Læsetid 3 min.

Kan man overhovedet kalde det kærlighed?

Mange af stramningerne i familiesammenføringsloven er indført for at sikre, at folk gifter sig af kærlighed. Kærlighed skal være fri og opstå mellem lige og selvstændige parter uden andres indblanding. Men på den måde blander staten sig i vores kærlighedslivs detaljer
23. januar 2017
Delt 231 gange

Når man fortæller, hvad man bliver udsat for af udlændingemyndighederne som familiesammenført, lyder standardreaktionen hos en stor del af befolkningen, »Så kunne du jo bare have giftet dig med en dansker!«

Reaktionen kommer fra mennesker, der synes, at folk skal vælge med hjertet, og som er forfærdede over, at nogen kan blive gift af andre årsager. De mener tilsyneladende, at kærligheden mellem en dansker og en udlænding er så overfladisk og ligegyldig, at man bare kan erstatte sin elskede med en anden.

Man møder ofte den fordom, at man selv er naiv og blot bliver udnyttet, og at den udenlandske ægtefælle kun gifter sig for at få økonomiske og materielle fordele.

Men det er måske ikke så sært, når man ser på, hvordan myndighederne opfatter vores kærlighed.

Familiesammenføringsansøgningen efter de danske regler er fuld af erklæringer.

Man skal erklære, at man vil arbejde for egen integration. For at lære sproget. For, at man bliver selvforsørgende. At man vil arbejde for sine børns integration, ligeledes ved – i samarbejde med skoler og daginstitutioner – at sørge for, at de lærer dansk så hurtigt som muligt. Og man skal – gud hjælpe mig – erklære sig indforstået med, at drenge og piger i Danmark er ligestillet mht. fritidsaktiviteter og adgang til uddannelse.

Den lader vi lige stå lidt …

Man skal oplyse, om man har gået i skole, og om man har haft et arbejde på noget tidspunkt i sit liv.

Den lader vi også lige stå lidt …

Og man skal oplyse, om man er nært beslægtede med hinanden. Var der nogen, der sagde arrangeret ægteskab?

Proforma?

Mange af stramningerne i familiesammenføringsloven er indført for at sikre, at folk gifter sig af kærlighed. Kærlighed skal være fri og opstå mellem lige og selvstændige parter uden andres indblanding. Men hvorfor er det så, at staten blander sig så meget i vores kærlighedsliv?

Hele familiesammenføringsansøgningen stinker langt væk af, at myndighederne ikke tror på, at det er ægte kærlighed. Man skal oplyse, om man selv har arrangeret brylluppet, og om begge var til stede. Man skal erklære, at formålet med ansøgningen ikke er at opnå selvstændig opholdstilladelse – altså, at det ikke er et proformaægteskab.

Udlændinge - og Integrationsminister Inger Støjberg og Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til  3. behandling af forslag til lov om ændring af udlændingeloven i Folketingssalen på Christiansborg tidligere på året.
Læs også

Man skal erklære, at man vil leve på den måde, staten synes, man skal, for at være en god udlænding i Danmark. Man skal erklære, at ens opfattelse af kønsroller ikke hænger fast i stenalderen.

Man skal oplyse, hvornår man sidst så hinanden; hvilket sprog, man taler sammen; hvordan man kommunikerer, når man ikke er i samme land; hvor længe man har kendt hinanden; om man har boet sammen; hvor stor aldersforskellen mellem parterne er. Man skal endda oplyse alle deltaljer om eventuelle tidligere ægteskaber.

Det trækker betydeligt ned, hvis man før har været gift med en udlænding. Og hvis Udlændingeservice synes, at noget af det ser for aparte ud, får man afslag på ansøgningen under henvisning til, at der er mistanke om et proformaægteskab.

Staten som kærlighedsdommer

Tænk, at staten kan dømme ens kærlighed ude, hvis de synes, at man er for anderledes i forhold til, hvordan de mener, man skal være for at kunne elske hinanden. Uden at de nogensinde har mødt én.

Familiesammenføringsansøgningen med alle dens erklæringer, både med og uden tro og love, får én til at føle sig som hovedmistænkt i en efterforskning af en alvorlig forbrydelse. Man er på kant med loven og må underkaste sig undersøgelser af meget intime aspekter af ens liv.

Og mistænkeliggørelsen er noget, man må underkaste sig i mange år fremover, for ens ægteskab skal tjekkes efter med få års mellemrum, hvorefter man får – eller ikke får – lov til at leve sammen nogle år endnu.

Den meget selvmodsigende holdning om, at man skal gifte sig af kærlighed, men at hvis man forelsker sig i en udlænding, bør man droppe vedkommende og i stedet gifte sig med en dansker for at få materielle og juridiske fordele, får mig til at spekulere over, om min mand og jeg nogensinde vil opleve at blive mødt som dét, vi er:

To, som elsker hinanden.

Signe Hermann er familiesammenført siden 2011

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Lone  Sæderup
    Lone Sæderup
Viggo Okholm og Lone Sæderup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Vi er det mest lige samfund i verden - medmindre du forelsker dig i en udlændinge. Kristendommen skulle handle om at elske sin næste medmindre du er anderledes end flertallet. I Danmark respektere vi hinanden medmindre du er rengørings assistent, skraldemand eller arbejder på et plejehjem, fordi så er vi bange for at blive som dig.
- Danmark har rigeligt med religion og selvfede politikere, der påstår at vi er så kærlige og ligeværdige - personligt kan jeg ikke anbefale at vende ryggen til dem....:( <- sur smiley til Danmark (køre for hurtigt ned ad bakken.)

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

I min tid, og jeg var dansk gift, var indgåelse af ægteskabet i danmark den mest moderne og den nemmeste i verden, det tager kun et par minutter til at underskrive papirerne. og de ændre ikke på noget, man fortsætter bare som hidtil. Den ændring, der er sket i dette område, få en at foretrække katolsk ægteskab; til døden os skiller.

Brugerbillede for Martin Kristensen
Martin Kristensen

Jeg ved ikke hvilke mennesker Signe omgås, men jeg er selv udenlandsk gift og har fået min kone familiesammenført. Min oplevelse er anderledes.

INGEN har sagt jeg bare kunne gifte mig med en dansker. ALLE har synes bureaukratiet var åndssvagt (men nødvendigt, mener nogle, pga. muslimerne).

Vi har skullet underskrive idiotiske dokumenter (specielt min kone) men ikke anderledes end hvad mange lande spørger om ved visumudstedelse.

Min kone har skullet bestå en danskprøve, men den var - undskyld mig - så nem at det virkelig var til grin.

Til gengæld har det været frustrerende at opleve hvordan udlændinge"service" bevidst forhaler alle sagsbehandlinger for at holde tallet af familiesammenførte kunstigt nede, og msn føler sig til grin når den danske stat tager 2.600 DKK for en sprogtest man skal tage for at få 10.000 DKK retur af ens egne penge man har stillet som depositum. Typisk dansk tyveri fra regeringens side...

Men kærligheden kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved!

Brugerbillede for Mette Poulsen
Mette Poulsen

Proforma-og tvangsægteskaber er en realitet. Også selvom det ikke er en del af ens eget ægteskab.
Staten forsøger blot at undgå at den slags forhold bliver anerkendt med opholdstilladelse i DK. Hvordan kan man have et ideologisk problem med det?

Christian Larsen, Georg Kallehauge og Christel Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

De fleste ægteskaber, hvis ikke alle, er delægteskaber, men interesser er ikke lige stillet efter hinanden, de er over determineret,(surdeteminé) dvs, noget er vigtigere end alle de andre. Modsat katolsk, hvordan kunne man være sikker at der er kun kærlighed i det. Det kan være uddannelse, indkomst fremtidensmuligheder. herkomst, familier etc...Det er ikke nemt at undersøge alt dette.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Det traditionelle samfund undersøge også de faktorer, som herkomst, uddannelse, religion etc. Men man vil gå væk fra ikke?

Brugerbillede for Martin Kristensen
Martin Kristensen

@Mette Poulsen: Jeg tror såmænd ikke nogle er ideologisk mod at bekæmpe proforma-ægteskaber og tvang.

Men ligesom ingen narkosmugler er blevet stoppet af at skulle skrive på ikke at smugle narko ind i landet på en ankomstformular, så tror jeg ikke regeringens bureaukrati og skabelse af arbejdspladser til administratorer i forbindelse med familiesammenføring har stoppet et eneste tvangsægteskab.