danmark og vores virksomheder. Der forhandles multilateralt og bilateralt inden for en lang række områder for at åbne nye markeder, som kan bidrage til vækst og beskæftigelse.
Handelspolitikken er EU-enekompetence.

Det betyder, at handelspolitikken vedtages fælles på EU-niveau, og at EU har en fælles toldsats over for lande uden for EU. EU er dermed en toldunion.
Det er EU-Kommissionen, der forhandler frihandelsaftaler på EU’s vegne, efter mandat fra medlemslandene. EU’s fælles handelspolitik kan siges at være den eksterne overbygning på EU’s indre marked."
Link: http://um.dk/da/udenrigspolitik/handelspolitik/eus-handelspolitik/

De menneskeskabte klimaforandringer gør, at ’frihandel’ , er frugtbart på længdekredsen af jorden, men i langt mindre grad rentabelt på bredekredsen af jorden, hvor der som konsekvens, bør etableres højere toldsatser.

Så når EU er nedlagt, skal det indremarked genetableres med udvidelse mod syd, med Mellemøsten og Afrika.

Den samme historie gør sig gælden for USA, der kun forsvarligt, kan etablere frihandel med Mellemamerika og Sydamerika.

Befolkningstilvækst og menneskeskabte klimaforandringer hænger sammen, som fattigdom og befolkningstilvækst gør det, så det er en vigtig opgave for at løse klimaflygtninge problematikken.

Fattigdom og fødselsrater følger hinanden:
Fra link:
"The World has reached Peak Number of Children!world population continues to grow, but the number of children in the world has now reached its peak.

In 1960 we were 1 billion children below 15 years of age and we were 35% of the world population.

Now there are 1,9 billion children in the world, but they are but 27% of world population.
In 2050 there will still be an estimated 1.9 billion kids, but they will be only 20% of world population.

The reason, 40% of world population has less than 2 children per women and thus compensationg for the 18% that get more than 3 children per women."

Link:
http://esa.un.org/unpd/wpp/publications/files/key_findings_wpp_2015.pdf
http://esa.un.org/unpd/wpp/unpp/p2k0data.asp

Alvin Jensen, Jens Thaarup Nyberg, Morten Blicharz Nielsen, Flemming S. Andersen, Peter Jensen, Eyolf Brandt Saltholm og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Carlo Karstens, klimaaftaler indgås mellem Verdens lande, og ikke EU-landene imellem. Og stadig er national lovgivning den bedste beskyttelse mod multinational udnyttelse.

Alvin Jensen, John Christensen, Britt Kristensen, Flemming Berger, Flemming S. Andersen, Peter Jensen og Eyolf Brandt Saltholm anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Carlo Karstens
Løsningen er et nyt samarbejde, der sikre velstand, det bliver ikke velstand, der er målt på samme måde som i dag og det bliver 'meget' svært, men der er 'intet' alternativ.

Den nu afgåede FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon prøvede i 2011, at få lidt fornuft i foretagendet World Economic Forum i Davos om emnet, men desværre uden noget resultat, fornuften blev dengang fejet af bordet, det var en fejl, det bør der rettes op på.

"It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life."
Ban Ki-Moon

Alvin Jensen, Jens Thaarup Nyberg og Eyolf Brandt Saltholm anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Carlo Karstens
Ved at skrive, at løsningen betyder en anderledes velstand og medføre store vanskeligheder, åbner jeg en dør, der politisk er vanskelig at håndtere, politikere vælges traditionelt på deres løfter om fremgang i den kendte velstands forståelse.

Men bevist skabelse af yderlige ekstremt farlige og ikke kontrollerbare menneskeskabte klimaforandringer alene for kortsigtede økonomiske gevinster og yderlig traditionel forståelse af velstand, men på lånt tid og kun for de få, det er en forbrydelse imod menneskeligheden.

Alvin Jensen, Morten Blicharz Nielsen og Eyolf Brandt Saltholm anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

En anden økonomisk politik i EU ville forudsætte en afskaffelse af Maastricht Traktaten og den dertil hørende stabilitetspagt. Det er fuldstændig ureaslistisk. Sålænge disse traktater er gældende, kan euro-landene ikke føre en selvstændig finans- og pengepolitik. Danmark har givet afkald på at føre en selvstændig pengepolitik ved at binde kronen til euroen. I den situation kan staterne ikke vælge at føre en økonomisk politik med fokus på bekæmpelse af arbejdsløshed. De er tvunget til såkaldt intern devaluering som krisepolitik - nedskæring af den offentlige sektor, sænkning af løn og overførselsindkomster, etc. EU har faktisk effektivt blokeret for, at en venstreorienteret regering i et euro land kan føre venstreorienteret eller keynesiansk økonomisk politik. Det er lige præcist Syrizas problem i Grækenland. Syriza er nu ved at være så forhadt i store dele af den græske befolkning, at et højreradikalt parti kan komme til magten ved næste valg. Når Holger K. Nielsen påstår, at EU modstand fremmer højrenationalisme forholder det sig lige modsat.

Alvin Jensen, Britt Kristensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Flemming Berger, Magnus Falko, Jens Thaarup Nyberg, Flemming S. Andersen og Eyolf Brandt Saltholm anbefalede denne kommentar
michael andersen

EU fremmer arbejdsudbudpolitik, mens vi inden for en kort årrække vil stå i en situation, hvor der er flere og flere mennesker om betydeligt færre jobs. På mig lugter denne modsigelse af, at adskillige personer i de højere luftlag har draget fordel af globaliseringen og er bange for at skal miste og dele arbejdspladserne med resten.

@Ole Rasmussen skriver: "Nytænkning synes ikke at komme fra hverken DF eller EL, som stemte i mod et politi samarbejde,"

De to partier stemte imidlertid udelukkende imod, at politi- og retssamarbejdet skal gøres OVERstatsligt i stedet for mellemstatsligt. Hvis man ikke har forstået dette, har man hverken forstået retsafstemningen eller EU. Jeg mangler endnu at høre et godt argument for overstatslighed.

Faktum er, at Danmark har lavet masser af rets- og politisamarbejde med de andre EU-lande. Det har man løbende kunnet følge på Justitsministeriets hjemmeside, der stolt har beskrevet meritterne. I 2011 var Danmark endda ledende (!) koordinator i Europols anti-børnepornoaktion Icarus. Det kunne vi være, fordi Europol endnu var mellemstatsligt.

Desuden laver vi selvsagt masser af politi- og retssamarbejde med verdens lande uden for EU. Det gør vi primært bilateralt, multilateralt og gennem det globale politisamarbejde Interpol.

Skal nytænkning være reel nytænkning, så må man se uden for EU-rammen. Verden er større end EU.

Alvin Jensen, Flemming Berger og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Det mellemstatslige EU-samarbejde anvendes på politikområder, hvor det kan være vanskeligt for lande at indgå i et samarbejde, der er så tæt som det overstatslige samarbejde. Sagt med andre ord. DF og EL vil ikke forpligte sig til et fælles program fordi man ønsker at lave aftaler til anden side. DF vil følge England, hvilket nu kan blive rigtig svært. Hvad EL vil, det ved de vist ikke selv, men signalet er vi skal ud af EU. Fiskeriet er mig bekendt overstatsligt, så det skal blive spændende at følge ...

Thomas Andersen

Endnu et partsindlæg fra enhedslisten på fornem placering blandt øvrige artikler... Og endnu et indlæg fra enhedslisten fyldt med fordrejninger og direkte løgne...

Endnu engang får EU skylden for at kræve at medlemslandene forhøjer pensionsalderen, nedsætter minimumslønnen eller foretager yderligere privatiseringer. Det er jo direkte løgn, hvert land bestemmer selv disse områder! Det ville i øvrigt være ganske svært at nedsætte minimumslønnen i Danmark, vi har nemlig ikke en sådan og selv enhedslisten er jo arge modstandere af at indføre en sådan.

Endnu engang skal vi høre på at EU er nyliberalistisk (hvad end dette så betyder). Men det er EU som igen og igen sætter krav til dansk miljøpolitik, skrappe krav til banker og forsikringsselskaber (Basel og Solvency reglerne), forhindrer regeringens hede drømme og nye overvågningstiltag, kræver at teleselskaberne gør roaming i hele EU gratis, indføre et finanstilsyn som skal overvåge de store multinationale banker, bekæmper monopolmisbrug og lukrative skatteaftaler, som underskrev Paris aftalen historisk hurtigt, osv. osv. Heldigvis forskånede Pelle Dragsted læseren for den ofte gentagne løgn om at EU forhindrer Danmark i at forbyde Round Up og GMO.

Og endnu engang nævnes grækerne som eksempel på hvor forfærdelig EU kan være, sandheden er jo at grækerne har levet over evne i mange mange år, har fusket og svindlet med deres egen økonomi og ender med at vælge en dybt venstrepopulistisk regering som forsøger at få omverdnen til at forstå at grækernes problemer skyldes alle andre end lige netop grækerne. Enhver som låner mange penge - også et land - ender på et tidspunkt med at blive sat under administration! End ikke enhedslisten ville jo være med til at Danmark lånte en mia. kroner til Grækenlands da behovet var størts!

Og så nævnes Norge som deltager i EU's handelssamarbejde hvilket jo blot er en meget lille og nøje udvalgt del af sandheden. Norge deltager jo fuldt ud i det indre marked (med dets fire rettigheder for fri bevægelse), er fuldt ud underlagt EU domstolen, skal fuldt ud implementere alle nye EU love, er med i Schengen med mere. Og betaler lige så meget som Danmark! Eneste forskel mellem Danmarks og Norges tilknytning er reelt kun at Norge er uden for demokratisk indflydelse!

Og igen påstås det at en løsere tilknytning til EU ville tillade Danmark 'muligheder for at forsvare og udvikle vores velfærdsmodel og føre en solidarisk, beskæftigelsesfremmende politik'. Det er jo en lodret løgn, EU forhindrer ikke Danmark i at udvikle vores velfærdsmodel. Og EU forhindrer ikke Danmark i at føre en beskæftigelsesfremmende politik. Faktisk vedtog den tidligere regeringen (HTS) en række vækstpakker som i den grad har virket, vores arbejdsløshed er efterhånden ganske lav. Eneste parti som sjovt nok stemte imod samtlige vækstpakker var såmænd enhedslisten!

Det ville dog være fantastisk hvis centrale personer fra enhedslisten begyndte at forholde sig til elimentære sandheder inden de skriver debatindlæg på Information (som avisen gladeligt placerer blandt de øvrige journalistiske artikler).

Eyolf Brandt Saltholm

Elementære, min kære Andersen.
Enhedslisten har her, som så ofte ellers fat i den lange ende.
EØS-aftalen er langt fra ideel, men Norge modtager og indfører kun ca. 10% så mange EU-direktiver som Danmark og andre medlemslande (dog fortsat for mange og dybt problematiske), og har trods alt større demokratisk indflydelse over sin egen nationale politik. Derudover er der reservationsretten overfor direktiver, som norske politikere i sin dumhed og fejhed kun har benyttet en enkelt gang, men som alltid er en mulighed. Men, Norge bør definitivt opsige denne aftale, og vende tilbage til frihandelsaftalen vi tidligere havde, og øvrigt samarbejde.
Mindre EU, kapitalisme og frihandel. Mer lokalt selvstyre, og ægte samarbejde på alle nivåer, i den ganske verden.

Alvin Jensen, Ivan Breinholt Leth, Flemming S. Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

@Eyolf
Det er jo ikke korrekt, Norger vedtager - typisk enstemmigt i det Norske parlament - omkring 75 % af al EU lovgivning. At procentsatsen ikke er 100 % skyldes alene at EØS aftalen holder Norge uden for nogle specifikke områder (landbrug, fiskeri, ...).
Og husk at frihandel er noget helt andet, langt mindre omfattende og langt mere bureaukratisk end det indre marked.

Robert Ørsted-Jensen

Undwrlig defatistisk indgangsvinkel, Hvor er beviset for at Danmark er mindre neoliberal og næmmere at føre progressiv politik i. Og mener Pelle at Danmark kan omdannes til et socialistisk lan uden resten af Europa er i bevægelse?

Michael Kongstad Nielsen

Ud over at være udenfor landbrug, fiskeri, ..., er Norge også uden for det samme, som Danmark er udenfor i kraft af de fire forbehold: - fælles mønt, - forsvar, - retlige anliggender og unionsborgerskab.
Norge deltager kun i handels fællesskabet, hvilket vi også burde nøjes med.

Alvin Jensen, Flemming S. Andersen, Flemming Berger og Eyolf Brandt Saltholm anbefalede denne kommentar
steen nielsen

EU kan komme til at opleve at den må beskytte sine egne borgere især de dårligst stillede som markedsøkonomien især har skadet! EU kan komme til at opleve, at det ikke bare bliver en økonomisk fordel, men noget der bliver nødvendigt for sammenhængskreften!

Thomas Andersen, igen skal vi læse dine fordrejninger af sandheden. Ethvert land i EU der ikke overholder finanspagten bliver tvunget til at forhøjer pensionsalderen, nedsætter minimumslønnen og foretager kritiske privatiseringer. Spørg bare Portugal, Spanien, Grækenland m.fl. Nå ja de kan jo bare låne et andet sted end ECB ...til betydelig højere rente. Og kreditvurderingsinstitutterne er tilbageholdende med at udnytte situationen. Grækenland har været hårdt ramt:
Og med redningspakkerne fra EU og IMF tyder noget på, at Grækerne er trådt væk fra afgrundens rand. Den 10-årige obligationsrente er faldet i årets løb. I marts toppede den på 44,21 pct. Nu ligger den på 11,7 pct. ...efter at kapitalisterne har delt de offentlige værdier.

Du mangler i øvrigt at kommentere på at uligheden er støt stigende i EU.

Ulighed og fattigdom stiger i Europa af Jesper Jespersen
http://notat.dk/artikler/2016/ulighed-og-fattigdom-stiger-i-europa

...men du har vel travlt med at opfylde din kvote Thomas Andesen.

Thomas Andersen

@Michael

Jeg overlader trygt til andre at læse linket og konstatere at Norge er med i meget mere end selve handelssamarbejdet. Du har måske ikke konstateret at du kommer fint til Norge uden pas?

@Bill
Ja, landene i EU har givet hinanden håndslag på at føre en forsvarlig økonomisk politik hvor underskud er tilladt, men inden for en vis grænse. Dette er jo grundlæggende ret fornuftigt! Og ja, selvfølgelig kommer alle landene til at hæve pensionsalderen, vi bliver godt 3 måneder ældre i gennemsnit hvert år, i øvrigt med accelererende tendens! Men igen, det er landenes egen beslutning hvordan de holder økonomien langtidsholdbar. Og ja, selvfølgelig bliver lande tvunget til at sælge ud af arvesøllet hvis de kommer i håbløs gæld, der er jo ingen som vil låne penge til en person eller et land som har betydelige realiserbare værdier. End ikke enhedslisten ville jo risikere at Danmark lånte Grækenland en mia. kroner!

Og så sender du et link om ulighed som i det første tre linjer nævner at selvfølgelig er uligheden i EU under et steget betydeligt i forbindelse med indlemmelsen af de fattige østeuropæiske lande. Og selvfølgelig er uligheden i de østeuropæiske lande efterfølgende steget eftersom at landene er blevet væsentligt rigere og hvor det er umådeligt svært at få alle med (hvilket skyldes landene selv, ikke EU). Men ikke et sted i linket afkræftes jeg i at uligheden i EU under et efter indlemmelsen af de østeuropæiske lande er steget. Tværtimod bekræfter linket at BNP i de fattigste lande er steget mest!

Thomas Andersen

@Michael
Jeg skærer det gerne ud i pap, du kan i dag rejse fra Grækenland til Nordkap på blot et kørekort pga. Schengen. Det kunne du altså ikke i 1957...

Thomas Andersen, du be'r mig om at dokumentere at uligheden i EU er steget, og Jesper Jespersen påviser under overskriften: Ulighed og fattigdom stiger i EU ...og så fortolker du artiklen modsat?

Der er flere opgørelser, der viser at overskriften er rigtig, eksv;
Skæres der i de sociale ydelser, stiger fattigdommen, hvilket ses i Nord-, Sydeuropa og Storbritannien. Sænkes topskatten, øges uligheden - i modsætning til en sænkning af for eksempel momsen.

At du mener at folk har givet hinanden håndslag på EU jernkappe, finanstraktaten, så må det være fordi du kender til det demokratiske underskuds betydning for manglende involvering af folk, som bl.a. udløste de 112 skud på Nørrebro.

Du skriver som andre EU-apologeter, som efter en skabelon, at nyliberalisme er udefineret, men fakta er at EU har formet neoliberalismen:

Neoliberalisme er kapitalens udgave af liberalisme (deres udgave af frihed i tanke og handling), og derfor fjernes regulerende lovgivning omkring realkapital og finanskapital, og de ansatte tildeles "frihed" i form af indkomst. Mennesker uden for arbejdsmarkedet, har under hensyn til risikoen for oprør, den lavest gangbare indkomst - som i øvrigt betales over skatten, fortrinsvis taget fra det arbejdende folk, idet erhvarvskatter og skatteprogression ifølge neoliberalismen og EU anbefalinger er tvang og skal væk, og det selv om skatter garanterer frihed for de fattigste.

Eksv. skriver du skrappe krav til banker og forsikringsselskaber (Basel og Solvency reglerne)

Basel-reglernes formål er, at styrke den finansielle sektors robusthed over for økonomisk og finansiel uro ...hvilket betyder at kunderne til dato har indbetalt mia. af kr. i gebyrer til den finansielle sektor, som samtidig i form af kvantitative lempelser og markedsoperationer modtager 600 mia. kr. (bare i Euro-området) i understøttelse hver måned.

Så er det klart at pensionalderen skal op, sociale ydelser skal ned, social service skal sultes og privatiseringeraktiviteterne skal udvides.

Flemming S. Andersen, tjah, men det koster ikke så forfærdelig meget energi. Jeg sidder jo og læser ved siden af :-) og det undre mig at flere og flere gider at spamme Enhedslisten og EU-modstanden i stedet for at diskutere - det er lidt interessant, især set i forhold til FET's udmelding om politiske påvirkningsagenter på de sociale medier, og det trusselsbillede der ifølge FET tegner sig. Cyberrummet er ved at forandres og det går stærkt.

Alvin Jensen, Eyolf Brandt Saltholm og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Er Norge medlem af EU ! thja... de er tæt vistnok. Måske de også skal til at forhandle fiskekvoter. Jeg har ikke megen forstand på det, og køber i dag kun opdræt. Man kan vist ikke få andet.

Ole Rasmussen

EL er nedtur for alle som vil have et værdigt samfund. De repræsenterer en revolutionsromantik lig Mao og Lenin, og endnu værre er de en trussel mod vores velfærd.

Ole Rasmussen skrev 19. januar kl. 16:48: "Det mellemstatslige EU-samarbejde anvendes på politikområder, hvor det kan være vanskeligt for lande at indgå i et samarbejde, der er så tæt som det overstatslige samarbejde."

Korrekt. Centralt i EU-systemet vil man nemlig helst have overstatslighed på angivelig alle politikområder, men den folkelige modstand mod dette ved de godt vil blive så stor, at det ville blive "vanskeligt". Da man ikke tør løbe denne risiko for, at hele EU bryder sammen, indføres overstatsligheden i stedet i skiver. Det seneste, der er ved at overgå til overstatslighed, er politi- og retssamarbejdet.

Dernæst skriver Ole: "Sagt med andre ord. DF og EL vil ikke forpligte sig til et fælles program fordi man ønsker at lave aftaler til anden side." – Jeg ved ikke, hvad Ole mener med "et fælles program" og heller ikke "aftaler til anden side". Derimod ved jeg som tidligere medlem af EL og partiets europapolitiske udvalg, at grunden til partiets modstand mod overstatslig politik ganske enkelt er, at det er udemokratisk.

Hvorfor er overstatslighed udemokratisk? – Fordi overstatslighed betyder, at lande kan nedstemmmes, og dermed betvinges også fremtidige folketing og regeringer. Dermed fordufter en grundpille i folkestyret, nemlig at befolkningen kan få sig en ny politik ved at vælge nogle andre politikere.

(Lige på politi- og retspolitikken vil nogen måske her sige, at så skulle danskerne jo bare have stemt Ja den 3. december 2015 til 'tilvalgsordningen' ... men nej, for den ville betyde, at de EU-forslag, man på Chr.borg måtte tilvælge, straks ville overgå til overstatslighed for også Danmarks vedkommende, og dermed ville også fremtidige folketingssammensætninger og regeringer være bundet jf. ovenstående).

Søren Cramer Nielsen

Det virker efterhånden soleklart, at EL ligesom DF i øvrigt ikke har nogen konkret politik på EU området.

Opsummerende i forhold til Pelle Dragsteds pointer:

EL vil ikke EU's overstatslige samarbejde
EL vil gerne finde alternativer, men har ingen konkrette bud på, hvad de skal være - fordi der ikke er venstreorienteret flertal andre steder i Europa - øv bøv.
EL vil gerne fastholde en løs tilknytning til EU, men giver intet konkret bud på, hvordan de ser sådan et "løst" samarbejde forme sig, mens kernen af EU landene integrere sig dybere.

Resultatet af enhedslistens politik vil formentlig være at Danmark bliver mere isoleret i beslutningsprocessen, og dermed har mindre indflydelse på EU lovgivningen, som vi bliver nødt til at implementere for at være med på vognen (en del af EU). Tjaaah... Det virker sgu lidt håbløst for enhedslisten, hvis de ønsker at gøre Europa til et venstreorienteret paradis :D. Men vi kan selvfølgelig også bare læne os tilbage og lade nationalstatens romantiske periode genopstå ;-)

Ole Rasmussen

EL er som Benjamin Netanyahui Israel. Vi er igang med en besættelse og vi afgiver ikke en tomme land, selv om danskerne vil noget andet.

Thomas Andersen skrev 19. januar kl. 17:06 en række opfattelser, jeg indtil videre kun har tid til at kommentere nogle af:

MILJØ: "det er EU som igen og igen sætter krav til dansk miljøpolitik". – Dét sker bestemt, men det modsatte sker også, og her er der altså nogle basale forhold, man ikke bare kan slå hen med den sædvanlige EU-tilhængerfrase om, at "det perfekte er det bedst muliges fjende". Jeg anbefaler denne kommentar af mig om EU og miljø: https://www.information.dk/comment/1190562#comment-1190562

OVERVÅGNING: [EU] "forhindrer regeringens hede drømme og nye overvågningstiltag" (du mente formentlig 'om' i stedet for 'og').

– Jeg er bekendt med den nylige EU-dom, der forbyder EU's eget datalagringsdirektiv, som er afsættet for den danske logningsbekendtgørelse(!). Det er en god dom, men hvis EU mente det seriøst, ville EU tilbagerulle kravene til teleselskaberne om overhovedet at have bagdøre til overvågning. Bagdørene er en teknisk forudsætning for megen overvågning, og kravene begyndte med EU's forskellige Enfopol-resolutioner i 1990'erne til og med mindst 2001.*

Ifølge journalisterne Kenan Seeberg og Bo Elkjær var i hvert fald nogle af Enfopol-papirerne medforfattet af FBI. Desuden viste afsløringerne af USA's Echelon-program og nu også Snowdens afsløringer, at Europa og USA stiller kontinent-intern overvågningsteknologi til rådighed for hinanden, og således kan den ene magtelite overvåge den andens befolkning og vice versa, og hænderne synes rene. Dette gør EU mig bekendt intet ved. Tværtimod påtvinger (ja, påtvinger**) EU sine indbyggere en stribe såkaldte 'smart'-tiltag, der øger overvågningen og risikoen herfor.***

GRÆKENLAND: Du lægger aben ensidigt over på grækerne. Det finder jeg useriøst. Jeg anbefaler denne Grækenland-analyse af Søren Søndergaard (EL), der til fulde medgiver, at de græske magthavere løj, snød og belånte fremtiden – men som også indkredser, hvorfor EU's krisemedicin, der har smadret den offentlige sektor i landet og skabt eksplosion i selvmordsraten, er den forkerte medicin ... i det mindste ud fra et socialistisk synspunkt: https://www.information.dk/comment/239840#comment-239840

Grækerne er i øvrigt ikke dovne, som nogle påstår. Det er et af de folk, der arbejder allermest i Europa, og mange grækere har ganske vist ikke betalt skat, men har til gengæld troligt betalt moms. Vore samfundssystemer behøver vel for filen da ikke være så sk--- ens?

NORGE: Du skriver, at Norge "skal fuldt ud implementere alle nye EU love". Det er ikke korrekt.**** – Med denne konstatering anbefaler jeg imidlertidig ikke Norges model, for den er demokratisk set for ringe. Jeg anbefaler Schweiz' ordning, som er endnu bedre, eller skabelsen af noget helt tredje kombineret med ganske almindeligt bi- og multilateralt samarbejde mellem lande. Det behøver man ikke EU til, hvis nogen skulle have glemt det. Verdens lande uden for EU samarbejder jo også.

- - -

*: Se fx dette EU-papir (der findes også Enfopol 19 og andre resolutioner i rækken): http://www.statewatch.org/news/2001/sep/9194.pdf

**: http://falko.nu/eu/usmart.html

***: https://www.accessnow.org/smartborders/

****: https://www.information.dk/comment/1188524#comment-1188524

Ole Rasmussen, du skriver: "jo men det er jo det som der skal rettes op på Falko". ... Kære Ole, jeg ser og anerkender dine gode hensigter, men hvor mange partitoppe ser du arbejde for genindførelse af mellemstatsligt samarbejde?

Til det spørgsmål vil nogen sikkert sige: "Hallo, Falko, danskerne har jo selv stemt på de EU-tilhængere og partitoppe, der er på Borgen!" – Jovist, men erfaringen viser, at nærmest ingen politikere vover at debattere EU op til folketingsvalgene, så det "argument" har ikke den store vægt. Fænomenet bekræfter og udgør for mig egentlig bare en af de socialt usunde mekanismer ved EU-projektet. Vi må gå andre veje.

Bill Atkins, Eyolf Brandt Saltholm og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Kære Falko. Nu må vi se hvilken vej toget kører. Jeg ved ikke om direkte valg til EU er vejen frem. Jeg kan godt komme i tvivl. Jeg ved heller ikke om man i 27 lande kan trylle en anden mere demokratisk model frem, derfor synes en splittelse eller en styrkelse af EU at ligge foran os. Det kan vi takke Brexit for, men at lege Kongedømme alene i verden med traditioner om frihandel fra slavetiden, det er ikke en ønske situation at sætte sig i, heller ikke for Danmark. 45 % af den engelske produktion afsættes i sag i EU, og for USA er eksport også blevet vigtig, så det er i princippet kun i fællesskab, gennem EU og helst med en stemme, vi kan stå op i mod politiske tosser. I Frankrig hvor jeg sidder lige nu, der vil socialisterne på stribe mere EU, en fælles hær og de vil gøre fælles front, sammen med Tyskland og EU, mod et USA som politisk vil bestemme hvad frihandel er. Hvis Danmark ikke vil den vej, så må vi jo vælge en anden vej, men hvilken? Den vej, at vi gerne vil være med, men kun på vore betingelser, den holder ikke, og derfor må alle særaftaler genforhandles.

Ivan Breinholt Leth

Thomas Andersen
19. januar, 2017 - 17:06
Tak til Thomas Andersen for at han endnu en gang udstiller sin manglende evne til analyse. Det giver – udover en livlig debat – andre mulighed for at tænke bag om forholdenes fremtrædelsesform.
Den ubalance mellem forskellige regioner i EU, som før eller senere vil medføre, at ØMU'en bryder sammen, skyldes en kombination af Maastricht Traktaten, den tilhørende Vækst- og Stabilitetspagt og de tyske Hartz reformer.
De tyske Hartz reformer betød et voldsomt pres nedad på det tyske lønniveau. Så voldsomt, at det stort set smadrede det tyske hjemmemarked. Hvis man ser på Eurostats statistik falder efterspørgslen på det tyske hjemmemarked kraftigt fra 2007. I midten af 2011 ligger den tyske efterspørgsel på linje med de såkaldte PIIGS lande. I 2013 er den tyske efterspørgsel faldet til langt under PIIGS landene. Tyskland er et land med et svagt hjemmemarked og et stærkt eksportmarked. Et land med en eksportorienteret økonomi er afhængig af, at der findes lande med stærke hjemmemarkeder og svag eksport. Ideen om at alle lande kan eksportere og have lav gæld og overskud på både handels- og betalingsbalance er simpelthen ulogisk.
Med Hartz reformerne skabte Tyskland arbejdspladser, hvor den maksimale månedsløn ligger på 450 euro – de såkaldte mini-jobs. De, som arbejder i mini-jobs, betaler ikke skat, og kan heller ikke oppebære en overførselsindkomst i tilfælde af arbejdsløshed. De såkaldte midi-jobs indebærer en maksimum månedsløn på 850 euro. Der skal betales skat af lønnen, men arbejdsgiveren har ingen pligt til at betale til den ansattes pension eller sygesikring. Per 1. januar 2015 indførte Tyskland en lovbefæstet mindsteløn på ca. 64 kr i timen. Det svarer til en månedsløn før skat på ca. 10500 kr ved en arbejdsuge på 38 timer. Disse lønninger er ekstremt lave i Europas førende industrination, og de medførte at mini- og midiansættelser steg kraftigt, mens ordinære ansættelser faldt. Dvs. en stigning i det såkaldte prekariat og dermed også en stigende ulighed.
Med et svagt hjemmemarked og en voldsom kapitalakkumulation pga. den store eksport var den tyske kapital nødt til at søge udenlands. Før den såkaldte finanskrise gik over 50% af den tyske eksport til EU. I dag er den faldet til ca. 30%. Eftersom kapital kan bevæge sig frit i EU, kan den også lånes ud til lande med en svag industriel sektor og lav eksport - f.eks. Grækenland. Hvis ikke Grækenland – og de øvrige PIIGS lande – havde opført sig 'uansvarligt' var det tyske eksportmirakel aldrig blevet en realitet. Og her er det, at Thomas Andersen sætter kikkerten for det blinde øje. Han tror tilsyneladende, at der i et långivningsforhold kun findes en ansvarlig part: Debitor. Det til trods for, at der næppe findes en handelsskole i verden, hvor der ikke undervises i risikovurdering. En hvilken som helst bankfunktionær kender denne disciplin. Det mest relevante spørgsmål er derfor: Vidste de tyske og de franske banker ikke, at det var risikabelt, at låne ud til et land som Grækenland? Kort efter Grækenlands indtræden i ØMU'en faldt renten på græske statsobligationer med næsten 50%. Dvs. renten nærmede sig tysk niveau. Alligevel var især tyske banker meget ivrige efter at låne ud til Grækenland. Hvorfor? Der er kun et muligt svar, og det er, at bankerne kalkulerede med, at ECB ville bryde Maastricht Traktaten og bail out Grækenland (og andre PIIGS lande). Heri havde de regnet delvist korrekt. I 2014 måtte bankerne tage en 'haircut' på 40% af den græske statsgæld. Resten af gælden blev tørret af på de europæiske skatteydere.
En af ØMU'ens hovedarkitekter – Jacques Delors – er lodret uenig med Thomas Andersen. I 2012 sagde Delors: “If the finance ministers had wanted to get a clearer picture of the situation, they could have seen Ireland's extravagant behaviour with its banks, Spain's equally behaviour with mortgage lending, Greece's dissimulation of its real statistics. But they turned the blind eye. That is why I have always considered, since the beginning of the crisis, that the Eurogroup was morally and politically responsible for the crisis and that it should have reacted as early an 2008 to rectify its mistakes.”
Jo, Maastricht Traktaten og den tilknyttede Vækst- og Stabilitetspagt sætter nogle snævre rammer for, at en stat kan prioritere en økonomisk politik med vægt på arbejsløshedsbekæmpelse fremfor lav inflation. Et ØMU land kan ikke skabe penge til at finansiere et evt. statsligt underskud. Landet er henvist til det private lånemarked, og hvis lånemarkedet ikke har tillid til landets betalingsevne, kan landet ikke finansiere et statsligt underskud. Landet er afskåret fra at føre en keynesiansk underskudspolitik for at sætte gang i efterspørgslen, og har derfor i en krisesituation kun to valg: Nedskæring (eller privatisering) af den offentlige sektor og/eller højere skatter. Dette igangsætter en ond cirkel, h vor landets økonomi skrumper, og nødvendiggør nye nedskæringer.
Desuden kan landet ikke devaluere, når det ikke har sin egen valuta. Danmark er underlagt Vækst- og Stabilitetspagten, og har desuden bundet kronen til euroen. Danmark kan derfor ikke financiere et statsligt underskud ved at lade Nationalbanken købe statsobligationer. I 2015 var der deflation i DK. I en sådan situation kunne DK nemt have financieret et statslige underskud ved at skabe penge uden risiko for en inflation på mere end et par procent. Hvis altså ikke DK var bundet af EU. “I Danmark, hvor finanspolitikken imidlertid skal understøtte fastkurspolitikkens troværdighed, kan uforholdsmæssigt store offentlige underskud medføre stigende lange renter og pres på kronekursen.
” (Finansministeriet, Temanote_stabilitets_og_vaekstpagt.pdf) Altså lægger fastkurspolitikken snævre rammer for både penge- og finanspolitik, og DK kan kun i begrænset omfang forsøge at bekæmpe arbejdsløshed med stigende underskud på statens budget.

Thomas Andersen

@Bill

Du forstår tilsyneladende ikke at der er forskel på at uligheden er steget i de enkelte lande i EU (hvilket jo helt generelt er korrekt) og at uligheden samlet set i de lande som EU omfatter er faldet. Det er jo tydeligt for enhver at de østeuropæiske lande har oplevet en stor rejse væk fra fattigdom mens resten af EU har stået mere eller mindre stille. Samtidig deltager selv Norge i EU's omfordeling fra rige til fattige lande.

Og jeg må beklage, jeg kan ikke finde hoved og hale i din beskrivelse af neoliberalismen. Selvfølgelig modtager ansatte løn, selvfølgelig betales overførselsindkomster over skatten og selvfølgelig har folk uden for arbejdsmarkedet en ydelse i den lave ende. Og nej, EU dikterer ikke at vi skal fjerne skatteprogression eller erhvervsskatter, det er rent danske beslutninger hvordan vi indretter vores skattesystem. EU burde diktere regler for selskabsbeskatning således at de store ikke kunne spekulere i forskellige skattesystemer, men der er lang vej. Og selvfølgelig skal kunderne til lommerne når ustabile banker skal polstres, kunderne kan da bare finde en anden bank hvis de ikke vil være med (jeg bruger selv Merkur!).

Og ja, selvfølgelig skal pensionsalderen stige når levealderen stiger så voldsomt som den gør (den er steget med i gennemsnit 3 måneder hvert år de sidste 25 år!). Vi vil jo også gerne have lavere arbejdstid, flere pædagoger og lærerer, bedre sygehuse osv. osv. Men det står jo enhver frit for at lægge lidt mere til side og spare op til et par ekstra år.

Og i øvrigt, spar dig dine kedelige bemærkninger om påvirkningsagenter og kvoteopfyldelse!

@Magnus

Tak for et sobert modspil, dem er der godt nok langt imellem på disse debatsider :-)

Om miljø, jeg er helt på linje med at der også er situationer hvor Danmark er blevet tvunget til at sænke vores ambitioner eller hvor EU har bremset vores ambitioner. De tæller absolut heller ikke positivt i min bog. Men selv hvis EU tillod ethvert skridt i en mere miljøvenlig retning så tror jeg det danske folketing ville være særdeles fodslæben. Jeg er f.eks. overbevist om at EU forbyder Round Up før det danske folketing (som jo kunne gøre det i morgen hvis de ville). Vi ser også en stor stigning i artsrigdommen (i sær blandt fugle) som kommer fra planlægning på EU niveau.

Om overvågning, igen er der masser af snusk og snak i EU. Men hellere et system hvor vi kan komme det til livs end 28 uafhængige systemer med hver deres lokumsaftaler. Og igen, uden EU ville det se endnu værre ud i Danmark.

Om Grækenland, jeg er sikker på at Søren Søndergaard ud fra et socialistisk synspunkt kan finde mange grunde til at medicinen for Grækenland ikke fungerer. Men nu har socialisme jo aldrig aldrig nogen sinde bragt et land på fode igen, med mindre nogen ude fra ville betale. Så det er jo en teoretisk diskussion, der er ingen som står klar til at finansierer Grækenlands offentlige forbrug uden en barsk og sikker plan for hvordan der kommer balance i budgettet. Og der var faktisk balance i budgettet før Syriza kom til magten, det parti har vitterligt gjort undt værre med deres fatale (i ordets egentlige forstand) venstrepopulistiske politik.

Om Norge. Du skriver at verdens lande uden for EU også samarbejder, ja verdens lande uden for EU finder også sammen i forskellige konstruktioner med indre marked og fri bevægelighed. Afrika er feks. netop ved at indføre én stor pasunion uden visumtvang internt. 28 lande med forskellige aftaler på kryds og tværs og som kunne ændres efter forgodtbefindende ville da være et helvede. Og det ville være de store multinationale firmaers paradis, kun de har ressourcer til at optimere i et regelhelvede (bare se f.eks. ryan air som i den grad lukrerer på forskellige skatteregler og regler for arbejdsmiljø).

@Ivan

Ivan, spar dine spydigheder og hold dig til en god tone. Det andet bringer os ingen vejne. Og nej, jeg køber ikke at nogle usympatiske reformer i Tyskland er skyld i Grækenlands enorme gæld. Der er og bliver Grækenland som er ansvarlig for deres tåbelige og altomfattende låntagning. Selvfølgelig er der store stygge långivere som vil forsøge at gennemføre usympatiske lån, men Grækenland er jo stor nok til at tage ansvar - vi taler jo ikke om et stakkels menneske som skal beskyttes. Og det er vist kun dig - og enhedslisten - som ønsker sig tilbage til en tid hvor landene kunne løse alle probemer ved at devaluere. Devaluering er som at tisse i bukserne, det luner i starten mem bliver meget hurtigt meget ubehageligt - først for landene omkring en (som man stjæler arbejdsplader fra), og derefter for en selv (nu stopper de med at købe ens vare). Og Danmark er da et glimrende eksempel på at man godt kan bekæmpe arbejdsledighed uden at gribe til devaluering, vækstpakkerne som HTS regeringen fik gennemført (og som alene enhedslisten stemte i mod alle og en) har jo virket ganske fortrinligt på arbejdsløsheden.

Ivan Breinholt Leth

Thomas. "Heldigvis forskånede Pelle Dragsted læseren for den ofte gentagne løgn om at EU forhindrer Danmark i at forbyde Round Up og GMO." Når du anvender den slags metoder i din argumentation og i øvrigt betegner Dragsted som en løgner, fortjener du spydigheder af en langt hårdere karakter, end dem jeg gav dig. Det er dig der er løgner, når du bringer emner ind i debatten, som Dragsted ikke har berørt. Skulle jeg følge din stil kunne jeg f.eks. have skrevet: Heldigvis forskånede Thomas Andersen os for den ofte gentagne løgn om, at Pelle Dragsted er totalitær fascist. Så hermed en opfordring til dig om at holde dig til kendsgerninger og ikke bringe emner på banen, som din modstander ikke har ytret.

Der findes ingen fuldkomne løsninger på det kapitalistiske systems ubalancer. Bortset fra at afskaffe systemet. Devaluering er et middel til at råde bod på en handelsmæssig ubalance mellem nogle lande. Den har ligesom alle andre forsøg på at regulere det kapitalistiske system visse uheldige bivirkninger. Ikke desto mindre er devaluering blevet brugt flittigt inden ØMU'en. Hvis de europæiske lande efter sammenbruddet af Bretton Woods i 70erne systemet ikke havde kunnet devaluere, ville det have medført endnu mere kaos i Europa.

Problemet med ØMU'en er, at den ikke har en mekanisme til at recirkulere overskud indenfor unionen ligesom f.eks. USA eller Australien. Hvis ikke de forenede amerikanske stater havde haft en føderal mekanisme til udligning af overskud indenfor føderationen, ville stater som Detroit og Nevada have gået bankerot. Deres 'underskud' og deres gæld var for 7-8 år siden langt værre end Grækenlands. Problemet kan udlignes, fordi USA er en reel union. Når man ikke har en reel union med centrale, fiscale redskaber, skal man ikke indføre en fælles mønt, som afskaffer muligheden for at udligne ubalancer vha. devaluering. I ØMU'en har man bragt lande med svage hjemmemarkeder og stærke eksportmarkeder under samme mønt som lande med stærke hjemmemarkeder og svage eksportmarkeder. Det er et projekt, som er programmeret til at skabe en enorm handelsmæssig ubalance og ekstrem ulighed. Det græske folk har ikke designet denne ubalance. At de var så uvidende og naive, at de indirekte stemte for denne fatale fejltagelse er en anden sag. I det citat af Jacques Delors, som jeg bragte ovenfor, placerer Delors entydigt ansvaret på The Euro Group. At du mener, at det er det græske folk, som har ansvaret for denne ubalance viser blot, at du ikke har forstået hverken Maastricht Traktaten eller den tilhørende Growth and Stability Pact. Det er så ærgerligt for dig.

Ivan Breinholt Leth

Thomas. "Danmark er da et glimrende eksempel på at man godt kan bekæmpe arbejdsledighed uden at gribe til devaluering, vækstpakkerne som HTS regeringen fik gennemført ... har jo virket." Det samme kan siges om Tyskland og Irland. Så mangler vi bare, at alle PIIGS landene også får sænket deres overførselsindkomster og deres lønninger, privatiseret den offentlige sektor og opbygget stærke eksportsektorer. Hvem skal de eksportere til? Marsboerne? M.a.o. overskudslande forudsætter underskudslande, og hvis ikke de såkaldte PIIGS lande havde akkumuleret store underskud, ville Tyskland, Holland, Danmark osv. ikke have akkumuleret overskud, og væksten i EU ville have været meget lavere op til finanskrisen, arbejdsløsheden højere, etc. Vi har meget at takke de 'uansvarlige' grækere for.