Læserbrev

EU’s kampplads er ikke demokratisk

Debat
19. januar 2017

Steen Gade skriver i debatindlægget »EU er en politisk kampplads. Kom og kæmp med, Skipper!« (den 14. januar), at han »mangler og savner« Enhedslisten i kampen for forbedringer i EU, for eksempel på miljøområdet.

Det forstår jeg ikke. Hvad er det for forslag om bedre miljøregler, som SF har stillet – i Danmark eller i EU – som ikke har fået Enhedslistens opbakning? Det samme spørgsmål kan stilles på det sociale område eller i kampen mod social dumping. Hvor er det, Enhedslisten har været »manglet og savnet«?

Til gengæld er der flere eksempler på det omvendte. Da Enhedslisten stillede forslag i Folketinget om, at Danmark i EU skulle arbejde for en social protokol mod social dumping, stemte SF imod. Forstå det, hvem der kan!

Så længe Danmark er medlem af EU, kæmper Enhedslisten selvfølgelig også her for forbedringer og imod forringelser, Men »EU-kamppladsen« er ikke neutral eller demokratisk, hverken hvad angår indretning eller traktatgrundlag.

Kan det nyliberalistiske og udemokratiske traktatgrundlag så ikke bare laves om? Jo, det kan det. Men ikke af et flertal i EU-Parlamentet. Heller ikke af et flertal af EU-lande, selvom de også dækker et flertal af EU’s borgere. Kun hvis samtlige lande uden undtagelse er enige kan EU’s såkaldte demokrati råde. Ellers kører maskinen bare derudaf. Det oplevede grækerne på den hårde måde.

»Der findes ingen EU-elite, der forhindrer os i at forbyde farlig kemi i legetøj«, skriver Steen. Men hvem er »os«? For der eksisterer bestemt et traktatgrundlag, som med EU-domstol og trussel om sanktioner forhindrer, at ét eller flere lande går foran og forsvarer deres borgere ved for eksempel at forbyde sundhedsskadelige kemikalier. Det er nemlig forbudt at gå foran på EU’s indre marked.

Når valget står mellem EU og befolkningens sundhed og velfærd, vælger Enhedslisten det sidste. Det synes vi også, at Steen Gade skulle.

Søren Søndergaard er folketingsmedlem for Enhedslisten

Serie

Venstrefløjens store EU-fejde

Tidligere SF-formand Holger K. Nielsen kritiserede i et indlæg i Information den 3. januar Enhedslistens EU-modstand, som han mener gavner højrepopulisternes ’projekt splittelse’ i Europa.

»Er Enhedslisten helt ligeglad med, hvad der kommer i stedet for EU – bare det braser sammen,« spurgte han og kaldte det »useriøst, hvis ikke man vurderer, hvilke konsekvenser ens politik kan få«.

Efterfølgende har debatten raset om venstrefløjens EU-holdning i Information.

I denne serie har vi samlet artiklerne og debatindlæggene.

 

Seneste artikler

  • Kommentar: Rina Ronja Karis alternativer til EU svækker demokratiet

    2. februar 2017
    Alt bliver godt, hvis det udemokratiske EU afløses af Europarådet, mener Rina Ronja Kari. Hvordan det skal sikre demokratiet, legitimiteten og de europæiske landes evne til at træffe fælles beslutninger, er svært at se
  • Venstrefløjen kan slet ikke klare sig uden EU

    1. februar 2017
    Hvis EU falder, falder Europas eneste mulighed for at stå op imod arbejdsgivernes og bankernes stigende magt over lønmodtagere og eksisterende demokratiske fællesskaber. Derfor bør Enhedslisten arbejde for at demokratisere EU, ikke for at afvikle det
  • Hvorfor er nye EU-kritiske bevægelser ikke slået igennem i Danmark?

    26. januar 2017
    Alternativet og Enhedslisten har knyttet sig til de to forskellige EU-kritiske grupper DiEM25 og Plan B. Men selvom grupperne henvender sig til de mange danskere, der er utilfredse med EU, har de endnu ikke gjort sig bemærket i den brede befolkning
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eyolf Brandt Saltholm

"Der findes intet realistisk alternativ til EU. Der findes ikke engang et utopisk alternativ til EU."

Vrøvl, simpelthen.

"Der findes intet realistisk alternativ til EU. Der findes ikke engang et utopisk alternativ til EU."

Hvis det er sandt så ser det sort ud. Sandheden er at Italien indenfor få år må smide håndklædet i ringen og forlade Euroen, og så er der stor sandsynlighed for at det hele ramler. "Super-Mario" kan ikke holde lænsepumpen i gang for evigt. Imens nedtællingen er gået i gang, så er Junckers eneste konkrete svar på krisen, at skabe en EU-hær og et gratis mobilnet. Man ved snart ikke om man skal le eller græde.

Jens Thaarup Nyberg, Flemming S. Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Eyolf Brandt Saltholm

Det ser virkeligt sort ud.
Dog kunne der faktisk nævnes et snes både af realistiske, og utopiske (måske realistiske) alternativer til EU. Lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Mange er forlængst etablerede, og meget er fortsat muligt at realisere. Det beror kun på politisk vilje, oplysning, organisation og mod.
At EU, og den øvrige kapitalistiske verden fortsætter som nu, er slet ikke realistisk.

Palle Yndal-Olsen, Jens Thaarup Nyberg, Flemming S. Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Eyolf Brandt Saltholm

Og at socialisterne og økologerne kan revolutionere, end sige demokratisere, den konstitutionelt kapitalistiske teknokratisk-oligarkiske oprindelige Kul- og Stålunion (EU), er det mindst realistiske af alt. Denne misforståelse er desverre med til at splitte venstrefløjen, til EU, storkapitalen og højrefløjens fordel. Men vi kan (skal) ellers kæmpe sammen og solidarisk om andre vigtige sager.
Men igen, som det hedder, der hvor alle tænker ens, er der ingen der tænker for meget.

Jens Thaarup Nyberg, Flemming S. Andersen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar