Folk

FOLK

Debat
25. januar 2017

Vandbærere

Efter massiv folkelig modstand har Aqua D’or droppet planerne om at sælge flaskevand på alle landets skoler. »Det har aldrig været vores hensigt at konkurrere med postevand,« lyver salgsdirektør Frederik Meyer over for DR.

Problemknusere

Beslutningen er en sejr for radiomakkerparret Peter Falktoft og Esben Bjerre, der i ugevis har søgt at mobbe vandfirmaet til fornuft. FOLK håber, de nu går i kødet på den geopolitiske krise i Det Sydkinesiske Hav. Please, drenge!

Mandeundertrykkere

Folkeskolen er i øvrigt en ligestillingspolitisk kampzone. Undervisningsministeriets nye tal viser, at pigernes karaktersnit er 1,9 højere end drengenes i dansk. Også i fysik og kemi er pigerne bedst. FOLK mener: karakterkvoter eller kaos.

Duksedrenge

Endelig viser Ungdomsundersøgelsen 2016, at 14-15-årige er mindre kriminelle og mere stressede. Som teenageidolet Gulddreng synger: »Alle si’r det er så slemt, for mig er alting fucking nemt. Ja det’ så nemt, nemt, nemt, nemt. Baby du’ så nem.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her