Det er opløftende, at 2017 begynder med en meget tiltrængt debat om venstrefløjen i Danmark og EU.
Tak til Holger K. Nielsen for at begynde den (3. januar) og til Pernille Skipper for hurtigt gensvar (6. januar).
Jeg håber, at Information vil sørge for, at netop den debat får topprioritet i år. Året, der kan blive det mest afgørende for EU-samarbejdets fremtid siden Murens fald, og dermed for os, der lever i Europa i den moderne globaliserings tid.
Det er interessant – og måske også sigende – at Pernille Skipper i sit modsvar til Holger K. overhovedet ikke forholder sig til EU som en politisk kampplads, hvor der kæmpes mellem højre og venstre, mellem sorte og grønne, på samme måde, som vi oplever det i Danmark i Folketinget, regioner og kommuner.
De steder, hvor jeg ville have skrevet højrefløjen eller ultraliberalister, skriver Pernille Skipper konsekvent det helt upolitiske ord EU-eliten. Ikke et ord om, at der er et borgerligt flertal i Europa med et stærkere og stærkere højrepopulisme.
Der findes ingen EU-elite, der forhindrer os i at forbyde farlig kemi i legetøj. Det har ingenting med EU-eliten – hvis det begreb overhovedet giver mening – at gøre. Den såkaldte elite er jo ikke enig med sig selv.
Beslutninger om tilladelige stoffer i legetøj er i stedet en helt almindelig politisk konflikt – en konflikt som dem vi kender fra både kommunerne og Folketinget. Det burde derfor være krystalklart, at det er en kamp, man skal tage, hvis man kalder sig venstrefløj. Det er simpelthen politik, der ikke alene udkæmpes nationalt, men også som en del af EU-samarbejdet.
Opgivende strategi
Med EL’s bombastiske krav om, at Danmark skal melde sig ud af EU, og Pernille Skippers krav om en folkeafstemning i Danmark straks efter Brexit, ser det ud til, at Enhedslisten enten ikke vil erkende, at EU er en afgørende politisk kampplads, eller i det mindste mener, at venstrefløjsværdier bedst varetages i hvert enkelt land uden et bindende og overnationalt forpligtende traktatsystem.
Med dagens brølende globalisering skabt af teknologiske revolutioner, globale kommunikationskanaler og billig transport som baggrundsmusik, virker det på mig som en rent ud sagt opgivende strategi.
Jeg er derimod enig, når Pernille Skipper skriver: »Jeg mener af hele mit hjerte, at vi er nødt til at gøre op med en elitær, ultraliberalistisk økonomisk politik. Både fordi den skaber ulighed og tillader, at en lille elite løber med alle værdierne, mens alle andre bliver ladt tilbage. Men også fordi en sådan ulighedsskabende politik skaber de perfekte vækstmuligheder for fremmedfrygt og højrepopulisme.«
Jeg er lige så enig, når hun påpeger andre af globaliseringens grimme ansigter.
Men her er det så, at kæden hopper af. Er der noget, der kræver tættere samarbejde – også meget tættere og mere overnationalt samarbejde end det, vi har i dag – så er det da opgøret med ultraliberalistisk politik. Tag f.eks. indførsel af skat på finansielle transaktioner. Kamp mod skattely. Mere styr på banksektoren. Kamp for minimumsbeskatning af virksomheder. Offensiv keynesiansk investeringspolitik i grøn klimainfrastruktur i Europa osv.
Og ja – selvfølgelig kan vi gøre noget i Danmark for at løse problemerne, men ikke noget, der for alvor batter. Vores chance er i stedet for at bruge EU-samarbejdet. På grund af EU’s størrelse, og fordi EU består af demokratiske lande, hvor vi deler os efter politiske anskuelser i stedet for nationale.
Hård kamp
Dermed ikke være sagt, at det er en let sag. Det er en svær sag, der kræver enorm politisk indsats, men det er jo det, man har venstrefløj til. At kæmpe de steder, hvor det betyder noget.
At resultater opnået i EU-samarbejdet f.eks. om hæderlige arbejdsforhold og miljøkrav så også vil spille en betydelig rolle i den globale kamp for en »globalisering med et menneskeligt ansigt«, skriver jeg bare for at tydeliggøre, hvor vigtig den europæiske politiske kampplads faktisk er i de her år. Den kan få direkte global betydning.
Det handler altså ikke om at klappe hælene sammen og være ukritisk. Tværtimod. Men hellere kritisk indenfor, som vi formulerede det, da vi lavede centrum-venstre organisationen Nyt Europa i sin tid. Vi mangler og savner Enhedslisten.
For lige nu er den farligste cocktail efter min mening den populisme, der på en – i vor tid ny måde – kobler nationalisme, fremmedfjendskhed og ultraliberalisme sammen. Det kræver politisk kamp på EU-niveau, og det kræver et stærkt og forpligtende samarbejde i EU.
Steen Gade er formand for Nyt Europa og tidligere folketingsmedlem
Venstrefløjens store EU-fejde
Tidligere SF-formand Holger K. Nielsen kritiserede i et indlæg i Information den 3. januar Enhedslistens EU-modstand, som han mener gavner højrepopulisternes ’projekt splittelse’ i Europa.
»Er Enhedslisten helt ligeglad med, hvad der kommer i stedet for EU – bare det braser sammen,« spurgte han og kaldte det »useriøst, hvis ikke man vurderer, hvilke konsekvenser ens politik kan få«.
Efterfølgende har debatten raset om venstrefløjens EU-holdning i Information.
I denne serie har vi samlet artiklerne og debatindlæggene.
Seneste artikler
Kommentar: Rina Ronja Karis alternativer til EU svækker demokratiet
2. februar 2017Alt bliver godt, hvis det udemokratiske EU afløses af Europarådet, mener Rina Ronja Kari. Hvordan det skal sikre demokratiet, legitimiteten og de europæiske landes evne til at træffe fælles beslutninger, er svært at seVenstrefløjen kan slet ikke klare sig uden EU
1. februar 2017Hvis EU falder, falder Europas eneste mulighed for at stå op imod arbejdsgivernes og bankernes stigende magt over lønmodtagere og eksisterende demokratiske fællesskaber. Derfor bør Enhedslisten arbejde for at demokratisere EU, ikke for at afvikle detHvorfor er nye EU-kritiske bevægelser ikke slået igennem i Danmark?
26. januar 2017Alternativet og Enhedslisten har knyttet sig til de to forskellige EU-kritiske grupper DiEM25 og Plan B. Men selvom grupperne henvender sig til de mange danskere, der er utilfredse med EU, har de endnu ikke gjort sig bemærket i den brede befolkning
Der skulle åbenbart en Britisk eu afstemning til før eu tilhængerne vil tage modstanderne alvorligt
Folk vil ud af EU. Det er et flertal af danskerne enige om. Det som undrer mig, det er, hvordan skal vii som en lille nation tage kampen op mod den globale økonomi? DE virksomheder som vi praler af - Lego, Grundfoss etc og de samme som for 50 år siden - er vores levebrød, og de er globale og globale virksomheder dominere totalt de små stater. Derfor giver EU mening, eller skal vi gøre som Irland eller Luxembourg og gøre os til snyltere, jeg mangler svar, og de kommer ikke i en fnidder fnadder snak mellem Sten Gade og Pernille Skipper, mellem venstrefløj og venstrefløj. Det er træls
At kalde EU demokratisk er fandeme langt ude.
Ole Rasmussen
"Folk vil ud af EU. Det er et flertal af danskerne enige om."
Hvor har du dét fra?
Gade - du har en klar kortslutning i dit jugement, som det vist hedder på nydansk:
"det kræver et stærkt og forpligtende samarbejde i EU.".
Fint nok: Men hvad nu hvis Merkel. Orban, Jarosław Kaczyński, Rajoy, Asselborn eller Kurz vil en helt anden vej. (Og det vil de). Så har du klikket Danmarks livlinje fast til en slæbebåd, der er på vej mod Sortehavet. Tror du for alvor på, at vi får en bedre miljøpolitik ved at samarbejde med Orban eller Kaczyński,? At ligestillingen bedst løses i samarbejde med Merkel! (Læs denne uges Spiegel for at få ryddet dén misforståelse af vejen).
@Ole Rasmussen
I følge de seneste måling mener laangt over 50 % af danskerne at Danmark bør forblive i EU!
@Martin Madsen
På hvilken måde er det 'fandeme langt ude at kalde EU demokratisk'? Er det fordi Danmark og øvrige små lande har langt mere indflydelse end deres størrelse tilsiger?
"Men i EU som i Folketinget tages beslutninger af det demokratiske flertal."
Hvis det bare var sandt, kunne jeg måske også tro på EU's overlevelse.
Og om nogle dage skal vi sikkert igen igen se et ynkeligt indlæg fra Pernille Skipper hvor EU beskyldes for en lang række ting som Danmark kan og skal løse selv.
Det er ikke EU som pålægger Danmark at stoppe kampen mod social dumping. Danmark kunne f.eks. blot indføre en anstændig mindsteløn, men dette er EL jo arge modstandere af. Man vil jo i EL hellere være ven med fagbevægelsen end at varetage den udsatte arbejdstagers interesser.
Det er ikke EU som pålægger Danmark at føre en manglende miljøpolitik. Tværtimod er det EU som igen og igen sættere skrappere krav til dansk miljøpolitik end folketinget selv kan finde ud af (vandmiljøplanerne, landbrugspakken, ...). Senest har EU også sat en stopper for vores nuværende regerings hede drømme om øget overvågning af egne borgere.
Det er ikke EU som forbyder Danmark at forbyde GMO og Round Up. Danmark kunne uden videre beslutte at foryde disse ting hvis folketinget ellers kunne blive enige.
Det er ikke EU som kræver at Danmark forbyder homoægteskaber, kun tre lande har et sådan forbud. Alligevel var dette Penille Skippers fremmeste argument (jf. hendes indlæg her i avisen forud for Europol afstemningen) mod afskaffelse af retsforbeholdet.
@Lars Bo Jensen
Kom da lige med et par eksempler på EU beslutninger som ikke er demokratisk vedtaget?
Demokrati kræver åbenhed.
De vigtigste beslutninger i EU tages af fora, hvor den demokratiske forankring består af at vi vælger nogen medlemmer af et parlament, mest ud fra deres indenrigspolitiske holdninger, som så peger på en stats- og udenrigsminister til at varetage vores interesser, eller vis de nu varetager, i ministermøder.
De eneste direkte valgte i Europaparlementet kan ikke rigtig beslutte noget på egen hånd.
Jeg kan heller ikke se at den magtfulde EU-kommission er specielt demokratisk.
Ingen af de steder hvor de reelle beslutninger tages i EU er der nogen åbenhed.
Sikke et kampskrift og indlæg den hensynende Gade, eller skulle man efterhånden sige Sti, begaver os med. Sikkert forfattet af den forvirrede aldersramte Holger, der ikke rigtig ved hvorfor EU er så godt at han kan forklare det. Derfor prøver han at angribe sine venner, så har han da gjort en indsats.
Nå men til Gade
Først lidt legetøj:
"Beslutninger om tilladelige stoffer i legetøj er i stedet en helt almindelig politisk konflikt – en konflikt som dem vi kender fra både kommunerne og Folketinget."
Hvem vil dog politisk kæmpe den kamp i Danmark, i kommunerne eller folketing eller EU??
Ingen.
Hvem kæmper den i EU vel at mærke UDEN nogen demokratisk legitimation??
Tak for den helt klare projektering af forskellen på demokratisk arbejde og så lobbyarbejde og industriens indflydelse i lovarbejdet i EU.
Så til lidt liberalisme:
"Jeg mener af hele mit hjerte, at vi er nødt til at gøre op med en elitær, ultraliberalistisk økonomisk politik."
Hvordan mon Gade tænker sig det ved at underkaste sig principper for at føre netop den og kun den politik??
Og så en griner:
" Er der noget, der kræver tættere samarbejde – også meget tættere og mere overnationalt samarbejde end det, vi har i dag – så er det da opgøret med ultraliberalistisk politik. Tag f.eks. indførsel af skat på finansielle transaktioner. Kamp mod skattely. Mere styr på banksektoren. Kamp for minimumsbeskatning af virksomheder."
Fordi EU i 65år ikke har kunnet eller haft til hensigt eller evnet at føre andet, end lige nøjagtig det modsatte af hvad Gade siger han ønsker??
Så sviget det helt for Gade:
"At resultater opnået i EU-samarbejdet f.eks. om hæderlige arbejdsforhold og miljøkrav så også vil spille en betydelig rolle i den globale kamp for en »globalisering med et menneskeligt ansigt«, skriver jeg bare for at tydeliggøre, hvor vigtig den europæiske politiske kampplads faktisk er i de her år. Den kan få direkte global betydning."
Gade har ikke opdaget at 130 000 østarbejdere underbyder hans vælgere ude på arbejdspladserne, bl. a. fordi Gade har svigtet totalt og går varmt ind for de frie bevægeligheder.
Tak skal Gade have for at præcisere, hvorfor tilhængernes synspunkter er skadelige for danskerne.
EL har vedtaget at stille kandidater til næste valg til Europaparlamentet, så de er vel på vej. Foreløbig kæmper de hvor de kan.