Allerede inden omstændighederne omkring terrorangrebet mod et julemarked i Berlin den 19. december var kendte, udpegede den tyske højrefløj Angela Merkel og hendes flygtninge- og immigrationspolitik som hovedansvarlig for den tragiske hændelse.
Europas terrorisme er det direkte resultat af Merkels bløde flygtningepolitik og EU’s åbne grænser, lød det.
Sammenkædningen af terrorisme med EU’s ’flygtningekrise’ vil formentlig definere valg i både Tyskland, Holland og Frankrig i det kommende år. Dette er bekymrende, fordi der ikke er noget faktuelt belæg for at argumentere for, at den øgede terrorisme i Europa hænger sammen med det større antal flygtninge i EU.
Undersøger man forholdene nærmere, viser det sig, at der kun er få ’små’ eksempler på, at flygtninge og asylansøgere har været involveret i terrorisme i perioden fra 2014-2016.
Langt størstedelen af terrorangrebene i EU er begået af EU-borgere, hvoraf nogle har været i Syrien (såkaldte syrienkrigere), og størstedelen har været kendt af myndigheder og nationale sikkerhedstjenester i forvejen.
Antagelsen om, at terrortruslen kommer fra den fremmede, ukendte og ’ansigtsløse’ asylansøger eller flygtning, er altså en myte. Tværtimod viser 2015 og 2016’s angreb, at vi kender terroristerne godt: De er, og har længe været, en del af vore egne samfund.
Kun få flygtningeterrorister
Alligevel bruger mange indtaget af flygtninge som forklaringen på de senere års stigning i terrorisme på europæisk jord. Således kunne Politiken lillejuleaftensdag med henvisning til den norske forsker Petter Nesser berette, at sammenlagt 19 personer i de seneste tre år har været involveret i terrorhandlinger efter at være kommet til Europa som flygtninge.
Tallet virker i sammenligning med vores research overdrevent og dramatisk. Vi finder kun ganske få – højst en håndfuld – eksempler på, at personer med regulær status som flygtninge eller asylansøgere har været direkte indblandet i terrorisme siden 2014. Vi har derfor set nærmere på tallene i den artikel, som Petter Nesser sammen med to norske kolleger netop har publiceret i online tidsskriftet Perspectives on Terrorism, og som er baggrunden for citatet i Politiken.
I artiklen skriver de norske forskere, at der blandt terroristerne involveret i angrebene den 13. november 2015 i Paris var 12, der rejste ind i Europa fra Syrien som flygtninge. Langt de fleste andre officielle gennemgange af angrebene taler dog kun om to – et tal, der også fremgår af Nessers appendiks til artiklen.
Lad os bare skrive ’mindst to’, for efterforskningen kan ende med at vise, at der var flere. Pt. står det dog ubekræftet hen.
Dertil kommer spørgsmålet om, hvorvidt de registrerede angrebsmænd reelt var flygtninge – altså om de havde flygtningestatus. I Paris var sagen, at alle involverede var EU-borgere med undtagelse af to – en pakistaner og en afghaner – som dog ikke var flygtninge. Mange af angrebsmændene var allerede kendt af de nationale sikkerhedstjenester, og seks af dem var endda registreret som terrormistænkte i internationale databaser, bl.a. Schengen Information System (SIS) pga. deres rejser til Syrien.
Hvordan kommer man så frem til, at Paris-angrebene så involverede ’flygtninge’? Svaret er, at to af terroristerne brugte falske syriske dokumenter, herunder et syrisk pas, som var registreret stjålet i Interpols database, til at registrere sig som asylansøgere i Grækenland, før de rejste videre via flygtningestrømme til Ungarn.
Det vigtige er imidlertid, at de altså ikke var flygtninge eller asylansøgere, men EU-borgere og almindelige migranter, der foregav at være syriske asylansøgere.
I de norske forskeres tal indgår tillige en række sager, hvor personer f.eks. er tilbageholdt pga. mistanke om terrorplaner. Sagerne er imidlertid ikke afgjort. I nogle af sagerne mistænkes de involverede tillige for at rejse under falsk identitet som flygtninge, men det gør dem jo hverken til asylansøgere eller flygtninge.
Overbelastet grænseapparat
Hvordan kan det lade sig gøre for terroristerne at smugle sig ind i EU? For at forklare det er det nødvendigt at gøre flygtningekrisen – ikke flygtninge, men EU’s håndtering af dem – til en del af fortællingen.
Ved EU’s ydre grænser registreres asylansøgere, og de og deres dokumenter sikkerhedstjekkes. Når Paris-angriberne kunne udgive sig for at være flygtninge, var det, fordi et overbelastet ydre grænseapparat ved flygtningekrisens begyndelse ikke havde ressourcer eller kapacitet til at registrere ankomne asylansøgere eller krydstjekke dokumenter med internationale databaser såsom SIS og Interpol.
Havde man gjort det, ville man have fået information om stjålne pas og kendte profiler. På grund af den manglende kontrol lykkedes det for mindst to af Paris-gerningsmændene at komme ind i og rejse rundt i EU.
12 af de Paris-involverede blev stoppet af nationalt politi i EU eller gik igennem registrering ved EU’s ydre grænser. Men både grænsepersonale og nationalt politi manglede kapacitet til at bruge internationale databaser, hvilket betød, at angrebsmændene kunne passere grænserne uden at blive afsløret.
Mest kendt er måske, at fransk politi efter en kort afhøring løslod Paris-terroristen og fransk-belgieren Salah Abdeslam et par timer efter Paris-angrebene, fordi de belgiske myndigheder havde registreret ham i en anden database end den, franskmændene søgte i.
Konklusionen er altså, at Paris-angrebenes relation til flygtningestrømmen primært består i, at svagheder i EU’s grænse- og politisamarbejde under flygtningekrisen tillod mistænkte EU-borgere, syrienkrigere og terrorister at rejse mellem EU og Syrien uden at blive genkendt, ligesom det i mindst to tilfælde lykkedes dem at registrere sig som asylansøgere.
Kendte gerningsmænd
I juli måned i 2016 var der tre voldshandlinger i Tyskland relateret til asylansøgere og flygtninge: En blev begået af en voksen pakistaner, der under falsk identitet som uledsaget 17-årig afghaner søgte asyl; en anden blev begået af en flygtning, hvis handling af de tyske myndigheder betegnes som en amokhandling og ikke terrorisme; den tredje stod en afvist asylansøger bag. Tre døde, heraf to gerningsmænd, og 22 blev såret ved disse handlinger.
Gerningsmanden ved julemarkedet i Berlin i december, Anis Amri, havde ligeledes fået afslag på asyl. Han kom i 2011 til Italien fra Tunesien, hvor han var dømt for kriminalitet. I Italien blev han igen idømt fængsel for vold og anden kriminalitet og sad inde i tre et halvt år.
I 2015 kom han til Tyskland, hvor han på baggrund af advarsler blev overvåget af myndighederne indtil få uger før sin terrorhandling. Han var altså kendt af myndigheder i både Italien og Tyskland, og han kom ikke til EU i forbindelse med flygtningestrømmen i 2015.
Går man de kendte sager igennem; dem, hvor der er i stor skala er organiseret og gennemført fatale terrorangreb, nemlig Charlie Hebdo og Hyper Cacher kosher-angrebene i januar i Paris 2015, 13. november 2015-angrebene i Paris, samt Bruxelles-angrebene i marts 2016, er der ingen tvivl om, at de alle er gennemført af EU-borgere (immigranter eller efterkommere af immigranter).
De fleste gerningsmænd var kendt af myndighederne, havde været eller var under overvågning, og en del af dem var endda efterlyst internationalt.
Langt de fleste stammer fra velkendte netværk i Frankrig og Belgien, hvor de er født eller har boet det meste af deres liv.
Behov for mere EU
Terrorens rod er altså ikke flygtningene. Baggrunden for, at terroristerne kunne rejse frit rundt og samtidig løsningen på problemet, skal derimod findes i EU’s politi-, efterretnings- og grænsesamarbejde.
Det centrale spørgsmål er, hvordan personer, der er kendt af de europæiske sikkerhedstjenester og for nogles vedkommende endda er efterlyst, kan gennemføre de voldsomme terrorhandlinger, som især Frankrig er blevet ramt af?
En del af forklaringen er manglende samarbejde og koordination mellem de nationale sikkerhedstjenester. Derfor ligger svaret på terrortruslen lige for: Større EU-samarbejde om sikkerhed, politi og efterretninger mellem medlemsstaterne – ikke mindre.
Fremfor at de enkelte EU-stater udvikler deres egne nationale sikkerheds- og grænsekontroller, er et forstærket EU-samarbejde nødvendigt. Staterne skal kunne trække på fælles databaser, der registrerer falske pas, terrorister og syrienskrigere.
EU udvider i 2017 bestræbelserne på øget koordinering og bedre registrering i databaser bl.a. gennem Europol Information System (EIS), som Danmark desværre ikke har direkte adgang til efter den netop indgåede aftale med EU om Europol.
Danmark kan altså ikke søge direkte i den database, der har registreret 3.850 navne på såkaldte syrienkrigere – som dem fra det fransk-belgiske netværk, der rejste mellem Frankrig, Belgien og Syrien og begik de store terrorhandlinger i Frankrig og Belgien.
Erfaringerne fra 2015 og 2016 burde være, at mindre EU-koordination staterne imellem har ført til brist i sikkerhedsberedskabet og gjort det muligt for mistænkte og kendte terrorister at passere såvel EU’s ydre som de hastigt etablerede indre grænser. Skal Europa styrke beredskabet mod terrorisme, skal der derfor ikke mindre, men meget mere EU til.
Maja Felicia Falkentoft er cand.scient.soc. i sikkerheds- og risikoledelse fra Københavns Universitet, og Lars Erslev Andersen er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
Hokus-Pokus-Filihankat! Og katten gør æg!
Det er ikke flygtninge, der står bag terroren i Europa, men os selv, fordi vi ikke snakker sammen (sic!) - Spørg bare tyskerne og svenskerne ...
Det er næppe nok, at se bagud og konstatere, at de fleste terrorister var ’homegrown’ – situationen i Europa er det seneste år forandret radikalt og kræver opdaterede svar – men det er måske en for stor mundfuld for DIIS, som åbenbart ligger inde med et standardsvar på alt - det er vores egen skyld det hele ...
Det er da noget nyt, Jan Weis, at du ligefrem benægter fakta.
Artiklen påviser, at det er EU-borgere, der står bag terroren i Europa, og at der derfor ikke er grund til at frygte flygtningene. Men du insisterer altså på at være bange for flygtningene, selv om det faktisk ikke er deres, men derimod vores egen skyld? ("vores" = "os EU-borgeres").
Hvad blev der af dem frygtløse civilingeniørs respekt for håndgribelige sandheder og no-nonsense accept af kendsgerninger?
Og det er fakta.
Ja ja, Niels Nielsen, halvdelen af den tyske befolkning mener nu, at flygtningene efterhånden fylder for meget i kriminal-statistikkerne (lissom dér, hvor du bor) og begynder at danne private vagtværn - dét er fakta, ingen kan benægte, men om det så er signifikant for udviklingen, er naturligvis en helt anden sag - men hvad tror Nielsen? - er det ikke også tyskernes egen skyld? ...
Personligt er jeg ligeglad og frygter kun 'hende, der skal adlydes' ellers 'niemandem auf der Welt' - måske lidt ham det seneste politiske fænomen, hvad er det nu lige den nye US-stand-up-komiker hedder - uh-haue-haue-ha ... ;-)
Det er ikke indvandrere der udøver mest terror, men deres efterkommere.....?
Så derfor udgør indvandrere ikke et problem??
Der er ikke belæg for at sige at terrorister ankommer imellem flygtningestrømmen.
For vi ved det ikke , for vi har ikke undersøgt det??
Godda´mand økseskaft.
Jan Weis og Flemming S. Andersen, tror I ikke at i blander begreberne sammen? Der er altså forskel på flygtninge og indvandrere.
Niels Nielsen
Det er jeg da helt enig i.
Men vi mangler at få den sondring gennemført, så hvis alle andre ikke ser en forskel, er det vel ok at vi gør det samme??
Nej, Flemming S. Andersen, tværtimod er du med til at styrke en udbredt fejlslutning. Så du burde netop gøre et stort nummer ud af forskellen, hver gang, hele tiden.
Niels Nielsen
Ja måske har du ret, det har du nok.
Problemet er jo at hovedparten af de ankomne, uden at de selv aner det, er migranter og ikkeflygtninge.
Det gør ingen forskel for dem, om deres liv er usselt og uden udsigt p.g.a. fattigdom eller det er p.g.a. krig.
For os er der kun tilsyneladende en forskel imellem de to grupper, men vi kan kun udelukke den ene gruppe ved at henvise til den anden. Når flygtningespørgsmålet er løst, så står vi stadig med det moralske dilemma at mennesker uden fremtid og liv, ønsker at søge lykken her hos os, med de forandringer af vor levevis, lovgivning, rettigheder og muligheder det nu har som konsekvens.
Problemet for vore samfund forsvinder altså ikke ved en sondring imellem flygtninge og migranter, men kalder derfor endnu mere på holdbare løsninger i lokalområderne.
Vi skal holde op med at tro vi kun kan hjælpe og gøre godt her, hvor vi selv kan varmes ved synet og manifestationen af vor egen godhed og først og fremmest begynde med at skabe ordentlige levevilkår for både flygtninge og migranter.
Infrastruktur, sundhedsvæsen, mulighed for at påvirke egen situation, er nøgleord for et ordentligt liv, her som der og for at kunne løse den opgave for andre, kræves det at vor egen situation ikke gøres mere vanskelig ved en stadig tilgang af mennesker vi ikke har noget at tilbyde.
Flemming S. Andersen, jeg anerkender selvfølgelig, at DK ikke kan rumme alverdens fattige mennesker, og at vi er nødt til at begrænse indvandringen.
Men det er jo netop derfor vi skelner mellem flygtninge og indvandrere. Vi kan for min skyld lave et totalt indvandrerstop i morgen, så længe indvandrerne ikke er forfulgte eller på flugt fra overhængende livsfare, og så længe vi har undtagelser, der tillader danskere at forelske sig på tværs af landegrænser og stifte familie her i landet. Men vi kan ikke bare uden videre afvise krigsflygtninge, af både moralske og juridiske (konventionerne) årsager.
Et indvandrerstop kræver dog, at vi som privilegeret nation gør en indsats i de lande, indvandrerne udvandrer fra. Men det ønsker magthaverne ikke, de lukker grænserne og sparer på ulandshjælpen - med andre ord, de lukker øjnene og ignorerer problemerne. Som så vokser sig større og større, i takt med klimaforandringer og almindelig menneskelig krigeriskhed.
Det kræver også, at vi accepterer de indvandrere, der er i landet i dag. Man kan altid diskutere, om det var en klog beslutning at invitere gæstearbejdere til DK og efterfølgende give dem statsborgerskab. Men det har man altså gjort, så det er den bane vi nu engang spiller på.
At indvandrerne og deres efterkommere fylder godt i kriminalitetsstatistikkerne skyldes jo ikke, at de er dårlige mennesker, men nok snarere, at de ikke får lov til at blive fuldgyldige danskere/europæere, men konstant mistænkeliggøres. Af deres forældre, som frygter, at de mister deres rødder, og af reaktionære danskere, som bare ikke bryder sig om fremmede.
Jøderne blev tvunget til at bære en jødestjerne, de nye udstødte behøver vi ikke at sætte etiket på, de har jo allerede deres hudfarve.
Niels Nielsen
Der er ikke store vigtige forskelle i vor opfattelse, tror og håber jeg.
Men jeg tror vi skal vende argumentationen rundt og begynde med historien, hvor vi glad indførte fremmedarbejdere, som vi sikkert kan blive enige om var det traditionelle forsøg på at annullere det side af arbejdsmarkedet hvor lønnen bliver uønsket høj for arbejdsgiversiden.
Hver eneste gang siden, har sangen været den samme fra arbejdsgiverside når markedet har virket til gunst for lønmodtagerne og lønstigninger, uden nogen form for hensyn til hvad omkostningerne har været for samfundet, både i sammenhængskraft og omkostninger, bare lønnen blev pressset ned.
Det er en detalje der er værd at få med, i billedet af hvorfor samfundet har problemer med opdelte grupper, når man intet har at tilbyde tilflyttergruppen.
Ingen andre end arbejdgiversiden ønskede udviklingen, ingen ønskede at afgive sit arbejde, bolig eller sociale position for at give plads til de nytilkomne, som alligevel voksede over tid med flygtninge og familiesammenføringer ect. til at udgøre en udsat gruppe.
Simpelt hen fordi vi ikke havde noget som helst at tilbyde.
Problemet eskalerede ved hver krise startende med energikrise, kartoffelkur o.s.v. hvor presset ned af røbede at vi ikke engang kunne sørge for "vore egne" og derfor slet ikke havde overskud til at rumme.
Alligevel fortsatte udviklingen til den nåede de samme gettodannelser, de samme bandeproblemer, den samme afstandtagen fra de unge anden/tredie generationer, som aldrig fik lige muligheder med andre for at opnå social status.
Når det er sagt, så har du ret i at arbejdet med integrationen af de der er her, påhviler os alle. Ikke kun de tilkomne men også alle os andre, fordi de tilkomne ikke kan magte den opgave alene nogensinde.
Men når du siger at du ønsker indvandrerstop og sondring imellem flygtninge og migranter, så må jeg gentage at det er et hult, uholdbart argument.
Det har ikke rod i medmenneskelighed, men alene det behagelige og pragmatiske, at være fri for at tage stilling til de mange migranter, ved at tage sig af det mindre antal flygtninge, såvidt det ikke ødelægger noget økonomisk, og så se stort på det faktum at set fra deres side er deres ulykkelige situation den samme.
Den virkelighed vil ramme os i samme øjeblik vi får styr på flygtningesituationen, for så skal vi med åbent ansigt og høj pande, sige nej til udsultede mennesker uden fremtid i eget land, der vil vedblive at strømme imod vore grænser, fordi de ikke har andet valg eller mål.
Så kan vi ikke længere gemme vore hensigter bag en konvention, men er enten nødt til at udvise en medmenneskelighed der vil ødelægge vor eget samfund og kultur, hvilket er uset i historien eller vi må bruge alle de mindre pæne midler vi ikke vil være bekendt idag, for at holde dem ude, og lukke øjnene i skam.
Løsningen på både flygtningeproblemet og migranterne ER det samme, og som du siger massiv indsats i de lokalområder der udgør et problem, og det har vi svært ved at indse.
Så der er i mine øjne ikke argumentation for at pleje vort godhedsgen og pudseglorien ved at hjælpe få mennesker her og lægge sten på de mure der er bygget i vort samfund, når vi kan hjælpe flere i deres hjemlande med den indsats vi under alle omstændigheder bliver nødt til, uanset hvad vi vil yde idag.
Puha en lang omgang er jeg bange for, håber den glider ned og er til at fordøje.
Niels Nielsen og Flemming S. Andersen - gode perspektivkryds ... tak for dem. Oveni jeres skitser skal vi så lægge at vi som nation/medlem af EU og NATO er garanter for en verdensorden og en udenrigspolitik, som virker problem- og katastrofe(re)producerende, og dermed også migrations- og flugtgenererende. Foruden at destabilisering, tørkekatastrofer, oversvømmelser og krige i varierende grad besværliggør de nødvendige genopretningsinitiativer (som altså heller ikke for alvor tages). Sværdet er i sandhed flerægget og spiralen fører vist nedad.