KORA og medicinalindustrien laver ’fake news’ om rygning

Er en ryger en byrde for samfundet? Producenterne af rygestopprodukter siger ja, mens al evidens peger den modsatte vej. Hvis seriøse medier som Information og Ritzau vil bibeholde deres troværdighed, må de være på vagt over for ’fake news’
Er en ryger en byrde for samfundet? Producenterne af rygestopprodukter siger ja, mens al evidens peger den modsatte vej. Hvis seriøse medier som Information og Ritzau vil bibeholde deres troværdighed, må de være på vagt over for ’fake news’
Miriam Dalsgaard
3. januar 2017
Delt 1276 gange

Der tales for tiden om fake news i mindre seriøse medier, men Information videreformidler også falske nyheder, og nogle af dem er konstruerede af myndighederne med den hensigt at bedrage læserne.

Et eksempel er Ritzau-telegrammet bragt på information.dk den 14. december: Rygere koster 8,6 milliarder mere om året end ikke-rygere. Artiklen omhandler en ny økonomisk analyse af offentlige udgifter ved rygning, foretaget af statens institut KORA. I analysen konkluderer KORA, at kommunerne kan spare udgifter ved at få folk til at foretage rygestop:

»Med analysen får man et skøn for, hvad man kan spare ude i kommunerne, hvis man får folk til at stoppe med at ryge eller helt undgår, at de begynder,« siger KORA’s projektleder i artiklen.

Denne påstand er vildledende. Artiklen er fake news. Der er ingen offentlige penge at spare ved færre rygere. Det er tværtimod kendt fra økonomiske beregninger i Europa, USA og Asien, at rygere generelt er »billigere i drift« for det offentlige end ikkerygere.

De to vigtigste årsager hertil er: 1. Tobaksafgifterne – i Danmark betaler rygerne otte milliarder plus moms årligt. 2. Rygere lever gennemsnitligt kortere end ikkerygere og sparer derved samfundet for milliarder til ældrepleje, pensioner og sundhedsudgifter i forhold til ikkerygere.

Tak, fordi du ryger

Vi taler ikke om småpenge: I Tjekkiet fandt en regeringsanalyse i 2011, at tobaksafgiften udgør et ti gange højere beløb end statens udgifter til tjekkiske rygeres sundhedsbehandlinger.

I Australien betaler rygerne 17 gange mere til det offentlige, end de koster. »Thank you for smokingsagde senator David Leyonhjelm til rygerne, da han fremlagde tallene i parlamentet. »Your generosity to the nation’s treasury is truly staggering«.

Den seneste grundige analyse af økonomien ved rygning i samfundet er foretaget af den finske stat (Tiihonen 2012). Her fandt man, at en ryger i sit liv bidrager med én million kroner mere til samfundet end en ikkeryger. Overfører man disse tal til Danmark, viser de, at danske rygeres merbidrag til samfundet udgør 15 milliarder årligt.

Så hvordan kan KORA konkludere, at rygere koster mere i offentlige udgifter end ikkerygere?

Svaret er, at KORA-analysen er konstrueret negativt imod rygerne. Man har kun beregnet udgifter – til sundhedsbehandling, hjemmehjælp og overførselsindkomster – og kun i ét år: 2013. Samtidig har man undladt at medregne indtægter for 2013 – f.eks. tobaksafgifterne.

Denne indtægt reducerer KORA’s beregnede merudgift på rygere til nul. Hvis KORA havde medregnet tobaksafgiften for 2013 – hvilket ikke ville udgøre en stor akademisk udfordring, da tallet fremgår på skm.dk: 8,4 mia. kr. eksklusiv moms – så ville det altså være umuligt at skrive den falske nyhedsartikel.

Men der er mere: Ved kun at måle udgifter i ét år har KORA undladt at tage højde for rygernes kortere levetid. Det er velkendt, at rygere sparer det offentlige for store milliardbeløb, fordi de dør før ikkerygerne – ifølge analysen cirka ti år før. Besparelsen udgør altså værdien af ti års ældrepleje, folkepensioner og sundhedsudgifter i den høje alderdom.

Disse forhold gør rygerne til en milliardgevinst for det offentlige, og de forvandler samtidig KORA’s beregnede ryger-merudgifter til småpenge.

Lavere levetid for rygere

Der er flere problemer ved analysen: Forfatterne hævder f.eks., at man automatisk reducerer sygdom ved at få raske folk til at foretage rygestop. Dette er ellers grundigt modbevist i de mange random controlled trials af lægestøttede livsstilsforbedringer, der har været gennemført i de sidste 40 år. Samtlige trials har været negative – sidst i det 10 år lange, danske Inter99-studie i 2014.

Så hvorfor hævder KORA, at rygestop vil nedsætte offentlige udgifter? Det overraskende svar: Analysen er finansieret af den globale medicinalgigant Pfizer. Ifølge forordet har Pfizer designet og godkendt studiet:

»Tak til medicinalvirksomheden Pfizer, som har finansieret projektet. Pfizer har bidraget ved design af studiet og godkendt projektbeskrivelsen, men har ellers ikke været involveret i projektet.«

Som bekendt er Pfizer storspiller på rygestopmarkedet. Analysen kan altså ses som et banalt marketingstunt for selskabets rygestopprodukter. Pfizer har naturligvis en stærk økonomisk interesse i at få KORA til at fortælle kommunerne, at rygestopprojekter kan betale sig.

De kan imidlertid ikke betale sig. Kun for Pfizer. Der findes ingen evidens for, at rygestop fører til færre offentlige udgifter. Al evidens peger den modsatte vej: Flere offentlige udgifter.

Hvis seriøse medier som Information og Ritzau vil bibeholde deres troværdighed, må de være på vagt over for myndighedernes fake news. Specielt på sundhedsområdet. For her er énøjetheden slående, og medicinalindustrien spiller en altdominerende økonomisk rolle.

Klaus Kjellerup er journalist & musiker

Information beklager at have viderebragt det misvisende telegram fra Ritzau om de påståede udgifter til rygere på information.dk. Information har på hjemmesiden forsynet telegrammet med en beklagelse og en forklaring på, hvorfor telegrammet er misvisende.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Keller

Der er grund til at holde øje med medicinalindustrien.
De afbejder på mange fronter for at skaffe sig indflydelse.
Det sker både via patientorganisationer, politikere, journalister, fremtrædende guide-line skrivende læger.
Der finder imidlertid også påvirkning sted af f.eks samfundsvidenskabelige forskere, der sponseres mhp vaccinepositiv rapport og senere påvirkning af opinionen.
Vi ser også, at industrien har held til at påvirke offentlige myndigheder.
I det aktuelle eksempel har man sponseret en elendig rapport udgivet af et offentligt institut KORA.
I flere danske regioner har industrien skudt penge i diabetescentre på offentlige sygehuse. Industrien får sæde i sygehusenes bestyrelser.
For nogle år siden indgik Region H særaftaler (forskning) med bl.a firmaet MSD. Firmaerne var især i teresserede i patientdata.
I forvejen er dette område plaget af svindel. Redaktører fra to anerkendte medicinske tidsskrifter (British Medical Journal og New England Journal of Medicine) slog sidste år alarm og påpegede, at de formodede, at op til 50% af de artikler de modtog var svindelinficerede. Enten pga personlige ambitioner hos forskerne eller også fordi en sponsor ville hindre publikation af ubekvemme data.
I andre tilfælde er der tale om ghostwriting, hvor et firmas reklameafd skriver en videnskabelig reviewartikel og siden betaler en kendt, "uafhængig" læge for at stå som forfatter.

Brugerbillede for Henrik Brøndum

Interessant artikel - men dog med en fodfejl. Beregning af "samfundsøkonomien" og "de offentlige finanser" er ikke det samme. Her tales der om de offentlige finanser der beskriver penge ind og ud af de statens, regionernes og kommunernes kasser.

Beregning af samfundsøkonomiske effekter vil ikke bekymre sig om dette - men om samfundets totale produktion og forbrug. Man ville undersøge om de ressourcer der producerer og distribuerer tobakken kunne anvendes til noget bedre, er de mange rygepauser spildt arbejdstid (eller måske snarere produktivitetsforøgende afbræk), hvad er alternativet til plejebyrden for de mange ikke-rygere der henslæber deres sidste år på plejehjem.

PS.: For god ordens skyld - dette indlæg er skrevet af en skabsDJOEer i et regneark og copy/pasted ind i debatsiden. Det burde være kommet frem ved redaktionens henvendelse til Nils Enrum eller Jesper Jespersen der ved meget mere om emnet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Charlotte Konow

Som Henrik Brøndum påpeger, er der i KORAs rapport om merudgifter ved rygning ikke tale om en nettoberegning, der inddrager alle samfundsøkonomiske aspekter og gør det totale regnestykke ved rygning op. Der er alene tale om en analyse, der beregner merudgifter til sundhed, hjemmepleje og overførselsindkomster og fordeler udgifterne på stat, region og kommune.

Udgiftsanalyser er en gængs og almindeligt brugt metode til at beregne merudgifter for forskellige offentlige kasser. For eksempel i dette tilfælde, hvor metoden er brugt til at beregne kommunale omkostninger ved overforbrug af alkohol: http://www.kora.dk/udgivelser/udgivelse/i3962/Kommunale-omkostninger-for....

Desværre er KORAs rapport flere steder blevet tolket og udlagt som en samfundsøkonomisk analyse. Analysens formål har ikke været at opgøre, hvad rygere totalt set ’koster’ mere end ikke-rygere. Formålet har primært været at opgøre centrale merudgifter for kommunerne til rygere sammenlignet med ikke-rygere.

I både rapporten og omtalen af den på kora.dk har det hele tiden fremgået tydeligt, hvad analysen omfatter, hvordan den er udført, og at den ikke modregner indtægter fra tobaksafgifter og indkomstskat. Det fremgår også, at analysen er udført for medicinalvirksomheden Pfizer.

Det ærgrer os, hvis vi selv i vores omtaler af rapporten har bidraget til misforståelsen ved at bruge formuleringen ”koster” og ved at omtale den akkumulerede merudgift på 8,6 milliarder kroner. Det er et beløb, der ikke fremgår i selve rapporten, men efterfølgende er beregnet på baggrund af rapportens data. For at undgå yderligere fejltolkninger har vi præciseret omtalen af rapporten på kora.dk: http://www.kora.dk/aktuelt/nyheder/2016/offentlige-udgifter-til-rygere-e....

I KORA foretager vi analyser for mange forskellige slags kunder, både offentlige og private. Vi værner om fagligheden og uvildigheden og håndhæver de samme procedurer for kvalitetssikring uanset kundetype. Og for alle kunder gælder, at de kan købe en analyse. Men de kan ikke købe et resultat.

Charlotte Konow, kommunikationschef i KORA

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Brøgger

@Charlotte Konow:
Det var så pokkers ærgerligt at netop DEN overskrift ramte jeres udmelding. Det kan ikke undre, med den heksejagt der for tiden pågår på rygere, at flere kan komme til at tænke, at den overskrift ikke er tilfældig men et behageligt twist af indholdet man lige tager med.
På den baggrund er Klaus Kjellerups artikel et velkomment wake up call, og så måske til jer, så I næste gang kan være mere klare i spyttet, og sikre jer at I ikke by accident kommer til at hoppe med på en bekvem tidens trend, som for eksempel at fordømme rygere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Morten Balling

Well, min lærer i videnskabsetik havde fået kaffen galt i halsen her. Så havde han snakket om cherry picking, problematisk finansiering, og et hav af potentielle interessekonflikter.

@Charlotte Konow

Nu i er i gang med at damage controle ved at rette på jeres hjemmeside, vil jeg også mene at i måske er lidt for friske med formuleringen:

"De offentlige udgifter til sundhed, hjemmepleje og overførselsindkomster var op til 18.000 kr. højere for rygere sammenlignet med ikke-rygere i 2013, viser denne analyse."

Det eneste sted i jeres data det er "sandt" er for kvinder over 65 år?

I selve rapporten skriver i en smule mere nuanceret:

"at dagligrygere koster i gennemsnit mellem ca. 9.000 kr. og 18.000 kr. mere end aldrig rygere i offentlige udgifter pr. person pr. år"

Dernæst skriver i at:

"Undersøgelsen indikerer, at der – ud over de sundhedsmæssige gevinster – kan opnås udgiftsbesparelser i kommunerne ved såvel forebyggelse af rygestart som rygestop."

Hvordan konkluderer i det, når i bevidst har valgt at skære alt andet end udgifterne fra? Hvad kan kommunerne have af interesse i et halvt billede af den samlede økonomiske belastning?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Elgaard Larsen

@Charlotte Konow, kommunikationschef i KORA

Det er nu alligevel påfaldende, at I kan producere en rapport på 96 sider, hvor I går rundt om de samfundsøkonomiske effekter, som katten om den varme grød. Der er dog en slags afgrænsning i rapporten: "Opgørelsen er foretaget ud fra et offentligt udgiftsperspektiv. Udgifter for andre dele af samfundet end den offentlige sektor indgår ikke.".

Det havde måske nok være mere ærligt fx at anføre, at I ser bort fra alle besparelser som følge af rygning.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Berg

@Charlotte Konow

Jeg har fulgt omtalen af jeres rapport tæt, og det er første gang jeg hører de præciseringer, du bringer, omtalt. Til gengæld har jeg hørt en hel række af udtalelser fra diverse sundhedspersoner og kommuner, der alle har det til fælles, at de jeres rapport - og kun den - til grund for at advokere for flere tiltag mod rygere.

Det kan på den baggrund undre en smule, at I først nu ser et behov for at præcisere, at rapporten " om merudgifter ved rygning ikke tale om en nettoberegning, der inddrager alle samfundsøkonomiske aspekter og gør det totale regnestykke ved rygning op."

Hvordan dette ret så centrale forhold helt kan undgå at blive omtalt, man man undre sig over. Er det mon journalister og sundhedspersoner, der ikke er i stand til at læse rapporten korrekt, eller er der andre forhold, der gør sig gældende?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for René Arestrup

Dette er et eksempel på ualmindelig kluntet spin, orkestreret af en stor medicinalvirksomhed og med en offentlig finansieret institution i rollen som nyttig idiot. Den gode Charlotte Konow gør hvad hun kan for at trække bukserne op fra ankelhøjde ved at henvise til formuleringer i rapporten, der angiveligt afgrænser mål og metoder. Men som kommunikationschef bør Charlotte Konow vide, at det første offer i massekommunikation er detaljen. På den baggrund er det svært at konkludere andet end at KORAs kommunikation om rapporten og dens konklusioner i bedste fald er mangelfuld og i værste fald manipulerende og tendentiøs. Mistanken om det sidste er nærliggende al den stund, at rapporten er sponseret af en medicinalvirksomhed med indlysende kommercielle interesser i sagen og så det faktum, at det i dag er blevet comme il faut at udskamme rygere over en bred kam.
Før denne sag levede jeg i lykkelig uvidenhed om KORAs eksistens. Men jeg kan så forstå, at jeg er med til at finansiere en institution, som stiller sine tjenester til rådighed for private virksomheder og i øvrigt ikke er synderlig nøjeregnende med gammeldags begreber som integritet og vederhæftighed. Jeg ønsker kommunikationschefen al mulig held og lykke. For det har hun brug for.

Brugerbillede for Bjarne Bisgaard

Videnskabelig uredelighed for skattekroner for at tilgodese interesser i medicinalindustrien. Er det formålet med KORA. Det kunne være fint at få undersøgt om denne undersøgelse på det angivne grundlag er forenelig med institutionens formålsparagraf, for en sådan har de vel

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klaus Kjellerup

Kære Charlotte Konow,

Der er tre store problemer i analysen. Problem nr. 1: - Overskriften: "Offentlige merudgifter ved rygning" er falsk varebetegnelse, fordi det postuleres, at analysen handler om udgifter ved rygning. Analysens data kan imidlertid kun vise noget om økonomi - intet om rygning. Dette burde Kora erkende fuldt ud.

Ingen ved, om de fundne ryger-udgifter er forårsaget af rygning. En lille del af dem er måske, men ingen ved det, for der findes ingen videnskabelig metode, der kan afgøre, om en sygdom er forårsaget af rygning. Selv den bedste læge kan ikke afgøre det i en patient, så det kan Kora naturligvis heller ikke, ved at sammenligne nogle registerdata med nogle nogle standardiserede svar fra en spørgeundersøgelse.

Man ved til gengæld, at en stor del udgifter til rygere skyldes andre forhold end rygning: Fra genetikken og psykologien ved man, at rygere og ikke-rygere tilhører to forskellige personlighedstyper. Ryger-typerne er mere stressede, mere urolige, mere kreative, oftere depressive, og de tager flere & større risici i livet end restbefolkningen. Det gælder i privatlivet, og i arbejdslivet, hvor man oftest finder disse typer i de mest risikofyldte og stressede jobs.

Personer, født med disse karaktertræk, har klart nok flere ulykker, hospitalsbesøg og sygedage end restbefolkningen, uanset om de er rygere eller ej. De ER imidlertid oftere rygere - dels fordi tendensen til at ryge er nedarvet ligesom den øvrige personlighed - dels fordi rygning dæmper deres stress, uro og depressivt humør, og samtidig fremmer deres kreativitet.

Derfor kan rygergruppen have et større udgiftsforbrug, når man kun ser på ét enkelt år. Årsagen er bare ikke rygning, men den nedarvede personlighed. Dette har analysen ikke taget højde for.

Problem nr. 2: - Kora bruger evidens af lavkvalitet - fra observationsstudier - for antagelsen om, at rygestop fører til mindre sygdom. Til gengæld har man ignoreret højkvalitetsevidensen fra de kontrollerede studier af rygestop. Dette er dårlig science.

Konklusionen er nemlig klokkeklar i de sidste 40 års udførte random trials, der har undersøgt lægestøttede livsstilsforbedringer i kontrollerede forsøg: Der ses ingen signifikante helbredsgevinster over tid ved rygestop i raske mennesker. Dette afspejles endda i Kora's egne tal, hvor eks-rygerne har flere sygdomsudgifter end rygerne.

Derfor vil rygestopprojekter ikke vil føre til færre offentlige udgifter, men derimod til flere udgifter - samt naturligvis til færre indtægter fra tobaksafgifterne, hvis projekterne fører til flere rygestop.

Måske skulle man stille sig dette spørgsmål i Kora: Hvorfor finansierer Pfizer overhovedet denne analyse? Hovedparten af medicinalindustriens omsætning udgøres som bekendt af det offentliges udgifter til sygdomsbehandling. Så hvor sandsynligt er det, at en global gigant i denne industri investerer i analyser, der fører til færre offentlige udgifter - dvs. til lavere omsætning for sig selv?

Problem nr. 3 - det største problem: - Kora hænger rygerne ud overfor restbefolkningen. Det er kendt fra utallige økonomer, der har beregnet dette, at rygere i deres liv bidrager mere til de offentlige kasser end restbefolkningen. Årsagen er tobaksafgiften og rygernes kortere levetid, som betyder kortere tid på det offentliges regning i forhold til ikke-rygere.

Alligevel italesatte Kora analysen overfor Ritzau og offentligheden på en måde, der fik sandheden til at fremstå modsat. Man vred ordene og overskrifterne, så de fremstillede analysen som dokumentation for, at rygerne er overforbrugere af offentlige midler på bekostning af de øvrige skatteydere - stik imod den kendte sandhed.

Hermed udsatte Kora en minoritet for en slags "hate-speech", uden at have dækning for det - en forsvarsløs minoritet endda, der ikke har medieadgang. Det kan undre, at det overhovedet er tilladt offentlige myndigheder at hænge minoriteter ud på den måde - ikke mindst med tanke på hvad minoritetsudhængninger har ført til i tidligere tider i Europa.

Kan man forestille sig, at Kora analyserede de offentlige udgifter ved indvandrere og etniske danskere, og spinnede tallene negativt overfor indvandrerne på samme måde?

Næppe. Det ville jo være racisme, ikke? Men hvad er Kora's spin så? Hvad er hensigten med at skrive en beviseligt løgnagtig påstand som: "Offentlige udgifter til rygere er større end til ikke-rygere" i overskriften på Kora's website?

anbefalede denne kommentar