Kommentar

Holger K. Nielsen svarer Ø: Jeres EU-politik er det rene dagdrømmeri

Der er borgerligt flertal i Europa. Så hvis Enhedslistens hede drøm om at erstatte EU med en helt anden form for samarbejde gik i opfyldelse, ville det næppe bygge på noget, der bare minder om Enhedslistens politiske program. At tro det er det rene dagdrømmeri
’Det er det rene dagdrømmeri, når EL ønsker at erstatte EU med en helt andet form for samarbejde uden politiske uenigheder, men med fuld tilslutning til EL’s principprogram. Ligeså lidt som det kommer til at ske i Danmark, kommer det til at ske i Europa,’ skriver Holger K. Nielsen.

’Det er det rene dagdrømmeri, når EL ønsker at erstatte EU med en helt andet form for samarbejde uden politiske uenigheder, men med fuld tilslutning til EL’s principprogram. Ligeså lidt som det kommer til at ske i Danmark, kommer det til at ske i Europa,’ skriver Holger K. Nielsen.

Hougaard Niels

Debat
24. januar 2017

I en kommentar den 18. januar spørger Enhedslisten (EL) til, hvordan SF vil trække EU i en mere social retning.

Et godt eksempel på netop det er Danmarks tilslutning til det igangværende arbejde med en europæisk finansskat. Den kamp skal Danmark kaste sig offensivt ind i, hvilket ville have været en umulighed, hvis Danmark meldte sig ud af fællesskabet.

For EL er det eneste svar på EU’s problemer imidlertid, at Danmark trækker sig ud. Men den meget begrænsede mulighed for indflydelse ved EU-exit så vi et fuldt udfoldet eksempel på forleden, hvor den britiske premierminister Theresa May fremlagde visionen for Storbritannien efter deres exit: skattely, grænsekontrol og liberaliseringer.

Det lyder langt fra EL’s rød/grønne visioner om et nyt EU uden magtforhold og politiske uenigheder. Jeg ved godt, at det ikke er EL’s håb, men desværre vil den nok være det scenarie, vi vil se udfolde sig i Danmark og resten af Europa, hvis vi melder os ud af fællesskabet, eller EU bryder sammen.

Dagdrømmeri

Det er det rene dagdrømmeri, når EL ønsker at erstatte EU med en helt andet form for samarbejde uden politiske uenigheder, men med fuld tilslutning til EL’s principprogram. Ligeså lidt som det kommer til at ske i Danmark, kommer det til at ske i Europa.

Vil man have sine visioner igennem, kræver det i stedet hårdt arbejde for at skabe progressive alliancer, og at man slås fra sag til sag om venstrefløjens løsninger på de problemer, vi står med. Lige nu er der bare et blåt flertal i både Folketinget og EU. Det er det, vi i fællesskab skal ændre på i stedet for at slå pjalterne sammen med den yderste højrefløj i arbejdet for at destabilisere EU.

SF støtter meget gerne en social protokol. Men om det forbliver ord i en pjece eller flytter noget i virkeligheden, afgøres af, om man kan samle flertal for sin politik. Og her er vi bagud i forhold til højrefløjen og de borgerlige. Men det betyder ikke, at vi skal give op og lukke butikken.

De sociale problemer i EU hænger ofte tæt sammen med den voldsomme arbejdsløshed og statsgæld, vi er vidne til oven på finanskrisen. En del af løsningen er at få pengene hjem igen. Det sker blandt andet ved effektiv beskatning på tværs af EU’s grænser. Her er et nationalt skattesystem, som det EL foretrækker, utilstrækkeligt.

Udgiftslofter giver mening

SF har været enig i en del af EL’s kritik af Budgetloven. Men langt fra det hele: EL er imod udgiftslofter. Det er vi ikke. Det er vigtigt, at der er styr på de offentlige udgifter, ellers går det i sidste ende ud over de fattigste danskere.

EU dikterer ikke, hvor høje udgiftslofterne skal være, kun at der er grænser for, hvor meget man må underfinansiere, hvilket på mange måder er fornuftigt. Mener EL virkelig, at man bare skal give los og lade tingene sejle?

Man kan hverken finansiere velfærd eller den offentlige sektor i almindelighed ved at køre med konstante underskud. Det burde EL kunne indse, når de er så optaget af den græske tragedie. For uanset, hvad der er sket siden 2009, opstod krisen jo på grund af mange års økonomisk uansvarlighed fra især borgerlige regeringer i Grækenland.

Man kan i perioder køre med underskud for at holde hånden under efterspørgsel og beskæftigelse. Det åbner EU’s finanspagt mulighed for, og den kan fortolkes politisk – hvad den også er blevet.

Når det er sagt, mener SF, at pagten er for stram. Men det skyldes jo i høj grad Tyskland, og Tyskland ville jo have været der, uanset om EU fandtes eller ej. I øvrigt giver finanspagten mulighed for en mere ekspansiv finanspolitik, men igen mangler det politiske flertal – præcis ligesom herhjemme.

Der er altså mange muligheder for at gøre noget politisk, og det er langt fra dem alle, der kræver enstemmighed i EU. Her har EL stirret sig blind. Danmark kan – inden for EU-reglerne – gøre mere for at bekæmpe social dumping og skattesnyd. Samtidig skal vi også turde udfordre EU-reglerne og mobilisere et flertal for justeringer eksempelvis af reglerne for lastbilkørsel over grænserne.

EL mangler stadig at svare på helt centrale spørgsmål: Hvis EU bryder sammen, bliver det så, som tingene står nu, venstrefløjen eller højrefløjen, som definerer det nye, der skal komme? Og mener EL, at vi skal forlade samarbejdet om miljø, flygtninge og finansskat?

Holger K. Nielsen er medlem af Folketinget for SF og tidligere udenrigsminister

Serie

Venstrefløjens store EU-fejde

Tidligere SF-formand Holger K. Nielsen kritiserede i et indlæg i Information den 3. januar Enhedslistens EU-modstand, som han mener gavner højrepopulisternes ’projekt splittelse’ i Europa.

»Er Enhedslisten helt ligeglad med, hvad der kommer i stedet for EU – bare det braser sammen,« spurgte han og kaldte det »useriøst, hvis ikke man vurderer, hvilke konsekvenser ens politik kan få«.

Efterfølgende har debatten raset om venstrefløjens EU-holdning i Information.

I denne serie har vi samlet artiklerne og debatindlæggene.

 

Seneste artikler

  • Kommentar: Rina Ronja Karis alternativer til EU svækker demokratiet

    2. februar 2017
    Alt bliver godt, hvis det udemokratiske EU afløses af Europarådet, mener Rina Ronja Kari. Hvordan det skal sikre demokratiet, legitimiteten og de europæiske landes evne til at træffe fælles beslutninger, er svært at se
  • Venstrefløjen kan slet ikke klare sig uden EU

    1. februar 2017
    Hvis EU falder, falder Europas eneste mulighed for at stå op imod arbejdsgivernes og bankernes stigende magt over lønmodtagere og eksisterende demokratiske fællesskaber. Derfor bør Enhedslisten arbejde for at demokratisere EU, ikke for at afvikle det
  • Hvorfor er nye EU-kritiske bevægelser ikke slået igennem i Danmark?

    26. januar 2017
    Alternativet og Enhedslisten har knyttet sig til de to forskellige EU-kritiske grupper DiEM25 og Plan B. Men selvom grupperne henvender sig til de mange danskere, der er utilfredse med EU, har de endnu ikke gjort sig bemærket i den brede befolkning
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Holger K. skriver jo helt fornuftigt - men det er alt for sent, at han har fundet ud af det.

Mads Kjærgård

Holger og konen siger ja til Unionen! Det er dagdrømmeri, at vi kan få nogen som helst indflydelse! Derfor er det bedre, at vi melder os ud og er erstatter Uninonens politik med en mere social.

Helene Kristensen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar

Mads vi har faktisk indflydelse. Udenfor EU har vi helt sikkert ingen

Glenn Lynge Andersen, Rasmus Knus, Søren Cramer Nielsen og Erik Bavngård Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg bliver mere og mere trist over hvor sandt og virkelighedsnær Holger Ks kritik af Enhedslisten er. For jeg har stemt på liste Ø så længe jeg har haft stemmeret. Jeg håber snart de vågner op - inden de har lagt alle deres mandater i den højrenationale pulje!

Jens Erik Starup

Nærmere defineret, Ole Falstoft. Hvor er vores indflydelse blevet synlig?

Flemming S. Andersen, Per Torbensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Flemming S. Andersen

Jens Erik Starup

Vore afdankede politikere har fået suppleret deres fede pension med monsterlønninger de kun kunne drømme om at være værd på arbejdsmarkedet??

Og det er vel så det.....

Nåe nej vi har bidraget med en m e g e t dygtig oversylte, der har gavnet dansk landbrug, så det ikke var så forgældet med blev en god forretning?

Søren Cramer Nielsen

Beslutsningsprocesserne i EU er sjældent synlige. De vigtigste beslutninger bliver truffet bag lukkede døre af ministre og statsledere. Hvis et land er en del af EU-samarbejdet, og er villig til at samarbejde/integrere sig dybere i EU med andre lande, så har man en stemme og reel indflydelse på de vigtigste beslutninger. Står man som lille land udenfor EU-samarbejdet på flere områder, og er man ikke en del af en koalition af lande som bakker op om denne kurs, ja så har man ingen reel indflydelse, og må acceptere alt det som andre lande stemmer for.

Jens: jeg kommer ikke med en længere historisk redegørelse, men har man fulgt bare lidt med i EU gennem årene, er der et utal af eksempler på, at danske synspunkter og holdninger har haft betydning både i det daglige samarbejde, og ved de ændringer der har været i EU traktaten. F.eks. er der dele af Maarsticht traktaten, der blev præget at danske synspunkter ikke mindst fordi Niels Ertsbøll som generalsekretær for EU's ministerråd, havde stor indflydelse etc. etc. Desuden har Danmark i stor omfang fået særaftaler med EU, der hvor vi ikke har kunnet tilslutte os samarbejdet fuldt ud

Glenn Lynge Andersen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

I kampen mod højre-fascisme/populisme er EU og samarbejde med de gryende venstrefløjsbevægelser i Spanien,Grækenland,Frankrig og England (Corbyn) - det eneste realistiske alternativ til højre-propagandaen,der findes for tiden og med Syriza´s opfordring til samarbejde mellem alle socialistiske partier i Europa skal det være udgangspunktet for kampen.

Ivan Breinholt Leth

Den største trussel mod EU er ikke højrefløjen men EU. Det er EU, som med sin fokus på styring af inflation har øget social ulighed og arbejdsløshed i EU. Til Treaty on Stability, Coordination and Governance (TSCG) er knyttet en overvågningsmekanisme (Macroeconomic Imbalance Procedure, MIP), som angiveligt skal sikre tidlig indgriben mod ubalancer. Tærsklen for arbejdsløshed ifølge det såkaldte MIP Scoreboard er 10%. Dvs. at et eurozoneland, som i årevis har en arbejdsløshed på 9,9%, ikke vil udløse nogen form for indgriben, mens målet for inflation er max. 2%. Danmark har som ikke-euroland tilsluttet sig TSGC. Fokus på inflationsbekæmpelse – hvor inflation anses for den største trussel mod besiddelse af kapital – er så dybt nedfældet i samtlige traktater fra Maastricht til Stability and Growth Pact samt ovennævnte TSCG, at et EU med fokus på sociale rettigheder og lav arbejdsløshed forudsætter afskaffelse eller fundamentale ændringer af samtlige traktater. Det er altså det, som Holger K. Nielsen vil arbejde for i et Europa Parlament, som ikke har beføjelse til at fremsætte forslag til traktatændringer. (Parlamentet kan højst nedstemme forslag fremsat af kommissionen.) Beslutningsprocedurerne og traktaterne i EU er godt sikrede mod enhver form for tiltag, som kan underminere fokus på stramme statslige budgetter og lav inflation, og det er primært Tyskland (Bundesbank), som trækker i trådene her. I 2016 blev det gjort ulovligt for den tyske forbundsregering at have underskud på mere end 0,35% af BNP. Fra 2020 bliver det ulovligt for de tyske forbundsstater at have underskud. Budgetterne skal balancere, hvilket vil indebære at det bliver umuligt i Tyskland at føre en keynesiansk underskudspolitk mhp. arbejdsløshedsbekæmpelse og evt. udbygning af velfærdsstaten. Følger man denne økonomiske politik, betyder det, at der kun er en metode til at bekæmpe arbejdsløshed og udvidelse af sociale rettigheder. At skabe overskud ved at øge eksporten. Hvor sandsynligt er det, at alle EU lande kan have eksportoverskud og dermed lav arbejdsløshed? Og hvor sandsynligt er det at Tyskland vil gå med til det reformerede EU, som Holger K. Nielsen drømmer om? Der er kun et at sige til Holger K. Nielsen: Held og lykke!

Philip B. Johnsen, Flemming S. Andersen, Peter Jensen, Torben K L Jensen, Ebbe Overbye, Rasmus Knus, Niels Duus Nielsen og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Så for at bekæmpe højre-fascisme slutter man sig til det. Jo jo, vil man bekæmpe svineriet er man nødt til at være med i det.

Flemming S. Andersen, Hans Larsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Peter Møllgaard

Helene Kristensen... du skriver "højre-fascisme". På hvilken måde er EU fascistisk?

Mon ikke en europæisk finansskat er stendød efter Brexit?

Torben K L Jensen

England var imod finansskat - der som bekendt endte med 11 lande der var for.

Ivan Breinholt Leth

"I øvrigt giver finanspagten mulighed for en mere ekspansiv finanspolitik, men igen mangler det politiske flertal – præcis ligesom herhjemme." Så vidt jeg kan se, forholder det sig stik modsat. TSGC fastsætter maksimalt underskud på statsgælden på 0,5% for de lande som overskrider grænsen på den samlede gæld i forhold til BNP (60%-grænsen). Altså en nedsættelse fra 3% til 0,5% af statsgæld/BNP som straf for en gældsoverskridelse på 60% af BNP.

Peter Sterling

Hvis EU bryder sammen? Kom nu ud over den paniktilstand, EU's sammenbrud tegner sig aldeles tydeligt. Et sidste krampetræknings forsøg med en social dimension er latterlig, Magteliten vil aldrig tillade at det føres ud i EU.

EU accepterer skattely fordi politikere får deres del af kagen, det er en uhellig alliance mellem den finansielle sektor, multinationale aktører og politikere, hvor dem der høster fordel af skattely er de samme, som har magten og forbindelserne til at beskytte dem. Hvorfor har de valgt Skattely-Junckers fra Luxembourg som topfigur? Hvis politikerne virkelig havde ønsket at løse skattely problemet, havde de gjort det for lang tid siden.

Særligt efter 2008 har dagsordenen været nedskæringer i de offentlige udgifter, politikerne er ellers hurtige til at slå ned på sort arbejde eller bagatel snyd hos almindelige borger, men ikke de rige skattely svindlere - vennerne. Det globale beløb for gemt offshore skattely løber op til $36 trillion, det er løst oversat langt over 252.000 milliarder kroner. http://www.taxjustice.net/2016/05/09/17103/

Hvem skal definere det nye der kommer? Også dette er ret tydeligt, sammenbruddet i 1989 skabte en lang række oligarker, hvilke gjorde Putin til milliardær. USA trådte i år officielt ind i rækken af lande som regeres af milliardær klubben. Finansen har i flere årtier afgjort hvem som bliver valgt til præsidentembedet, men dette har i medierne været underspillet - indtil nu. Vi er trådt ind i Neo Demokratiets tidsalder og demokratiet er sat 150 år tilbage.

Ved hjælp af medievirksomheder som milliardærerne har opkøbt, lobbyvirksomheder samt direkte skamløst køb af politikere, er det lykkes at hjernevaske en hel befolkning til at tro at de - milliardærerne bedst varetager folkets interesser, og således sætte demokratiet århundrede tilbage.

Hvad har alt dette med Holger at gøre? Listen over nedskæringer som SF har stemt for er lang, alt for deprimerende læsning. Skub de svageste ud af reden, så kommer der balance. Holger K. Nielsen ligner mere og mere en gøgeunge på venstrefløjen, han er ved at splitte venstrefløjen, ikke samle den.

Uligheden I Danmark er stigende, politikerne siger at de offentlige pengekasser er tomme og at sundhedsvæsenet, forskning og uddannelser må skæres ned, befolkningerne må arbejde længere og gå senere på pension, skoler, hospitaler og plejehjem må acceptere nedskæringer, og folk må døje med reduceret arbejdsløsheds understøttelse. Hvor skal man gå hen hvis man ikke længere har noget at miste, da politikerne inkl. Holger K. Nielsen har presset citronen til det yderste? I hvert fald ikke til SF.

Rasmus Knus, Poul Sørensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Jeg må give dig fuldstændig ret, Ole Falstoft. Det var ikke nogen lang redegørelse.

Et sundere EU vil forblive dagdrømmeri, så længe EU-fortalerne vender tingene på hovedet, for lige så længe vil store dele af befolkningen opleve sig som pisset på. Hvad jeg mener med dét, beskriver jeg her:

https://www.information.dk/comment/1193836#comment-1193836

Som det foregår i øjeblikket, også fra SF-toppens side, svarer det til piss-talemåden her:
https://www.youtube.com/watch?v=PpwJ1n7g1pM

Flemming S. Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Holger K har begrebet den politiske virkelighed. Den politisk trend sættes ikke længere af de mest etablerede folketingspersoner i folketinget eller rigsdagen eller de andre nationale parlementer.
- Imodsætning til SF, så ønsker enhedslisten stadig et bedre samfund og ikke bare baseret på forbedringer men også grundlæggende forandringer... det er ikke længere nok at administere dette samfund frem til det næste store sammenbrud. Ikke mindst Grækenland er skræk eksempel på hvad der sker, når man ikke seriøst engagere sig i at udvikle ny politik for et andet og bedre samfund.
- SF virker lige så skindød som socialdemokratiet og det er den virkelige krise, at SF og socialdemokratiet tror de blot kan sidde og vente på at de borgerlige bliver upopulærere... sådan var reglerne, men Trump og Brexit har ændret på reglerne .... så Hvis SF ikke vil have en Skandinavisk Trump, så går de med i det nordiske samarbejder om at udvikle ny politik som enhedslisten deltager i.

Flemming S. Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Holger K. Nielsen stiller tre spørgsmål:

Mener EL virkelig, at man bare skal give los og lade tingene sejle?

Hvis EU bryder sammen, bliver det så, som tingene står nu, venstrefløjen eller højrefløjen, som definerer det nye, der skal komme?

Og mener EL, at vi skal forlade samarbejdet om miljø, flygtninge og finansskat?

Det er mildest talt meget åbne spørgsmål, som HKN i sin visdom stiller, men hvis man, som HKN åbenbart gør, frygter for det kaos, det værst tænkelige scenarie beskriver, så skal man ikke være politiker, og slet ikke socialistisk politiker.

Man kan stille HKN et andet men lignende spørgsmål: Hvad nu hvis domino-systemet af reelt fallerede stor-banker begynder at vælte, skal regningen så, som i 2008, tørres af på de laveste indkomster i EU?

Jeg tror HKN er ved at være træt. Han virker sådan.

Ole Falstoft, hvis vi ser på Norges model - som snart også England har en variation af - så ser den således ud:

Adgang til det indre marked ...Ja
Handels-aftaler med lande uden for EU...Klare selv opgaven
Implementering af EU’s produktionsstandarder...Ja
Implementering af EU’s produktregler ...Ja
Betaling til EU’s budget ...Ja
Fri bevægelighed af personer...Ja

Det er som al selvstændig tænkning har forladt jer EU-underkastede. I tror åbenbart ikke engang på kapitalismens overlevelsesevne mere.

Atkins:
Ja jeg kan se at Norge har underkastet sig EU - d.v.s de følger EU's regler uden de har nogen indflydelse på dem.

Glenn Lynge Andersen, Søren Cramer Nielsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Jeg er sikker på at Norge stadig har deres myseost, og deres fantasi, samt retten til at tænke selv. Kom nu lidt op i omdrejninger, Ole Falstoft. Du non-argumentere nærmest som Holger K. Nielsen fra sin hængekøje.

Philip B. Johnsen

EU er ikke en del af løsningen, EU's men også SF's ansvarsfralæggelse, er drivkraften i udviklingen, der er selve problemet og det 'kan ikke' fortsætte, det har simpelthen en automatisk udløbsdato.

Længere er den ikke.

https://www.information.dk/comment/1194024#comment-1194024

'Længere er den ikke' Nå ikke?
Forsøg på at lægge låg på diskussionen?.
Det forstår jeg sådan set godt.
Der er ikke meget substans idet man læser fra modstandernes side
Det bliver mest til flosker:
'Norges myseost'
'automatisk udløbsdato'
'træt HKN'
'hængekøje'
Der svares ikke på den anden sides eksempler og argumenter.

Henrik Plaschke

Det er rigtigt, som fremhævet af Ivan Breinholt Leth ovenfor, at EU-systemets overvågningsmekanismer – herunder Treaty on Stability, Coordination and Governance (TSCG) og den dertil knyttede overvågningsmekanisme (Macroeconomic Imbalance Procedure, MIP), indebærer en trussel mod EU-systemet og vanskeliggør ekspansive økonomiske politikker indenfor EU og eurozonen. Det er også rigtigt, at systemets disciplineringsmekanismer er blevet strammet op, således at det er blevet lettere at tildele bøder til lande, der ikke overholder reglerne for offentlige budgetunderskud.

Men det hører med til historien, at samtidig med at det er blevet lettere at pålægge eurozonens medlemsstater bøder, har praksis bevæget sig den modsatte vej. Sidste sommer stod Spanien og Portugal således til bøder for betydelige overskridelser af EU-systemets regler, men EU valgte at forbi dette i tavshed. Det gjaldt Kommissionen, men forbløffende nok også Tyskland, der ellers har været en høg på dette område. Denne ”slaphed” var naturligvis til stor ærgrelse for hardlinerne (se f.eks. https://www.ceps.eu/publications/silent-death-eurozone-governance).

I alle tilfælde står overvågningssystemet og mulighederne for bøder til ekspansivt orienterede regeringer dog fortsat tilbage. Og hvad så – hvad sker der næste gang? Her er det interessant at notere sig, at den mest sandsynlige præsidentkandidat for det franske socialistparti – Benoît Hamon – der tilhører partiets venstrefløjen, har udmeldt en klar pro-europæisk linje. Med en markant tilføjelse om, at det ikke indebærer en accept af alt, hvad der kommer fra Den Europæiske Centralbank og Kommissionen. Efter et nyligt møde med den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis, der ikke just er kendt som en tilhænger af EU-systemets sparepolitiske logikker, tilsluttede Hamon sig således Varoufakis’ formulering om konstruktiv ikke-adlyden i forhold til EU-institutioner og en støtte til Varoufakis’ progressive internationale fremfor en nationalistisk internationale. Kampen står indenfor og ikke udenfor EU.

http://www.lemonde.fr/election-presidentielle-2017/article/2017/01/09/ha...

https://www.project-syndicate.org/commentary/new-deal-for-europe-by-yani...

Henrik Plaschke
H.C. (Hans Christian) Ebbe

SF burde ændre navn til KF ... Kapitalistisk Folkeparti (over drivelse fremmer forståelsen)