Klumme

Gå med dig, fagforeningsdame. Vi har ikke tid til at tale

Det er sin sag at kalde underbetalte østarbejdere til arbejdskamp. Hovedentreprenører bryster sig af at have indgået overenskomst, men sælger dele af arbejdet fra til firmaer, der fusker, snyder og underbetaler
Arkivfoto

Arkivfoto

Tine Sletting

5. januar 2017

Jeg står i en skurvogn på en byggeplads. Her sidder et nedriver-sjak og spiser frokost. De er fra Polen, og kun en enkelt taler lidt engelsk.

De inviterer mig beredvilligt indenfor, men det er svært at forklare om fagforeninger, danske lønninger og arbejdsmiljø, når man ikke taler samme sprog.

De fleste kigger ned i bordet og spiser deres madpakker i stilhed, mens jeg forsøger at forklare den eneste engelsktalende, hvorfor det er vigtigt at stå sammen om bedre løn og sikkerhed.

Besøget hos det polske nedriver-sjak er et af de bedre, jeg oplevede, da jeg i en måneds tid besøgte byggepladser for fagforeningen.

Det lykkes faktisk at få en god diskussion med ham, der kan engelsk, og han siger, at de andre er nysgerrige efter at forstå, hvad vi taler om. Derfor aftaler vi, at jeg skal komme tilbage med en polsk tolk ugen efter.

Så tolken og jeg møder op ved skurvognen som aftalt, og der kommer også en flok polske nedrivere ved frokosttid. Men det er ikke dem, jeg talte med sidst. Jeg hilser forvirret på dem, og tolken forklarer på polsk, at vi kommer fra fagforeningen. Svaret er meget kontant: »Vi har ikke tid til at tale. Vi har ret til at sidde i fred i vores pause.«

Jeg er noget slukøret, da vi kører derfra, og undskylder over for tolken, at jeg har spildt hendes tid. Hun er til gengæld ikke overrasket. Hun laver den slags besøg hver dag og ved, hvor svært det er at få kontakt til mange af de østeuropæiske arbejdere.

For det første er netop det nedrivningsfirma kendt for at rykke deres ansatte hurtigt fra plads til plads, så de er svære at organisere. For det andet er hun sikker på, at de er blevet instrueret i ikke at tale med fagforeningen, når de så prompte afviser os. »Chefen har bare fået et nys om, at vi kom,« forklarer hun. »Sådan er det virkelig tit.«

Hvis de ansatte ikke vil samarbejde, så er det svært at hjælpe dem. Nedriver-firmaet har godt nok overenskomst, men da jeg undersøger det nærmere, viser det sig, at der et ekstra mellemled: Nedriverne er hyret ind af en underentreprenør til det firma, som officielt står for nedrivningen. Det er en kendt måde at omgå overenskomsten på.

Jeg kender jo byggepladserne fra mit arbejde som tømrer. Alligevel har det været noget af en øjenåbner at køre byggepladsbesøg flere uger i træk. Jeg har mødt lithauere, der arbejdede til 25 kroner i timen.

Rumænere, der ikke turde tale med mig, men i stedet ringede op til deres russiske boss og stak mig telefonen. Polakker, der kom til at fortælle mig, at de fik 70 kroner i timen, selv om byggeriet var omfattet af klausuler om overenskomstmæssig løn.

Det var frustrerende af især to grunde: For det første er der så uendeligt mange byggepladser, hvor folk bliver snydt, underbetalt og udsat for farligt arbejdsmiljø. Det er helt uoverskueligt, hvor man skal begynde og slutte. De seneste tal fra Fagladet 3F viser, at der sidste år arbejdede 119.617 østeuropæerne i Danmark.

For det andet er det i mange tilfælde umuligt at gøre noget ved, at folk arbejder til 25 kroner i timen. Hvis firmaet ikke har overenskomst, er der jo ingen mindsteløn. Ofte går de som underentreprenører til et eller flere andre firmaer, som har overenskomst.

Man kan så trevle hele kæden op og gå til hovedentreprenøren, der typisk vasker hænder og ikke kender noget til underbetaling og fagforeningsfjendsk virksomhed.

Det polske nedriver-sjak er netop et eksempel på, at man opretter nye cvr-numre for at omgå de spilleregler, vi har på det danske arbejdsmarked. De bliver brikker i et spil, hvor danske lønmodtagere og de mindre byggefirmaer bliver presset, mens de største entreprenører øger profitten.

Om lidt går forhandlingerne om de nye overenskomster i gang. Endnu engang kæmper byggefagenes fagforeninger for at få indført kædeansvar i overenskomsterne. Et kædeansvar handler netop om, at hovedentreprenørerne ikke bare kan løbe fra deres ansvar.

Kædeansvar betyder, at hvis man underskriver en overenskomst, så står man også til regnskab, når ens underentreprenører bliver taget i at bryde overenskomsten.

I dag sælger store firmaer store dele af arbejdet fra til andre firmaer, der sjovt nok kan gøre det utrolig billigt. Fordi de ikke betaler den overenskomstmæssige løn. Fordi de snyder deres ansatte for pension. Fordi de sparer på arbejdsmiljøet.

Helga Mathiassen er tømrerKlummen er udtryk for skribentens egen holdning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Elisabeth Andersen
  • Vivi Rindom
  • Holger Madsen
  • Steffen Gliese
  • Hans Ditlev Nissen
  • Nils Sørensen
  • Flemming Berger
  • Viggo Okholm
  • Anne Eriksen
  • Steen Sohn
  • Dorte Sørensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Duus Nielsen
  • Grethe Preisler
Elisabeth Andersen, Vivi Rindom, Holger Madsen, Steffen Gliese, Hans Ditlev Nissen, Nils Sørensen, Flemming Berger, Viggo Okholm, Anne Eriksen, Steen Sohn, Dorte Sørensen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Tak til tømrersvend Helga Mathiassen for denne oplysende artikel om, hvor svært det er at håndhæve de danske regler om mindsteløn og arbejdstager-rettigheder over for 'arbejdsgivere', som groft udnytter Schengen-reglerne om 'arbejdskraftens fri bevægelighed' i henhold til Mastricht-traktaten til egen fordel og udhuling af arbejdernes hårdt tilkæmpede menneskerettigheder.

Og tak til dagbladet Information, som fortrinsvis læses af 'udfaldstruede højtuddannede intellektuelle prækariatmedlemmer' fra Djøf og Magisterforeningens A-kasser, for at bringe det til sine læseres kundskab.

Her var måske noget for vores dygtige danske EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager at tage fat på, når hun en gang bliver færdig med at udstede bøder til kreative skattefiflere i bank- og finansierings-branchen.

Elisabeth Andersen, Allan Stampe Kristiansen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Det er ikke østarbejdernes skyld
Det er ikke engang politikernes skyld
Det er udelukkende fagforeningerne der har kastet håndklædet i ringen og er gået over på den anden side. Hvor er arbejdskampen?
Hvor er strejkerne når sådanne forhold som ovenstående bliver fundet?
Rettigheder skal altid tilkæmpes, de kommer ikke fra politik og arbejdsgivere.

Niels P Sønderskov, Morten Blicharz Nielsen, Allan Stampe Kristiansen, Jan Kønig, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Torben Skov, morten rosendahl larsen og Charlotte Svensgaard anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Vestager : Sådan er det jo - underforstået : og det skal der heller ikke laves om på.

Allan Stampe Kristiansen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
John Christensen

Er ligesom Grethe Preisler o. a., ret så begejstret for Helga Mathiassens skriverier i denne avis.
Sikke et engagement den unge dame desuden lægger for dagen - så fedt!

Der er tryk på i byggeriet for tiden, og indenfor flere fagområder er der fuld eller næsten fuld beskæftigelse. Det skal da udnyttes til at bakke op om de forhandlinger om overenskomstfornyelse - hvor medlemmerne kræver stop for social dumping.
Bevidstheden om den styrke der udspringer af sammenhold er desværre ikke i alle tilfælde tilstede, så det bliver ikke så enkelt som Martin Madsen herover forsøger at skitsere det.
Byggefagsfagforeningerne og de ansatte på arbejdspladserne er nødt til at gøre det sammen, ellers vil styrken ikke være til at få indført det ønskede kædeansvar.

Tømrersjakket på byggepladsen Axel Towers i centrum af København vandt for nylig en konflikt om lokal lønaftale, og man kan håbe på at den sejr kan inspirere andre håndværksgrupper til at få forbedret vilkårene - mens der er gang i den. Axel Towers sagen viser styrken ved sammenhold bedre end noget andet

Kampen imod social dumping har foreløbigt varet i mere end 10 år - så det er ikke bare lige sådan at få skik på - desværre!

Dumping foregår også ved udbredt brug af vikarbureauer indenfor byggeriet.
Har erfaret at mange vikarer aflønnes betydeligt under lokalområdets løngennemsnit for fagene, og det kan sgu da ikke passe - hvis vikarreglerne overholdtes. For så skal vikarer aflønnes på samme vilkår som øvrige ansatte på opgaven. Der fuskes med ikke at udbetale tillæg og den slags - ellers kunne bureauerne jo ikke tjene noget!

Mange har svært ved at få andet arbejde end netop vikararbejde, så det breder sig - det skidt!

God dag der ude

Herman Hansen

...Efter den læsning må det stå klar for en hver, hvorfor Den-Lille-Svindler synes det er vigtigt at bevare den danske model med løn- og arbejdsforholdsforhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og ikke ønsker en politisk vedtaget mindsteløn for arbejde udført i Danmark.

...Den vil jo nok være en lille bitte smule højere end 25 kr. i timen. Ik.

Elisabeth Andersen og Britt Kristensen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Men at fastsætte en politisk bestemt mindsteløn på f.eks. 115 kr. i timen forhindre jo ikke arbejdsmarkedets parter i at indgå en bedre aftale. Vel.

...Sjovt nok, eller hvad man nu skal kalde det, ønsker fagforeningen heller ingen politisk bestemt mindsteløn. Fagforeningsbosserne har jo andre interesser nu hvor de er blevet sovset ind i magtens tindes kredse.

Er det ikke lidt for hurtigt at give op bare fordi "nogen" af en eller anden grund ikke vil tale med en ??

Hvad med lidt skriftligt materiale på de sprog, som gæstearbejderne taler og en gruppe af fagforeningsfolk, der bagefter står udenfor arbejdspaldsen og giver en kop kaffe til gæstearbejderne?

Eller hvad med at få et par fagforeningsrepræsentanter fra geæstearbejdernes hjemland op til Danmark og bistå med kommunikationen ?

Der er masser af virksomme initiativer, som artiklens forfatter og dennes fagforening kunne tage - bare at give op og klage over tingenes tilstand i Information er for sølle ???

Hvis f eks journalister og eksportsælgere var lige så lette at "vippe af" , så ville det se skidt ud.

Morten Blicharz Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Det ene udelukker vel ikke det andet, Steffen Gliese.

Hvad er der i vejen for at give de mennesker, der løser de nødvendige arbejdsopgaver, som ikke kan løses af industrirobotter, en ordentlig løn for at løse dem og nogle ordentlige arbejdsvilkår at løse dem under?

Frem for at at bruge alle 'rationaliseringsgevinsterne' i den offentlige sektor på skattelettelser til topskattydere' og 'aktivering' af langtidsledige syge, handicappede og udslidte industriarbejdere af alle i køn med 'pipfuglekurser' i jobsøgning og networking og indsamling af hundefækalier og andet henkastet affald på de tilbageværende endnu ikke privatiserede rekreative arealer.

Mens vi venter på 'det globale økonomiske opsving', der stadig ikke har indfundet sig efter bank- og boligboblernes synkrone eksplosioner i 2007-08-09-10-11-12-13 og -14.

Elisabeth Andersen og John Christensen anbefalede denne kommentar
John Christensen

Robert Kroll - hvorfor synes du at Helga klynker?
Hun stiller blot skarpt på, hvor svær opgaven med at komme de berørte mennesker i tale faktisk kan være. Det er ikke en klagesang, men en opfordring til at alle gør deres for at medvirke til at skabe det nødvendige sammenhold.
At opgive kampen fordi fagbevægelsen er forpampret er da sølle!
Kæmp og smid pamperne ud.
Det er på generalforsamlingerne og kongresserne i de enkelte fagorganisationer - det slag skal slås!
Det er ikke bare sort hvidt det her.

Mennesker skal IKKE arbejde for en MINDSTELØN - de er ofte meget mere værd end det!

Enten forsvarer man "Den danske Model" - eller også gør man det ikke.
Modellen beror på, at arbejdsmarkedets parter - selv fastsætter vilkårene. BASTA.

Se f.eks. hvordan det er endt med Arbejdsløshedsforsikringen, som er reguleret ved lov. Den har ALDRIG været dyrere og dårligere end netop nu.

God dag der ude