Kronik

EU er en klub for bøller og ansvarsløse politikere

EU er ikke en politisk kampplads, men en overstatslig politisk union, som regeringer og politikere bruger til at fastlåse hinanden på en bestemt økonomisk politik. Og når folket klager over sparepolitik og ræs mod bunden, fedter de folkevalgte ansvaret af på et EU, som vælgerne ikke kan dømme ude i stemmeboksen
’Drop ideen om at fremstille EU-modstandere som nationalistiske populister. Det er et klassisk retorisk trick at karikere ens politiske modstandere og at sætte dem i bås med folk, de med sikkerhed ikke bryder sig om,’ skriver Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU.

’Drop ideen om at fremstille EU-modstandere som nationalistiske populister. Det er et klassisk retorisk trick at karikere ens politiske modstandere og at sætte dem i bås med folk, de med sikkerhed ikke bryder sig om,’ skriver Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU.

Matthew Lloyd/Bloomberg

26. januar 2017

I stedet for at skælde ud på briterne over deres farvel, burde EU tage deres beslutning som en oplagt mulighed for en grundlæggende diskussion med borgerne om, hvilket europæisk samarbejde vi ønsker.

Og når Holger K. Nielsen m.fl. bruger sin taletid til at skælde ud på EU-modstanderne, misser han også muligheden for at reflektere over, hvor det går galt med EU. Når EU-forsvarerne har tabt fire folkeafstemninger på 1,5 år, er der åbenlyst et problem. Man kan godt skælde borgerne ud, men det er sjældent en holdbar løsning.

Og måske kunne EU-eliten faktisk lære noget af os EU-modstandere.

Det er ærgerligt, at mine gode venner i Enhedslisten er havnet i en gammel EU-modstanderposition. For det bliver ikke Enhedslisten, men den yderste højrefløj, der kommer til at definere Europa, hvis EU går i opløsning
Læs også

Første skridt er at droppe ideen om at fremstille EU-modstandere som nationalistiske populister. Det er et klassisk retorisk trick at karikere ens politiske modstandere og at sætte dem i bås med folk, de med sikkerhed ikke bryder sig om. Men det er også dybt skadeligt for demokratiet og den nødvendige debat om EU, som vi virkelig trænger til at tage på et grundlæggende niveau.

Klart ansvar

EU-modstanden er ikke bare blå eller rød, den er også grøn og ikke mindst internationalt orienteret. I Folkebevægelsen mod EU drømmer vi i høj grad om stærkt europæisk samarbejde, men ikke på EU’s præmisser.

For os handler udmeldelseskravet ikke om at ville isolere sig bag nationalstatens grænsebom og heller ikke om, at vi ikke vil tage del i de globale og grænseoverskridende udfordringer.

Vores udmeldelseskrav er først og fremmest et demokratisk projekt, som handler om at sikre, at beslutninger og lovgivning bliver truffet og vedtaget af de politikere, som almindelige mennesker har en reel mulighed for at stille til ansvar.

Når det drejer sig om EU, har almindelige danskere, tyskere, hollændere og østrigere kun ringe mulighed for at stille beslutningstagerne til ansvar.

Det gælder for både parlamentet og rådet, at borgerne kun kan stille en lille brøkdel af politikerne til ansvar, men med EU-kommissionen er det endnu værre. Det er den institution i lovgivningsproces, der fremsætter lovforslagene, men den er slet ikke valgt af borgerne. Den består af embedsmænd udpeget af medlemslandenes regeringer.

Et eksempel, at venstrefløjen har haft indflydelse i EU, er udstationeringsdirektiver, som slår fast, at man skal have sammen løn for samme job på samme sted, så f.eks. østarbejdere skal have sammen løn for samme arbejde.
Læs også

Under sidste EU-parlamentsvalg fik de mest EU-entusiastiske politiske familier ganske vist lov til at afprøve et system, som betød, at medlemslandene tog hensyn til resultatet af EU-parlamentsvalget under udpegelsen af EU-Kommissionen. Det blev som bekendt den konservative familie med den skandaleramte Jean-Claude Juncker i spidsen, som fik flest pladser i parlamentet. Men der er vel ingen, der seriøst vil påstå, at EU-parlamentsvalget var et valg mellem forskellige regeringsalternativer, som det er tilfældet, når der er folketingsvalg.

Dertil kommer, at den yderst politiserede EU-kommission ikke kan bringes i mindretal. Hvis den danske regering ikke kan finde flertal for sin politik, må den gå af, og så vil der blive udskrevet nyt folketingsvalg. Sådan er det ikke i EU. EU-kommissionen kan ikke væltes på sin politik.

Når Folkebevægelsen mod EU går ind for, at Danmark melder sig ud af EU, handler det altså først og fremmest om at sikre, at beslutninger, som har betydning for vores liv og hverdag, bliver truffet af beslutningstagere og institutioner, som vi har mulighed for at stille til ansvar. I EU står beslutningstagerne og institutionerne reelt ikke til ansvar over for de borgere, som deres beslutninger rammer.

Kunne vi forestille os et europæisk samarbejde, hvor beslutningstagerne faktisk blev stillet til ansvar over for borgerne? Ja da. Når der træffes beslutninger i Europarådet – der som bekendt ikke har noget med EU at gøre – står landenes repræsentanter da til ansvar over for deres borgere.

De kan ikke bagefter komme hjem og sige, at de sørme er nødt til at føre en bestemt økonomisk politik eller forringe arbejdstagernes vilkår, fordi det siger nogle andre. De er nødt til at møde vælgerne. Kunne det samarbejde på tværs af landegrænserne blive bedre og mere inddragende? Ja, klart, men ikke ved at gå EU-vejen.

Ændringer er næsten umulige

Ud over at institutionerne er alt for langt fra borgerne, er det også utrolig svært at ændre politikken i EU. En anden grund til, at vi ønsker at melde os ud, er, at politikken i EU er givet på forhånd.

Jeg hører ofte fra de EU-begejstrede partier, at EU er en politisk kampplads mellem højre og venstre, og at EU er, hvad man gør det til. Når vi EU-modstandere for eksempel kritiserer EU for at forhindre os i at indføre effektive tiltag, der skal beskytte miljøet og forbrugerne eller sætte faglige rettigheder over det indre markeds ubegrænsede frie bevægelighed, så er vi galt afmarcherede. Ifølge de EU-begejstrede partier er det ikke EU’s skyld. Kritikken skal i stedet rettes mod bestemte regeringer i EU eller højrefløjen, mener de.

Vores opgave på venstrefløjen må aldrig blive at beskytte en økonomisk og politisk elite af ren og skær frygt for højrenationalisterne, skriver Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper.
Læs også

Problemet er, at EU ikke er en reel politisk kampplads. Det er en overstatslig politisk union, som regeringer og politikere effektivt bruger til at fastlåse hinanden på en bestemt økonomisk politik. Det sker gennem traktater og pagter samt økonomisk afpresning af borgerne, som vi har set det i de sydeuropæiske lande under trojkaen.

Selv hvis vi fik regeringer i Danmark, Sverige, Spanien og Portugal, der alle ønskede en helt ny politik i EU, som brød med nedskæringspolitikken, og som stillede sociale hensyn, faglige rettigheder og miljøbeskyttelsen over det indre marked, så ville det ikke kunne lade sig gøre for disse lande at gå foran.

Det ville kræve, at alle 28 regeringer blev enige om at ændre radikalt på EU-traktaterne samt at tilbagerulle stabilitets- og vækstpagten og finanspagten. Der er selvfølgelig en teoretisk mulighed for, at det kan ske. Men de arbejdsløse i EU kan bare ikke vente på, at det måske sker en dag.

En klub for bøller

De EU-begejstrede partier tegner ofte et højtideligt billede af EU-samarbejdet som et værn mod alle reaktionære kræfter i verden. EU er lyset, og rundt om os er der kun afgrundens mørke. Som om EU og de europæiske lande havde patent på demokrati, menneskerettigheder og tolerance.

Den europæiske narcissisme har tilsyneladende fortrængt det faktum, at EU ofte opfører sig som en flok bøller ude i verden. I årevis har EU gjort det muligt for de europæiske lande at stå sammen en bloc om at gennemtvinge deres neokoloniale interesser i udviklingsverdenen.

Det gælder for eksempel under de multilaterale klimaforhandlinger i FN eller frihandelsforhandlingerne i WTO. Det gælder desuden de bilaterale aftaler, hvor EU har stået sammen om at gennemtvinge sine egne interesser på handels- og fiskeriområdet over for de afrikanske lande.

EU er heller ikke et værn mod nationalisme og xenofobi. Tværtimod har EU skabt grobund for nationalisme gennem nedskæringspolitikken og ved at spille arbejdstagerne ud mod hinanden.

I Folkebevægelsen vil vi det internationale samarbejde, men hvorfor skal det absolut foregå i den reaktionære bølleklub, som hedder EU?

EU’s overstatslige natur forhindrer os for eksempel i at gå foran og opsøge nye modeller for internationale aftaler med lande uden for EU baseret på faglige rettigheder, klimaforandringer og forbrugerrettigheder. I stedet skal vi lade os spise af med EU’s udemokratiske og arbejderfjendske frihandelsaftaler som TTIP og CETA.

For mig handler EU-modstanden altså først og fremmest om demokrati. For andre handler det helt sikkert om andre ting. Brexit kunne have givet anledning til denne grundlæggende diskussion om europæisk samarbejde. Vi har brug for europæisk samarbejde, men ikke på EU’s overstatslige ensretningspræmisser.

Rina Ronja Kari er MEP for Folkebevægelsen mod EU

Serie

Venstrefløjens store EU-fejde

Tidligere SF-formand Holger K. Nielsen kritiserede i et indlæg i Information den 3. januar Enhedslistens EU-modstand, som han mener gavner højrepopulisternes ’projekt splittelse’ i Europa.

»Er Enhedslisten helt ligeglad med, hvad der kommer i stedet for EU – bare det braser sammen,« spurgte han og kaldte det »useriøst, hvis ikke man vurderer, hvilke konsekvenser ens politik kan få«.

Efterfølgende har debatten raset om venstrefløjens EU-holdning i Information.

I denne serie har vi samlet artiklerne og debatindlæggene.

 

Seneste artikler

  • Kommentar: Rina Ronja Karis alternativer til EU svækker demokratiet

    2. februar 2017
    Alt bliver godt, hvis det udemokratiske EU afløses af Europarådet, mener Rina Ronja Kari. Hvordan det skal sikre demokratiet, legitimiteten og de europæiske landes evne til at træffe fælles beslutninger, er svært at se
  • Venstrefløjen kan slet ikke klare sig uden EU

    1. februar 2017
    Hvis EU falder, falder Europas eneste mulighed for at stå op imod arbejdsgivernes og bankernes stigende magt over lønmodtagere og eksisterende demokratiske fællesskaber. Derfor bør Enhedslisten arbejde for at demokratisere EU, ikke for at afvikle det
  • Hvorfor er nye EU-kritiske bevægelser ikke slået igennem i Danmark?

    26. januar 2017
    Alternativet og Enhedslisten har knyttet sig til de to forskellige EU-kritiske grupper DiEM25 og Plan B. Men selvom grupperne henvender sig til de mange danskere, der er utilfredse med EU, har de endnu ikke gjort sig bemærket i den brede befolkning
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Klausen
  • Kurt Nielsen
  • Jesper Nielsen
  • Carsten Mortensen
  • ulla enevoldsen
  • Flemming Berger
  • Hans Ditlev Nissen
  • Jes Enevoldsen
  • Torben Skov
  • Jan Pedersen
  • Jens Kofoed
  • Michael Friis
  • Palle Yndal-Olsen
  • Torben K L Jensen
  • Peter Jensen
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Britt Kristensen
  • Ivan Breinholt Leth
  • Hans Larsen
  • Svend Elming
  • Ervin Lazar
  • Jan Weis
  • Benjamin Bach
  • Lasse Glavind
  • Philip B. Johnsen
Henrik Klausen, Kurt Nielsen, Jesper Nielsen, Carsten Mortensen, ulla enevoldsen, Flemming Berger, Hans Ditlev Nissen, Jes Enevoldsen, Torben Skov, Jan Pedersen, Jens Kofoed, Michael Friis, Palle Yndal-Olsen, Torben K L Jensen, Peter Jensen, Michael Kongstad Nielsen, Britt Kristensen, Ivan Breinholt Leth, Hans Larsen, Svend Elming, Ervin Lazar, Jan Weis, Benjamin Bach, Lasse Glavind og Philip B. Johnsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Rina Ronja Kari

Jeg anerkender, at du ved langt mere om de vigtige detailler i EU's opbygning og arbejde, så mine spørgsmål er ud fra et ønske om at høre din mening - og ikke for at indlede en disput med dig, hvis du i øvrigt har tænkt dig at svare på spørgsmål.

Jeg har egentlig været ret tilfreds med EU's opbygning med det altafgørende Ministerråd, som udpeger EU Kommissionen som en slags departementschefer, der implementerer den EU-politik som Ministerrådet er blevet enig om.
Jens Peter Bonde har i årevis raset mod, at EU Kommissionen udpeges bag lukkede døre - og du forsætter med samme argumentation; men hvordan ser du gerne EU Kommissionen udpeget eller valgt?? Eller skal EU Kommissionen helt fjernes??

Søren Søndergaard og nu du har flere gange fremhævet, at EU's politik er noget så tung at ændre på grund af konsensuskravet; men ser du gerne flertalsafgørelser indført på flere områder??

Benjamin Bach

@Torben Lindegaard

Rina Ronja stiller op for Folkebevægelsen mod EU.

Søren Søndergaard stiller (sandsynligvis) op for Enhedslisten, som AFAIK stadig har til gode at udtrykke deres endelige EU-politik efter beslutningen om selvstændig opstilling til EU-parlamentet. Eller også følger de blot den eksisterende.

Folkebevægelsen vil ud af EU. Så du behøver slet ikke bekymre dig for, hvad løsningen på Kommission og Ministerråd er.

Folkebevægelsens mål er:

– at Danmark gennem sin udmeldelse af EU igen får mulighed for at føre en selvstændig politik på alle områder, også for at kunne leve op til vort globale ansvar.
– at Danmark genvinder sin selvstændige stemme i det internationale samarbejde, navnlig FN, Europarådet, OSCE og Nordisk Råd.
– at Danmark får en frihandelsaftale med EU og tager initiativ til udvidet nordisk samarbejde.

Læs mere på:
http://www.folkebevaegelsen.dk/det-mener-vi/

Per Torbensen, Nanna Pedersen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Brockdorff

Rina Ronja Kari fortjener al mulig ros for løbende, at holde fanen højt med begavet EU-kritik over for de samme ledende politikere fra Socialistisk Folkeparti, herunder Holger K. Nielsen og Margrete Auken, der mere end mange andre folkevalgte politikere stod i januar 1986 og brølede løs til vælgerbefolkningen om, at vi under ingen omstændigheder måtte stemme ja ved folkeafstemningen om det indre marked.

Margrete Auken optrådte i flere sammenhænge fuldstændig hysterisk for åben skærm, også selv om daværende statsminister Poul Schlüter med sit æresord forsikrede, ”at unionen er stendød”. Margrete Auken og Holger K. Nielsen med flere troede nemlig ikke på statsministerens ord. De anbefalede derfor kraftigt et nej til den politiske og økonomiske union. Men alligevel lykkedes det EU-tilhængerne at få befolkningen til at give et knebent ja til det indre marked på grund af statsminister Poul Schlüters forsikring om ingen union.

Blot syv år senere var det gode gamle Holger K. Nielsen, der formulerede de fire forbehold til folkeafstemning nummer 2 om Maastricht-traktaten, og som knebent bragte Danmark ind i det EU, som vi kender i dag. Resultatet af afstemningen udløste som bekendt de værste optøjer nogensinde på dansk grund i fredstid, hvor venstrefløjen gik fuldstændig amok i et voldsorgie, der kulminerede med 114 affyrede skud mod demonstranterne fra politiets side, alt imens Holger og Margretes kritik af EU klappede i fra det ene øjeblik til det andet.

I dag kravler Holger K. Nielsen og Margrete Vestager sammen med alle de andre EU-begejstrede politikere rundt på alle fire som lydige afrettede vovser i EU-systemet, hvor de har fortrængt alt hvad de stod for menneskeligt og politisk i 1980`erne, da frihedselskende danskere i demokratisk flertal stemte nej til den politiske og økonomiske union i foråret 1992, udelukkende fordi de ikke ønskede at afgive overstatslig suverænitet til EU med deraf opløsning af nationalstaten.

EU har siden indførelsen af Maastricht-aftalen i 1993 udviklet sig til et på alle måder uhyggeligt totalitært system med politisk ensretning og politisk korrekthed som i de tidligere og nuværende kommunistiske regimer, hvor tusinder af højt betalte embedsmænd og internationale lobbyister hver dag skalter og valter med europæernes liv på bekostning af det arbejdende folk i det private erhvervsliv rundt omkring i de 28 medlemslande.

Næh, desværre er socialisme for Holger K. Nielsen og Margrete Vestager blevet lig med det samme Europas Forenede Stater, der gennem de sidste 20 år konsekvent har tilladt udflytning af millioner af europæiske arbejdspladser til blandt andet totalitære kommunistiske et-parti regimer som Kina og Vietnam. Hvorfor vi i dag står med en katastrofal arbejdsløshed blandt ungdommen overalt i EU. Takket være de socialistiske politikere og fagforeningernes massive svigt over for alle de rettigheder, som det var lykkedes at bygge op i årene efter 2. verdenskrig.

EU er ganske rigtigt for kapitalistiske bøller og ansvarsløse politikere.

Allan Stampe Kristiansen, Bruger 196134, Jesper Nielsen, Kurt Nielsen, Søren Ferling, Per Torbensen, Michael Kongstad Nielsen, morten rosendahl larsen, Michael Friis, kjeld jensen, Torben K L Jensen, Philip B. Johnsen og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Benjamin Bach

"Folkebevægelsen vil ud af EU. Så du behøver slet ikke bekymre dig for, hvad løsningen på Kommission og Ministerråd er."

Bevares - men jeg ville nu gerne have hørt Rina Ronja Karis mening om udpegning af Kommissionen og overførsel af flere områder til flertalsafgørelse.

Det er åbenbart helt ad Pommern til, som det foregår nu -
men hvad skal vi gøre i stedet for??

Ivan Breinholt Leth

Da den tidligere græske statsminister Georgious Papandreou formastede sig til at foreslå, at Troikaens austerity-krav skulle lægges ud til en folkeafstemning i Grækenland blev han tvunget til at gå af og teknokraten og tidligere Goldman Sachs medarbejder Lucas Papademos blev indsat. Ganske vist gennemførte det græske parlament rokaden, men under pres og trusler fra kommissionen.
Da den portugisiske forfatningsdomstol erklærede den neoliberale portugisiske regerings finanslov ulovlig med en påstand om, at loven krænkede det portugisiske folks sociale rettigheder, blev finansloven med Troikaens austerity-krav gennemført i fuld forståelse med kommissionen.
Det er ren bøllepolitik, når man på den måde negligerer nationale institutioner.
Samtlige traktater fra Maastricht Traktaten er gennemsyret af neoliberal økonomisk politik. Neoliberal økonomisk politik er i sin natur anti-demokratisk. Det er bl.a. derfor, at neoliberalismen lægger så stor vægt på nationalbankernes (og ECB's) uafhængighed af demokratiske politiske beslutningsprocesser. Politikere har det med at få 'mærkelige' og økonomisk 'skadelige' ideer som at prioritere bekæmpelse af arbejdsløshed fremfor bekæmpelse af inflation. Man kunne f.eks. finde på, at lade nationalbankerne opkøbe statsobligationer og derefter anvende pengene på igangsættelse af offentlige beskæftigelsesfremmende investeringer. Den inflation som kunne blive resultatet af sådanne investeringer opfattes som en uretfærdig 'beskatning' af kapitalværdier (Milton Friedmans udtryk). Hvorimod den inflation, som kunne være en følge af, at bankerne næsten fuldstændig har overtaget pengeskabelsen (i form af udstedelse af kredit), er tilsyneladende ikke noget problem. De 'frie markeder' regulerer jo sig selv til alles bedste. Demokratisk valgte institutioner opfattes som en potentiel trussel mod de 'frie markeders' selvregulerende mekanismer.

Allan Stampe Kristiansen, Bruger 196134, Henrik Klausen, Jesper Nielsen, Kurt Nielsen, ulla enevoldsen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Søren Ferling, Michael Kongstad Nielsen, Martin Madsen, Flemming S. Andersen, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Peter Jensen, Kim Houmøller og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Målet må være et samarbejde i hele Europa, inklusiv det østlige Europa med Rusland også. Samarbejde baseret på suveræne selvstændige stater, med egen indflydelse på deres egen handelsaftaler og demokrati. (den kolde krigs opdeling af Europa sluttede for næsten 30 år siden.....)
En drøm ?....eller bare fremtiden ?

Flemming Berger, Søren Ferling og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Jeg er langt hen af vejen tilhænger af Rina Ronja Kari´s udlægning.

Og især den med at visse af EU-landenes regeringsledere er simple kujoner, der godkender, de aftaler de formentlig syntes er nødvendige, og derefter rejser hjem og tørrer ansvaret af på EU.

Men jeg syntes også, at er ærgerligt, at et flertal af regeringslederne (ministerrådet) vil spare sig ud af den økonomiske krise, når man med langt bedre effekt kan finansiere sig ud af den. Og det sætter desuden arbejdspladser i gang.

Men jeg vil også oplyse, at et lille land der ikke har mange råvarer, ikke blot må have et marked at afsætte i. Men også behøver et marked at købe sine råvarer hos. Og at 87% af den danske handel går i forhold til udlandet, viser jo hvor nødvendigt EU er for Danmark.

Derfor ser jeg ingen anden mulighed end EU. Til gengæld må man arbejde inde i EU for at få det til at fungere på bedst mulig måde.

Torben Lindegaard, Carsten Munk og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

For mig er der ikke den store forskel på Folketinget og EU. De politiske partiet herhjemme vader rundt i deres egen manege, og den almindelige borger kan bare se på. Er man utilfreds med DR, så er de skide ligeglade. Er det demokrati. Medierne er for det meste rygklappere, og det gælder foruden DR snart alle som har snablen nede i de offentlige kasser. Grådighed er samfundets problem, ikke EU. For at ændre på det billede, er det langt bedre at demokratisere EU, at stille krav til socialt ansvar i erhvervslivet, så skal Folketinget nok følge efter. Men politikerne er ikke selv interesserede. Seneste eksempel er deres tidlige pensionering som skal forgyldes af fattige danskere. At droppe ideen om at fremstille EU-modstandere som nationalistiske populister er uden mening, skriver du, men det er jo det de er. Jeg har endnu ikke set noget forslag, Jo, Alternativet vil være et grønt parti og ikke rødt, men grøn politik føres med røde midler. DF vil følge England, men det er måske fordi de ikke kan tysk eller andre sprog. De er bange for sig selv og omverdenen, og det er jo netop gennem folks frygt for det ukendte de dyrker deres succes. Så hvem er det lige som er Bøllen,er det dig eller mig....

Michael Friis

Udfordringen er netop hvad Gert Romme skriver ".. ser jeg ingen anden mulighed end EU".
Jeg finder det dybt problematisk at vi har skabt et organ der ikke er noget alternativt til.
Heldig viser historien, at der er alternativer. EU vil bliver en parantes. Unionen krakkelerer indfra med manglende beslutsomhed og manglende vilje. Brexit er ikke imod Europa men imod EU.
EU har gjort folketingsvalg ret ligegyldige, og jeg undrer mig altid over at mange politikker faktisk er fortalere for EU. EU tager magten fra de nationale forsamlinger. Magten er derefter koncentreret af få toppolitikkere pt at med usynlige Angela Merkel i spidsen. Det ikke-valgte dronning af EU.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Allan Stampe Kristiansen, Henrik Klausen, Jesper Nielsen, Kurt Nielsen, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Troels Larsen

Fornøjelig læsning. Tak for det.

Vanen med at tørre upopulære beslutninger af på EU var formentlig i nogen grad medvirkende til det negative syn på EU, der førte til Brexit.

"Det er EUs skyld det hele, men for guds skyld lad være at stemme for udmeldelse" er ikke en holdbar position.

Michael Kongstad Nielsen

Italien og Frankrig er tæt på at opgive den fælles mønt. Bagved dem kommer Grækenland, Spanien og Portugal kørende. Tilbage bliver Tyskland, der ender lykkeligt med D - marken

Per Torbensen, Steffen Gliese, Jesper Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Europa kan ikke leve med et samlet Tyskland, som det er ud - man må forlange en større magt og selvstændighed til delstaterne.

David Zennaro

Jeg savner virkelig et svar på, hvordan man forestiller sig, det vil være for os almindelige EU-borgere, hvis EU nedlægges. Skal der være usikkerhed om opholdstilladelser, lige som der var før? I batragtning af, at vi har en regering, som i fuldt alvor vil sende mennesker tilbage til Somalia, frygter jeg for fremtiden.

Michael Friis

@David Zennaro. Det er svært at spå, især om fremtiden (Storm P) men jeg kan fortælle dig, at det IKKE bliver som det har været tidligere. Samme svar hvis vi forbliver i EU.
Tænk over hvor meget verden og til dels Danmark har ændret sig over de sidste 10, 20, 30, 40 år - eller hvor lang du nu kan huske. Udviklingen forsætter. Om 10 år har vi selvkørende bilen med de udfordringer det medfører. Hvis du er i tvivl om, hvordan livet var i 1990 kan jeg f.eks. oplyse at dengang var halvdelen af alle mænd rygere, gennemsnitindkomsten 140,000 og en mobiltelefon var megastor og mindre end 1 pct havde en.

Michael Friis

@David Zennaro. Det er svært at spå, især om fremtiden (Storm P) men jeg kan fortælle dig, at det IKKE bliver som det har været tidligere. Samme svar hvis vi forbliver i EU.
Tænk over hvor meget verden og til dels Danmark har ændret sig over de sidste 10, 20, 30, 40 år - eller hvor lang du nu kan huske. Udviklingen forsætter. Om 10 år har vi selvkørende bilen med de udfordringer det medfører. Hvis du er i tvivl om, hvordan livet var i 1990 kan jeg f.eks. oplyse at dengang var halvdelen af alle mænd rygere, gennemsnitindkomsten 140,000 og en mobiltelefon var megastor og mindre end 1 pct havde en.

David Zennaro

@Michael Friis. Ja, det husker jeg også tydeligt, lige som jeg husker, hvordan det var for min familie, før Danmark kom ind i EU. Min italienske far kunne ikke få permanent arbejds- og opholdstilladelse, fordi mine forældre nægtede at gifte sig. Selv om han havde job og netværk. Det har virkelig været trygt og godt at vide, at man var skærmet mod danske regeringers vilkårligheder på grund af EU. Og både Folkebevægelsen og Enhedslisten savner et ordentligt svar på, hvordan det så skal blive.