Debat
1. februar 2017

Guds søstre

Bibelen er for maskulin, mener flere britiske og amerikanske præsteuddannelser ifølge Kristeligt Dagblad. For at få mere ligestilling ind er Guds sønner blevet til børn, og brødre har fået søstre i nye bibler. Amen, det skal nok skabe drama.

Royalister

Mere end 1,6 mio. har skrevet under imod Trumps statsbesøg i Storbritannien. De ønsker ikke, at det engelske kongehus skal besmittes af Trumps ’misogyni og vulgaritet’. Politikerne må han gerne besøge. Royalister har sgu god stil.

Fjeldhelt

Den norske regionalavis Arbeidets Rett har spurgt værkfører Lars Jordet om, hvem han ville tage med på en øde ø: »Donald Trump – for at tage en for holdet.« Den gæve kommentar betød, at avisen har slået alle tidligere læserrekorder.

Brian Mikkelsen

Erhvervsministeren vil fjerne obligatorisk skiltning, så kviklånsfirmaer og bilforhandlere ikke skal oplyse om omkostningerne ved et lån før selve kontrakten. Det må da også snart være på tide med en god gammeldags finanskrise!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her