Læserbrev

Færre er fattige

17. januar 2017

For nylig offentliggjorde Oxfam-Ibis deres årlige rapport om den globale ulighed. Her kan det læses, at otte mænd nu ejer mere end halvdelen af jordens befolkning. Straks er rapporten helt ukritisk blevet delt overalt, og venstrefløjen raser igen mod kapitalismen og slipsedrengene på direktørgangene.

Dog kan rapporten ikke bruges til særlig meget. Måden, hvorpå Oxfam-Ibis måler ulighed, er blandt andet med begrebet nettoformue, hvilket slet ikke giver mening at benytte. Ifølge dem vil en afrikansk bonde med ingen gæld eller en tigger med 10 kroner i lommen dermed være bedre stillet end de mange tusinde danskere, der har gæld og en negativ nettoformue. Det hænger ikke helt sammen. At så mange medier og journalister sluger rapporten råt, er mildest talt meget problematisk.

Når man taler om global ulighed, bør der i stedet lægges fokus på, om fattigdommen falder eller ej. Og her er der ingen tvivl: Aldrig nogensinde har så få levet i fattigdom og så mange i rigdom. Det kan vi takke globaliseringen og den globale kapitalisme for, som har hævet folks levestandard markant de seneste 30 år. Man kan faktisk spørge sig selv, om nogen overhovedet er blevet fattigere siden 80’erne?

Venstrefløjen burde derfor i virkeligheden hylde den globale kapitalisme. Det er den, der har løftet millioner af mennesker ud af fattigdom og gjort levestandarden bedre for mennesker verden over. Og tak for det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den globale kapitalisme har ikke løftet millioner ud af mennesker ud af fattigdom, den har fundet det profitabelt at flytte millioner af arbejdspladser fra USA og EU til lavtlønsområder i Asien, og har dermed øget den sociale usikkerhed, skabt arbejdsløshed, migrantarbejdere, og sænket lønniveauet for de lavestlønnede dér. Og det helt unødvendigt, idet en spredning af kapitalapparatet med henblik på lokal produktion, vil udjævne den globale ulighed, men kapitalisterne ønsker at centralisere produktionsapparatet, med henblik på en robotisering, og de rigestes totale overtagelse af det produktionsapparat, som arbejderne har skabt, og kommende lokalkapitalister skulle lege med.

Og kapitalen løfter ikke en skid - det gør lønmodtagerne.

Det jeg grubler over i det forløb, er om det bevidst fra kapitalisternes side, eller en iboende systemfejl, der får kapitalismen til at handler så tåbeligt centralistisk?

Tidligere ville en sådan centralisering af produktionapparatet i sidste ende have udløst krig og en derved opstået spredning af produktionsapparatet.

Den hovedløse privatkapitalisme er en forbandelse, Andreas Ellgaard Bruhn.

Jan Weis, Søren Roepstorff, Eyolf Brandt Saltholm, Carsten Svendsen, Dorte Sørensen, Flemming S. Andersen, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Andreas Ellgaard Bruhn skriver: "Når man taler om global ulighed, bør der i stedet lægges fokus på, om fattigdommen falder eller ej. Og her er der ingen tvivl: Aldrig nogensinde har så få levet i fattigdom og så mange i rigdom."

Det ville have været fordelagtigt, hvis skribenten oplyste, hvordan hans kilde måler fattigdom. Man kan fx ikke nødvendigvis sige noget om de enkelte, konkrete indbyggeres kår og indkomst ud fra bruttonationalproduktet (BNP). Der kan nemt være relativt få, der skummer fløden, mens forholdene for andre befolkningsgrupper fastfryses eller forværres.

Dette ser vi fx mange af de steder i Syden, Østen og Sydamerika, hvor der foregår landgrabbing.* Også i Vesten foregår der landgrabbing, eksempelvis i USA og Canada i de områder, hvor der foregår fracking. I den sammenhæng anbefaler jeg stærkt dokumentarfilmen 'This Changes Everything'; http://laserdisken.dk/html/visvare.dna?vare=92801831941548193 og denne lille udsendelse: https://www.youtube.com/watch?v=dEB_Wwe-uBM

Frackingen introduceres med tvang eller løgnagtig manipulation eller et mix af begge dele. I Norden er man ikke meget bedre, fx når samerne i Norge og Sverige oplever landgrabbing fra militæret og industrien.

Landgrabbing og fracking er en eksistensiel fornedrelse og forbrydelse!

*: http://www.foei.org/what-we-do/land-grabbing + https://www.youtube.com/watch?v=CCB4ekJhoUM

Lise Lotte Rahbek, Bill Atkins, Eyolf Brandt Saltholm og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Denne remse om, at flere ja mange, mange mennesker er løftet ud af fattigdom - så at nogle få er blevet rigere bør de kun glæde sig over osv. kom både Kristian Jensen og Simon Emil Amesbøl (eller hvordan det staves) med i P1 i går. Det virker som det er blevet en fast remse fra højrefløjen til modangreb for spørgsmål om en stigende ulighed.

Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins, Peter Knap, Eyolf Brandt Saltholm og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Per Rønne-Nielsen

Færre er fattige. Det har ingen benægtet. Det står også i OXFAM-IBIS’ rapport. Gudskelov for det! Men vi må ikke stoppe med dén gode nyhed. (LA stopper jo heller ikke med at forlange topskatten afskaffet, selvom den er nedsat allerede) Men der er stadig mange hundrede millioner ekstremt fattige – ikke mindst på det afrikanske kontinent. Problemet er, at den vækst, der er i verdens økonomi ikke kommer befolkningerne til gode i disse lande, at de i forvejen rige tager en al for stor del af væksten til sig selv, og at der ikke skabes de nødvendige goder i form af skoler, sundhed, infrastruktur, kultur m.m. som skal til for at udvikle landene og gøre dem i stand til selv at fortsætte udviklingen. De problemer har kapitalismen ikke klaret at løse. Vi er tvært i mod vidner til skatteunddragelse i størrelsesordenen $100 mia. fra multinationale virksomheder, der i stort tal trækker kapitalen ud af de pågældende lande. Det skal vi ikke finde os i. Det skal der gøres noget ved!

Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Bill Atkins og Eyolf Brandt Saltholm anbefalede denne kommentar

Mon ikke venstrefløjen overlader det til Liberal Alliance, som læserbrevsskribenten kommer fra, at hylde den globale kapitalisme?

Når vi taler om at færre er fattige, så er det et løft fra niveau 1 til niveau 2 - og alle der begejstret hylder det, som en sejr for kapitalismen, burde smøres i selvbruner og dumpes i et slumkvarter eller en flygtningelejr uden pas.

Folk der lever for under 1 amerikansk dollar om dagen (niveau1), eller knap 5 kroner, er betegnet som meget fattige mennesker. Der er faktisk over 1 milliard mennesker, der lever for under 5 kroner om dagen. Når man så ser på hvor mange mennesker der lever for under 10 kroner om dagen (niveau), så er tallet faktisk helt oppe på 2,7 milliarder mennesker.

Niels Duus Nielsen

Dorte Sørensen, ideen om, at det er okay, at nogle bliver styrtende rige, hvis blot de fattigste også bliver en lille smule rigere, stammer fra moralfilosoffen John Rawls og hans skrift om "retfærdighed som rimelighed" (Justice as Fairness), som var et socialdemokratisk (i ordets oprindelige betydning) forsøg på at dele sol og vind, om ikke lige, så dog rimeligt.

Der er et stort behov for rimelighed under kapitalismen, som helt ureguleret blot vil koncentrere pengene på ganske få hænder, og det kun, hvis de rigeste aftaler indbyrdes ikke at gå efter hinanden, men kun at gå efter de fattige - ellers ville det ende som i et Matadorspil, med at en enkelt person til sidst vil eje hele verden. For tiden er det otte mennesker, der ejer halvdelen af verden, så vi er på (u)rette vej.

Og så længe vi underprivilegerede ikke kan blive enige om at ekspropriere de fælles værdier, som lige nu befinder sig på private hænder, er det vigtigt at have en slags rettesnor for, hvordan vi så fordeler goderne, så de fattigste ikke ender på gaden og det, der er værre - med brændende biler i gaderne som umiddelbar konsekvens.

Det var derfor Thornberg hele tiden talte om en "fair" politik, hun havde nemlig læst Rawls, og kendte åbenbart ikke det danske ord "rimelig". Men hvor Rawls forsøgte at finde et pragmatisk princip, der kunne gøre det muligt at forbedre forholdene for de ringest stillede ved at tillade en vis ulighed i samfundet, er hans tanker i politikernes regneark blevet omformuleret til, at ulighed er godt for samfundet, punktum.

Et godt eksempel på, at alle forsøg på at give underklassen midler i hænderne til at tilkæmpe sig friheden, blot vil resultere i, at magthaverne overtager disse midler og bruger dem imod os. Således er "partshøringer", som er en udmøntning af et forslag fra fra Habermas' kommunikative etik, blevet noget, det offentlige kan bruge til at slå borgerne oven i hovedet med. Ligesom "dekonstruktion", som var tænkt som en metode til at afmontere dårlige argumenter ved at fokusere på de blinde pletter i en argumentation, nu ublu er blevet "reverse engineered" (jeg kender ikke det danske ord) af reklame- og spinindustrien til netop at skabe disse blinde pletter.

Der er gode takter i Rawls' forsøg på at gøre retfærdighed til et spørgsmål om rimelighed, men projektet falder på, at det ikke går til ondets rod. At en eller anden tilfældig sydøstasiat bliver lidt rigere, er da glædeligt, men hvorfor det lige er mig, der skal betale, samtidig med at man friholder og endda forgylder de, der ejer mere, end de har brug for, er faktisk uforståeligt for mig, såvel objektivt som subjektivt. Og skulle jeg lade mig overbevise af de borgerlige og socialdemokratiske fejlslutninger er det subjektiviteten, der i sidste instans er sandheden, når vi beslutter os om de eksistentielt vigtige ting her i livet.